Det giver rigtig god mening at bevæge sig op på Skamlingsbanken. Her kan man på et og samme sted opleve en fantastisk natur, se nogle spændende landsskabselementer, der er resultatet af den seneste istids aktiviteter og opleve stedets mindepark med afgørende sider af Danmarks politiske og kulturelle historie.
Fra toppen af Skamlingsbanken midt i Kolding Kommune kan man se ud over nogle væsentlige eksempler på danske landskabsformer og -typer. Og så er udsigten til og med fantastisk smuk, uanset mod hvilket verdenshjørne man retter blikket.
Den sidste isstid, Weichsel-istiden
Vores klode har været gennem adskillige istider. Den indtil videre sidste istid er Weichsel-istiden, der regnes fra 115.000 f.kr. til 9.500 f.kr. Det er den istid, der har udformet de fleste af de landskaber, vi i dag kan opleve som jordens overflade rundt om i Danmark. I Kolding Kommune er langt den overvejende del af landskabet et resultat af Weichsel-istiden. Det er nok ikke noget, de fleste tænker så meget over i det daglige, men istiden har haft stor betydning i forhold til de få råstoffer, vi har i Danmark, og hvor disse er placeret i landskabet. Lergrave, grusgrave, molergrave, brunkulgrave, tørvegrave, spagnumgrave, landbrugsjordens kvalitet og skovbrugets trætyper er eksempler herpå. Men også flyvepladsers placering, byggeriers funderingsbehov samt jernbaners, landevejes, motorvejes, sejlrenders og havnes placeringer og meget mere skal ses i sammenhæng med isens og smeltevandets aktiviteter i Weichseltiden.
Når man står på Skamlingsbanken 113 meter over havets overflade, kan man ved at dreje sig rundt mod de forskellige verdenshjørner se en del af resultaterne af Weichsel-istidens udformning af de landskaber, der i dag omgiver Skamlingsbanken og dermed danner Kolding Kommunes fysiske landskab.
Kig mod hvert verdenshjørne og oplev mangfoldigheden af landskabstyper i Kolding Kommune.
Når man fra Skamling kigger østpå ud over Lillebælt kan man prøve at forestille sig istidens tomme, tyste og glitrende landskab, men ind i mellem med gletsjerisens glidelyde og lydene af kælvende isbjerge fra den gletsjer, der har været hovedaktør i dannelsen af Lillebælt og Lillebæltskysterne, som vi kender i dag. Lillebæltsgletsjeren, der var et af de seneste isfremstød over Danmark, kom op over det sydlige Danmark fra det nuværende Østersøområde. Dette isfremstød har medbragt mange af de sten, det sand og det ler, vi kender fra vores egn.
Man kan, når man fra Skamling kigger nordpå mod Sdr. Bjert og Kolding, forestille sig istidens lyde fra det fossende vand, der under enormt overliggende tryk af kilometertyk is, har formet tunneldalene nord for Skamling i form af Sdr. Bjert-tunneldalen og Kolding Fjord-tunneldalen. Kolding-tunneldalen strækker sig helt ud til Lunderskov mod vest i Kolding Kommune og gletsjerporten dér ved Dollerup.
Kigger man mod syd fra Skamling kan man tilsvarende opleve en tunneldal, der strækker sig fra, hvor nu Hejlsminde Nor ligger og mod vest ind mod Christiansfeld.
Og man kan prøve at forestille sig de enorme kræfter, der har afleveret det i isen indefrosne materiale, og som når gletsjeren bevægede sig frem har presset den flotte randmoræne op, som Skamlingsbanken udgør, ligesom man forhåbentlig også kan forestille sig gletsjerisen, som et enormt "transportbånd", der har aflejret de sten, den grus og det ler, der i usorteret form har dannet det fladere, men bølgende landskab, man kan se vest for Skamling ud mod Vamdrup, Ødis og radiotårnet ved Fovslet, hvor hovedstilstandslinjen for isranden var, da isen i Weichseltiden havde sin største udbredelse over det nuværende Danmark.
Vest for denne stilstandslinje har det smeltende gletsjervand fra isranden og fra tunneldalene dannet de flade materialesorterede smeltevandsletter, der starter ved Ødis, Vamdrup og Lunderskov og strækker sig ud til Vadehavet. Smeltevandssletten ved Vamdrup starter lige vest for Hjarup, hvor lufthavnen nu er placeret - selvfølgelig med en placering på en flad smeltevandsslette som gældende for stort set alle lufthavne i i Danmark. Det sparer anlægsudgifter!
Aktive smeltevandssletter kan man meget let opleve på Island. Her kaldes de sandur. På de fleste tidspunkter er en sandur en stor grus- og sandslette med en masse mindre vandløb, der fletter sig ind i hinanden og uafbrudt ændrer løb. Af og til kommer der så store smeltevandsmasser, der oversvømmer hele sanduren. Det kan for eksempel være på grund af forårstidens kraftige afsmeltning af gletsjeren eller følgerne af særligt varme somre. Det er sådan, man skal forestille sig smeltevandsfladerne ved Ødis og Vamdrup og videre vest på. På Island kan der så for øvrigt også ske kraftig ændring af vandføringen i sandurens løb, når der sker vulkanudbrud under isen. Det har så ikke været tilfældet i Danmark under Weichsel-istiden.
Vest for denne stilstandslinje har det smeltende gletsjervand fra isranden og fra tunneldalene dannet de flade materialesorterede smeltevandsletter, der starter ved Ødis, Vamdrup og Lunderskov og strækker sig ud til Vadehavet. Smeltevandssletten ved Vamdrup starter lige vest for Hjarup, hvor lufthavnen nu er placeret - selvfølgelig med en placering på en flad smeltevandsslette som gældende for stort set alle lufthavne i i Danmark. Det sparer anlægsudgifter!
Aktive smeltevandssletter kan man meget let opleve på Island. Her kaldes de sandur. På de fleste tidspunkter er en sandur en stor grus- og sandslette med en masse mindre vandløb, der fletter sig ind i hinanden og uafbrudt ændrer løb. Af og til kommer der så store smeltevandsmasser, der oversvømmer hele sanduren. Det kan for eksempel være på grund af forårstidens kraftige afsmeltning af gletsjeren eller følgerne af særligt varme somre. Det er sådan, man skal forestille sig smeltevandsfladerne ved Ødis og Vamdrup og videre vest på. På Island kan der så for øvrigt også ske kraftig ændring af vandføringen i sandurens løb, når der sker vulkanudbrud under isen. Det har så ikke været tilfældet i Danmark under Weichsel-istiden.
Man kan selvfølgelig også bare stå på toppen af Skamlingsbanken og nyde den flotte natur. Udsigten over de grønne skove, strandengene, de grønne marker og over det blå Lillebælt mod Fyns smukke kyster i det fjerne er jo en nydelse og oplevelse i sig selv. Men hvis man ved noget om, hvorfor landskabet er blevet, som det er, får man dobbelt nydelse.
Og så kan man lade sin historiske fantasi spille. Det var fra dette område fra Stenderuphalvøen mod nordøst ned til Hejlsminde i sydøst svenskekongen Karl den Tiende midt i den hårde isvinter den 30. januar 1658 lod sine tropper gå over isen til Fyn, hvor de gik i land ved Tybrind Vig. Snart var det meste af Danmark besat med undtagelse af København, og landets overlevelse som selvstændig stat var alvorligt truet.
Og så kan man lade sin historiske fantasi spille. Det var fra dette område fra Stenderuphalvøen mod nordøst ned til Hejlsminde i sydøst svenskekongen Karl den Tiende midt i den hårde isvinter den 30. januar 1658 lod sine tropper gå over isen til Fyn, hvor de gik i land ved Tybrind Vig. Snart var det meste af Danmark besat med undtagelse af København, og landets overlevelse som selvstændig stat var alvorligt truet.
Skamlingsbankens betydelige rolle i Danmarks nationalhistorie.
Når man besøger Skamlingsbanken, kan man ikke undgå at interessere sig for, hvorfor Skamlingsbanken blev et så vigtigt sted i Danmarks nyere historie.
Sprogkampen mellem dansk og tysk i 1840´erne med de store folkemøder på Skamlingsbanken med titusinder af tilhørere og med kendte talere som blandt andre Laurids Skau, Grundtvig, Orla Lehmann og Aron Goldscmidt. Mange af disse har fået opstillet mindesten på Skamlingsbanken, og historien genfortælles i Restaurant Skamlings smukke kongesal. Gennem relieffer på salens vægge har kunstneren Henrik Starcke genfortalt Slesvigs og Sønderjyllands historie.
Sprogkampen mellem dansk og tysk i 1840´erne med de store folkemøder på Skamlingsbanken med titusinder af tilhørere og med kendte talere som blandt andre Laurids Skau, Grundtvig, Orla Lehmann og Aron Goldscmidt. Mange af disse har fået opstillet mindesten på Skamlingsbanken, og historien genfortælles i Restaurant Skamlings smukke kongesal. Gennem relieffer på salens vægge har kunstneren Henrik Starcke genfortalt Slesvigs og Sønderjyllands historie.
Mindesøjlen blev sprængt i marts 1864 af tyske tropper, der ved Kolding var rykket over grænsen mellem hertugdømmet Slesvig og Kongeriget Danmark. Søjlen blev genopført med de af sprængningen affødte kanter og sprækker igen i 1866, da de otte sogne syd for Kolding Fjord kom til Kongeriget Danmark, da grænsen mellem Danmark og Tyskland blev trukket fra Hejlsminde i øst over Kær Mølle til Frederikshøj syd for Taps og syd om Vamdrup videre langs Kongeåen syd om Ribe ud til Vadehavet i vest, mens resten af Sønderjylland i det tidligere hertugdømme Slesvig blev tysk i 56 år fra 1864 indtil Genforeningen i 1920.
Skamlingsbanken har også en mindepavillon for de faldne under 2. verdenskrig.
Så jo, det giver megen mening at besøge denne bakketop. Stå på toppen og sætte billeder i gang på sin indre skærm i forhold til områdets landskabshistorie og områdets betydning i Danmarks historie. Det giver gode oplevelser.
Om Henrik Starckes kunst på Skamlingsbanken - og i Middelfart:
