Det er en traditionel tankegang for arbejdstagere og arbejdsgivere i overenskomstmodeller, der bygger på, at arbejdet opgøres i tilstedeværelsestid og ikke i præsteret arbejde. Hvis arbejdsgiverne ønsker at opgøre arbejdstiden striks ved brug af stempelure eller blot ved at indrette lærerarbejdet ud fra en sådan tankegang, så vil arbejdstagerne efter al erfaring reagere ved ikke at arbejde før og efter stempeluret er sat til.
Konkurrencestaten ynder dokumentation og BUM-modeller
Nogle kommuner - Esbjerg og Tårnby - har pr. 1. august 2014 besluttet at bruge stempelure til opgørelse af lærerarbejdstiden. Andre kommuner signalerer på både det praktiske og psykologiske plan, at de opfatter lærerarbejdet som et arbejde, der kan opgøres efter devisen stempel ind - stempel ud. Gad vide om det er i overensstemmelse med de intentioner, der lå bag KL´s bestilling af en ny arbejdstidsmodel for lærere og som en bred kreds af partier på Christiansborg påtog sig at realisere udførelsen af! En rigtig BUM- model. Bestiller Udfører Model i bedste New Public Management stil, sådan som beslutningstagerne i en konkurrencestat ynder det. Eller var det Folketing og Regering, der var bestilleren og KL udføreren. Ølse for. Ølse bag. Samme slags pølse bliver det dog.
Fatamorgana i sommervarmen
Stempelure på lærerværelserne. Vi har da lige passeret 1. august, ikke? Og ikke 1. april! Er det et fata morgana i sommervarmen. Man får billeder på nethinden af gamle dages pressefotos fra Helsingør Skibsværft af arbejdere, der på maven ruller sig ind under porten, der er på vej ned, mens fabriksfløjten lyder. Denne nedværdigelse var de nødt til for at undgå at blive trukket i løn. Er der dog ikke snart nogle arbejdsgivere ( = politikere), der har modet til at sige stop? Det er en forkert retning synet på lærerarbejde bevæger sig.
Vidensarbejde er ikke samlebåndsarbejde
Skal lærerarbejde opgøres på samme måde som industriarbejde i 1950´erne? Og skal undervisningsarbejde betragtes og behandles på samme måde som samlebåndsarbejde? Kan man overhovedet betragte og opgøre vidensarbejde som samlebåndsarbejde? Det kan man efter min mening og erfaring ikke uden meget negative konsekvenser for produktivitet og arbejdets kvalitet! Hvad bliver i givet fald resultatet af en sådan industriel tilgang til undervisning i forhold til elevernes udbytte? Og så undrer man sig samtidig over, at ansøgertallet til læreruddannelsen rasler ned! Men den skjulte politiske dagsorden er vel, at undervisningsarbejde i folkeskolen i Danmark, som det er tilfældet i Sverige, ikke længere skal varetages af læreruddannede med både en pædagogisk, faglig og dannelsesmæssig baggrund, men af folk uden læreruddannelse.
Det negative syn på folkeskolen, pædagogik og dannelse
Den nye ideologi er jo at skabe en konkurrencestat med nyttige borgere, der retter sig ind og ikke beskæftiger sig med noget så uvedkommende som dannelse. Det tidligere fremsatte hånlige udsagn om for meget rundkredspædagogik i folkeskolen er jo småting i forhold til det, man nu ser, som resultat af lovindgrebet i lærernes overenskomst og dermed fratagelse af lærernes ret til selv at forhandle overenskomst!
Desværre fik jeg ret i det indlæg, jeg havde i Jyllandsposten den 6. maj 2013 lige efter KL´s lockout af lærerne i forbindelse med, at KL havde bestilt eller aftalt en arbejdstidsmodel hos regering og folketing, som kan distribuere flere elevtimer uden flere udgifter. Omlægning af lærernes arbejdstid skulle levere det manglende provenue. Devisen var bespis hunden med hundens hale. Men hvad sker der, når det går op for hunden, at det er tilfældet. Mon den så logrer motiveret, når dens herre inviterer den til at lege?
Jeg skrev følgende i læserbrevet i Jyllandsposten den 6. maj 2013- lige efter lærerlockoutens afslutning med Folketingets lovindgreb. Læserbrevet var vist nok ikke til KL-nomenklaturaens udelte begejstring. Normalt bliver man glad, når ens forudsigelser går i opfyldelse. I dette tilfælde græmmes jeg.
Fremtidens ledelse i folkeskolen
IB HANSEN, BØRNE- OG UDDANNELSESDIREKTØR, KRIGSAGER 18, KOLDINGNår nu frustrationerne lærerlockouten og regeringsindgrebet har lagt sig, må man håbe, at både ledere og ansatte i folkeskolen vil samarbejde.
Hvad er moderne arbejdstidsstyring? Hvad er gammeldags arbejdstidstyring? Det er spørgsmål, der under KL's lockout af lærerne har været givet mange svar på og udtrykt forskellige holdninger til. Kom til at tænke på et par oplevelser, jeg har haft på forskellige arbejdspladser. Oplevelser, der sætter disse spørgsmål i perspektiv.
Jeg arbejdede i en fjern fortid i min ungdom på en entreprenørarbejdsplads. Her blev arbejdsindsatsen opgjort i form af arbejdstidsregistrering på et stempelur. Her oplevede jeg hver dag cirka et kvarter før arbejdstidens ophør, at næsten alle medarbejdere stillede sig bag stabler af byggematerialer for at kunne komme først frem til stempeluret, når fløjten lød for arbejdsdagens ophør. Så gjaldt om at løbe over til stempeluret og komme først i køen.
Alle ville nemlig gerne stemple ud først, så man de kunne komme først ud fra parkeringspladsen og ikke skulle spilde fritid på at holde i kø. Produktiv udnyttelse af arbejds- og tilstedeværelsestiden? Næppe!
Effektiv udnyttelse af tiden
På en anden arbejdsplads med opgaver inden for offentlig administration oplevede jeg for en del år siden, at nogle medarbejdere indimellem forespurgte, om der var "brikket ind"? Også på denne arbejdsplads skulle man bruge stempelur, og hver ansat havde sin brik, der skulle trykkes ind, når man arbejdede og skulle trækkes ud, når man holdt pause eller holdt fri.
Spørgsmålet, om der var "brikket ind", blev stillet, hvis nogen i en kaffepause kom til at tale om de faglige opgaver, man var optaget af. Man ”brikkede" nemlig til kaffepause. Effektiv udnyttelse af arbejds- og tilstedeværelsetid? Næppe! Der blev jo ikke talt om at "brikke ud", hvis man i arbejdstiden i forbindelse med det sociale samvær tog sig en lille privat sludder. Hvilket jeg heller ikke synes, man skal "brikke ud" for.
Sociale relationer er vigtige for kvalitet i opgaveløsningen på en arbejdsplads.
Eksemplerne viser, at en opgørelse af arbejdsindsatsen på tilstedeværelsestid ikke nødvendigvis fremmer produktivitet, motivation og arbejdsglæde og dermed kvalitet i opgaveløsningen.
Medansvar til de ansatte
Når nu frustrationerne over lærerlockouten og regeringsindgrebet har lagt sig, må man håbe, at både ledere og ansatte i folkeskolen vil samarbejde ud fra, hvad jeg vil kalde moderne ledelses- og styringsmetoder. Nemlig at give tillid til de ansatte.
Give medansvar til de ansatte, tage ansvaret på sig og vise anerkendelse og opbakning kombineret med positiv kravstilling og konstruktive tilbagemeldinger.
Positiv ledelsesform
En sådan tilgang virker fremmende på motivationen hos os alle. Det være sig folkeskolens ansatte og ledere som alle mulige andre. "Brikke ind" og "brikke ud"-metoder med opgørelse af arbejdsindsatsen på tilstedeværelsestid hører industrisamfundet til og har ingen mening, når det gælder vidensarbejdspladser. Her må engagement, professionsstolthed og motivation være i højsædet, når det gælder fremme af en positiv opgaveløsning.
Forhåbentlig er folkeskolens ledere også fremover eksponenter for en sådan moderne positiv ledelsesform, og forhåbentligt vil folkeskolens ansatte respondere positivt på en sådan positiv ledelsesstil.
Alt andet vil gå ud over elevernes udbytte og de ansattes arbejdsmiljø.
