Jordforbindelser - det antropocæne landskab

Peter Hansen: Pløjemanden vender, 1900-02. Fåborg Museum

Når vi med toget kører tværs igennem Danmark, kan vi behageligt placeret i et blødt sæde stille og roligt nyde nutidens landskaber, der indrammet af togvinduerne hele tiden skifter for vore øjne.

Togturens skiftende landskaber er rigtig fine at sammenholde med de mange smukke landskabsmalerier danske landskabsmalere gennem de sidste par hundrede år har beriget os med. Landskabsmalerier der viser noget om og sætter tanker i gang om, hvordan vi behandler vores natur og vore landskaber. 

Den tilgang er der i et samarbejde mellem flere museer blevet en fin udstilling ud af. "Jordforbindelser. Det antropocæne samfund". Som topografisk interesseret er det en udstillingstitel, der kunne fange mig. Jeg så udstillingen på Den Hirschsprungske Samling i København. Udstillingen omhandler vores syn på naturen set gennem danske maleres fortolkning af landskabet de sidste par hundrede år. Lige noget for mig. Antropocæn er den geologiske betegnelse for den nutid, vi lever i. Det kommer af græsk anthropos "menneske" og kainos "ny", dvs. "menneskets nye tid".

Den udstilling måtte jeg opleve. Og jeg blev ikke skuffet.

Udstillingen undersøger de historiske rødder bag nutidens antropocæne landskab, hvor menneskets indgriben er blevet så markant, at den kan aflæses geologisk.

De udvalgte malerier sætter fokus på jord, landskab og menneskets aftryk i naturen og viser, hvordan malerne allerede for et par hundrede år siden fortolkede landskabernes store forandringer.

Kunstnerne fra 1780´erne og langt op i det 20. århundrede har påvirket vores natursyn i den grad, at menneskets indgriben i den danske natur efterhånden af flere og flere opleves som banal. Men indgreb i naturen er absolut ikke banal. Gennem oplevelsen af udstillingens værker kom jeg til at fundere over samspillet mellem menneske og natur, og ikke mindst nutidens og fremtidens store udfordringer. Og sikke udfordringer, vi står i og overfor. Klimaændringer, udpining af jorden, befolkningseksplosion, fremtidig ressourceknaphed og nye store infrastrukturanlæg, der pløjer sig gennem landskaberne.

Udstillingen byder på hovedværker fra 1800-tallets danske landskabskunst tilføjet nutidig kunst. Jeg nød først og fremmest værkerne af C.W. Eckersberg, J.Th. Lundbye, Vilhelm Hammershøi og ikke mindst fynboerne, Dankvart Dreyer, Fritz Syberg og Peter Hansen. Sammen med malerierne vises naturvidenskabelige genstande knyttet til geografi, geologi og landbrugsudvikling. Superb oplevelse!

Jeg har tidligere på min blog skrevet en artikel om, hvor forskelligt vi hver især alt efter livssyn kan se på landskabet:
https://ih18.blogspot.com/2018/05/vores-landskabssyn-har-konsekvenser-for.html