Ulykke slukkede lyset

Et grundtvigiansk lys blev brat slukket. Et lys der i 30 år havde brændt i Husby. En trafikulykke på Strandvejen mellem Middelfart og Strib satte en stopper for et spændende, udfordrende og afvekslende liv. 

Det var den 80-årige pastor emeritus Erik Høyrup Spur, der på en mørk januardag i 1971 så drastisk kom af dage. Ud for sit hjem blev han ramt af en bil. Han blev kørt på hospitalet, men var afgået ved døden ved ankomsten.

Erik Spur havde været en markant grundtvigiansk sognepræst i Husby gennem 30 år. Det med det markante grundtvigianske er ikke en overdrivelse. En af hans to døtre er i et interview endda gået så vidt som at betegne ham som ortodoks grundtvigianer. Han var som 40-årig kommet til sognet i 1930 og tjente i sit præsteembede her, til han i 1960 som 70-årig gik på pension og flyttede til Strandvejen i Middelfart. Men hvem var pastor Erik Spur? 

Præsteslægten

Erik Høyrup Spur var født den 25. oktober 1890 i Fjaltring på den jyske vestkyst. Han var ud af en præsteslægt. I tre generationer forud for ham havde der været præster i familien. Hans forældre var sognepræst Niels Kristian Hostrup Spur og Johanne Margrethe født Høyrup. Erik Spur havde en tvillingbror ved navn Bernhard Ingemann Spur.

Jo, den god nok. Som specielt broderens navn viser, var der i familien nær tilknytning til forfattere og præster. Derfor Hostrup i Erik Spurs fars mellemnavn efter forfatteren og digteren Jens Christian Hostrup. Bernhard og Ingemann i tvillingebroderens navn viser familiens fascination af digteren og lektoren Bernhard Severin Ingemann.

Erik Spurs far med familie ville gerne flytte til et område mere præget af den "lyse kristendom" end "den mørke kristendom", de måske oplevede på Vestkysten. Derfor flyttede de allerede, da Erik Spur var omkring 1 år  til Sydsjælland.

Faderen blev først præst i et sogn nær Sorø og senere i et sogn nær Præstø. Så Erik Spur fik sin opvækst i grundtvigianismens kerneområde. Grundtvig var blandt andet sognepræst i Udby nær Vordingborg. Erik Spurs virksomhed i voksenlivet viser tydeligt hans fascination af Grundtvigs tanker om "den folkelige vækkelse", hvor "den lyse kristendom" stod som en klar kontrast til den "mørke kristendom," som blev organiseret af Indre Mission fra tiden efter denne bevægelses grundlæggelse i 1861.

Journalisten

Det blev ikke præstegerningen Erik Spur i første omgang kastede sig over. Han arbejdede i sin pure ungdom som journalist på forskellige østsjællandske aviser. Som journalist støder jeg i kilderne på ham første gang i 1911, da han er 21 år. I årene her omkring arbejdede han med journalistikken i blandt andet Køge, Ramsø og Roskilde. Han drev det endda til at blive lokalredaktør for Østsjællands Folkeblad i Store Heddinge på Stevns. Men han ville noget andet og mere end journalistik. Gerne noget med grundtvigianisme.

Højskolelæreren

Erik Spur blev højskolelærer på den almene grundtvigianske Rønshoved Højskole i Sønderjylland ved Flensborg Fjord. Højskolen var kort tid efter Genforeningen blevet grundlagt i 1921 af fynboen Aage Møller. Erik Spur og Aage Møller blev nære venner. Det ses blandt andet af, at Aage Møller var blandt fadderne, da Åsta og Erik Spurs førstefødte datter blev døbt i Husby Kirke, men det vender vi tilbage til senere. I en moden alder besluttede Erik Spur i forlængelse af højskolearbejdet, at han ville føre familietraditionen videre. Nu ville han være præst.

Teologen

I 1925 tog Erik Spur 35 år gammel studentereksamen, så han kunne blive immatrikuleret på teologistudiet ved Københavns Universitet. 

I 1926 var Erik Spur med til at indrette Grundvigs Mindestuer i Udby Præstegård på Sydsjælland.

Allerede i 1930 kan han kalde sig cand. theol. Nu er det så også i en alder af 40 år blevet tid til at stifte familie.

Erik Spur havde mødt præstedatteren og musikpædagogen den 24-årige Åsta Munck, 16 år yngre end ham. Hun var født den 14. februar 1906 i Middelfart som datter af valgmenighedspræst Peter Møller Munck og hustru Thora Rafn. På dette tidspunkt i 1930 er familien Munck flyttet til Skannerup nær Silkeborg. Her varetager Peter Møller Munck et kald som valgmenighedspræst. Altså en familie der meget er i overensstemmelse med de grundtvigske tanker om folkelig vækkelse og valgfrihed, som Erik Spur er optaget af.

Det er Peter Møller Munck, der i Skannerup Kirke den 8. juli 1930 vier den nyslåede fyrreårige teolog Erik Spur til den 24 årige musikpædagog Åsta Munck. Men Erik Spur skal jo også have et arbejde.

Husby Sogns præstegård i Sdr. Åby. Fungerer nu ikke længere som præstebolig. Her har jeg gået til præst ved pastor Aage Jensen.

Husby Kirke omkring 1960.

Sognepræsten

Erik Spur søgte og fik stilling som sognepræst i Husby Sogn fra 1931. Sognet og Erik Spur passede godt til hinanden. Erik Spur fik sit virke her gennem de næste 30 år.

Familielivet blomstrede. Erik og Åsta Spurs førstefødte datter blev et julebarn. Datteren Inga Birgitte Spur blev født den 28. december 1931. Fadderne ved Inga Birgittes dåb afspejler Erik og Åsta Spurs fundament i grundtvigianismen. Blandt fadderne var Åstas forældre valgmenighedspræsten P. M. Munck og hustru Thora. Og som tidligere nævnt var vennen højskoleforstander Aage Møller, Rønshoved Højskole  også blandt fadderne.

Den 17. august 1934 blev Erik og Åsta Spur forældre til Thora opkaldt efter Åstas mor.

Udover det rent kirkelige kastede Erik Spur sig over aktiviteter, hvor han kunne bruge sine erhvervede færdigheder fra journalistik og fra højskoleundervisning. I det følgende blot nogle få eksempler, der viser hvordan han ønskede at fremme det folkelige. Her var væveren og digteren fra Wedellsborg Lars Clausen (1841-1893) for Erik Spur et godt eksempel på, at der blandt almindelige mennesker ligger nogle iboende folkelige kulturelle kræfter.

Ud over vævning af brugsting lavede Lars Clausen også vævede billeder med religiøse motiver, som Syndefaldet, Jesus i Gethsemane Have og Johannes Døberens dåb af Jesus. Og  ikke mindst skrev han en lang række digte, som regel på hverdagsfynsk.

Erik Spur påtog sig at samle Lars Clausens digte. Samlingen "Viser og Vers" blev med forord af Erik Spur udgivet i 1944. Efter sin pensionering som sognepræst  iværksatte pastor Spur en husstandsindsamling til en mindesten for Lars Clausen. Mindestenen blev i forbindelse med 125-året for Lars Clausens fødsel opsat i 1966 ved Wedellsborg Slots portbygning Adlerhus.

Malerkunsten interesserede også Erik Spur. Han var selv en habil maler. Et eksempel er hans billede af stuehuset til gården Ravnkær i Eskør. Maleriet er fra før, stuehuset nedbrændte den 6. august 1963.

Ravnkær malet af pastor Spur. 

Her boede Johannes og Ingrid Petersen med sønnen Finn.

Hverdagslivet gjorde  knuder

Når man kigger i Husby Sogns kirkebøger fra Erik Spurs tid, bekræftes man i hans grundtvigianske kristne lyssyn. Han viede en del fraskilte.

Åsta og Erik Spur fik også selv så meget knas i ægteskabet, at de i 1953 besluttede at lade sig skille. Deres to døtre var på det tidspunkt henholdsvis 22 år og 19 år gamle. Efter sin pensionering giftede Erik Spur sig igen. 

Pastor Spur nåede i 1960 i Husby Kirke at gifte  sin yngste datter Thora til en 22 år ældre salgschef Knud Louis Heinrich Spagner fra Hørsholm. Thora Spur var på det tidspunkt 26 år, mens Knud Spagner var 48 år. Thora Spur havde indtil da arbejdet som sygeplejerske på Gentofte Sygehus. 

På trods af de personlige ægteskabelige genvordigheder blev pastor Spur ved som sognepræst i Husby, indtil han 70 år gammel måtte gå på pension i 1960. Tjenestemænd skulle dengang gå af, når de blev 70 år. Den regel er afskaffet nu. Husby Sogn afholdt en festlig afskedskomsammen for Erik Spur i Husby Forsamlingshus i oktober 1960.

Han afløstes fra 1961 af pastor Aage Jensen. Det var Aage Jensen som konfirmerede mig 4. april 1965. Pastor Jensen blev formelt indsat ved en højtidelighed i Husby Kirke i maj 1961. Vi havde pastor Jensen som vikar i Husby skole til blandt andet regning, mens vores lærer Tagesen var sygemeldt. Det var, mens vi gik i 6. - 7. klasse i 1964-65. 

Pastor emeritus

I forbindelse med sin pensionering flyttede Erik Spur til Middelfart. Han holdt gang i aktiviteter med tilknytning til Husby Sogn, blandt andet  indsamlingen til og opstillingen af Lars Clausens mindesten i 1966.

Kort tid efter sin pensionering og sin fraflytning fra Husby indgik han i 1962 giftermål med den 28 år yngre Gerda Grønlykke. Ved giftermålets indgåelse var Erik Spur 70 år og Gerda Grønlykke var 44 år. Hun var født den 26. august 1918 og var datter af mejeribestyrer ved Wedellsborg Mejeri Niels Christian Hansen Grønlykke og hustru Gudrun født Christiansen. Mejeriet lå på Tybrindvej ved Rævebjerg. Nu er mejeriet på nær stuehuset revet ned.

Det grundtvigske lys blev slukket

Som det ses var Erik Spur en ihærdig repræsentant for det grundtvigske livssyn. Et livssyn som Husby Sogn nød godt af i hans 30 års virke som sognepræst.

Det lys blev desværre så brat og ulykkeligt slukket den 12. januar 1971 på Strandvejen i Middelfart.

Mindestenene over Erik Spur og Gerda Spur født Grønlykke kan vi fortsat se på Husby Kirkegård, umiddelbart vest for kirketårnet.

En sløjfe på fortællingen om pastor Spur

Jeg har jævnfør ovenstående fortælling nogenlunde hold på det familiære. Åsta og Erik Spur blev gift i 1930 og blev skilt i 1953. Åsta døde i 1970. Erik Spur blev i 1962 gift anden gang med Gerda Grønlykke. Han døde i 1971. Gerda Spur døde i 2008.

Og døtrene?

Datteren Thora blev som nævnt gift i 1960. Hun døde 69 år gammel i 2003. 

Den ældste datter Birgitte Spur rejste til Island. Hun havde mødt den 23 år ældre kunstner Sigurjon Olafsson født i 1908. De blev forelskede. Sigurjon Olafsson lod sig skille fra sin hustru, så han og  Birgitte kunne gifte sig. Birgitte Spur tog islandsk studentereksamen og uddannende sig efterfølgende i dansk og islandsk ved Islands Universitet. Efter gennemført eksamen blev hun lærer ved et islandsk gymnasium.

Senere blev hun stifter og leder af det museum i Reykjavik, der er i 1988 åbnede omkring manden Sigurjon Olafssons kunstværker. Sigurjon Olafsson døde 74 år gammel i 1982. Museet blev i 2012 overgivet til den islandske stat.

Sigurjon Olafsson og Birgitte fik en datter, der er uddannet violinist på  højt plan. Denne violinist og barnebarn af Åsta og Erik Spur hedder Hlif Sigurjonsdottir. Hun gav i 2015 koncert i Husby Kirke, den kirke hvor hendes morfar i 30 år havde sit virke.

Det er da en fin sløjfe på fortællingen om pastor Erik Høyrup Spur!

Ib Hansen 31.10.2013

Muddergespenstet

"Hvordan er det dog, du ser ud Ib."

Min onkel Valter kigge vantro på det muddergespenst, der stod foran ham ved bagdøren til vores barndomshjem på Skræppedalsvej i Husby.

Men det var slet ikke mig, der stod foran onkel Valter. Det var vores skolekammerat Keld fra Hygind. Han var så dækket af mudder, at han ikke var til at genkende.

Det var en varm julidag. Vi havde huset fuld af gæster. Det var nemlig den 4. juli, hvor både min mor, far og jeg havde fødselsdag. Det kunne ikke forhindre os i at lege, som vi altid gjorde. Denne dag var det på engen og mosen lige neden for vores barndomshjem. Men vi skal lige have sendt Keld hjem, inden jeg går videre med historien.

Valter tog en vandslange og spulerede Keld ren, inden han bad ham stige på sin lille blå cykel for at hjule ned til hans hjem i Hygind. Her stod den nok på skæld ud. Skæld ud med baggrund i lige dele ærgrelse over tøjets beskaffenhed og bekymring over, hvad der i værste fald kunne være sket med Keld. Men hvordan var Keld blevet forvandlet til et muddergespenst?

Indtoget i Ditmarsken

Jeg tror, vi lige havde forladt tredje klasse. Lige inden sommerferien havde vi i historie hørt lærer Tagesen fortælle malende om kong Hans´s felttog ind i Ditmarsken i år 1500. Kong Hans ville sætte ditmarskerne på plads, så de underlagde sig ham som hertug af Holsten.

Det gik mildest talt ikke godt. Ditmarskerne åbnede sluserne til Vesterhavet, så afvandingsgrøfterne blev fyldt med vand. Den danske hær blev angrebet og knust af blot 500 marskbønder. Marskbønderne angreb danskerne ved at bruge springstave, så de kunne springe hen over de dybe grøfter og komme bag på danskerne. 

Den historie, synes vi, var dramatisk og spændende. Den kampteknik måtte vi prøve. Vi havde jo Husby Mose med Mosebækken blot nogle få hundrede meter fra vores hjem. Selv om lærer Tagesen på fortrinlig vis havde udmalet kampene, var der dog en lille detalje, han havde glemt at omtale, eller som vi ikke havde lagt mærke til. Denne glemte detalje skulle vise sig fatal for Keld.

På tværs

"Kom nu Keld. Spring over på den anden side af Mosebækken!"

" Vi skal have omgået den danske konges lejede landsknægte."

Det lod Keld sig ikke sige mange gange. Han tog en af de springstave, vi havde lavet af tykke, lange, lige hasselgrene fra Holeskoven. Satte den ud midt i Mosebækken. Satte af fra den ene bred for at komme over på den anden bred. Bækken var nærmest en skidtrende med spildevand. Ude midt i bækken satte staven sig fast i lodret stilling og gled gennem dyndet dybere og dybere nedad. Keld blev hængende midt i ingenting, midt mellem de to bredder. Og snart var han fra top til tå helt dækket af mudderbækkens pløre. Staven manglede det tværbræt forneden, ditmarskerne havde på deres springstave!

Det var detaljen, vi havde glemt. Heldigvis for os andre, var Keld den første, der afprøvede springstaven. Og blev til et muddergespenst, som vi da heldigvis fik reddet i land.

Men hold da op, hvor lærer Tagesen kunne fortælle levende om Danmarks historie. Hans fortælling kunne sætte vores fantasi i gang. Fortælling og fantasi er gode læringsredskaber. Vi har aldrig glemt kong Hans´s indtog i Ditmarsken år 1500.

Ib Hansen 11. oktober 2023