søndag den 23. december 2018

Folkeskolen kan ikke leve af fokus på ydre kvalitet, tomme kalorier og kvikfix

Regeringen vil gennemføre endnu flere målinger i skoler og daginstitutioner. Tilgangen er, at alt der kan måles er vigtigt, og det, der ikke kan måles, er ikke vigtigt. Resultaterne skal offentliggøres for at sikre den indbyrdes konkurrence skoler og institutioner imellem. Det forventes at højne kvaliteten. http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-12-22-foraeldre-skal-give-skolen-karakterer

Men glemmer Regeringen ikke lige, at der er forskel på indre og ydre kvalitet? En tænkt historie kan illustrere dette.
En klasse har historieundervisning. En mor banker på døren for at aflevere en glemt madpakke til sin søn. Hun oplever lidt af den daglige undervisning, som den foregår i historietimerne i hendes søns klasse.
Henne på sin arbejdsplads fortæller moderen om den fantastiske historielærer hendes søn har, og den gode historieundervisning klassen får. En fantastisk god skole. Kollegerne spørger hende, hvad hun begrunder den opfattelse med.
Hun fortæller, at eleverne arbejdede med Vikingetiden i grupper. De klippede billeder ud fra nogle brochurer fra Jelling Turistbureau. Tegnede et stort Danmarkskort og afsatte Jelling på kortet. I randen af kortet blev de udklippede billeder klistret på og en rød garntråd trukket fra billederne ind til markeringen af Jelling. Og sikken arbejdsro, der var. Eleverne hyggede sig rigtig, kunne moderen berette. Sikken god skole. Hun fortalte, at hun ved den kommende forældreundersøgelse vil give skolen en høj score.
Samme klasse fik også besøg af skolelederen. I den efterfølgende opfølgningssamtale med læreren gav skolelederen også udtryk for sin glæde over arbejdsroen og den gode elevtrivsel. Men lederen gav samtidig udtryk for sin betænkelighed ved de manglende udfordringer og krav til eleverne og manglen på faglig dybde og perspektiv. Fik eleverne noget at vide om årsagerne til, at der i Vikingetiden blev ryddet skov i Danmark for at give plads til flere landsbyer? Eller hvorfor der i Vikingetiden var udvandring fra Danmark af overskydende befolkning, der bosatte sig i England og Frankrig, med tilhørende perspektivering til nutidens udfordringer. Hvordan Danmark gik fra mange lokaltstyrede mindre høvdingesamfund til statsdannelse i europæisk forstand. Hvilke konsekvenser det fik, at den nordiske religion blev afløst af en mellemøstlig religion? Skolelederens og lærerens dialog handlede udover de ydre tegn altså også om undervisningens indre faglige kvalitet. Læreren og lederen aftalte, at der skulle strammes op med hensyn faglig kravstilling.
Selvfølgelig er den af borgerne oplevede ydre kvalitet en del af daginstitutionernes og skolernes kvalitetsbestræbelser, men den må blot ikke overskygge og tage fokus bort fra det allervigtigste, nemlig daginstitutionernes og skolernes arbejde med indre faglig kvalitet og udvikling.
Jeg frygter, at måling af ydre kvalitet med tilhørende rangordning og ensidig fokus på skolernes og institutionernes indbyrdes konkurrence kommer til at koste på den indre kvalitet: kravstilling, faglighed og udvikling. Målinger og rangordninger skal jo nok også, som vi allerede har set eksempler på, kobles med økonomiske incitamenter. Belønning til skoler og institutioner med høj tilfredshedsscore og økonomisk straf til dem med lav score. 
Det kan ikke afvises, at nogle skoler og institutioner så vil søge at springe over, hvor gærdet er lavest. Sikre en høj tilfredshedsscore ved at servere letfordøjelige tomme, men sjove kalorier! 

Men måske er der slet ikke grund til bekymring? Hele tilgangen er vel grundigt gennemtænkt og afprøvet, må man gå ud fra. Eller måske er det ikke lige blevet nået? 

Mine artikler i 2018 om folkeskole, dannelse og dagtilbud: https://ih18.blogspot.com/2018/09/mine-artikler-i-2018-om-folkeskole.html

torsdag den 13. december 2018

Folkeskolen i klemme mellem realiteternes verden og postfaktuelle opfattelser fra den politiske glasklokke

Kom ud af osteklokken
Endnu en undersøgelse viser, at skolereformen ikke har gjort eleverne fagligt dygtigere. Tvært i mod er de faglige resultater faldende. Og netop en styrkelse af fagligheden var et af hovedmålene med den skolereform, der blev finansieret ved forringelse af lærernes muligheder for forberedelse og efterbehandling af undervisningen.

Mit gæt er, at politikerne bag folkeskolereformen og tvangsindgrebet i lærernes overenskomst uanset den nye evaluering fortsat ikke vil se realiteterne øjnene.

Desværre lever vi jo i en tid, hvor politikerne oftere og oftere træffer beslutninger ud fra devisen “hvis det er fakta, så benægter a’ fakta.”

Medlem af Folketingets undervisningsudvalg Anette Lind (S) har allerede på TV2/News kommenteret de nye skuffende resultater med en gang snakken uden om fakta og realiteter. Det at erkende en fejltagelse er selvfølgelig også den vanskeligste øvelse for os alle, og specielt for politikere lige op til et valg.

Det bør ikke komme bag på nogen, at det giver negative konsekvenser, når man ensidigt flytter fokus fra det, der virker, til ønsketænkning og luftigheder. Det har jeg tidligere forsøgt at illustrere i denne artikel på min blog:
http://ih18.blogspot.com/2018/01/det-man-i-ungdommen-nemmer-man-ej-i.html

Jydske Vestkystens omtale af den nye evaluering af folkeskolen:

Mine artikler om uddannelse og dannelse:

fredag den 7. december 2018

Flygtninge fra Brandsø flyttes til interneringslejr ved Kællingbjerg nær Husby

En gruppe flygtninge på Brandsø blev ført til Assens, men her nægtede politimesteren at tage imod dem, da Brandsø ikke er en del af Assens Kommune, men hører under Husby.
Brandsø ligger i Lille Bælt mellem Wedellsborg og Hejlsminde. Fra 1864 til 1920 gik farvandsgrænsen  i Lille Bælt mellem Tyskland og Danmark fra Hejlsminde, vest om Brandsø og Bågø og videre sydpå
I stedet blev flygtningene med motortorpedobåden "Springeren" sejlet til Middelfart, hvor de blev mødt af en politibetjent fra Kællingbjerg, en sergent og to soldater fra Odense.
"Springeren" i 1916. Den var den førstbyggede danske motortorpedobåd og blev også brugt til minerydning. Flygtningene blev ført med "Springeren" til Middelfart.
Flygtningene blev under bevogtning af en politibetjent, en sergent og to soldater ført med tog til Ejby Station
Flygtningene, der var russiske krigsfanger flygtet fra det tyske Sønderjylland, blev under bevogtning sat på et tog til Ejby. Herfra blev de ført mod Husby til Kællingebjerg Retsbygning i Wedellsborg Birk, hvor de blev internerede i et "polakhus" tilhørende Wedellsborg grevskab.
Kællingbjerg ligger nordøst for Sibirien nær Hygind Torp ved vejen mellem Husby og Ørslev

Kællingbjerg ligger nordøst for Sibirien nær Hygind Torp på vejen mellem Husby og Ørslev. Hvis der kom flere flygtninge samme vej over Lille Bælt til Brandsø, forventede myndighederne, at interneringslejren ved Kællingbjerg ville blive større.
"Kællingbjerg" var birkedommerbolig i Wedellsborg Birk, der eksisterede som retskreds i Wedellsborg Len 1672-1919. Her lå også tidligere en arrestbygning. Den blev nedrevet under 2. verdenskrig og stenene blev brugt til fabriksbyggeri i Ejby
Nogenlunde sådan berettede Middelfart Venstreblad for 100 år siden den 17. december 1918, hvor der selv om våbenhvilen var indgået efter 1. verdenskrig stadig var oprør og uro rundt om i Europa, blandt andet med revolutioner i Rusland og Tyskland. Og ikke mindst rejste der flygtninge, krigsfanger og hjemsendte soldater på kryds og tværs i Europa.  Sønderjylland var på det her tidspunkt fortsat tysk og vedblev at være det i endnu halvandet år frem til 10. juli 1920.







Fra Middelfart Venstreblad 17. december 1918

Ib Hansen 7. december 2018

Links til mine fortællinger om hjemlandet Husby, Ejby og Vestfyn:  http://ih18.blogspot.com/2019/02/hjemegnen-mine-fortllinger-fra-husby.html

torsdag den 6. december 2018

Pigen med svovlstikken


En pige sad og syede i en gård, der engang lå på hjørnet af Lillegade og Sjobjergvej i Husby. Det var i Pinsen 1915.

Hendes uskyldige syaktivitet blev årsagen til, at gården, hun sad i, blev flyttet væk fra landsbyen og ud på markerne, ud mod Husby Hole.

Jørgen Andersens tidligere gård på Skræppedalsvej. Gården hedder "Breidablik", men blev kaldt "Sognefogedgården", da Jørgens far Anders Claudius Andersen i mange år var sognefoged. Billedet er fra 1939.
"Sognefogedgården" 1. februar 2018
Den udflyttede gård ligger der endnu. Det er den gård, der ligger på toppen af Skræppedalsbakken, og som indtil fornylig var ejet af Jørgen Andersen. Jørgen overtog gården efter sin far, sognefoged Anders Claudius Andersen. Da den lå på hjørnet nede i Husby, var den ejet af Niels Julius Nielsen. Der er stadig en markvej mellem gårdens to placeringer, fra Sjobjergvej til Skræppedalsvej.

Krydset Lillegade-Sjobjergved o. 1915. Bernts købmandsforretning ligger til venstre og Niels Julius Nielsens går ligger bagest i billedet. Udenfor billede til højre ligger Bangs gård
Pigens syaktivitet resulterede også i, at Claus Bangs gård blev nyopført, men på samme placering overfor krydset Sjobjergvej-Lillegade. På det smukt proportionerede stuehus kan man stadig på gavlen ud mod haven se en plakette med årstallet 1915.

Bangs gård i Lillegade, Husby fotograferet 1. februar 2018. På plaketten står 1915
Men hvad var det, der skete, der kunne få disse store konsekvenser? Jo, som nævnt var pigen i gang med at sy. Hun tabte en nål på gulvet og kunne ikke finde den. Derfor strøg hun en tændstik for at lyse ned på gulvet. Tændstikken brændte ned og brændte hendes finger. I forskrækkelse kastede hun tændstikken fra sig, og der gik ild i et gardin. Da hun åbnede døren for at råbe om hjælp, fik ilden næring og var ikke længere til at slukke. De to stråtækte gårde i krydset Sjobjergvej - Lillegade brændte ned.
Her på hjørnet af Sjobjergvej og Lillegade blev der tidligere drevet købmandsforretning. Fotograferet 1. februar 2018
Købmand Kristian Bernts hus på den anden side hjørnet af Sjobjergvej og Lillegade blev reddet, så vi stadig i dag kan glæde os over den smukt vedligeholdte gamle gule ejendom. Efter købmand Bernt drev Jørgensen i nogle år købmandsforretning i ejendommen. Da det ikke længere kunne gå, blev han brugsuddeler i Husby Brugsforening, og senere, da han og fruen forlod Brugsen, flyttede de ind i lærerboligen over for skolen, hvor lærer Tagesen og hans familie havde boet.

En lille artikel i Fyens Stiftstidende "Større Brand i Husby" fra den 25. maj 1915 kan sætte gang i mange tanker om sammenhænge i landsbyen Husby. Sammenhænge som sikkert ikke ret mange tænker på i dag.

Hvad man da ikke kan få ud af Statsbibliotekets avisarkiv, hvor man online kan læse aviser udgivet i Danmark, og som er mere end 100 år gamle. Det er svært at løsrive sig.

Og tjenestepigen? Hun fik nogen tid efter en bøde på 10 kroner for uforsvarlig omgang med ild.

 
Artikel i Fyens Stiftstidende 25. maj 1915


Ib Hansen, 6. december 2018

tirsdag den 4. december 2018

Spansk syge forårsager aflysning af jubilæum i Husby

Husby Skoles 25 års jubilæum for den nye skolebygning måtte aflyses på grund af epidemi. Lige efter Første Verdenskrig florerede en ondartet influenzaepidemi over hele verden. Den blev kaldt den Spanske Syge. Den dræbte et sted mellem 50 og 100 mio. mennesker, hvilket svarer til tre til fem procent af verdens befolkning.
Artikel i Fyens Stiftstidende 3. november 1918

En artikel i Fyens Stiftstidende 3.11. 1918 viser, hvor meget respekt, der var i forhold til sygdommen. Husby Skole skulle i november 1918 have fejret "den smukke skolebygning", der da siden 1893 havde ligget i 25 år på "et af de allersmukkeste steder" i sognet, i stedet måtte jubilæumsfesten aflyses. Skolen med den smukke skolebygning på det allersmukkeste sted ligger der heldigvis end, nu dog som smykkeværksted. I år har skolebygningen 125 års jubilæum. Måske burde den fredes! Men dejligt, at Bent Larsen og familie har passet så godt på den, siden de overtog den efter skolens nedlæggelse sidst i 1960´erne. Respekt!
Fra min tid i Husby Skole, omkring 1962


Husby Skole blev oprettet allerede i 1712, ni år før Frederik IV oprettede sine 240 rytterskoler ud over hele landet. Det var grevinden på Wedellsborg, der tog dette initiativ, som grevskabet senere udbredte til andre landsbyer på Vestfyn.

Den første Husby Skole lå nok ved kirken, indtil den nye blev bygget i 1893. I hvert fald findes der på gamle matrikelkort to marklodder med betegnelsen henholdsvis skolelodden og degnelodden. Lodderne lå syd for kirkegården på vejen ned mod Sdr. Aaby. Ved kirken lå der tidligere for øvrigt også et hospital for 6 fattiglemmer. Altså ikke et sygehus, men alene et opholdssted for syge og/eller gamle, jævnfør det latinske ord "hospitale", der betyder "gæstehus" eller "herberg".
Husby Kirke set fra syd
Oversigt over mine artikler fra Husby, Ejby og Vestfyn