fredag den 6. marts 2020

Træmændene fra Holme Huse i Sdr. Åby


Hvis børn er en rigdom, var krigsveteran og tømrermester Anders Nielsen en meget rig mand. Rigtig mange børn og mange byggerier kom der ud af tømrermesterens virketrang.

Da Anders Nielsen efter i hele sit liv at have boet i Holme Huse i Husby Sogn døde 84 år gammel den 8. april 1910, efterlod han sig ikke bare mange bygninger, men også en hel familieklan. Som en anden patriark var Anders Nielsen nemlig gennem årene blevet far til ikke mindre end 22 børn. Imponerende, selvom det var med to koner. Han opnåede da også at få en pengegave fra både kongehus og krigsministerium i anledning af sine mange børn. Børn er en rigdom og gave, siger man. Den sidstfødte af Anders Nielsens mange børn blev i hvert fald en gave. Sønnen Johannes Andersen blev født i Holme Huse juleaften den 24. december 1888. Mere om ham senere.

Lad os først prøve at følge Anders Nielsen gennem livet, som det udfoldede sig for ham i Holme Huse.
Maleri af Anders Nielsens ejendom i Holme Huse

En form for forberedt generationsskifte
Anders Nielsen blev født den 10. juli 1825. Hans forældre var indsidder og træskomager Niels Andersen og hustru Maren Bodil Jensdatter. De boede i Holme Huse. En ”indsidder” var en person, som sammen med sin familie boede til leje på en gård. ”Indsiddere” var ofte en noget marginaliseret gruppe, som for eksempel levede på aftægt eller ernærede sig ved daglejerarbejde. Men der kunne også være tale om, at ældre gårdmænd lod en søn eller svigersøn deltage i gårdens eller husmandsstedets drift. Måske var Anders Nielsens bedstefar ”fæster” af ejendommen i Holme Huse og hans far indsidder?

Et ”fæste” var en kontrakt, hvor en godsejer overdrog brugsretten af en gård eller et hus til en ”fæster” mod, at denne svarede fæsteafgifter til godsejeren i form af for eksempel hoveriarbejde, en del af gårdens udbytte eller pengeafgifter. Fæstevæsenet fandtes i Danmark fra middelalderen og blev først endeligt afviklet ved lov i 1919. Mange steder afviklede godsejerne fæsteordningen frivilligt langt tidligere. Når et fæste overgik til selveje, skulle bonden købe gården fri.

Gennem alle årene var Anders Nielsen gårdfæster og tømrermester bosat i Holme Huse. Gårdfæster, fordi han døde, inden ophævelsen af fæsteordningen med efterfølgende selveje som et af de sidste steder i landet slog igennem i Husby 1916-19. Holme Huse er den markvej, der går sydpå mod Lillebælt, hvor vejen Nyhuse krydser Wedellsborgvej ved Gammelhuse øst for Wedellsborg Slots portbygning Adlerhus.

Anders Nielsen indgår ægteskab
Anders Nielsen var en gang i sit liv i længere tid væk fra Holme Huse. Tre år var han i krig. Han deltog i den Første Slesvigske Krig 1848-50. Det er den krig, der også kaldes Treårskrigen. Året efter han kom helskindet hjem fra krigen, giftede han sig 26 år gammel i april 1851 med den også 26-årige husbypige Maren Nielsdatter.

Det viste sig at blive et frugtbart ægteskab. I løbet af de 17 år de var gift fik de 9 børn. Maren døde 43 år gammel i 1868.

Der var nok at se til i Anders Nielsen husholdning i Holme Huse. Efter Marens død boede der i huset i Holmehuse udover Anders hans mor på aftægt, 7 hjemmeboende børn i alderen 4-16 år samt nogle ansatte, nemlig en sypige, en tømrer og en tømrerlærling. Så der kunne nok være brug for en ny ung, dygtig kone i hjemmet.

Hende fandt Anders lige i nærheden. I Wedellsborgs nu nedrevne væverhus, der lå tæt op af portbygningen Adlerhus, boede en anden hædret krigsveteran, nemlig væver Lars Clausen. Han var en hædret veteran fra den så ulykkeligt tabte Anden Slesvigske Krig i 1864. I 1868 blev han ansat som væver på Wedellsborg. Til at hjælpe sig i væverhuset ansatte Lars sin søster Else Kirstine. Lars og Else Kirstines forældre var væverfamilien Claus Johannsen og Johanne Larsdatter i Sø-Søby i Søby Sogn øst for Assens. Lars blev født i 1841, mens Else Kirstine blev født 5 år senere i 1846. Man angiv dengang børnenes efternavn ved at sætte et ”-sen” på faderens fornavn. Deraf søskendeparret Lars og Else Kirstines efternavn Clausen.
 
Else Kirstine og Anders Nielsen

Else Kirstine var et godt parti for den 21 år ældre enkemand og tømrermester Anders Nielsen med de mange moderløse børn. I 1872, fire år efter sin første kones død giftede 46-årige Anders sig med 25-årige Else Kirstine i Husby Kirke. Det bliver starten på et langt og frugtbart ægteskab. Tretten børn blev det til. Blandt forloverne ved parrets vielse i Husby Kirke var Else Kirstines bror, væver og digter Lars Clausen. Lars Clausen er en interessant person. Lad os derfor lige dvæle lidt ved hans historie.

Else Kirstines bror, væver og digter Lars Clausen
  
Mindestenen for Lars Clausen nær Adlerhus, hvor væverhuset lå

Forfatteren Otto Gelsted skriver i sin dejlige bog ”Fyns Land” fra 1942, at Lars Clausen med en pengegave var en hædret veteran fra krigen 1864. Otto Gelsted beskriver Lars Clausen som en kunstnerisk sjæl, der ud over det dagligdags vævearbejde vævede de fineste damaskduge, men også kunstvæv med billeder, som forestiller henholdsvis Syndefaldet, Jesus i Gethsemane Have og Johannes Døberens dåb af Kristus. Og så digtede han både på fynsk og rigsdansk. Nogle af hans digte udkom i datidens aviser. Digtene på fynsk var nok hans bedste, derfor blev han ikke kendt ud over Fyn.

Lars Clausens gravsten på Tanderup Kirkegård

Otto Gelsted fortæller videre, at Lars Clausen var væver på Wedellsborg. Herefter flyttede han til Emtekær i Tanderup Sogn, hvor han efter gennem nogle år at have lidt af alvorlig hudkræft i brystet døde 52 år gammel i 1893. 

Lars Clausen efterlod sig ved sin død hustruen Ane Katrine Hansen. Ane Katrine var fra Husby. Hun blev 23 år gammel gift med 30-årige Lars Clausen i Husby Kirke i 1871, få måneder før Lars Clausens søster Else Kirstine i februar 1872 samme sted indgik giftermål med Anders Nielsen. Slut med Otto Gelsted og Lars Clausen. Kun skal det lige nævnes, at Otto Gelsted blev født i Middelfart i 1888, samme år som Anders og Else Kirstine Nielsens sidste barn Johannes Andersen blev født. Johannes kommer vi til at følge nærmere senere i denne fortælling som et eksempel på, hvordan det gik et af Anders Nielsens 22 børn. Så tilbage til Anders og Else Kirstine.

En rigtig julegave
Anders og Else Kirstine blev forældre til deres første fælles barn Maren Andersen den 8. august 1873. Det skulle blive til mange flere børn, nemlig 13 børn oven i de 9 børn Anders allerede havde fra sit ægteskab med afdøde Maren Nielsdatter. Så der var nok at se til i en husholdning med en aftægtsenke, en masse børn og flere ansatte. Det var oplagt, at det første barn skulle hedde Maren, ligesom Anders´første afdøde hustru.

Maren blev som nævnt den første i rækken af en lang række af børn. Det sidste barn blev en dreng, der blev navngivet Johannes Andersen. Han blev født juleaften den 24. december 1888. Jeg vil nu prøve at beskrive, hvordan det gik Johannes Andersen.

Ud i verden
Johannes Andersen blev konfirmeret i Husby Kirke ved årets første konfirmation i april 1903. Da var han allerede ude at tjene. På konfirmationstidspunktet tjente han på gården ”Hvidensand” i Sibirien på Hygind Mark på vejen mellem Husby og Ejby. Efterfølgende har han nok været tjenestekarl rundt på flere af egnens gårde. Da han i 1908 kommer ind som soldat, blev der i hans soldaterbog skrevet, at hans livsstilling var tjenestekarl. Det vedblev han nu ikke at være.




Johannes Andersen soldaterbog fra 1908 med opslag,
der viser de tidspunkter, hvor han var indkaldt

Det fremgår af Johannes Andersen soldaterbog, at han var soldat fra marts 1908 til oktober 1910. Han var blandt andet tjenestegørende ved 2. og 4. Dragonregiment.

Johannes Andersens far, Anders Nielsen døde 84 år gammel i Holme Huse den 8.4. 1910. Johannes var på det tidspunkt 22 år gammel og var stadig dragon.

Ved tømrermester Anders Nielsens død skrev Middelfart Avis en nekrolog. Nekrologen fremhævede, at Anders Nielsen var en kendt og afholdt mand på Grevskabet Wedellsborg. Avisen tilkendegav videre, at afdøde i sin tid drev en betydelig virksomhed som tømrermester og var skattet som en dygtig og pålidelig håndværker, ligesom avisen nævner, at Anders Nielsen var veteran fra Treårskrigen, hvor han deltog alle tre år fra 1848-50. Nekrologen slutter med at fortælle, at Anders Nielsen efterlod sig en enke, og at han i sine ægteskaber fik 22 børn, hvoraf 18 levede ved hans død.

I 1911 var Johannes Andersen landvæsenselev på Wedellsborg Avlsgård. Landvæsenseleverne boede sammen med forvalterne i den store røde bygning, der endnu ligger nær avlsgården. Nu er den lejet ud. Landvæsenselever var unge, der skulle uddannes til at bestyre større landbrugsbedrifter.

Johannes mor Else Kirstine og hans søster Boline boede stadig efter Anders Nielsen død i Holme Huse. Af matrikelkortet fra 1908 ses, at der dengang lå to ejendomme for enden af vejen til Holme Huse. Vejen krydser matrikelgrænsen mellem Husby By og Sønder Åby By, så Holme Huse ligger i Sønder Åby By.

Romantikken blomstrer og giver afkast
Som faderen var Johannes Andersen en driftig mand. Det er ikke helt let at følge ham i hans færd rundt på Fyn og rundt i landet. Hvor længe Johannes var landvæsenselev på Wedellsborg få stå hen i det uvisse. Næste gang jeg møder Johannes er i kirkebogen for Harridslev Sogn ved Randers. Her fremgår det, at forvalter Johannes Andersen har anmeldt sig som fader til 19-årige ugifte Kristiane Jespersens barn Ingrid Holme Andersen født i maj 1913. Men der ikke noget om, hvor Johannes var bosiddende. Kirkebogen noterer endvidere, at Kristiane Jespersen på ”timånedersdagen” opholdt sig på Fænøgård på Fænø i Middelfart Sogn. Det vil sige, at hun på undfangelsestidspunktet for Ingrid i juli 1912 var bosiddende i Middelfart Sogn. Det gør det sandsynligt, at Johannes også har tjent på Fænø eller i nærheden på dette tidspunkt. Det hedder sig i hvert fald, at Johannes og Kristiane blev stormende forelskede, da de mødte hinanden på Fænø. Det kom der så et resultat ud af, men de blev i første omgang trods den tilsyneladende romantiske kærlighed ikke gift efterfølgende.

Lige lidt om frugterne af såkaldt uægteskabelige forbindelser. Børn født uden for ægteskab blev i kirkebogen noteret som ”uægte”, en forkortelse for ”uægteskabelig”. ”Timånedersdagen” havde betydning for fastlæggelse af stedet, hvor det ”uægte” barns undfangelse var sket. Dermed var der større chance for at indkredse barnefaderen og få fastlagt barnets ””fødselshjemstedsret”, der var afgørende i forhold til, hvilket sogn, der havde forsørgelsespligten i tilfælde af, at barnet senere i livet eventuelt skulle have fattigydelse. Kvindens opholdssted på barnets undfangelsestidspunkt var afgørende for fastlæggelsen af "fødselshjemstedsretten".

Krigen kommer
Så blev der i 1914 verdenskrig. Det kom til at påvirke Johannes Andersen. Dragonen hvis far Anders Nielsen havde været i krig 1848-50, og hvis onkel Lars Clausen havde været med i krigen 1864.

Men først lidt om Danmarks situation ved krigens udbrud. Danmark var neutral under hele 1. Verdenskrig og ønskede ikke at provokere nogen af parterne. Ved krigens udbrud mobiliserede Danmark ikke, men indkaldte i stedet ”Sikringsstyrken”. Indkaldelsen skete i et par omgange, og styrken nåede op på knap 60.000 mand, hvilket svarede til halvdelen af den styrke, man regnede med at kunne mobilisere i krigstilfælde. Det var vigtigt at understrege overfor omverdenen, at man ikke var på vej ind i krigen. Man indkaldte derfor kun en styrke, der skulle sikre Danmark mod en pludselig overrumpling. Hovedparten af Sikringsstyrken blev placeret på Sjælland for ikke at skræmme tyskerne til et angreb på Danmark. En mindre del af styrken blev placeret i Jylland for at signalere overfor englænderne, at Danmark ikke ville tillade tyskerne at besætte Danmark.
 
Johannes Andersen hjemsendelsespas fra Næstved 2.4.1917 og mødebefaling i forhold til eventuel senere mobilsering

Johannes Andersen var blandt de indkaldte og gjorde i flere omgange i årene 1915, 1916 og 1917 tjeneste ved 4. Dragonregiment, der holdt til i Næstved. Han blev hjemsendt den 2. april 1917 med besked om i tilfælde af mobilisering at give møde i Odense hos Rytterstyrken på Fyn – 3. Dragonregiment.


Dragon Johannes Andersen

Hvor Johannes bliver af efter krigen melder kilderne ikke noget om. Han er nok i tjeneste rundt om på større fynske herregårde eller gårde. Og nok i nærheden af Kristiane, moderen til hans første barn. Det er der, som vi skal se, meget der tyder på.

Fynske forvalterjobs 
I maj 1918 dukker Johannes Andersen igen op i kilderne. Nu som forvalter på godset Nordskov i Gestelev Sogn ved Ringe. Måske er Johannes Andersen blevet ansat som forvalter på Nordskov efter hjemsendelsen fra dragonerne i Næstved i april 1917.

På tidspunktet, hvor Johannes Andersen var forvalter der, var Nordskov ejet af den konservative politiker Frederik Sporon-Fiedler. Sporon-Fiedler havde gode forbindelser til greven på Wedellsborg. Han talte for eksempel den 3. august 1919 i Wedellsborg Slotspark ved et møde for Husby og Tanderup konservative vælgerforeninger. Og det var ikke første gang Sporon-Fiedler og grev Wedell mødtes. Mon ikke Sporon-Fiedler indhentede referencer på Wedellsborg, inden ansættelsen af Johannes Andersen. Med en far der var krigsveteran fra en vunden krig og samtidig ifølge avisnekrologen ”i grevskabet Wedellsborg var en kendt og afholdt mand”. Ja, så har Johannes Andersen som tidligere bereden dragon nok stået med gode kort på hånden, da den konservative godsejer og politiker skulle ansætte ny forvalter på Nordskov.

Så er det igen kirkebogen i Harridslev, der giver oplysninger. Den stadig ugifte nu 25-årige tjenestepige Kristiane Jespersen blev i marts 1919 igen mor til en pige, der i Harridslev Kirke blev døbt Anna Holme Andersen. Den udlagte far er den 31-årige forvalter Johannes Andersen fra Nordskov Gods i Gestelev Sogn pr. Ringe. Ifølge kirkebogen opholdt Kristiane sig på den såkaldte ”timånedersdag”, altså ved Annas undfangelse i maj 1918, som ansat hos en forvalter Steffensen, Søndergaard i Rørup Sogn pr. Aarup på Fyn.

Det giver anledning til undren, at Johannes Andersen og Kristiane Jespersen, mor til deres to piger født udenfor ægteskab, først blev gift cirka syv år efter deres førstefødtes fødsel og cirka et år efter fødslen af deres nummer to. Johannes og Kristiane blev gift i Harridslev Kirke i april 1920. Johannes Andersen var ved ægteskabets indgåelse ifølge kirkebogen stadig forvalter på Nordskov. I Johannes og Kristianes familie har forklaringen på det manglende ægteskab trods forældreskabet til de to piger altid været, at de var for fattige til at gifte sig. En lidt svævende forklaring når henses til Johannes Andersens position som forvalter, men en romantisk forklaring.

Efter brylluppet flyttede familien Johannes og Kristiane Andersen fra Nordskov Gods. De flyttede til Nr. Lyndelse Sogn mellem Ringe og Odense, hvor Johannes havde fået en forvalterstilling på Bramstrup Gods.

I løbet af årene på Bramstrup Gods blev der i godsforvalterboligen født to børn. Først Else Kirstine Holme Andersen født i 1921. Herefter Karen Margrethe Holme Andersen i 1922.

Enken og den ugifte datter i Holme Huse

Holme Huse ligger for enden af markvejen, der går mod syd fra Wedellsborg vej. Markvejen skæres af matrikelgrænsen mellem Husby By og Sdr. Aaby By. Matrikelkort revideret 1908

Vi vender lige et øjeblik tilbage til Johannes mor Else Kirstine Nielsen født Clausen. Hvordan gik det hende? I 1921 boede hun stadig i Holme Huse. Hun var nu 75 år og boede sammen med sin 36-årige ugifte datter Boline Margrete Andersen, der angives til at være landbrugsdrivende.

Else Kirstine Nielsen døde 80 år gammel den 26. maj 1926 og blev begravet på Husby Kirkegård.

Søster og svoger i Nordsjælland
Tilbage til Johannes Andersen og familie. Næste gang jeg møder dem er i kirkebogen for Maarum Sogn i Nordsjælland, mellem Esrum Sø og Arresø nær Helsinge. De må være flyttet hertil på et tidspunkt mellem 1922 og 1924. Kirkebogen for Maarum Sogn omtaler, at deres datter Kirsten født i Maarum Sogn blev døbt i september 1924. Blandt fadderne ved dåben var træhandler Jens Olsen Christensen og hustru Ane Johanne fra Maarum. Ane Johanne var søster til Johannes. Hun blev i april 1905 i Husby Kirke gift med 17 år ældre 45-årige Jens Olsen Christensen fra Maarum, som hun i nogle år  forud for brylluppet var husbestyrerinde for.

Johannes blev ansat som førstemand hos svogeren, da han og hans familie flyttede til Maarum.
 
Johannes søster Ane Johanne blev i april 1904 i Husby Kirke gift med træhandler Jens Olsen Christensen, Maarum i Nordsjælland

Det var svogeren Jens Olsen Christensen, der hjalp Johannes og Katrine til at kunne købe gården Lindholm i Maarum Sogn. De drev gården samtidig med, at Johannes handlede med træ.

Jens Olsen Christensen, med øgenavnet Kulfanden, grundlagde Kagerup Savværk i Grib Skov. Ane Johanne og Jens Olsen Christensen boede i Maarum Tinghuse og forblev barnløse. Jens Olsen Christensen var god til både at tjene og holde på skillingerne. En af historierne om ham er, hvordan han udnyttede situationen efter et stort stormfald i 1902. Han opkøbte alt det væltede nåletræ og tjente ikke alene en del på tømmeret, men han ansatte også folk til at producere trækul af affaldstræet. Udadtil gjorde Kulfanden dog ikke noget større væsen af sin formue, og rygtet fortæller, at man efter hans død fandt adskillige bundter sedler under hans madras. Georg Nordkild, der blev kaldt kulsviernes forfatter har i sin bog fra 1941 ”Hvad gavner det et menneske” skrevet om Kulfanden.

Johannes søster Ane Johanne blev enke den 6.1.1930, da Jens Olsen Christensen døde.

Den store familie
Johannes og Kirstine Andersen fik i alt 10 børn, alle døbt med mellemnavnet Holme og efternavnet Andersen, også de to førstefødte piger der med års mellemrum blev født uden for ægteskabet.

Johannes Andersen blev som nævnt med svogerens hjælp ejer af gården Lindholm i Maarum. Senere solgte Johannes og Kristiane Andersen gården og flyttede ind i en stor patriciervilla i Holte, lige ned til Furesøen. På dette tidspunkt havde Johannes Andersen drevet tømmer- og trælasthandel i en del år og var blevet en holden mand.
 
Holmeslægtens træf i Kalvehave i Husby i juli 1950

Den 10. juli 1950 mødtes Holmeslægten på en varm og lummer sommerdag med lyn og torden til slægtsfest i Kalvehave i Husby. Det var en stor forsamling, der ikke var nem at huse indendørs.

Johannes og Kristiane nåede at flytte endnu et par gange i deres omskiftelige liv. De solgte villaen i Holte og flyttede først til ejendommen Bakkegården i Bistrup ved Birkerød. Senere da helbredet ikke ville mere, flyttede de på Plejehjemmet Solskrænten i Birkerød.



Kristiane og Johannes Andersen

Johannes Andersen døde 91 år gammel i 1979, mens Kristiane Andersen født Jespersen døde 87 år gammel i 1981.

Et tværsnit gennem livets omskifteligheder gennem to århundreder
Hermed slutter fortællingen om patriarken fra Holme Huse og om sønnen Johannes Andersens omskiftelige og spændende liv.

Fællesmængden i livet for de tre mænd fra Holme, vi har mødt, var træ og børn. Johannes Andersens bedstefar Niels Andersen der også boede boede i Holme Huse var træskomager. Faderen Anders Nielsen boede hele livet i Holme Huse. Han var udover gårdfæster tømrermester og far til 22 børn, hvor Johannes var den sidste i rækken. Johannes endte efter blandt andet at have været tjenestekarl, forvalter, dragon og landmand som tømmerhandler og far til 10 børn, 9 piger og 1 dreng.

Ib Hansen, 6. marts 2020, revideret 17. februar 2022