Et skridt frem og to tilbage - eller når man holder forkert fokus. En yndet politisk undervisningsvals.
Så er der igen politikere, der vil lave karakterskalaen om. Nu har den jo også fungeret i 14 år (sic!). Brug dog kræfterne på at skabe forbedringer i uddannelsessystemet i stedet for at bruge dem på en karakterskala. Det er ikke karakterskalaer, der sikrer god undervisning og godt undervisningsudbytte.
Det er et kæmpearbejde, hver gang man laver en karakterskala om. Ændringer koster stor opmærksomhed, kursusvirksomhed, oplysningskampagner med tilhørende træk på den i forvejen stramme undervisningsøkonomi. Man skal sikre sig, at både dem der giver karaktererne, dem der får dem, og dem der eventuelt bruger dem ved ansættelser ved, hvad karaktererne står for, og på hvilket grundlag de er givet.
Hver gang man har lavet de tidligere danske skalaer om, har en af begrundelserne været karakterinflation, og at der skulle være flere trin på skalaen.
Måske skulle man hellere se på undervisningens indhold og krav.
Ikke mindst bør man overveje, hvilken indvirkning gennemførelsestaxameter, beståelsestaxameter, benchmarking, rangordning og den tiltagende vægt, man lægger på konkurrencesætning mellem uddannelsesinstitutionerne, har på karaktergivningen og -niveauet.
Det er min påstand, at der ikke findes nogen helt rigtig og fantastisk karakterskala.
Før 1800 brugte man følgende karakterskala:
Laudabilis præ ceteris (rosværdig frem for andre)
Laudabilis (rosværdig)
Haud illaudabilis (ikke urosværdig)
Non contemnendus (ikke at foragte)
Fra 1805 indførte man Ørsteds skala:
Udmærket godt = 8 (UG)
Meget godt = 7 (MG)
Godt = 5 (G)
Temmelig godt = 1 (TG)
Mådeligt = -7 (M)
Slet = -23 (S)
I 1903 indførte man en karakterskala med 3 karakterer og 2 undtagelseskarakterer:
8 (undtagelseskarakter)
6
4
2
0 (undtagelseskarakter)
Beskrivelsen af karakteren 8: "..en Præstation, der hæver sig over det Maal, der maa betragtes som det højeste for de normalt bedste Eksaminander"
I 1919 vendte man med visse justeringer (+/- som fx mg+/mg/mg-) tilbage til Ørsteds skala fra 1805.
I 1943 justerede man Ørsteds skala ved at fjerne Mådeligt- og Slet+ og lægge 7 til karakterernes talværdier, fx fik øverste og nederste karakter følgende værdier til brug for gennemsnitsberegninger.
Ug = 15
Slet = -16
I 1963 indførtes 13-skalaen (dog ikke på de videregående uddannelser, hvor den først indførtes i 1973):
13-11-10-9-8-7-6-5-03-00
Efter to års grundigt kommissionsarbejde med uafhængige repræsentanter fra alle dele af undervisningssektoren indførtes i 2006 den nuværende 7-skala. Et af udgangspunkterne for den nedsatte kommissions arbejde var, at karakterer og eksamensresultater uden vanskeligheder skal kunne benyttes og forstås internationalt og i særlig grad i forhold til ECTS-skalaen, som er en oversættelsesskala mellem de europæiske landes nationale karakterskalaer:
12 - Den fremragende præstation (A på ECTS skalaen)
10 - Den fortrinlige præstation (B)
7 - Den gode præstation (C )
4 - Den jævne præstation (D)
02 - Den tilstrækkelige præstation til bestået (E)
00 - Den utilstrækkelige præstation, dumpet (Fx)
-03 - Den ringe, uacceptable præstation
Hvad med at bruge kræfterne på forbedring af undervisningsmiljøerne for elever, studerende og undervisere ?
Karakterskalaer er noget, man laver om, når man ikke ved, hvad man ellers skal tage fat på undervisningsverdenen, eller når man selv har skabt sig problemer som dem, der er affødt af de såkaldte folkeskole- og gymnasiereformer. Nu foreslår man så at vende man tilbage til en skala fra 1903 med tilføjelse af karaktererne 10 og 12. Skulle det være fremskridt? Hvad skal det nytte? En ændring af karakterskalaer ændrer ikke på undervisningsgens kvalitet, men tager fokus i form af opmærksomhed og forbrug af økonomi. Opmærksomhed og økonomi der kunne bruges på reelle forbedringer af undervisningen. Et skridt frem og to tilbage er åbenbart en yndet politisk dans.
