Gryderet med stil i Husby på Vestfyn

Lidt romansk. En stor sjat gotik. Og en snert af barok. En sådan herlig stilhistorisk gryderet kan Husby Kirke på Vestfyn servere, hvis man lægger en udflugt dertil.
Danske og europæiske domkirker har altid optaget mig med deres historiefortællinger og storhed. Og de har betaget mig med deres skønhed og fremvisning af tusindårig stilhistorie inspireret af både maurisk og europæisk byggestil.

Husby Kirke set fra nordøst

Men en tur til min konfirmationskirke, Husby Kirke på Vestfyn kan også slå mig med beundring og forundring over de 1000 års historie og stilhistorie, vi har liggende lige foran os ikke bare i Husby, men et par tusind steder rundt om i vores smukke land.

Husby Kirke set fra syd med tårn, langhuskor og søndre kapel

Skib, kor og kapeller i Husby Kirke er opført af tilhuggede granit-marksten og tilført teglsten ved de mange om- og tilbygninger. Dele af Husby Kirkes skib stammer fra en romansk (1150-1250) kirke med kor og apsis opført af granitkvadre. Kirkens romanske granitfont har på kummen fremspringende mandshoveder og spiralornamentik.

Husby Kirkes romanske døbefont med mandshoveder og spiralornamentik

I sengotisk tid (1400-1550) blev det romanske kor nedrevet og erstattet med det nuværende langhuskor. Samtidig blev der i munkesten nyopført to kapeller mod nord og syd - det mod syd kom først. De to kapeller er skilt fra skibet ved smedejernsgitre fra 1700-tallet. Over indgangen til det nordre kapel ses grevefamilien Wedells våbenmærker i stuk.

Søndre kapel med det smukke smedejernsgitter

Ligeledes i sengotisk tid opførtes et tårn over skibets vestgavl, ligesom kirken efter den gotiske mode på det tidspunkt fik indbygget krydshvælv i stedet for trælofter.

Husby Kirke med løgkuppel set fra vest. Over indgangsportalen ses grevekronen. Kirken overgik til  Husby Sogn i 1990.

Altertavlen er også sengotisk med figurer, som i nyere tid er stærkt omdannede. I midterfeltet ses Korsfæstelsen, i fløjene og i topstykket ses apostle og helgener.

Husby Kirkes sengotiske altertavle smukt placeret i krydshvælvenes ramme

På vestpulpituret står et orgelhus fra barokken (1735-1770).

Husby Kirkes orgel

Så jo, der er masser af skønhed, historie og stilhistorie at opleve i Husby Kirke som i mange af vore andre landsbykirker, selvom alle ikke lige er på niveau med Husby Kirke. Husby Kirke har arkitektonisk nydt godt af, at den efter Reformationen i 1536 blev tilknyttet grevskabet Wedellsborg. Kirken overgik først til sognet i 1990 og den blev gennemrenoveret 2006-07: https://www.youtube.com/watch?v=Mx4R1bFq6vU

Om mit hjemland Husby, Ejby og Vestfyn: https://ih18.blogspot.com/2019/02/hjemegnen-mine-fortllinger-fra-husby.html
Note:

Også store arkitektoniske og kunstneriske oplevelser at få ved besøg i storladne danske og franske domkirker og katedraler:
1. http://ih18.blogspot.dk/2016/07/vigtig-viden-vesterude.html
2. http://ih18.blogspot.dk/2016/07/lft-blikket.html

Løft blikket

I 2016 har jeg haft rig lejlighed til at pleje interessen for arkitektur- specielt kirkearkitektur. Jeg har fået besøgt mange smukke kirker i ind- og udland. Her har jeg valgt at beskrive 5 af de allerflotteste af de besøgte domkirker. De danske domkirker kan sagtens måle sig i arkitektonisk skønhed med de store franske forbilleder. Vore danske landsbykirker står sig også både i skønhed og som historiske monumenter i landskabet.

Odense Domkirke-Sct. Knuds Kirke. Besøgt den 19. april 2016: 

Odense Domkirke- Sct. Knuds Kirke

Efter en byggeperiode på godt to århundreder blev den fuldførte domkirke indviet den 30. april 1499. En usædvanlig smuk gotisk kirke. Rytmen i hvælvingsfagene og pillernes profiler, der fortsætter i hvælvingernes ribber og gjordbuer, får rummet til at virke højere, end det egentlig er. Vægopdelingen med de høje arkadebuer til sideskibene, triforieåbningerne til sideskibenes tagrum og stavværksvinduerne er typisk gotiske træk, der tvinger beskuerens blik til vejrs.

Roskilde domkirke. Besøgt 1. juni 2016:

Roskilde Domkirke

Roskilde Domkirke er den kirke i verden, der har flest konger og dronninger begravet: 21 konger og 18 dronninger. Kirken blev i 1995 optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Ærkebiskop Absalon begyndte omkring år 1170 den nuværende teglstenskirke og arbejdet fortsatte gennem det 12. og 13. århundrede. Kirken afløste en trækirke rejst af Harald Blåtand omkring år 985. Roskilde Domkirke er en treskibet teglstensbygning fra overgangstiden mellem romansk og gotisk stil og er opført blandt andet med inspiration fra de nordfranske gotiske katedraler.

Cathedrale Notre-Dame d´Amiens. Besøgt 4. juli 2016, en mangeårig drøm gik endelig i opfyldelse og så lige på min fødselsdag:

Cathedrale Notre-Dame d´Amiens

Notre-Dame i Amiens er den største katedral i Frankrig. Den blev påbegyndt i 1220. Katedralen i Amiens anses for at være et hovedværk i den gotiske kunst. Indvendig afsluttes søjlerne med hvælvinger i en højde af 42,5 meter. Den gotiske byggestil er kendetegnet ved spidsbuer og ribbehvælv. I skabelsen af himmelstræbende rum og i righoldig brug af dekorative elementer betød gotikken et afgørende brud med den hidtidige europæiske tradition. Oprindelsen til unggotikken skal bl.a. søges i den islamiske arkitektur i Nordafrika og Spanien, hvor let tilspidsede hesteskobuer var kendt. I 1981 blev katedralen i Amiens indskrevet af Unesco blandt menneskehedens vigtigste, bevaringsværdige monumenter.

Cathédrale Notre-Dame de Rouen. Besøgt 8. juli 2016:

Cathedrale Notre-Dame de Rouen

Notre-Dame i Rouen er kronings- og gravkirke for de normanniske hertuger. Den regnes til en af de skønneste og mest berømte kirkebygninger i Frankrig i gotisk stil. Opførelsen af den nuværende kirke begyndte i det 12. århundrede. Denne kirke afløste en række tidligere kirker, der har ligget på stedet, lige siden vikingerne indtog Normandiet i 800-tallet. Vikingehøvdingen Rollo slog sig i 876 ned i det område, der herefter blev kaldt Normandiet. Notre-Dame i Rouen står på grundmurene fra en tidligere romansk katedral. Domkirkens tårn er 151,5 meter højt og var indtil fuldendelsen af Kølner Dom i 1880 den højeste bygning i verden. Det var på torvet i Rouen, Jeanne d´Arc som nittenårig blev brændt på bålet den 30. maj 1431.

Ribe Domkirke- Vor Frue Kirke Maria. Besøgt 25. juli 2016:

Nederst er Ribe Domkirke en velbevaret romansk kirke, men øverst er der med hvælvinger og spidsbuede vinduet kommet gotiske træk ind

Ribe Stift blev oprettet så tidligt som i år 948, og stiftet dækkede i starten hele Jylland. Domkirken i sten opførtes 1110–1134 af biskop Thure. Den ligger muligvis på samme sted som Ansgars kirke fra 860. Kirken er bygget i romansk stil og regnes for at være den bedst bevarede romanske domkirke i Danmark. Romansk stil går forud for den gotiske stil og er betegnelsen for en stil, der var udbredt i Europa fra omkring 1000 til ca. 1150. Stilen er opkaldt efter romersk byggeskik. I Danmark varede den ca. fra 1050 til 1240. Romansk stil kaldes også rundbuestil, i modsætning til den gotiske, der kaldes spidsbuestil. Generelt siger man, at den romanske stil – ud over de rundbuede murgennembrud – er præget af tunge, vandrette bygningsdele, hvor gotikken er lodret i sit præg. Ribe Domkirke blev påbegyndt i romansk stil, men i Valdemar Sejrs tid (1202 – 41) begyndte gotikkens inspiration at gøre sig gældende. De flade trælofter, der skjulte det øverste af kirken, blev fjernet og i korsarme og midtskib blev der lavet hvælv med vinduer. Når man står i Ribe Domkirke ser man forneden de romanske rundbuer, men kigger man helt op mod hvælvingerne, så er de øverste vinduer bygget med gotiske spidsbuer, der lader lyset komme ind i kirken. Man kan således i Ribe Domkirke komme på en rundtur i europæisk stilhistorie uden fysisk at flytte sig ret langt.

Note:
Danske landsbykirker kan også følge med: http://ih18.blogspot.dk/2016/07/stilhistorisk-udflugt-til-husby-kirke.html

Vigtig viden vesterude

Dagens tur gik vesterud. Herude er der vigtigt nyt om Danmark.

I Ribe er biskoppen og salmedigteren Brorson blevet flyttet fra sin plads ved sydsiden af domkirken. Han står nu i selskab med fynboen og biskoppen Hans Tausen ved domkirkens vestfacade. Den fine plads i domkirkens solside er i december 2015 blevet overtaget af Nordens Apostel, Ansgar.

Hein Heinsens Ansgarskulptur fra 2015 foran sydsiden af Ribe Domkirke

I tilfældet Ansgar rækker den historiske hukommelse 1200 år tilbage, og i Hein Heinsens skulptur af munken Ansgar blander sig kirkehistorie og teologi. Ansgar levede i overgangen mellem et nyt og gammelt verdensbillede, og de er i skulpturen stillet over for hinanden: De klassiske rolige linjer fra kirkens og den antikke billedhuggerkunst modsat vikingernes slyngede Midgårdsorm.

Ribe Domkirke bygget fra 1110-34 har romanske rundbuer for neden og gotiske spidsbuer foroven.

Ribe Domkirke er Danmarks eneste femskibede kirke. Ribe Stift oprettedes i 948. Domkirken i sten opførtes 1110 – 1134. Den ligger muligvis på samme sted som Ansgars kirke fra 860. Vel inde i domkirken blev jeg som så ofte før overvældet af det vældige tidsmæssige kunstneriske spænd og de forskellige idealer mellem den tusindårige gamle kirkearkitektur og det moderne i form af COBRA-kunstneren Carl-Henning Pedersens spændende udsmykning af apsis.

Carl-Henning Pedersens udsmykning af apsis i Ribe Domkirke

Carl-Henning Pedersen påtog sig i 1982 udsmykningen af Ribe Domkirke. Han valgte et udsmykningsprogram, der omfatter mosaikker, glasmosaikker og kalkmalerier. I udsmykningen gengiver han de bibelske fortællinger i sin egen tolkning.

Carl-Henning Pedersens og Hein Heinsens nutidige bud på kirkekunst kontrasterer fint og samtaler godt med tidligere tiders bud. Modige og dygtige folk er de i Ribe. Det bør opleves. Og så har jeg slet ikke været inde på billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsens - født på gården Thygesminde i Sdr. Stenderup ved Kolding og gift med komponisten Carl Nielsen - udsmykning af domkirkens porte. 

Et af Anne Marie Carl Nielsens arbejder på Ribe Domkirkes bronzeporte.1904

Landet derude vest for Kolding rummer masser af oplevelser. På vejen hjem fra Ribe slog vi i dag lige et smut forbi Sønderskov for at se kunst fra omkring år 950. Sønderskov udstiller i disse dage en i lokalområdet funden vikingeskat, inden den skal videre til Nationalmuseet.

På vej mod Nationalmuseet gør guldskatten ophold på Sønderskov

Skatten består af 6 guldarmringe og en sølvarmring. Fundet er specielt dels på grund størrelsen, cirka 900 g guld og cirka 90 g sølv, og dels på grund af udformningen af en af ringene. Den er lavet i det, der hedder Jellinge-stil. Også her taler vi om overgange, modsætninger og kontraster. I år 960 stod man på tærsklen til en ny måde at styre samfund på og til en ny religion.

Montren indeholder næsten 1 kg guld og sølv fra Danmarks fortid, Vikingetiden

Vi vil altid skulle kunne håndtere tærskler, mangfoldighed, kontraster, modsætninger, anderledeshed og forandring. Det gør man bedst med rødderne i orden.

Note:
Ribe Domkirke blev for nogle år siden valgt som Danmarks mest seværdige kirke. Seværdigheden er bestemt ikke blevet mindre efter de seneste tiltag i området ved domkirken. Ansgarstatuen, Kannikegården og omlægningen af domkirkepladsen: http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjæl/ny-hæder-til-gammel-kirke

Blodigt slag ved Somme gav ar på sjæl og krop

Juli-november 2016 er det 100-året for det forfærdelige blodige slag under 1. Verdenskrig i området omkring Somme-floden i Nordfrankrig.

Min kones morfar var under 1. verdenskrig dansksindet tvangsudskrevet tysk soldat og deltog i den blodige krig med personlig konsekvens. Min morfar var soldat i den danske Sikringsstyrke og oplevede ingen krigshandlinger.

 

Bertel Fredsted, født i Jels 1883, død 1953 og begravet i Jegerup 

Da jeg i juli 2016 bevægede mig rundt i landskaberne ved Sommefloden kom jeg selvfølgelig uvægerligt til at tænke på situationen der for 100 år siden. Netop i disse dage begyndte et af verdens blodigste slag. Slaget ved Sommefloden foregik i juli til november 1916. De allierede tab var på 650.000 mand. Tyskernes var på 450.000. I alt mere end 1 mio. døde, sårede, tilfangetagne og savnede soldater - heraf 300.000 døde. De der slap hjem havde for altid fået ar på krop og sjæl.

 

Bertel Fredsted, tysk rekrut i Neumunster 1904

Min kones morfar, sønderjyden Bertel Fredsted var i 1914 trods sit danske sindelag som følge af tabet af Sønderjylland efter krigen 1864 tysk statsborger og blev derfor indkaldt til den tyske hær. I et brev hjem i april 1915 skrev han: "Det er skrækkeligt, hvad der alt opfindes og tages i brug for at få mennesker slået ihjel". Det er ord, man kan skrive under på den dag i dag.

 

Bertel Fredsted, midt i billedet med stok, kom på lazaret i Andernach oktober 1916

Bertel Fredsted deltog i slaget ved Somme. Han blev en af skæbnerne bag de koloenorme tabstal, idet han blev alvorligt såret i september 1916. Efter at være blevet nødtørftigt sammenlappet på feltlazarettet blev han i oktober 1916 lagt på lazaret i den tyske by Andernach ved Rhinen.  Hans forlovede, min kones bedstemor, rejste sammen med Bertels mor den lange vej til Andernach for at besøge ham på lazarettet. I juni 1917 blev han igen sendt i krig. Denne gang til fronten i Belgien. Han flygtede dog inden til Danmark og opholdt sig nord for grænsen i Vamdrup, indtil krigen sluttede. Han var resten af sit liv plaget af granatsplinterne i sit ben og arrene på sin sjæl. 

Morfar Rasmus Marius Hansen (1897-1982) var soldat i Sikringsstyrken

Min morfar, fynboen Rasmus Marius Hansen var også soldat under 1. verdenskrig. Det var noget mere fredeligt. Han var indkaldt til den såkaldt danske Sikringsstyrke, der for størstedelens vedkommende var placeret i København for ikke at provokere tyskerne.

Danmark havde erklæret sig neutralt og lykkedes med at balancere sig gennem krigen med denne neutralitet, blandt andet ved at udlægge miner i de indre danske farvande, hvilket både Tyskland og England var interesserede i. Tyskerne, fordi englændernes flåde så var spærret ude fra Østersøen. Englænderne, fordi tyskerne så kun kunne forene sin Østersøflåde med sin Højsøflåde i Nordsøen og Atlanterhavet gennem Nord-Ostseekanal, den kanal vi i Danmark kalder Kielerkanalen.

Sådan var vilkårene for vore bedsteforældre under 1. verdenskrig så forskellige. Begge danske, men i forskellige statstilhørsrammer.

Hundredåret for Sommeslaget er værd at mindes i forhold til de helt surrealistiske grusomheder, død, ødelæggelse, utryghed og sår på sjæl og legeme, krigen medførte dengang og medfører til alle tider. De berørte har virkelig behov for medfølelse. Også i vor egen tid.

 

Slaget ved Somme varede fra juli til november 1916. Her er der pause i slaget ved Bapaume

Det er vigtigt, at nationerne lærer at arbejde sammen og ikke imod hinanden. Derfor må vi ikke glemme fortidens splittede Europa. Ingen fortjener den nød og elendighed, alle krige skaber.

I øvrigt blev resultatet af de mange måneders kampe ved Somme og milliontabet af soldater, at frontlinjen i november 1916 havde flyttet sig 12 km i forhold til udgangspunktet i juli måned!

Den engelske historiker Hew Strachan har skrevet en meget anbefalelsesværdig bog om 1. Verdenskrig. Den er god at blive klog af i forhold til, hvorfor krigen kom, og hvilke virkninger krigen fik helt op til vores tid.

 

Hew Strachans bog er udkommet på Informations Forlag

I følge Hew Strachan er 1. Verdenskrig en krig, hvis arv vi stadig bærer rundt på og kæmper med den dag i dag. I "Første Verdenskrig" beskriver han krigens udvikling på både det politiske, militære og menneskelige plan og viser, hvordan den store europæiske krig (1914-18) hurtigt spredte sig fra slagmarkerne i Belgien og Frankrig til resten af verden og blev en global verdenskrig, der skulle forandre verden for altid. 1. Verdenskrig gødede ikke blot jorden for 2. Verdenskrigs rædsler, men satte også gang i nogle af de mest farlige konflikter i vor tid, som f.eks. krigen på Balkan og urolighederne i Mellemøsten. 

Kvinder og kirker

Hvis man er interesseret i kvinder og kirker, er der i Viby på Vestfyn et spændende sted at besøge. 

Det er et interessant sted selv på en regnvejrsdag i juni, når vejret mere er til at spotte spændende oplevelser på bilture end på vandreture. Stedet giver anledning til at  reflektere over kirker og kvinder. Den historiske udvikling på de områder forstås.

Mindestenen på Viby Kirketomt ved Udby til minde om Grundloven 5. juni 1915

Knogler fra Viby Kirkes gamle kirkegård er begravet under anlæggets døbefont

Mindesten og anlæg blev indviet 18. oktober 1915.
Stenen er  rejst af Dansk Kvindesamfund i Udby

Mindestenen står i anlægget mellem Viby og Rolund nær udby.
Nederst på stenen hædres "grundlovsfædrene" Klaus Berntsen og C. Th. Zahle

 Statuen af Klaus Berntsen på talerstolen på Torvet i Assens

Det er den gamle kirketomt for den nedbrudte Viby Kirke nær Udby på Vestfyn, jeg igen har besøgt. På kirketomten er der anlagt en mindelund med flotte store træer og en mindesten. Mindestenen minder ikke om Viby kirke, men om grundlovsændringen, hvor kvinderne fik valg- og stemmeret.

Mindelunden ligger når man kommer fra Middelfart til venstre ud til landevejen mellem Assens og Middelfart, når man har passeret Viby på vej mod Rolund og Udby. 

Kirken nedbrydes for at sikre præsten højere løn

Det er mange hundrede år siden Viby Kirke blev nedbrudt. I de kongelige åbne breve Chr. III udstedte 9. maj 1555 angående forbedringer i præsternes løn (ved sammenlægning af præsteembeder) står blandt andet: »Item Weyebye Kiecke skal nederbrydes og sogne Folchit søge til Udbye Kircke «. Viby Kirke skal nedbrydes og sognets folk søge til Udby Kirke, der ligger meget tæt ved.

I 1574 fik Middelfart Kirke lov til at tage mursten fra den nedlagte Viby Kirke. Helt forsvundet har den næppe været i 1589, man var i hvert fald ikke færdige med at reparere på Middelfart Kirke i 1591.

Knogleindsamling fører til fredning

I slutningen af det 19. århundrede kom det lensgreven på Wedellsborg for øre, at der skete indsamling af knogler fra den tidligere kirkegård ved Viby Kirketomt. Han lod derfor stedet frede og beplante i 1890.

Det daværende Viby bylaug udførte arbejdet med at planere og plante. Under arbejdet fandt de en del grundsten af granit, mange munkesten samt en del knogler. Knoglerne er nedgravet, hvor døbefonten nu står.

Møde- og mindelund for kvindernes stemme- og valgret

Den 18. oktober 1915 blev den gamle kirketomt indviet som møde- og mindelund for Grundloven af 5. juni 1915, der sikrede kvinderne valg- og stemmeret. Mindestenen er rejst af Dansk Kvindesamfund i Udby. Nederst på stenen er anført to mandenavne. Nemlig Berntsen og Zahle. Hvorfor nu det?

Grundlovskampen

Navnene er påført for at hædre de to statsministre, der havde været medvirkende til at få grundlovsændringen 1915 med kvindelig valg- og stemmeret igennem Rigsdagen. Det havde ikke været helt let.

Det var venstremanden Klaus Berntsen, der havde fremsat forslaget til ændring af Grundloven, men han blev afsat  som statsmininister, så det blev den radikale statsminister Zahle, der efterfølgende sikrede grundlovsforslagets vedtagelse.

Klaus Berntsen havde stor tilknytning til Vestfyn, idet han både havde repræsenteret Bogensekredsen og Assenskredsen i Rigsdagen. Derfor ikke så sært, at han på stenen hædres på lige fod med statsminister C. Th. Zahle.

Klaus Berntsen

Klaus Berntsen blev født 12. juni 1844 i Eskildstrup ved Ringe. Atten år gammel blev han friskolelærer i Højby. Den berømte pædagog og friskolemand Kristen Kold gjorde ham til friskoleleder.

I 1870-erne grundlagde han en grundtvigiansk efterskole for drenge i Særslev for her at vække landboungdommens interesse for aktiv deltagelse i det politiske liv.

For at Venstre og grundtvigianerne på Fyn kunne få et talerør under kampen for en demokratisk forfatning med parlamentarismen som mål, oprettede Berntsen i 1872 dagbladet Fyns Tidende og i 1887 Assens Amtsavis.

I 1873 valgtes Berntsen til Folketinget. Han repræsenterede først Bogensekredsen og siden i mere end fyrre år Assenskredsen. Frederik 8. udnævnte Klaus Berntsen til statsminister i 1910.

I oktober 1910 fremsatte Berntsen sit forslag til en ny grundlov. Hans udkast indeholdt bestemmelser om lige og almindelig valgret for kvinder og mænd, tjenestefolk og besiddelsesløse samt forslag til en nyordning af det forældede retsvæsen.


Kongen imod Berntsens grundlovsforslag

Berntsens grundlovsforslag vakte ikke jubel hos Christian 10., som havde afløst Frederik 8. i maj 1912. Han kunne ikke se rimeligheden i indførelsen af en grundlov, der begrænsede hans magtbeføjelser, og som lovfæstede kvindefrigørelsen, og på Christiansborg sørgede Berntsens partifælle forhenværende statsminister, J. C. Christensen hævngerrigt for sammen med kongen at undergrave Berntsens autoritet i Folketinget.

I 1913 afskedigede kongen Berntsen som regeringsleder med nogle yderst ubehagelige bemærkninger, og der blev udskrevet nyvalg. Det var nogle udemokratiske tendenser Christian 10. viste sig at have. Senere ved Påskekrisen 1920 afskedigede han regeringen Zahle, da han ikke var enig i dennes politik i forhold til Sønderjyllands Genforening med kongeriget.

Ved Rigsdagsvalget i 1913 fik Venstre på grund af de konservatives og socialdemokraternes kampagne mod Berntsens grundlovsforslag så lave stemmetal, at Berntsen ikke kunne fortsætte som statsminister, og kongen udnævnte da en regering, der udelukkende bestod af radikale politikere, og som blev støttet af det hastigt voksende Socialdemokrati.

Det blev derfor den radikale statsminister C. Th. Zahle, der fremsatte det berntske grundlovsforslag og fik det vedtaget.
Den 5. juni 1915 underskrev Christian 10. og statsminister Zahle Klaus Berntsens forslag til grundlov med dens lige og almindelige valgret for både kvinder og mænd. Klaus Berntsen rolle som ledende politisk personlighed var dermed udspillet.

På torvet i Assens står i øvrigt en statue af Klaus Berntsen, idet han som nævnt var valgt til Folketinget i Assenskredsen i mere end 40 år. Meget passende står statuen på en talerstol. Han havde som skolemand og som folketingsmand brugt ordet som sit værktøj.

Links til mine fortællinger om hjemlandet Husby, Ejby og Vestfyn: http://ih18.blogspot.com/2019/02/hjemegnen-mine-fortllinger-fra-husby.html