onsdag den 4. januar 2017

Stormfloden 4. - 5. januar 2017

   HØJVANDSVARSEL TIRSDAG 3. JANUAR 2017

Højvandsvarsel

Stormflodssten ved broen over Brændeå. Så højt stod vandet i 1872

Langs kysterne ved Kolding, Haderslev, Aabenrå og Sønderborg, ved de vestfynske kyster samt ved kysterne i Det Sydfynske Øhav og Lolland og Falster kan vandet komme til at stå op mellem 1,20 og 1,50 meter over det normale natten mellem onsdag den 4. januar og torsdag 5. januar 2017, hvis de nuværende vandstandsprognoser fra DMI står til troende.
Det kraftige blæsevejr, som tirsdag aften og nat den 3. januar 2017 drager ind over landet, ventes nemlig at sende vandstanden op på alvorligt høje niveauer i den vestlige del af Østersøen viser de seneste vandstandsprognoser fra DMI - og måske endda højere end de nævnte 1,20 til 1,50 meter.
Helt så galt som ved stormfloden 12. -14. november 1872 går det heldigvis nok ikke, selv om det kan blive galt nok for dem, der måtte blive ramt.
I 1872 blev store dele af Lolland og Falster oversvømmet, 80 omkom og 50 skibe strandede på Sjællands østkyst. Kolding og andre sydjyske og vest- og sydfynske havnebyer blev også ramt. I Sønderjylland måltes den højeste vandstand til 3,3 m over dagligt vande.
Middelfart Avis beskrev den 14. november 1872 stormflodens konsekvenser på Middelfartegnen:
"Middelfart Avis
Torsdag den 14de November 1872.
- I Løbet af Natten til igaar tog Stormen saaledes til at den ved Morgendagens Frembrud havde antaget en orkanagtig Karakter .
- Hurtigtoget østfra igaar Middags naaede kun til Strib, i hvis Nærhed Søen slog op over Jernveien og havde bortskyllet Gruslaget, hvorfor Toget kun langsomt kunde føres op til Stationsbygningen, Søen stod helt over Stribs ny Havn, ligesom Havnen i Frederits var helt overskyllet. Da der ingen Overfart kunde finde Sted, løb et Extratog tilbage til Middelfart, hvor de Reisende vilde overnatte.
- Ved Strib stod Vandet igaar Middags helt op til Stationsbygningen og den østlige Bro, der sikkert har lidt endel, var helt overskyllet.
- Ved Rubæks Mølle stod Vandet helt op mellem Bygningerne. 
- Kanonerne ved Strib Odde laa igaar Middags midt i en Indsø."
Mange kender de flotte bygninger ved Ladepladsen Ronæsbro, der ligger mellem Gamborg og Føns, hvor der for nogle år siden igen kom vand ind i den tidligere tørlagte Vig ved Fønsvang. Ladepladsen fik et stort parti korn og mange varer ødelagt ved stormfloden i 1872.
Det er forfærdeligt med først og fremmest de menneskelige, men også de materielle omkostninger ved stormfloder og kraftige højvande. Men det er meteorologisk og geografisk en interessant situation, der fører til sådanne højvandssituationer. Og situationerne viser, hvad vi må belave os på, når klimaforværringerne får verdenshavene til at stige i de kommende årtier.
Hver gang der er stormfloder og stærke højvander i de indre danske farvande er baggrunden den samme. Først presser en kraftig storm vandet op i Østersøen og Bottenhavet. Når så vinden vender, og vandet skal løbe tilbage mod Kattegat, kan det ikke passere hurtigt nok gennem de danske sunde og bælter. Sjælland, Fyn og Langeland ligger i vejen, og vandet stuver sig kraftigt op, mens det venter på afløb mod Kattegat.
Både i Kolding Kommune og på Vestfyn har vi mindesmærker, der viser vandstanden under stormfloden 1872. 
Med den klimaforværring med stigende havspejl vi har i sigte, skulle man nok overveje ikke at lave nybyggerier i lavtliggende områder. Det medfører store udgifter for både de ramte ejendomsbesiddere og for skatteborgerne. Det har vi blandt andet nu kunnet se af flere omgange ved Roskilde Fjord, hvor man på grund af attraktionsværdierne har givet tilladelse til byggeri i flade kystnære områder

"SNURREBASSEN" ER PASSERET ONSDAG FORMIDDAG DEN 4. JANUAR 2017


Onsdag morgen i Bramdrupdam

"Snurrebassen" set fra verdensrummet

Voldborg
Morgentur i Bramdrupdam under klar himmel og med skarp lavtstående sol. Stormlavtrykket - eller "snurrebassen" som Voldborg kaldte den slags - har passeret nordøst om Danmark gennem Sverige og ned i Østersøen på vej mod Polen.

Da lavtrykket lå nord for Danmark gav det skyer, regn og nordvestenstorm og pres af vandmasser gennem Kattegat ind i Østersøen.

Her til formiddag er vejret klart, da vi ligger tæt på "snurrebassens øje", hvor der ikke er skyer og ikke så meget vind, da luftmasserne i lavtrykkets centrum er opadgående.
I eftermiddag når "snurrebassen" ned i Polen. Vinden vil vende og komme omme fra Østersøen fra nordøstlig retning med kold luft, skyer, regn og slud. Og det i Østersøen oppressede vand vil "skvulpe tilbage" og stuve op på grund af de smalle danske bælter og sunde med kraftigt højvande til følge.
Måske man skulle bruge eftermiddagen på en højvandssafari? Og selvfølgelig holde sig væk fra steder, hvor der arbejdes med sikring, og hvor der er afspærret. Interessant er det at følge naturens kræfter, dynamik og fysik. Sammenhæng mellem fysik og vejrsituation fremgår af teksterne til billederne.

HØJVANDSSAFARI ONSDAG EFTERMIDDAG DEN 4. JANUAR 2017

Husby Strand, Wedellsborg Hoved, Sdr. Åby Strand og Ronæs

Højvandssafarien onsdag eftermiddag den 4. januar 2017 gik først til Sdr. Åby Strand med en vandretur langs vandet, men på sikkert land hen til klinterne på Wedellsborghalvøens sydlige side. Undervejs kunne jeg nyde de flotte udsigter ud over Lille Bælt mod Bågø, Brandsø, Assens og Sandager Næs. Ved klokken 14.30-tiden var det tydelig, at der var det stigende højvand, vel sagtens på det tidspunkt en 40-50 centimeter.

Da jeg senere kørte ud på Wedellsborghalvøens nordside ved Tybrind Vig ved Husby Strand ved 15.30-tiden, var der mere gang i det. Flot så det ud ud over Lille Bælt med udsigt til skyformationerne over Skamlingsbanken den ene vej og mod Skærbækværket den anden.

Vinden skiftede som vejrudsigten har forudsagt til en kold krap nordlig vind. Det gav mærkbar virkning i form af skumhvide bølger på denne vindeksponerede side af halvøen i modsætning til Sdr. Åby siden, der ligger i læ ved nordlige vinde. Ved Husby Strand kunne jeg også iagttage den stigende vandstand, og vandet var allerede på vej ind over den lave strand og strandengene der. Hvis forudsigelserne holder stik kommer vandet til at gå langt op i land i løbet af aftenen og natten. Vandet var allerede ved at stuve sig op i bække og åer, så der vil også blive en del indvandsoversvømmelser.

På vejen tilbage mod Kolding måtte jeg da lige forbi Føns Vig, Gamborg Fjord og Ronæs med de gamle smukke ladepladsbygninger fra 1864, der blev så voldsomt ramt under stormfloden i 1872. Her var endnu fredeligt, omend vandet allerede var tæt på ladepladsbygningernes mure.

Nu er det så med at overholde myndighedernes anbefalinger og tilrettevisninger i forhold til at holde sig væk fra oversvømmede og stormflodstruede områder. Men smuk er naturen i al sin magt og vælde. Godt lige at opleve de første varsler om den truende stormflod.

Spændende link til en fortælling om området ved Gamborg Fjord, Ronæs Ladeplads, Fønsvang og Føns: http://www.dettabteland.dk/fyn/foensvang.pdf

PÅ DEN ANDEN SIDE TORSDAG DEN 6. JANUAR 2017

Solkær Enge, Solkær Å og Binderupbugten

PÅ DEN ANDEN SIDE

Vrimlende sneflokke
Sol kommer og går
Himmel og hav i veksellys

Rødmossende frostvind
Vand stuvet i kø
Vil virkelig væk
Blev ej vel modtaget
Det er dagen derpå

I går oplevelser af himmel og hav fra min fynske hjemlandsside. Fra Sdr. Åby Strand og Husby Strand. Turen hjem til det jyske førte over Ronæsbro.
I dag oplevelser af udvand og indvand fra min jyske bosætningsside. Fra Kolding Ådal og Stenderuphalvøen.
Nærmeste omvej til Stenderuphalvøen førte over Alpedalsvej med kig over Kolding Ådals indvandsoversvømmelser. 
Koldstartsvandring på diget mellem den stadig højvandsstemte Binderup Bugt og Solkær Enge. Engenes afløbstrængende indvand baner sig i en kø af hvirvler og stærk strøm vej mod den binderupske bugt. Det utålmodigt udstrømmende indvand passerer tæt forbi engenes pittoreske tidligere pumpehus med de nostalgiske vinduesudkig.
Så ned til Løver Odde, hvor fjord møder bælt. Gåtur i strid kindbidevind på kanten mellem skov, fjord og bælt akkompagneret af vellydende viltre vandes lystige melodier. Nyder, mens hvide snebyger kommer og går, de fine udkig gennem trænedhæng over bæltet til Fænø Kalv, Fænø og Gamle Slotsbanke foran Hindsgavlskovene på den vestfynske kyst. En herlig dag, dagen derpå.