fredag den 9. september 2022

Lykke og ulykke ved Brænde Mølle

”Sorrig og glæde de vandre til hobe, lykke, ulykke de gange på rad”. De linjer af salmedigter og biskop over Odense Stift Thomas Kingo slår mig altid, når jeg kommer forbi Brænde Mølle. Linjerne passer godt til en vandring rundt om møllesøen, hvor Brænde Å passerer under Tanderupvej. Hvorfor det? Det vender jeg tilbage til, men lad mig starte fortællingen med en beskrivelse af det smukke landskab.

Brænde Å mellem landevejen og Brænde Mølle

Dybt nede ligger møllesøen ved Brænde Mølle. En frodig grøn oase klemt inde mellem stejle skrænter. Skrænter der på begge sider omgiver Brænde Å med blot nogle hundrede meters afstand. Fra bunden af den smalle smukke ådal er der hele 15 meters højdeforskel til markerne ovenfor. Stedet virker på en og samme tid både romantisk og lidt mystisk. Stier omgivet af frodige grønne træer, buske og planter. Det hele strutter af grokraft. Møllesøens mørke stille ugennemsigtige vand. Alskens vandplanter og mosser, der overgror planter, stier og sten og indhyller stedet i et mystisk grøngustent skær.

Brænde Å er med sine 28 km Vestfyns længste vandløb. Åen har sit udspring nær Tommerup Stationsby og løber gennem det store dødislandskab syd for Vissenbjerg via en dybt nedskåret ådal til udløbet i Lillebælt ved Sønder Åby.
Det er interessant at gå en tur i ådalen fra Assens- Middelfart landevejen til møllesøen ved Tanderupvej. Først og fremmest på grund af den smukke natur, men også fordi området emmer af erhvervs- og kulturhistorie. Hvis man ikke lige ved det, er det ikke til at forestille sig hvilket dynamisk erhvervseventyr, der gennem århundreder har udfoldet sig her.
Brænde Mølle og Brænde Mølle Elektricitetsværk 1948

Brænde Å og  det nu nedlagte Brænde Mølle Elektricitetsværk. 2017

Det startede helt tilbage i 1500-tallet, da Brænde Å blev opstemmet til en møllesø. En møllesø der gennem de næste hundreder af år leverede vandkraft til en mølle, som kunne kværne mel ud af bøndernes korn. Det var et sted med mange ansatte og megen leben. Særlig når bønderkarlene kom på besøg på møllen og ventede på, at det medbragte korn blev lavet til mel og andre kornprodukter, der kunne tages med hjem til gården. Selv om det var ulovligt at drive smugkro, blev der ofte serveret en klar eller en lille sort eller flere, mens ventetiden skulle fordrives. Ofte sluttede udenbys folk sig til det muntre selskab, mens de holdt rast på deres landevejsrejse.
Andelsmejeriet "Fælleslykke" 1939. Et industrielt centrum i landsognet Tanderup. Brænde Mølle, Elektricitetsværk og andelsmejeri lå side om side. Vejen gennem området over Brænde Å  er afgrænset af hvide pæle. Det er den gamle Assens-Middelfart landevej, der ad vejen op til højre passerede gennem Hjorte og videre mod Assens. Til venstre gik landevejen  op mod Håre og videre til Middelfart.
Jo, den er god nok. Helt til omkring 1940 gik Assens-Middelfart landevejen fra Hjortegyden ind forbi Hjorte og ned ad den stejle Brændemøllevej til broen over Brænde Å ved Brænde Mølle og op ad ådalsbakken på åens nordside videre mod den store gård Minendal og mod Middelfart. Når man går nede i den dybe Brænde Ådal med stejle, stejle skrænter til begge sider og kigger op mod stedet, hvor landevejens nuværende kæmpe vejdæmning krydser ådalen, er det nemt at forstå, at dette vejanlæg med tilhørende enorme jordarbejde først blev udført sent op mod vores tid. Efterfølgende var der så ikke længere landevejstrafik ind gennem Hjorte og Håre.
I starten af 1900-tallet blev det elektricitetens tidsalder. Entreprenante kræfter fandt på, at møllesøen og åens vandkraft måtte kunne udnyttes til noget mere end blot at kværne korn. En tanke var født. Og den blev realiseret. Da andelselværket startede i 1912, delte møllen og elværket vandkraften. Det holdt ikke længe. Der var ikke vandkraft nok. Elværket måtte supplere med kulfyrede – og senere dieseldrevne - kedler og turbiner. Og imens løb tiden fra møllen. Møllegården ligger der endnu, men der er ikke længere noget møllehus. Det blev pillet ned i 1948. Elværkets bygninger ligger der også endnu, men er ikke længere i drift som elektricitetsværk. Brænde Mølle Elværk blev i midten af 1970-erne overtaget af Vestfyns Elforsyning, der nedlagde værket.
Mølleriet og elværket var to vigtige virksomheder lokaliseret her, hvor Brænde Å krydser Tanderupvej, vejen mellem Håre og kirkebyen Tanderup. Men hvordan nu med de i indledningen nævnte ord om, at sorg og glæde følges sammen, og at ulykke og lykke går på rad og række? Nej, jeg har ikke glemt det. Men vi mangler lige en tredje spiller i erhvervseventyret ved Brænde Mølle. En virksomhed der spiller en rolle i det med lykke og ulykke.
Det er ”Andelsmejeriet Fælleslykke”, vi skal have med i fortællingen. Andelsmejeriet der i årtier producerede mejerivarer af høj kvalitet på basis af råmælk leveret af omegnens andelshavende landmænd. Og det i direkte konkurrence med det nedrevne herregårdsmejeri Wedellsborg Mejeri, der lå i Husby, hvor Tybrindvej passerer over Moserenden ved Rævebjerg.
Wedelsborg Mejeri 1957. Mejeriet er nu nedrevet. Kun stuehuset er tilbage

Danmarks første andelsmejeri, Hjedding Andelsmejeri nær Ølgod i Vestjylland blev grundlagt i 1882. Andelstanken vandt hurtigt indpas i det danske mejerisystem. Landbrugsproduktionen blev i de år omlagt fra kornproduktion til animalsk produktion. Jorderne var udpinte, og kornpriserne faldt drastisk som følge af den store mængde billige korn, der via tog og skib kom på verdensmarkedet fra de amerikanske prærier og de russiske stepper. ”Andelsmejeriet Fælleslykke” blev oprettet i 1887. Andelstanken viste sig hurtigt at være en både demokratisk og økonomisk succes, og den gav mange arbejdspladser. ”Andelsmejeriet Fælleslykke” inspirerede til at oprette flere andelsforetagender i Tanderup Sogn med dertil hørende arbejdspladser og boligbyggeri. Mejeriet blev i 1897 fulgt af en stor brugsforening nær Tanderup Skole og Tanderup Kirke. Den brugerejede brugsforening indeholdt foruden butik også mødelokaler til brug for sognets forskellige møder og sammenkomster. I 1912 kom så, som tidligere omtalt, Andelselværket Brænde Mølle Eleltricitetsværk til.
Nu er det så, vi kommer til Kingos ord om, at det er en del af livet, at vi møder både sorg, glæde, lykke og ulykke. Det kunne man i hvert fald tilslutte sig i 1919 nede i ådalen ved Brænde Å og møllesøen. Det var lykke for andelshavere og medarbejdere, at ”Andelsmejeriet Fælleslykke” i september 1919 fik diplom for sin ost af blandingsmælk, og ved den lovpligtige smørbedømmelse fik sin smør placeret i den øverste tredjedel blandt alle landets mejerier.
Blot nogle få uger senere blev mejeriets glæde over kvalitetsudmærkelsen sat i relief af en forfærdelig ulykke, der ramte virksomheden Brænde Mølle lige på den anden side åen og vejen. En hændelse der nok i særlig grad berørte alle sognets børnefamilier. Hvad hvis det var os, det var sket for? Sådan var der sikkert mange, der tænkte. 
Den 6. oktober var en lille dreng fra Brænde Mølle blevet fundet død i en ajlebeholder. Den tre-årige dreng var som så ofte før løbet over i møllehuset for at se til stedfaderen, der arbejdede som møllersvend. Efter besøget havde de sagt farvel til hinanden. Drengen skulle selv løbe det lille stykke vej hjem. Da stedfaderen senere kom hjem, opdagede familien, at drengen ikke var nået hjem. De satte en eftersøgning i gang og fandt ham død i en ajlebeholder. Der var nok mange, der har gyst ved tanken om, at det kunne have været et af deres børn, og mange har nok tjekket en ekstra gang, at deres ajlebeholdere, ensilagebeholdere og brønde var forsvarligt lukkede.
Vandreturen i ådalen fra den ”nye” landevej ned i den dybe ådal, langs Brænde Å og forbi møllesøen til stemmeværket og broen ved Tanderupvej giver mange oplevelser og sætter mange tanker i gang. Om afvikling og udvikling. Om tidens gang. Om de naturgivne og kulturskabte vilkår vi lever under. Hvor der tidligere lå tre pulserende virksomheder med stor produktion og masser af arbejdspladser er der nu fredeligt og stille. Alle tre virksomheder er nedlagte. Men stadig et godt sted at komme. Et sted der konkret viser, hvordan vi lever med forandring som et vilkår. Derfor kan vi passende slutte denne fortælling med et citat fra Pete Seegers sang ”Turn,turn, turn”, som han i 1950´erne skrev ud fra Prædikerens Bog. En sang der er blevet mest kendt i The Byrds version fra 1965. Det er i virkeligheden et bibelsk citat fra Prædikerens Bog.
”To everything (turn, turn, turn)
There is a season (turn, turn, turn)
And a time to every purpose, under heaven”

Stemningscollage fra Brænde Å. 2017