Blandt ombudsmandens sager udgør
sagerne om ansattes ytringsfrihed med hans egne ord for tiden en
"usædvanligt stor andel". Det fremgår af Ombudsmandens udtalelser til
Den Offentlige - http://www.denoffentlige.dk/ombudsmanden-brug-haandgribelig-indsats-ansattes-ytringsfrihed
16.juni 2016.
Ombudsmanden fremsætter videre det
synspunkt, at "vi har en stor, skattefinansieret offentlig sektor, som har
stor indflydelse på vores liv. Hvis man gerne vil vide, hvordan det går i den
offentlige sektor, må vi også have adgang til den viden, de ansatte har".
Der er en række åbenlyse farer ved
fortsat fremme af den tavshedskultur,
som blandt andre Ombudsmanden oplever.
Den herskende tavshedskultur rejser
mindst tre centrale problemstillinger, der kræver nøje overvejelse i forhold
til redelighed, ordentlighed,
effektivitet og kvalitet i den offentlige styring:
Den offentlige sektor bliver mindre
effektiv, da tavshedskulturen bevirker, at det bliver sværere at få inddraget
de offentlige lederes og ansattes reelle faglige erfaringer og viden i
beslutningsprocesserne.
De offentligt ansatte bliver som følge af mistilliden og den manglende involvering ramt
af store arbejdsmiljøproblemer, der koster samfundet mange penge som følge af
sygdom, fravær og manglende motivation. Penge som borgerne ikke får kvalitet og
service for.
Den offentlige opgaveløsning og
især kvaliteten bliver kraftigt forringet, når frygtgabet mellem praksisansatte
og beslutningstagere uddybes. Såfremt praksiserfarne kun har været inddraget i
form af rygklappere, kommer det offentlige til at spilde penge på uovervejede projekter, kvikændringer og fikse ideer, der viser sig umulige at gennemføre i praksis, eller
som hvis de ukritisk gennemføres i sig selv skaber forringelser. Forringelser der er uventede for beslutningstagerne.
Når det offentliges ledere og
medarbejdere ved brug af mundkurve og trusler om fyring bindes på mund og hånd,
så bliver den offentlige sektor for omkostningstung, for ineffektiv og opnår
for ringe resultater. En negativ spiral er sat i gang. En spiral der næsten er
umulig at stoppe, og som truer velfærdssamfundet og samfundsøkonomien.
Dårligt arbejdsmiljø, ineffektivitet
og ringere kvalitet. Er det virkelig det politikerne på befolkningens vegne
ønsker at fremme?
Der er behov for, at
beslutningstagerne begynder at tage ombudsmandens pointe mere alvorligt.
