Mussolini - kan vi lære af ham?

 

Demagogen Mussolini for fuld udblæsning

Samtidens kompleksitet ser ud til at lamme ikke bare evnen, men også viljen til medbestemmelse og demokrati.

Uddannelse bliver i højere og højere grad vurderet ud fra en snæver samfundsøkonomisk interesse. Myndige, indsigtsfulde og medborgerskabsorienterede borgere bliver i mindre og mindre grad i praksis målet for uddannelse og folkeoplysning.

Resultatet bliver apati, lukkede øjne og ører, vidensfri populistiske meninger og forlystelsesflugt fra samtidens store udfordringer. 

 

Populismen er på ilmarch overalt i verden. Det er ikke Trump, Putin, Aleksandr Lukasjenko, Kim Jong Un, Xi Jinping, Viktor Orban og Georgia Meloni, der er problemet. Det er de befolkninger, der vælger eller tolerer sådanne magthavere. Der er flere af sådanne typer på vej. For eksempel i Frankrig, Tyskland og England. Og hvad har danske og europæiske magthavernes svar på denne udfordring været? Indtil nu endnu mere indsnævring og nytteværdiorientering af uddannelsessystemet fra bund til top!

 

Hitler har taget magten i vores historiske bevidsthed. Hans krigsgalskab. Hans racegalskab. Hans fjendebilleder. Men vi må huske på en anden gal mand, der ønskede at skabe et stort imperium og gøre sit land stort igen. Den italienske lærer og journalist Benito Mussolini. Det var ham der i 1921 stiftede det fascistiske parti. Nedbrød Italiens demokratiske samfundssystem ved brug af lige dele populistiske taler, statsterror og målrettet propaganda. Fik italienerne til at drømme om et nyt romerrige gennem overfald på og erobring af det nuværende Etiopien, støttede fascistiske Franco i Den Spanske Borgerkrig og overfaldt Albanien. På det tidspunkt, da krigslykken var med Hitler, gik Mussolini ind i krigen på Tyskland side. Hans politik byggede på nationalisme, racisme, fordomme og diskrimination. Han ønskede at gøre Italien stor igen. Det var essensen af Mussolinis fascisme. Italienerne elskede ham. Lige til krigslykken vendte og en blodig krig udspillede sig på Sicilien og den italienske halvø. Vi kan lære af Mussolinis vej til magten. På DRTV ligger der en serie i to afsnit om Mussolinis vej til magten og til hans endeligt i en lygtepæl i Milano.

 

Vi må genopruste. Sikre viden i de europæiske befolkninger om grundlæggende retsstatsprincipper, menneskerettigheder og demokrati. Ikke lade alt være lige godt. Bekæmpe synspunkter, der har til hensigt gennem uro og kaos at nedbryde demokratiet. Og gennem viden om historien bevidstgøre om konsekvenserne, når disse grundlæggende principper trampes under fode. 

 

I Danmark har vi meget arvegods i pædagogisk og politisk tænkning, vi kan bygge en ny retning på. Og som vi kan bidrage med i en europæisk genopretning og idemæssig genoprustning.

 

Her er bare nogle få eksempler på noget, vi kan besinde os på og grundlægge en ny vej på.

 

”Demokrati er derfor en livsform. Man tilegner sig den ved at leve den igennem sit privatliv - i forhold til familie, naboer og foreningsliv. Det bliver en tankegang - en holdning, der gennem hele livet udmøntes ved handling og gennemstrømmer samfundet". (Hal Kock. 1945)

 

”I skolen skal barnet modnes til senere at kunne opfylde sit medborgerlige ansvar” (Julius Bomholt. 1953)

 

"Skolens hovedopgave er at give eleverne del i den oplysning om deres tilværelse og den verden, der er givet med vor kulturoverlevering. Under skoleforløbet sker oplysning til at begynde med med fortælling for at ende med stillingtagen". (K. E. Løgstrup. 1981)

 

Gamle, men vise ord. Ikke?

Ib Hansen, 15.12.2025

  

 

 

 

En julehistorie

En af Forlaget Grønvald Fynbos julebøger

Der var i Husby Skole et langt tilløb til julen. Forberedelserne begyndte allerede i november. Førstelærer Andersen uddelte bestillingssedler til julebøger fra Grønvald Fynbos Forlag. 

Vi tog sedlen med hjem og afkrydsede sammen med vores forældre de julehæfter, vi gerne ville købe. Som minimum bestilte vi altid "Ved Julelampens Skær" og "Historiebogen. Børnenes Julebog". Op mod jul udleverede lærer Andersen så julehæfterne til os. Måske var det samme dag, fru Andersen kom ind fra privaten og hjalp os med at flette julestjerner og klippe julehjerter, og hvor vi havde lys, gran og slik med i skole! 

Det var rigtig populært, når fru Andersen hjalp os med at lave julepynt. Den dag i dag kan jeg stadig klippe og flette julehjerter. 

En anden stor dag i november måned var, når årets saldo fra Julens Glæde blev udbetalt. Det var de penge vores forældre havde indbetalt til ordningen i løbet af året. Så vidste vi, der også det år var penge til julegaver. Julens Glæde var en privatdrevet julespareforening.

Julegaverne ønskede vi os ud fra katalogerne fra Daells Varehus og Sommers Magasiner. Det var en stor dag, når vi skulle afhente pakkerne fra postkontoret ved Husby Rutebilstation på hjørnet af Storegade og Lillegade hos Rute Ras kone, Anna, som administrerede uddelingen af pakker. Efterkravsopkrævningerne på pakkerne var selvfølgelig først modtaget hjemme fra Helge Post. Når vi havde hentet pakkerne gemte mor dem, så vi ikke vidste, hvad vi fik før juleaften. Men pakkerne blev godt og grundigt vendt og drejet og befølt på vejen hjem fra Anna Rute Ras. Var det bløde eller hårde pakker?

Julen sluttede hvert år med skolens store juletræsfest i Forsamlingshuset fjerde juledag. Jeg husker specielt et år først i tresserne, hvor nogle af de store piger i syvende klasse vakte en del furore, da de dansede twist til nogle af de moderne tiders nye twist and shout musik. Ja, og så var det jo i 1962, vi begyndte at høre Beatles, da de udsendte deres første plade "Love me do”. Den indvarslede de moderne tider, der desværre førte til Husby Skoles endeligt. 

Vi havde også været til Fagforeningens juletræsfest en af juledagene. Ved denne årets sidste juletræsfest blev Forsamlingshusets juletræ plyndret. Når træet skulle ud i gården for at give plads til dansen, trak børnene i den ene ende af træet og de voksne mænd i den anden ende. Jeg husker det, som om børnene altid vandt. Men vi havde jo også fået gode kræfter af de omfangsrige godteposer, der hørte med til en god juletræsfest. Skolen startede hvert år igen efter jul og nytår på Hellig Tre Kongers Dag den 6. januar.

Husby Skole 2014 - nu Bendt Larsens smykkeværksted

Alt i alt en dejlig tid i Husby og Husby Skole, som jeg altid husker tilbage på med glæde, når jeg jævnligt kører forbi den gamle Husby Skole på vej til mine motions- og oplevelsesture på mit gamle hjemlands kyster. Skolen ser da heldigvis i det ydre stadig stort set ud, som den gjorde, da vi gik i skole der. Bortset fra de fældede store kastanjetræer og det nu nedrevne cykelskur, der dengang lå ud mod vejen, og som udover opbevaring af cykler i skoletiden også var meget anvendelig senere, da vi begyndte at gå til fest i Ungdomsklubben, som holdt til i Husby Forsamlingshus under ledelse af Christian Olander. 

Det, der har betydet mest, er selvfølgelig ikke bygningen, men lærerne og de gode skolekammerater. Men skolebygningen er god til at vække de gode minder til live.

Ib Hansen 12.12.2025 

Fortælling om folkeskolens forbløffende flotte resultater

 

Den danske folkeskole er utrolig driftssikker og hårdfør. På trods af alle odds bliver den ved at skabe forbløffende flotte resultater. Der er i de senere årtier løbende gennemført mange politiske indgreb. Blev indgrebene i 2012-2014 gennemført på et velvalgt tidspunkt? Og blev indgrebene til gavn for folkeskolen? Eller skabte de bare frustrationer og mismod? Kan politikerne i nutiden finde på at gentage fortidens fejltagelser?

 

Lad os se på situationen, da et bredt flertal i Folketinget uden konsultation af repræsentanter for folkeskolens brugere og ansatte besluttede at lave en omfattende omkalfatring af folkeskolens organisering og de ansattes arbejdsvilkår. Det gode spørgsmål er, om folkeskolens resultater i perioden 2012 - 2014 råbte på markante forandringer, eller om skolerne dengang var inde i en god gænge? 

 

Det er bemærkelsesværdigt, at folkeskolereformen og Folketingets tvangsindgreb i lærernes overenskomst 2013-14 blev gennemført på et tidspunkt, hvor folkeskolen var inde i en meget positiv udvikling. Folkeskolen kunne dengang fremvise resultater af verdensklasse - resultater der var opnået ud fra den før 2013 gældende læreroverenskomst og den da gældende folkeskolelov.

Alligevel var "takken" tvangsindgreb og en reform, der uden praktikerinvolvering og tid til grundige drøftelser, fik karakter af at være et stort forsøgsprojekt, ingen rigtig vidste, hvor førte hen.

 

Den internationale forskersammenslutning IEA har gennem de seneste mange år gennemført internationale sammenlignende undersøgelser af skoleelevernes færdigheder i 4. klasse i matematik og naturfag. Undersøgelserne har det lidet mundrette navn TIMMS. I TIMMS 2011 lå Danmark blandt de bedste i verden. Kun otte lande lå over Danmark. 10% af eleverne i Danmark lå på højeste niveau, mens kun 3 % lå på laveste niveau. Siden 1995 havde danske elever forbedret deres resultater inden for matematik og natur/teknik med et helt klassetrin.

IEA gennemfører også tilsvarende undersøgelser vedrørende elevernes læsekompetencer - de såkaldte PIRLS-undersøgelser. Fra 1991 til 2006 flyttede de danske elever i 4. klasse sig fra bund til top. I PIRLS-undersøgelsen fra 2011 var der blot fire lande af de 50 deltagende lande, der lå højere end Danmark. I Danmark var gruppen af svage læsere i 2011 blevet mindre end i 2006, hvor PIRLS-undersøgelsen blev gennemført for første gang i Danmark.

Danmark lå også internationalt i top med hensyn til unges politiske dannelse. Danske elever i 8. klasse var i en undersøgelse foretaget af IEA i 2009 blandt 38 lande blevet nummer et i forhold til samfundsviden og lyst til at indgå i demokratiet.

 

Der var i årene omkring den voldsomme omkalfatring af folkeskolen i 2012-2014 en bemærkelsesværdig uoverensstemmelse mellem den offentlige fortælling om folkeskolen og fakta om folkeskolen. Den offentlige fortælling om folkeskolens forfaldshistorie og de forskningsmæssige fakta om folkeskolens stadig forbedrede resultater strittede i hver sin retning. Alligevel vedtog politikerne ændringer der lige siden har forfulgt folkeskolen som en mare. Men har de lært af det? Det er det gode spørgsmål.