Hvorfor er debatten om folkeskolens udfordringer stort set fraværende i den aktuelle valgkamp forud for folketingsvalget 5. juni 2019? Selv den enevældige konge og hans rådgivere af adelige godsejere havde spørgsmålet om den grundlæggende uddannelse og folkeoplysning højere på dagsordenen end nutidens politikere. Ja, de havde faktisk emnet uddannelse og dannelse øverst.
 |
| Uddrag af Bogen "Greve Chr. D. F. Reventlow til Christianssæde". Forfattet af Arthur Petersen og udgivet af Udvalget For Folkeoplysnings Fremme i kommission hos G.E.C. Gad, København 1948 |
“Når alle midler er brugt for at fremme væksten, da ville fremgangen dog langtfra blive så hastig, langtfra så stor, så lykkelig for staten og for det enkelte individ, som når skolevæsenet samtidig bringes til den fuldkommenhed, som det i adskillige andre lande har opnået.”
Sådan skrev (i min tilpassede nutidige sprogbrug) en af Oplysningstidens vigtigste reformatorer Christian Reventlow meget fremsynet i en af sine betænkninger afgivet i slutningen af 1700-tallet.
Synspunktet fremgår af en bog om C. Reventlov og hans indsats i slutningen af 1700-tallet i forbindelse med Store og Lille Landbokommission ( om landbrugets og landsbyernes udskiftning af jorden og udflytning). Om stavnsbåndets ophævelse. Om hans indsats i forbindelse med datidens store Finansreform. Og om Den store Skolekommission, hvis betænkning efter mange års grundigt arbejde i årene omkring 1800 førte frem til de første folkeskolelove i 1814.
Altsammen er det nøje gennemgået i en bog om Reventlow og hans reformer udgivet af Udvalget for Folkeoplysnings Fremme i 1948. Udvalget anså Reventlows reformer for vigtig viden for efterkrigstidens borgere.
I bogen beskrives også, hvor vigtigt Reventlow anså det “at frigøre kroppen og forædle sjælen” som to sider af samme sag. Frigørelse og forædling anså han begge som nødvendige for, at "Lyksalighedens Tempel" kunne rejse sig. I nutidig tankegang kan det vel bedst formuleres på denne måde: Borgeren og individet har en værdi i sig selv og er ikke kun redskaber for staten og konkurrencesamfundet.
Alle disse sammenhænge havde en oplyst godsejer og adelsmand øje for i en tid, hvor Enevælden herskede.
Mærkeligt, at sådanne drøftelser er helt fraværende i en demokratisk valgkamp i en nutid præget af mangel på basal viden, fake news, populisme, bogafbrændinger og fordomme. En nutid hvor det øjensynligt betragtes som vigtigere at have umiddelbare og populære meninger og holdninger end at have synspunkter og standpunkter til gavn for fællesskabet baseret på valide fakta, almen viden og indsigt.
Tiden skriger på en indsats for folkeskolen og folkeoplysningen. Men dette vigtige område er tilsyneladende næsten fraværende i folketingsvalgkampen. Underligt, ikke? Det er, som politikerne synes, alt er i orden på disse områder.
Link til mine artikler om folkeskole, dagtilbud, uddannelse og dannelse:
https://ih18.blogspot.com/2018/09/mine-artikler-i-2018-om-folkeskole.html
