Folkeskolen fortjener optimisme trods al trøstesløsheden

Politiken har opgjort, at kommunerne i 2016 sparer 290 mio. kr. på  folkeskolen, og det efter  kommunerne har sparet 13 % pr. elev i folkeskolen fra 2002 - 13.

Samtidig har kommunerne, KL og Folketinget  i 2013 gennemført en mindre revolution i form af en folkeskolereform med et af verdens højeste undervisningstimetal og en tvangsoverenskomst med kraftig forringelse af lærernes vilkår for at planlægge, forberede og efterbehandle undervisningen med tilhørende opgaveretning og tilbagemelding til eleverne. Og det oven på en lock-out af lærerne i foråret 2013. Det skulle næsten gå galt. Det tilsiger al psykologisk og praktisk forståelse.

I en kommentar til Politikens oplysninger om de massive besparelser udtaler professor Per Fibæk Laursen, DPU følgende: »Det bekymrende er, hvis lærerne i stigende grad føler sig dårligt behandlet af kommunerne. Det kan få væsentlige negative konsekvenser for folkeskolen og medvirke til, at både lærere og forældre søger over i de private skoler«.

Men det er vel lige netop det, der er den slet skjulte politiske hensigt: At få grundskolen privatiseret og få afmonteret den fælles folkeskole.

Jeg ser dog stadig tegn på, at denne tilgang er gået op for flere og flere politikere, der ikke er enige i retningen, men ikke helt endnu er kommet ud af busken. Det kræver, at borgere og forældre, der kan se værdien af en fælles folkeskole, melder sig kraftigere på banen. Eleverne har meldt sig.

Selv om sådanne tal som Politikens gør det svært, er jeg trods alt stadig optimist. Folkeskolen er værd at bevare og kæmpe for. Og næsten på trods viser folkeskolen generelt fortsat gode faglige og trivselsmæssige resultater.

Blot det ikke viser sig, jeg er jubeloptimist. Men det må jeg så i givet fald leve med.

Hverken dybdeborende journalistik eller varedeklaration

Hverken i TV2-Nyhederne, på TV2´s hjemmeside eller i TV2´s diverse interviews de seneste uger med UVM-ministeren gøres der opmærksom på, at kommunernes mulighed for at forkorte skoledagen efter FL´s § 16 b er en undtagelsesbestemmelse på mellemtrinnet og i overbygningen, og at en eventuel gennemførelse af tolærerordning i indskolingen vil koste ressourcer til udvidelse af SFO.

Det kan vist ikke kaldes god varedeklaration til befolkningen og slet ikke dybdeborende journalistik. Og i øvrigt er skoledagenes længde slet ikke den største udfordring i folkeskolen efter folketingsflertallets vedtagelse af folkeskolereformen og tvangsoverenskomsten med revolution af lærernes muligheder og arbejdsvilkår.

Mulighederne i den summarisk omtalte bestemmelse §16 b gælder alene i ”helt særlige tilfælde”, ikke generelt men kun i ”op til 1 skoleår” og ikke generelt for alle klasser, men for ”bestemte klasser”. Hvis politikerne ønsker en generel bestemmelse for lokal fastlæggelse af skoledagenes længde, bør man ændre loven, så det klart fremgår. Det er god lovskik.

Lidt dokumentation fra Folkeskolelovens § 16 b (mine understregninger):

”Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens leder godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i § 14 b, stk. 1, nr. 1, og i helt særlige tilfælde § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, i op til 1 skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen.

Kommentarer til Stk.2

Stk. 2 Fraviges bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 5, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene. ”

Kursændring i folkeskolen

Lyse tider på vej - også i folkeskolen.

Jeg synes, det ser lysere ud end længe. Selv om ikke alle forligspartier bag folkeskolereformen - og slet ikke KL - endnu udtrykker det eksplicit, virker det som om, flere og flere politikere har fået øjnene op for, at folkeskolereformen og arbejdsvilkårene i folkeskolen nødvendigvis må justeres ind efter den virkelige virkelighed. Et er teori, noget andet er praksis.

Der er umiskendeligt et tøbrud på vej i de fastfrosne politiske positioner. Med forårets komme lysner det over agres felt, og jeg er sikker på, der vil komme varm lys over folkeskolen. Det fortjener den.

Det er på høje tid at vise rettidig omhu. Alle, der vil den fælles folkeskole, må se fremad og hurtigst muligt tilpasse de gennemførte politiske forandringer i folkeskolen til virkelighedens verden. De gode politiske kræfter må være sig deres ansvar bevidst og i fællesskab rette op på den hældende folkeskoleskude.

Men også borgere og brugere af folkeskolen må træde i karakter og forlange den nødvendige respekt og omsorg for tanken om samfundets fælles folkeskole. Det fortjener eleverne. Det fortjener folkeskolen og dens ansatte. Det fortjener samfundet.

Vi må nødvendigvis også i fremtiden have en fælles folkeskole, der leverer høj faglig kvalitet både i forhold til uddannelse og dannelse. Og hvor det daglige skoleliv samtidig har en kvalitet i sig selv, når det gælder trivsel, demokrati og det at befordre udviklingen af hele mennesker. Ikke for skolen, men for livet. Ikke kun for erhvervslivet, men også for erhvervslivet.

Jeg har uddybet min optimisme og mine håb i en artikel på min blog: http://ih18.blogspot.dk/…/02/folkeskolereformen-trngt-i.html

Når man i denne tid færdes i naturen, kan man opleve mange tegn på, at lys, sol og varme er på vej. Det kan vi i hvert fald glæde os over uanset hvad.

Fleksibilitet i folkeskolen fremmer motivationen

Folkeskolen opnår heldigvis stadig gode resultater både fagligt og socialt. Altsammen et resultat af stærkt motiverede og engagerede læreres indsats.

Men der er stærke indikatorer på, at motivationen hos folkeskolens lærere er truet. Flere og flere lærere stopper, overvejer at stoppe eller døjer med mangel på arbejdsglæde. Skolerne mangler tusindvis af uddannede lærere. Lærernes sygefravær er stigende, og flere og flere lærere frekventerer arbejdsmiljøklinikkerne med udbrændtheds- og stresssymptomer.

Alligevel opnår eleverne generelt gode resultater og trives godt i folkeskolen. Endda på trods af, at 75 % af skoleeleverne ifølge en af Undervisningsministeriet nylig offentliggjort undersøgelse er trætte af folkeskolereformens længere skoledage.

Ingen tvivl om, at elevernes flotte resultater og gode trivsel er funderet på lærernes stærke engagement og høje motivation trods det, at rigtig mange lærere i disse år føler, at det arbejdsmæssigt går stejlt op ad bakke. Det er helt afgørende vigtigt, at læreres motivation og engagement fortsat fastholdes. Befolkningen, lærernes politiske arbejdsgivere og lærernes ledere spiller her en afgørende rolle.

Lærerne skal fra samfundet og fra deres nære omgivelser opleve: Ros, anerkendelse, frihed under ansvar, udviklingsmuligheder og fleksibilitet. Behovet for disse ting er ikke kun noget unikt for lærere. De nævnte motivationsfaktorer spiller en rolle på alle arbejdspladser.

Behovet for fleksibilitet er centralt og en stor udfordring efter lovindgrebet i lærernes overenskomst. Her kunne de centralt politisk ansvarlige i forhold til Folkeskolen nok lade sig inspirere af følgende råd til ledere om fleksibilitet fra Harvard Business Review:

"Fleksibilitet. Mange organisationer har en tendens til at blive mere kontrollerende i krisetider. Det er vigtigt at modarbejde den tendens. Find ud af, hvordan du kan være fleksibel over for en medarbejder – fx hjemmearbejdstid, flextid, mere selvbestemmelse eller måske udbetaling af løn på en anden måde? Fleksibilitet, er med til at skabe en bedre balance mellem arbejds-og familieliv og øger medarbejderens oplevelse af autonomi. Dine ledelsesevner er afgørende for om dine medarbejdere er motiverede og yder deres bedste. Når du viser, at du forstår dine medarbejderes frustrationer og tackler dem ved at komme med løsninger, er du en god leder. Ved at gøre andre til en succes, bliver du selv en succesfuld leder."

(Kilde: https://bjarnehallstroem.wordpress.com/2014/01/ )

Lærernes nærmeste ledere i folkeskolen er udmærket klar over disse sammenhænge, men det er nødvendigt, at de centrale politiske og administrative beslutningstagere fremover i højere grad sikrer skoleledere  og lærere rammevilkår, der understøtter en sådan form for moderne ledelse. Hertil kommer selvfølgelig også de nødvendige ressourcer til sikring af blandt andet kvalitet i forberedelsen af undervisningen.

Resultatet vil blive fortsat motivation, arbejdsglæde og engagement hos folkeskolens ansatte til gavn for folkeskolens elever og i sidste ende til gavn for samfundet.