fredag den 15. september 2017

Den ufortalte historie om folkeskolens høje kvalitet


»Den danske folkeskoles undervisning er af så høj kvalitet, at den vanskeligt kan blive bedre«.

På trods af en dominerende fortælling om en dyr og dårlig folkeskole er undervisningen blandt de bedste i verden. Det konkluderer professor Per Fibæk Laursen i sin nye bog "Skolen er verdensklasse". Hovedbudskabet i bogen er hans fremlæggelse af en model for god dialogisk undervisning: https://www.youtube.com/watch?v=ewSd5c62Bbc

En af mine sidste offentlige meldinger som børne- og uddannelsesdirektør var netop, at vi i Danmark har en rigtig god folkeskole. I et forsøg på at gøre noget ved den "ufortalte historie" om folkeskolens høje kvalitet skrev jeg den 30.3. 2013 - med lock-outen af lærerne og tvangsindgrebet i lærernes overenskomst hængende som en truende sky over mit skoleadministrative hoved  - et indlæg i Jyllandsposten: http://jyllands-posten.dk/debat/breve/article5285867.ece

I indlægget skrev jeg blandt andet:

"Der er en tendens til at overse folkeskolens positive resultater.

Folkeskolens kvalitet har udviklet sig enormt. Danmark er nr. 5 i en verdensomspændende undersøgelse af elevernes læsekundskaber i 4. klasse. I matematik og natur/teknik er de danske elever nr. 9. Dette faktum har ikke givet sig udtryk i offentlig anerkendelse for den indsats, der ligger bag. Siden 1995 har danske elever forbedret deres kompetencer inden for matematik og natur/teknik svarende til et helt klassetrin.

Danske unge er internationalt dem, der ved mest om demokratiet, og de har lyst til at indgå i demokratiet med dets rettigheder og pligter. Internationale undersøgelser viser, at danske elever er verdensmestre i glæde ved at gå i skole."

Denne udmelding havde selvfølgelig desværre ikke rigtig nogen effekt. Lock-out, folkeskolereform og tvangsoverenskomst blev det politiske svar på folkeskolens fantastiske fremgang.

Derfor glæder jeg mig over Per Fibæks præmisser i sin nye bog og over hans forslag til dialogisk undervisning. Forhåbentlig får hans synspunkter stor gennemslagskraft, så den "ufortalte historie" kan blive fortalt.
Illustration til debatindlæg i Jyllands Posten


fredag den 8. september 2017

Folkeskolens famleri

Folkeskolens formålsparagraf står igen til diskussion. Nogen vil gøre den endnu mere erhvervsrettet, så folkeskolen kan medvirke til at sikre uddannelse af flere håndværkere. Det  er et noget snævert syn på folkeskolens opgave. Folkeskolens formål omfatter allerede, at folkeskolen blandt meget andet skal forberede eleverne til uddannelse, herunder selvfølgelig for nogens vedkommende til en håndværkeruddannelse. Men eleverne skal i folkeskolen lære mange andre ting end de nyttige kundskaber og færdigheder, de selvfølgelig også skal lære.

"At lære er at famle
i mørket, blind og stum,
at sprænge eller samle
sit eget verdensrum,
at vække det, der sover,
og gøre tanken fri,
at se en himmel over
hver drøm, man lever i."

Ovenstående er vers tre i Halfdan Rasmussens smukke og tankevækkende sang fra 1949 "At lære er at ville". Nummer 164 i Højskolesangbogen. Verset giver virkelig anledning til refleksioner i forhold til folkeskolens fremtidsrute.

Skal folkeskolen fortsætte ad helt nye og ukendte veje – ikke som formål have tilværelsesoplysning, men alene uddanne mennesker, der kan styrke erhvervslivets konkurrenceevne på det globale marked? Eller skal folkeskolen udvikle sig med sammenhæng til og med næring fra den særlige danske uddannelsestradition, hvor både uddannelse og dannelse vægtes?

Halfdan Rasmussen beskriver præcist, hvordan tilgangen til folkeskolen efter min mening bør være: "..at vække det, der sover, og gøre tanken fri".

Hvor ville det dog være en fin sang for Folketinget at synge ved Folketingets åbning den første tirsdag i oktober. Den kunne vel også meget passende indgå i sangrepertoiret ved KL´s årsmøder, ved møder arrangeret af DPU, Århus Universitet og ikke at forglemme ved møder i Skolelederforeningen.

Den er en rigtig fin signatursang for alle os, der går ind for folkeskolelovens nuværende formålsparagraf i sin helhed. Naturligvis nyttige kundskaber og færdigheder på et højt fagligt niveau, men også trivsel, samarbejdsevne, evne til at indgå i fællesskaber, medborgerskabsevne, åndsfrihed, tolerance, udsyn og viden om verden i tid og rum. Kort sagt: faglighed, trivsel, demokrati, frihed, myndige borgere -  eller med andre ord det som en del nu til dags vrænger på næsen af, nemlig dannelse. Disse ting er ikke hinandens modsætninger, men hinandens gensidige forudsætninger.

Når parnasserne så er i gang med tankevækkende sange, kunne de passende fortsætte med at synge Højskolesangbogens nummer 89 skrevet af Grundtvig i 1839: "Er lyset for de lærde blot?". I denne sang indgår følgende vers:

"Oplysning være skal vor lyst,
er det så kun om sivet,
men først og sidst med folkerøst
oplysningen om livet;
den springer ud af folkedåd
og vokser, som den vugges,
den stråle i vort folkeråd,
til aftenstjernen slukkes! "

Det er lysten, der driver værket, og oplysning drejer sig om oplysning om livet. Samtidig er det værd at huske, at forudsætningen for at kunne lære er trivsel. Trivsel er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for al god undervisning. Der skal selvfølgelig stilles krav, og eleverne skal beskæftige sig med noget, de ikke umiddelbart kender noget til.

God undervisning kan ikke sættes i regneark eller på formler, men den gode underviser sætter sig selvfølgelig nogle pædagogiske mål for det, eleverne skal opnå set i relation til de af demokratiet besluttede rammer.

Rammerne fremgår af folkeskolelovens formålsparagraf og de overordnede mål for folkeskolens fag og emner. Lærerne tager i deres planlægningsarbejde og i gennemførelsen af deres undervisning udgangspunkt i formål og brede fagmål. Indenfor disse rammer har lærerne så i øvrigt frihed til at tilrettelægge undervisningen, så den passer til de givne elever. En sådan tilgang er professionelt lærerarbejde, og er det, der giver eleverne de bedste resultater både i forhold til faglighed og færdigheder og ikke mindst livsduelighed til at leve som myndige handlekraftige borgere i et demokratisk samfund.

Eleverne skal i skolen opleve noget anderledes og tankevækkende i forhold til den hverdag, de ellers lever i. Ellers sker der ingen udvikling. Ellers sættes tanken ikke fri, men styres af letkøbte vidensfri meninger og letfordøjelige kommercielle underholdningsinteresser.

Hvorfor kaste vrag på flere hundrede års særlig dansk pædagogisk tilgang, tradition og kultur. En tilgang der har skabt et af verdens mest succesrige og beundrede samfund? Men måske mest beundret udenfor Danmarks grænser!

På min blog har jeg en artikel om mine refleksioner over, hvilke faktorer jeg tror har påvirket min dannelse under min opvækst i et lille landsbysamfund på Vestfyn: http://ih18.blogspot.dk/2016/06/lre-noget-og-blive-til-nogen.html?spref=fb

tirsdag den 5. september 2017

Hvad bygger Dansk Byggeri på?


Dansk Byggeri placerer i år Kolding Kommune på en 31. plads i erhvervsvenlighed.

Dansk Byggeri publicerer årligt en undersøgelse, hvor de rangerer kommunerne efter Dansk Byggeris opfattelse af erhvervsvenlighed.

Det er noget af en mærkelig undersøgelse. Når man kender lidt til kommunale beslutningsprocesser ser det f.eks. meget mærkeligt ud, at der kan være så store og hurtige fluktuationer mellem årene i den samme kommune med hensyn til erhvervsvenlighed. Kolding blev f.eks. i 2015 placeret som nr. 64. Steg i 2016 til en 18. plads for så i år at falde til en 31. plads.

I Dansk Byggeris undersøgelse indgår kategorien ”kommunes velfærdsservice”, der dækker folkeskoler og adgang til børnepasning. Også her falder Kolding i 2017 markant. Og det uanset, at Kolding Kommunes folkeskoler ligger nummer 1 blandt landets 98 kommuner, når det gælder faglig udvikling og nummer 4, når det gælder elevernes trivsel. 

JyllandsPosten har i en dag en artikel (kræver abonnement), der omhandler en rapport om de problemer, mange elever har i forhold til at føle sig uden for fællesskabet. 
Kolding optræder særdeles positivt i artiklen: Lemvig Kommune ligger højest i forhold til elevernes positive besvarelse af spørgsmål om elevfællesskabet "... tæt fulgt af Fredensborg, Hørsholm, Kolding.."
Eleverne skulle også besvare spørgsmål om elev-lærerfællesskabet. Her ligger Lemvig igen øverst "... sammen med Brønderslev, Esbjerg, Gentofte, Herning, Holstebro, Hørsholm, Kolding..."
Tilsvarende ligger Kolding Kommune i toppen med hensyn til kvalitet i kommunens dagtilbud.

Det er svært at gøre op med fordomme og manglende indsigt. Desværre gælder det ikke kun i forhold til Dansk Byggeri.

Dansk Byggeris undersøgelse virker ikke særlig troværdig eller lødig, når sådanne forhold ikke fanges op af undersøgelsen, og når en kommune som f.eks. Kolding inden for blot to år kan svinge i placering med henholdsvis 46 og 13 pladser.
Det er da vist mere et forsøg på at påvirke den kommunale valgkamp, end det er en troværdig videnskabelig undersøgelse. Det er helt legitimt, men lad dog være med at forklæde indlægget som en troværdig rapport. 
Dansk Byggeri bliver nok ved at publicere en sådan årlig rapport, så længe de opnår deres formål. Medierne skriver og fortæller hvert år stolper op og stolper ned om "resultaterne".


Professor: »Det er menneskeligt og økonomisk uforsvarligt, at vi ikke gør mere for at hjælpe dem.«
JYLLANDS-POSTEN.DK

søndag den 3. september 2017

Husby - en brik i min dannelse og uddannelse

Når jeg virkelig skal grave dybt i noget, der er svært at få hold på, bruger jeg vandringens metode. Når jeg for eksempel overvejer, hvordan jeg er blevet til den, jeg er, tænker jeg med fødderne i sporet af min fortid i mit vestfynske barndomsland i Husby og omegn. Overvejelser over folkeskolens formål før og nu indgår selvfølgelig som en stor del af disse refleksioner. Kan jeg udlede noget til brug for at finde frem til konsistente holdninger til folkeskolens formål?
Folkeskolens formål er igen sat til drøftelse. Såvel politisk som pædagogisk drøftes balancen mellem dannelse og uddannelse. Om forberedelse til erhvervslivet, om tilværelsesoplysning, om medborgerskabsevne og om styrkelse af livsdueligheden. Kampen om skolen skærpes i disse år. 
Tidsskriftet KVAN har netop udsendt et spændende temanummer om folkeskolens formål nu og op gennem tiderne. Teori er spændende, men vi har alle en uudtømmelig praksiskilde til refleksioner over disse forhold, nemlig vores egen opvækst. Det er selvfølgelig en kilde, der ikke må stå alene. Læsning, dialog, andres meninger og overvejelser over ønsker til fremtidens samfundsudvikling må inddrages for at udfordre egne holdninger og ens egne oplevelser i opvæksten. Fremtiden bliver jo ikke en kopi af fortiden!
Hvordan er vi blevet til dem vi er? Hvilken rolle har skolen, vores familie og vores omgivelser spillet i forhold til vores dannelse? Hvordan ønsker vi samfundet skal se ud i fremtiden? Hvilken rolle skal skolen spille?
Det er ikke nemt at få hold på disse ting, men mine refleksioner om nogle af disse forhold, beskrev jeg for et års tid siden i en lille artikel på min blog: http://ih18.blogspot.dk/2016/06/lre-noget-og-blive-til-nogen.html?spref=fb

Jeg har på min blog lavet en samlet side med links til mine blogartikler omhandlende folkeskolen, dagtilbud, uddannelse og dannelse: http://ih18.blogspot.dk/2017/08/mine-blogindlg-i-2017-om-folkeskolen.html

Hvordan er jeg blevet til den, jeg er? Noget er selvfølgelig genetisk kode. Men mange andre faktorer influerer på dannelse og identitet. E...
IH18.BLOGSPOT.COM

fredag den 1. september 2017

Folkeskolen bør ikke anskues som en pasningsordning

"(...) Det bekymrende er, at man i Finland er imod alt det, politikerne har været i gang med at indføre i Danmark over de seneste 10 år med frit skolevalg, konkurrence og markedskræfter." Sådan stod der i et debatindlæg, der blev bragt i Kristeligt Dagblad i april 2013.
Folketingets Undervisningsudvalg afholdt fra den 29.8 til 1.9. 2017 studietur i Finland. Samtidig havde Børne- og Uddannelsesforvaltningen (BUF) i Kolding i dagene fra 31.8-1.9. 2017 besøg fra sine nordiske venskabsbyer, herunder Lappeenranta fra Finland. Kolding, Drammen, Örebro og Lappeenranta har gensidigt hinanden som venskabsbyer og alle ønsker at lære af hinanden. Denne kommunale nordiske inspirationscirkel på børne-og skoleområderne har været virksom i mere end 15 år og har overlevet udskiftningerne, der naturligt over årene er sket i kommunernes forvaltninger.
Planlægningen og afviklingen af de årlige besøg går på skift mellem de fire byer og omfatter skole- og institutionsbesøg, foredrag og drøftelser af fælles udfordringer. Stærkt gensidigt inspirerende.

Blandt andet har der ved et af cirkelmøderne, der blev afholdt i Lappeenranta, været foredrag af Frans Ørsted Andersen, der har sammenlignet skolesystemerne i Danmark og Finland og skrevet en bog om sine resultater: "Finsk pædagogik - finsk folkeskole".

Man kunne håbe på, at den nye trend blandt uddannelsespolitikere og skolepolitiske beslutningstagere kunne blive at søge inspiration i de nordiske lande fremfor eksotiske og meget anderledes samfund som for eksempel Canada, Singapore og N. Zealand.

Kristeligt Dagblad bragte for en del år siden en artikel, der argumenterede for at bruge en sådan inspirationskilde:

"DER ER solide grunde til ikke at følge folkerige nationer, når man tilrettelægger skolevæsen og uddannelsessystem. Små nationer har ikke råd til at lade de svageste i stikken og satse på en snæver elite. Derfor bør Danmark se til Finland snarere end til USA eller Korea.

(...) Det bekymrende er, at man i Finland er imod alt det, politikerne har været i gang med at indføre i Danmark over de seneste 10 år med frit skolevalg, konkurrence og markedskræfter.

(...) I Finland tror man på lighed og solidaritet. I Danmark har vi indført standardiserede test, målstyring og kontrol i stedet for at lægge vægt på lærernes ekspertise og autoritet. Dette til trods for, at den finske forsker og uddannelsesekspert Pasi Sahlberg i bogen Finnish Lessons fra 2011 har dokumenteret, at standardiserede test forringer elevernes udbytte og giver dem dårligere muligheder for at lære. Omtrent samme resultat er forskere fra DPU kommet frem til.
(...) I Finland bruger man i stedet tiden i skolen på fokuserede læringsaktiviteter med færre timer, kortere dage og mindre hjemmearbejde. Lærerne har færre timer med klassen og meget mere tid til forberedelse og faglig fordybelse. Der arbejdes dybere i fagene med mindre udenadslære og mere tænkning og analyse. Skolearbejdet tages seriøst og anskues langtfra som en børnepasningsordning".
(Citater fra indlægget i Kristeligt Dagblad 13. april 2013: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/derfor-virker-den-finske-skolemodel)