Uddannelsessystemet i et demokrati bør være alment dannende. Det er alt for snævert og hæmmende, hvis et demokratis uddannelser alene retter sig mod at kvalificere til erhvervsfunktioner og nedprioriterer dannelsesspørgsmål af almen karakter. Almen dannelse må ikke forveksles med nutidige ønsker om udvikling af specifikke faglige kompetencer.
Det er nødvendigt, at borgere i et demokratisk samfund opnår almen dannelse. Begrebet almen dannelse er noget misforstået i disse år. Mange tror, at dannelse er en småborgerlig fernis med udgangspunkt i pli og omgangsformer.
Det er en alt for snæver opfattelse af almen dannelse. Begrebet almen dannelse henviser til og beskæftiger sig med i hvert fald følgende fem forhold.
Det drejer sig om, at borgerne generelt har kendskab til viden, der er – eller ønskes at være – alment udbredt i befolkningen. Det vil sige dannelse for alle.
Det drejer sig desuden om udvikling af alle sider af personen - de kognitive (intellektuelle), de følelsesmæssige, de sociale, de fysiske og de kommunikationsmæssige. Det man kalder alsidig dannelse.
Det drejer om, at borgerne generelt har indsigt i forhold af almindelig interesse. Det der vedkommer os alle. Det vil sige almindelig dannelse.
For det fjerde drejer det sig om evnen til at forstå sig selv som født ind i en kulturel tradition med værdier, normer og forventninger, verdens- og livsanskuelser, som ikke er vilkårlige, men heller ikke absolutte og uforanderlige. Det der kaldes kulturel dannelse.
Og endelig den femte betydning, som drejer sig om spændingsfeltet mellem individualitet og fællesskab, at udvikle evnen og viljen til at være aktiv deltager i de mange fællesskaber, hvor der på alle niveauer udøves og træffes beslutninger om magt og fordeling, om ret og rimeligt, og om gensidige forventninger. Med andre ord politisk demokratisk dannelse.
Almendannelse i ovenstående fem fremtrædelsesformer er det, der adskiller en demokratiets folkeskole fra de skoler, vi har haft i Danmark op gennem århundrederne før demokratiet blev indført. Enevoldskongerne havde det meget snævre mål for enevoldsstatens skoler, at de skulle gøre eleverne "til gode kristne og nyttige borgere for staten".
Men nu lever vi jo i demokratiets tidsalder. Så må folkeskolen og det efterfølgende videre uddannelsessystem have udvikling af det almentdannende som en af sine vigtigste formål. Demokrati og almendannelse i ovennævnte fem fremtrædelsesformer er meget vigtige og helt afgørende, når det gælder at bryde negativ social arv, skabe lige muligheder og støtte borgerne i at kunne påtage sig deres medborgerlige ansvar i et demokratisk samfund.
Almendannelse kan ikke kun omfatte det aktuelle, men må omfatte det overleverede og viden om verden i tid og rum. Perspektiv på det lokale, det nationale og det globale. På fortid, samtid og fremtid.
