Hold da op sikken en
weekend. En weekend i den almene og kritiske dannelses navn. En weekend der
viste, hvordan det at tage omveje i sin uddannelse og dannelse i virkeligheden
kan føre til en personlig givtig udvikling. Og en weekend hvor vi selv konkret
tog nogle afveje og omveje for at få nogle gode oplevelser og få sat nyt ind på
vores personlige almene dannelseskonti.
Livslang dannelse – resumé af et arbejdsliv
Min kone Anne Marie og jeg
deltog fredag den 24. maj 2019 på Roskilde Universitet i fejringen af
udgivelsen af min bror Leif Emil Hansens seneste og desværre nok også sidste
bogudgivelse. En bog der resumeer hans forskning, synspunkter og glødende
engagement i voksenuddannelse, dannelse og folkeoplysning gennem tre årtier.
 |
| Leif seneste og desværre nok sidste bog, udgivet fredag den 24. maj 2019 |
Det blev en mere emotionel
oplevelse for mig, end jeg på forhånd havde regnet med.
Først og fremmest fordi
dagen fremstod som et udtryk for det store kollegaskab, fællesskab og venskab,
der ligger bag, at det for flere år siden næsten færdiggjorte manuskript på
trods af min brors sygdom nu er blevet færdigbearbejdet, publiceret og festligt
lanceret. Det er kun sket på grund af stor indsats fra mange af Leifs kolleger,
venner og bekendte.
Herligt med de mange
relationer, han nyder godt af både ved denne specielle lejlighed, men også i
det daglige. Det er en stor hjælp for ham, og noget vi familiemedlemmer, der
bor langt fra ham, glæder os over.
Dernæst, fordi bogen ud
over det forskningsmæssige trækker linjer tilbage til vores familie, vores
baggrund og vores opvækst på Vestfyn, hvor Leif og jeg gik i skole sammen de
første 10 skoleår. Vi har gjort barndomslivet sammen og gjort de første
prøvende skridt sammen ind i ungdoms- og voksenlivet. På mange måder har
opvæksten på Vestfyn været omdrejnings- og udgangspunkt for os begge, både i
vores liv og arbejdsliv. Vores efternølerlillebror Bo har trods sine 6-7 års
forsinkelse været og er en stor del af brødrefællesskabet. Vi tre brødre har
alle på trods af de geografiske afstande et nært forhold til hinanden, nyder
samværet når lejlighed gives og sætter stor pris på vores fælles baggrund og
opvækst.
Sidst, men ikke mindst
blev jeg også påvirket, fordi bogen indeholder mange faglige og
holdningsmæssige synspunkter, som jeg er meget enig i, og samtidig sætter bogen
ord på mange af de tanker, jeg gør mig som fri fugl, dagdriver og dagdrømmer,
når jeg ser tilbage på min egen tid i arbejdet med dannelse og uddannelse, og
de ikke altid optimistiske tanker jeg gør mig om, hvordan området har det i
nutiden, og hvordan mon det udvikler sig i fremtiden.
Bare et enkelt eksempel
fra bogen. Et eksempel på et af Leifs synspunkter, som jeg er koloenormt enig
i: “ Efter min opfattelse består en påtrængende opgave i, dels at ændre kursen
for mål og mening med uddannelse, dels at arbejde for, at så mange som
muligt...via undervisning og oplysning kan få del i den viden, som er en basal
forudsætning for på rimelig vis at kunne fungere som aktiv borger i
demokratiske sammenhænge. Vi MÅ gøre den amerikanske sociolog og filosof
Christopher Lasch’s ord til skamme, at samtidens kompleksitet ser ud til at
lamme ikke bare evnen, men også viljen til medbestemmelse... Jeg ser kun en
udvej: uddannelse og oplysning, kritisk dannelse.”
En herlig eftermiddag i
godt selskab. Og en tankevækkende eftermiddag. Begge dele gør godt. Hvor jeg
dog under Leif en sådan hyldest af ham og hans arbejdsliv, og det næsten fem år
efter hans retræte. Det har han fortjent.
 |
| Schæffergården i Jægersborg nær Gentofte nord for København |
Anne Marie og jeg havde på
forhånd besluttet, at vi efter besøget på Roskilde Universitet ville benytte
lejligheden til at styrke vores almene dannelse i forhold til viden om kultur,
natur, historie og arkitektur i området Nord- og Midtsjælland. Derfor
indlogerede vi os på Hotel Schæffergården i Jægersborg nær Gentofte. Et sted
hvor jeg ofte kom på kurser, da jeg for en snes år siden tog KIOL-uddannelsen
på Danmarks Forvaltningshøjskole.
Afveje, omveje og genveje
Efter en nats god søvn og
en fortrinlig morgenmad på Schæffergården startede vi tidligt på vores oplevelsesfærd i det nordsjællandske.
 |
| Anne Marie kigger over barokhaven mod Frederiksborg Slot |
Først til Frederiksborg
Slot i Hillerød. Her præsenteres Danmarkshistorien gennem nationalmalerier,
skulpturer, gobeliner, tapeter og i flot arkitektur som for eksempel udover
selve slotsbygningen riddersalen og kirken. Desuden er barokhaven et fantastisk
indslag i hele slotsanlægget.
 |
| Riddersalen på Frederiksborg Slot |
Derefter gik turen gennem
de UNESCO-fredede kongelige parforcejagtområder i Gribskov. Undervejs passerede
vi den flotte Skovskolen i Nødebo, som vores datter har frekventeret.
 |
| Museet for Søfart er for at bevare udsigten til det Unesco-fredede Kronborg placeret under jorden i og ved en gammel tørdok, der før var en del af det nu nedlagte Helsingør Skibsværft |
Målet var Helsingør, hvor
vi efter tidligere besøg havde til gode at besøge Museet for Søfart. Museet er
af arkitekt Bjarke Ingels arkitektonisk indarbejdet i en af det nu nedlagte
Helsingør Skibsværfts tørdokker. Hele museet er under jorden. Ganske tæt på
Kronborg, som vi tidligere har besøgt. Spændende arkitektur, interessant
museum. Et eksempel på, hvordan tidligere tiders industriproduktion i vores
globaliserede tid nu er afløst af oplevelsesindustri.
Efter en god fiskefrokost
i museumsrestauranten gik turen videre. Nu i retning mod sydvest, mod Roskilde
Fjord.
Vi havde besluttet, at vi
på hjemturen ville gøre os nogle omveje og afveje for at nyde den smukke natur
og guldaldermalernes signaturlandskaber i Hornsherred og på Midtsjælland.
 |
| Munkholmbroen fører vejen mellem Hornsherred og Holbæk over Bramsnæs Bugt i den sydligste ende af Isefjorden |
Over broen ved
Frederikssund, kaffe i brokiosken, gennem Hornsherred, over Munkholmbroen over
Bramsnæs Bugt i den sydligste del af Isefjorden til Holbæk og videre til Sorø. Gennem
smukke, smukke ikoniske danske landskaber. Over bakker og ned i dale. Forbi tusindårige
gravhøje der stoiske vipper på toppen af bakkekammene. Et landskab præget af
grønne skove og flade enorme engarealer. Undervejs masser af flotte kig over
fjorde og bugter.
Fremme i Sorø måtte vi
konstatere, at nu kunne vi ikke rumme mere. Her gjorde motorvejen god gavn. Fra
Sorø var vi efter en indlagt pause ved Store Bælt hurtigt hjemme først på
lørdag aften.
Hvor kan vi dog med god
planlægning opleve meget i vores smukke og meget forskelligartede land.
Omveje og afveje kan vise
sig at være genveje til gode oplevelser og interessante opdagelser. Sådan havde
vi det lørdag i Nord- og Midtsjælland.
Ib Hansen 26. maj 2019
