Sensommerdage i Englands have- rejseskildring fra Sydøstengland august 2018

Hvide verden

Den rigtige måde at komme til England på er med skib. Med udsigten mod Dovers hvide op til 110 meter høje klinter. Og med sangen om en fri og fredelig verden kørende på den indre afspiller. Ubeskriveligt flot.

“There'll be bluebirds over

 The white cliffs of Dover

 Tomorrow, just you wait and see


 There'll be love and laughter


 And peace ever after

 Tomorrow, when the world is free”

Kanalen og The White Cliffs of Dover

Canterbury Tales

Det var lige før jeg på en varm sensommerdag fik julelys i øjnene. Endelig var jeg der.

I Canterbury Cathedral. På stedet hvor ærkebiskop Thomas Beckett i en af juledagene i 1170 efter en lang og bitter strid med Henrik den Anden blev myrdet af nogle af kongens tro riddere. Beckett blev efterfølgende helgenkåret af den katolske kirke.

Jeg har i mange år ønsket at besøge UNESCO verdensarven i Canterbury i Kent County. Fantastisk, at stå foran helgenalteret placeret på det sted i katedralen, hvor Becketts blod blev udgydt. Fantastisk, at kunne nyde spændende kirke- og arkitekturhistorie fra den tunge vandret orienterede tyngende romanske stil i katedralens krypt til den lodret orienterede lette lyse gotiske stil i kirkens skib og kor. Og når så blikket af arkitekturen umærkeligt blev tvunget op i højden at kunne nyde et ubegribeligt smukt loft.

En anden og med katedralen sammenhængende del af verdensarven i Canterbury er klosterruinerne Saint Augustins Abbey. Under turen gennem ruinerne fik jeg sammen med fornemmelsen af, hvordan klosteret har set ud, nogle flotte vue mod Canterbury Cathedral. Et smukt sted at tilbringe lidt tid i den historiske eftertænksomheds ånd.

Og så er byen Canterbury i sig selv en smuk sydengelsk by at gå rundt i. Stort, at jeg nu endelig fik Canterbury krydset af på min liste over steder, jeg gerne vil opleve.

Loftet 24 meter over gulvet i Canterbury Cathedrals skib

Canterbury Cathedral og San Augustines Abbey

Overgartnerens udsending

Havemanden på mission til Sissinghurst Castle Gardens. Måske kunne der hentes lidt inspiration til den hjemlige haves farvepalette? Det, at havens blomsterfarver passer sammen, er noget overgartneren lægger vægt på. Havemanden evner ikke altid at leve op til forventningerne. Så ny inspiration kan nok være på sin plads.

Behagelig opgave at udføre, mens overgartneren passer sin skole, hus og have derhjemme. Sissinghurst på en solrig sensommerdag er i forhold til en sådan opgave det helt rigtige sted at komme.

Placeret på et højdedrag med lange fine udsigter over Kents bløde bølgende landskaber. Et utal af haveafsnit med et væld af blomster sammensat i passende farvekombinationer og med gamle mure, bygninger, vandpartier, buske, træer og stramt klippede hække som baggrund. Afdelingen The White Garden var med sin farvemæssige enkelthed, mange former og forskellige dufte en særlig oplevelse.

På Sissinghurst Castle gik en halv dag hurtigt. På vejen tilbage til hotellet blev også tid til en god kop kaffe og en lille gåtur i den gamle kurby Royal Tunbridge Wells på vejen til hotellet.

Sissinghurst Castle and Gardens

Guld og grønne skove
Morgenstarten gik fra hotellet i kurbyen Royal Tunbridge Wells. Turen gik først gennem det blødt afrundede bølgende bakkelandskab med store skove og grønne enge prydet med hvide uldtotter af får på græs.

Dagens mål var sydkysten mellem den mondæne kystby Brighton og den historisk kendte invasionsby fra 1066, Hastings.

I Brighton var der liv og glade dage på den tivoliserede ikoniske pier, der strækker sig 700 meter ud over blågrønne hav. Jeg gik en god lang tur ad strandpromenaden blandt andet forbi Grand Hotel, hvor conciergen ved hoteldøren villigt fortalte om terrorbomben i 1984, der midt om natten blæste et ordentligt hul i facaden. Det var i tiden med den bitre borgerkrig i Nordirland og midt under et konservativt årsmøde. Avisbillederne af jernladyen Margaret Thatcher med støv i håret dukkede op i erindringen. Næste morgen fortsatte hun med at gennemføre mødet. Man kan mene meget om hendes politik, men sej var hun.

Slentrede gennem The Lanes med de mange smalle og krogede gader, der minder om tiden, da denne del af byen var en fiskerlandsby. Nu er her små butikker og pubs.

Selvfølgelig skulle jeg også lige tjekke byens kæmpesommerhus ud. I Brighton byggede den engelske konge Georg 4. i slutningen af 1700-tallet et sommerpalads, The Royal Pavilion. Arkitekturen er præget af inspiration fra det engelske imperiums besiddelser i Indien. Da den stramtandede sortkjolede dronning Victoria kom til magten i 1837,  afhændede hun kort tid efter i 1850 sommerpaladset. Hun synes det var for svulstigt og ekstravagant.

“Guldkysten” mellem Brighton og Hastings kan i skønhed sagtens måle sig med Doverkysten. Den hvide kridtklint ved Beachy Head rejser sig 175 meter lodret op over den af opslemmet kalk gråmelerede havoverflade. Et godt udsigtspunkt er Birling Gap, hvor de Seven Sisters i kridhvide gevandter strunke og uanfægtede af de mange nyfigne beundrere skuer mod kimmingen, hvor himmel og hav mødes i et farveafstemt favntag.

Ikke sært, at folk med penge og hang til havudsigt slår sig ned her ved den sydengelske golfstrømslune smukke kyst.

The Royal Pavilion, Brighton

What a day!

Et eventyrslot, voldgrave med sorte svaner, en konge med hang til dronningedropninger og egen kirkeretning, rosendufte, farveafstemte blomstrende haver, kirkebænken hvor en senere stramtandet sortkjolet dronning sad som barn, en by med helbredende kilder og en pub ved navn Opera House i et teater med bar på scenen. Alt det kunne alligevel få mig til at udbryde: What a Day!

Dagens første besøg gjaldt Leeds Castle, en oplevelse i særklasse. Nej, slottet ligger ikke i byen Leeds, men i Sydøstengland, i Kent mellem Dover og Maidstone.

Leeds Castle har stået i mere end 900 år. Konger og dronninger har været blandt ejerne. Henrik den Ottendes første kone Katarina af Aragonien er blandt de tidligere ejere. Hun fik slottet som en gave fra kongen, mens han stadig troede på hendes evner til at levere. Da hun ikke kunne levere den ønskede tronarving, fik Henrik den Ottende ægteskabet annulleret og tog også Leeds Castle tilbage. Skilsmissen betød, at Henrik brød med den katolske kirke og gjorde sig selv til overhoved for den særlige anglikanske engelske kirke.

Som Leeds Castle spejler sig i voldgravens blanke vand med de sorte svaner, emmer det af eventyr, myter, krig og fred. Den store park med smagfuldt arrangerede blomster opdelt i forskellige haveafsnit bløder op på slottets robuste udseende og de til tider tilhørende brutale begivenheder.

Frokosten blev nydt i kurbyen Royal Tunbridge Wells. Bagefter gik jeg en byvandring på jagt efter gode historier. I kirken Church of King Charles the Martyr fik jeg lov at sidde på den plads i galleriet, hvor den senere dronning Victoria har siddet som barn. I Calverly Park duftede jeg til de specielt udvalgte duftroser, der alle har kongelige relationer. Jeg nød farvespillet i det særlige haveafsnit kaldet The Sunken Italien Garden.

Efter besøg i kirke, park og efter vandring op ad den stejle indkøbsgade High Street blev det tid til at smage på den gode engelske øl. Det blev til en half pint af Goldmark, indtaget i en pub kaldet Opera House i et tidligere teater, hvor indretningen endnu er, som da det fungerede som teater.

Dagen sluttede i The Pantiles, en 1800 tals indkøbsgade med butikker, cafeer og restauranter i smukke søjleprydede bygninger.

Besøget i Royal Tunbridge Wells satte et værdigt punktum på turen til Kent, selvom der var mange historiske steder i byen, jeg ikke nåede. Men så er der noget til en eventuel anden god gang.

En dag i Leeds Castle og Royal Tunbridge Wells

Sensommerdage i Kent og East Sussex i august 2018 på 1 minut: https://www.facebook.com/ib.hansen.33671/videos/1112943195528320/