Jeg drømmer om en hvid jul, hvor alle mine ønsker bliver opfyldt. Fred i verden. Styr på den menneskeskabte del af klimaforandringerne. Genopretning og styrkelse af naturens mangfoldighed. Gensidig respekt og tolerance mellem mennesker.
Men jeg drømmer mig også tilbage til min barndoms juletid for omkring 60 år siden i barndomslandet i Husby. Når tankerne flyver tilbage til barndommen oplever jeg altid en hvid jul. Et hvidt landskab, frostklar luft og knitrende sne. En hvid jul, der indrammer julens mange glæder og traditioner.
Forventningens glæde
 |
| "Ved Julelampens Skær" var i årtier en populær julebog i mange danske hjem. Jeg kan se, at boghandleren også i år sælger denne populære julebog |
I skolen var der et langt tilløb til julen. Forberedelserne begyndte allerede i november. Førstelærer Andersen uddelte bestillingssedler til julebøger fra Grønvald Fynbos Forlag. Vi tog sedlen med hjem og afkrydsede sammen med vores forældre de julehæfter, vi gerne ville købe. Som minimum bestilte vi altid "Ved Julelampens Skær" og "Historiebogen. Børnenes Julebog". Op mod jul udleverede lærer Andersen så julehæfterne til os. Måske var det samme dag, fru Andersen kom ind fra privaten og hjalp os med at flette julestjerner og klippe julehjerter. En helt anderledes skoledag hvor vi havde lys, gran og slik med i skole!
Det var rigtig populært, når fru Andersen hjalp os med at lave julepynt. Den dag i dag kan jeg stadig klippe og flette julehjerter.
Hvorfor mon skolen agerede boghandel med salg af bøger fra Grønvald Fynbos Forlag? Jo, det er der en helt særlig forklaring på. Forklaringen kommer, når vi ser på hvad Grønvald Fynbos Forlag egentlig var.
 |
| "Historiebogen- Børnenes Julebog" fra 1960 - det år vi gik i 3. klasse |
Grønvald Fynbo var lærer i Vammen ved Viborg. Han fik i 1901 den geniale ide at supplere lærerlønnen på 600 kr om året ved udgivelse og salg af julehæfter, blandt andet "Ved Julelampens Skær" og "Historiebogen - Børnenes Julebog". Nogle af historierne skrev han selv, andre fik han kendte og mindre kendte forfattere til at skrive. Historierne var ofte skrevet efter en fast skabelon. Julen var i fare af den ene eller anden årsag. Måske var hovedpersonen på uretfærdig vis mistænkt for at være skyld i løgn, bedrag, tyveri eller andet. Men selvfølgelig løste det hele sig til sidst, og alle fik en god jul.
Julehæfterne fra Grønvald Fynbos Forlag blev blandt andet solgt gennem landsbyskolelærerne. Mange lærere syntes, det var en god ide, at børnene fik noget at læse. Og så hjalp det nok også med til landsbyskolelærernes engagement i projektet, at lærerne selv fik 20 procent af salget i provision! Dengang skænkede jeg det ikke en tanke, at lærer Andersen havde personlig gevinst ud af at sælge julehæfter. Men det var ham vel undt i forhold til den glæde julehæfterne vakte, og der var jo også en del administration i forbindelse med salget!
Nå, nok om Grønvald Fynbos forlagsfidus. Tilbage til fortællingen om julen i Husby.
Så blev det endelig jul
Så blev det endelig juleaften med alt, hvad dertil hører. Det var nogle rigtig dejlige aftener i familiens skød og tit med mange gæster i juledagene. Vi fik mange både bløde og hårde pakker. De hårde pakker var de mest værdsatte. Indholdet kunne i juledagene give anledning til rigtig mange gode og hyggelige legetimer, oplæsningsstunder og brætspilskampe.
Her mange år efter er det dog faktisk juletræsfesterne i Husby forsamlingshus, der står stærkest i erindringen om juledagene
Julen sluttede hvert år med skolens store juletræsfest fjerde juledag. Her var det førstelærer Andersen, lærer Tagesen og småbørnslærerinde fru Breiner, der førte an. Fru Breiner var meget aktiv, når alle børn skulle på gulvet for at danse til den levende musik, der indledte aftenens dans.
Blandt skolens juletræsfester husker jeg specielt et år først i tresserne, hvor nogle af de store piger i syvende klasse vakte en del furore, da de dansede twist til nogle af de moderne tiders nye twist and shout hits. Det må have været omkring 1962, hvor vi begyndte at høre Beatles, da de det år udsendte deres første plade ”Love me do”. Den indvarslede de moderne tider, der desværre førte til Husby Skoles endeligt. Det var dog ikke musikkens skyld, men afvandringen fra landet!
Vi var også til fagforeningens juletræsfest en af juledagene. Jeg kan se for mig, hvordan fløjdørene fra lille sal til store sal blev åbnet, mens personer fra vist nok fagforeningens bestyrelse som for eksempel Christian Olander og Kristian Rust med lange stager tændte det loftshøje juletræ, så det glimtede og strålede i alle de forventningsfulde børneøje - og også de fleste voksnes. Når alle var kommet ind i store sal dannede vi flere koncentriske kæder og gik rundt om træet, mens nogle af de voksne sang for af julens populære salmer og sange. Der blev rigtig trampet, løbet og jubelsunget rundt om træet, når "Nu er det jul igen" afsluttede denne første del af festen. Nu skulle vi stille op i lange rækker, for nu var der uddeling af godteposer fra Husby Brugsforening.
Ved denne årets sidste juletræsfest blev Forsamlingshusets juletræ altid plyndret. Når træet skulle ud i gården for at give plads til dansen, trak børnene i den ene ende af træet og de voksne mænd i den anden ende. Jeg husker det, som om børnene altid vandt. Men vi havde jo også fået gode kræfter af de omfangsrige godteposer, der hørte med til en god juletræsfest. Aftenen sluttede ligesom skoles juletræsfest med dans til levende musik.
Skolen startede hvert år igen efter jul og nytår på Hellig Tre Kongers Dag den 6. januar. Så blev den forgangne jul til et hyggeligt og glædeligt minde.
Dejligt at have gode minder at hygge sig med her i årets mørkeste tid. Et godt juleønske kunne derfor være, at alle verdens børn hver på deres sted og i hver deres tid får tilsvarende gode minder, der senere i deres liv kan varme og lysne deres tilværelse.
Ib Hansen, december 2022
