lørdag den 22. januar 2022

Fra landsbydreng til landsbydegn


Nu var jeg færdig. Og hvad så?

I januar 1975 var jeg på Kolding Seminarium oppe til lærereksamen i mine sidste fag historie og geografi. Jeg blev hurtigere færdig med min læreruddannelse end oprindelig planlagt. I efteråret 1974 besluttede jeg at ville bruge juleferien til at give eksamenslæsningen i mine linjefag historie og geografi en stor spand kul, så jeg kunne spare forårssemesteret på seminariet. Og så kunne jeg spare et halvt års studielån og i stedet tjene penge.

Som sagt, så gjort. I januar 1975 kunne jeg efter et enormt knoklearbejde henover jul og nytår kalde mig færdiguddannet lærer. Midt i skoleåret var der ikke rigtig nogle ledige lærerstillinger at søge på Koldingegnen. Men igen spillede tilfældighederne ind, som de havde gjort, da jeg valgte at gå i gymnasiet efter realeksamen, og da jeg valgte læreruddannelsen efter studentereksamen.

Ødis Sogneskole, nu Ødis Skole

Skoleinspektør Ellegård på Ødis Sogneskole stod og manglede en vikar. En af skolens lærere var blevet optaget på et halvårskursus i idræt på universitetet i Odense. Nu skulle Ellegård så hurtigst muligt bruge en vikar resten af skoleåret. Han kom i tanke om mig, der tidligere havde været i praktik på Ødis Sogneskole. Ellegård kontaktede mig og spurgte, om vikarjobbet var noget for mig. Det var jeg straks med på, men betingede mig, at jeg først skulle være færdig med min eksamen. Det var helt i orden med ham, så aftalen blev, at jeg dagen efter sidste eksamensdag den sidste uge i januar 1975 skulle starte i Ødis Sogneskole.

Det var stort. Min første stilling. Min første lærerløn. Min første klasse som klasselærer. Min første udenlandsrejse med elever. Min første skolekomedie som medansvarlig. Og så endda på en skole, der mindede om landsbyskolen i Husby, hvor jeg gik i grundskole.

Husby Skole, Vestfyn. 1962

Det var en modig beslutning af skoleinspektør Ellegård. En der ikke kunne være mere nyuddannet skulle være klasselærer for skolens 7. klasse, hvor for øvrigt hans egen søn gik.

På Ødis Sogneskole var der tradition for, at 7. klasse i foråret skulle på en todagestur til Sydslesvig. Jeg havde på det tidspunkt aldrig selv været i Sydslesvig. Der skulle kun én lærer med, og det var så mig som klasselærer. Med god hjælp fra en lokal buschauffør, der havde kørt turen mange gange for Ødis Sogneskole, besøgte vi Hedeby og Dannevirke nær Slesvig. Dagen efter besøgte vi Eiderstedt og Rote Haubarg nær Husum.

Nå, men med den manddomsprøve vel overstået, kunne jeg så give mig i kast med den næste store prøve. Årets skolefest og skolekomedie. Inden måtte jeg så lige igennem yderligere en test. Formanden for skolenævnet, som forældreorganet hed dengang, meddelte gennem Ellegård, at hun gerne ville deltage som forældre i nogle af mine undervisningstimer i 7. klasse, hvor hun var forældre til en af eleverne. Lidt nervøs var jeg vel. Forældresamarbejdet var dengang som vist desværre også nu noget af det, som seminariet havde sværest ved at ruste de lærerstuderende til. Men selvfølgelig gik forældrebesøget i klassen godt. Langt de fleste forældre var dengang som nu positive medspillere. Jeg satte selvfølgelig skolenævnsformanden til at hjælpe i klassen, så hun kunne opleve, hvor forskellige eleverne var. Og eleverne er jo altid særlig artige og aktive, når der er forældre i klassen.

Vi var to lærere, der skulle være ansvarlige for skolekomedien. Min kollega Sven Erik havde prøvet det mange gange før, så det lykkedes at få valgt et godt stykke. Prøverne gik godt. Kulisserne blev flotte. Og premieren var over al forventning. Hvor var det opløftende at se, hvor stolte alle eleverne var over deres resultat.

Nu havde jeg jo ikke kun dansk og var klasselærer i 7. klasse. Jeg havde også matematik i 1. klasse og geografi i 6. klasse. Og så forestod jeg gennem det halve år al skolens undervisning i drengeidræt med tilhørende idrætsdag for alle Vamdrup Kommunes skoler på idrætspladsen ved Vamdruphallen. 

I en idrætstime skete noget for mig meget ærgerligt. Det var en helt sjælden gang, hvor jeg på grund af et møde helt op til  idrætstimens start ikke selv var blevet klædt om til idrætstøj, som jeg  ellers som alle andre idrætslærere satte en ære i at være. Det kunne jeg ikke nå til denne bestemte time, hvor eleverne skulle have redskabsgymnastik. Jeg skulle lige vise eleverne, hvordan de skulle gå op i ringene og hænge med hovedet nedad. Da jeg hang i ringene gled min fine Parker-kuglepen ud af min skjortelomme og brækkede midt over, da den ramte gulvet. Det var en kuglepen, der havde stor affektionsværdi for mig. Min morfar gav mig den med mit navn indgraveret, da jeg havde bestået studentereksamen. Nej, hvor jeg ærgrede mig.

Bramdrup Skoles lærerstab 1986

Nå, men alt har en ende, også vikariater. I juni 1975 sluttede jeg på den lille landsbyskole Ødis Sogneskole. Skolen hedder nu Ødis Skole. Til august 1975 kunne jeg starte på Bramdrup Skole, der dengang var en af Vejle Amts største skoler med 8-900 elever. Jeg havde søgt og fået stillingen tidligt på foråret. Det var en af mine kollegiekammerater på Kolding Nordre Kollegium, der anbefalede mig at søge stillingen på Bramdrup Skole. Han havde været i praktik på skolen og synes, at det lige måtte være en skole for mig. Det havde han ret i. Jeg havde en  dejlig tid på Bramdrup Skole med dygtige og gode kolleger og en fantastisk skoleledelse. Her blev jeg i næsten 17 år, indtil jeg inspireret af min dygtige skoleinspektør Aage Knudsen fik ledelseslyster og den 1. februar 1992 flyttede til en skoleinspektørstilling på en anden af Kolding Kommunes store skoler, Lyshøjskolen. Men det er en anden historie.

Lærer- og pædagogstab på Lyshøjskolen 1993-94

Det halve år på Ødis Sogneskole var som et ekstra studiesemester. Kollegerne og skoleinspektøren støttede mig og lærte fra sig. Jeg kunne i et trygt støttende miljø begå de klassiske fejl, som en ung nyuddannet lærer altid vil begå. Jeg lærte også meget af de forskellige elever og deres forældre. Altsammen var mig til uvurderlig støtte i mine følgende job forskellige steder i folkeskolen. Jeg var og er rigtig glad for mit halve år på Ødis Sogneskole.

Ib Hansen, 22. januar 2022