torsdag den 20. august 2015

At lære er at ville


"At lære er at famle
i mørket, blind og stum,
at sprænge eller samle
sit eget verdensrum,
at vække det, der sover,
og gøre tanken fri,
at se en himmel over
hver drøm, man lever i."
Sådan lyder vers tre i Halfdan Rasmussens smukke og tankevækkende sang fra 1949 "At lære er at ville". Verset giver virkelig anledning til refleksioner i forhold til folkeskolens fremtid. Skal folkeskolen fortsætte ad helt nye og ukendte veje - ikke en bred tilværelseoplysning, men snævert fokus på produktion af kompetencemennesker, så dansk erhvervsliv vedvarende kan klare sig på det globale marked? Eller skal folkeskolen udvikle sig med sammenhæng til og med næring fra den særlig danske uddannelsestradition.
Halfdan Rasmussen beskriver præcist, hvordan tilgangen til folkeskolen efter min mening bør være: "..at vække det, der sover, og gøre tanken fri".
Hvor ville det dog være en fin sang for Folketinget at synge ved Folketingets åbning den første tirsdag i oktober. Den kunne vel også meget passende indgå i sangrepertoiret ved KL´s årsmøder,  ved møder arrangeret af DPU, Århus Universitet og ikke at forglemme ved møder i Skolelederforeningen.
Den er en rigtig fin signatursang for alle os, der går ind for folkeskolelovens formålsparagraf i sin helhed. Naturligvis nyttige kundskaber og færdigheder på et højt fagligt niveau, men også trivsel, samarbejdsevne, evne til at indgå i fælleskaber, medborgerskabsevne, åndsfrihed, tolerance, udsyn og viden om verden i tid og rum. Kort sagt: faglighed, trivsel, demokrati, frihed, myndige borgere -  eller med andre ord det som en del nu til dags vrænger på næsen af, nemlig dannelse. Disse ting er ikke hinandens modsætninger, men hinandens gensidige forudsætninger.
Når parnasserne så er i gang med tankevækkende sange, kunne de passende fortsætte med at synge  Grundtvigs sang fra 1839: "Er lyset for de lærde blot?". I denne sang indgår følgende vers:
"Oplysning være skal vor lyst,
er det så kun om sivet,
men først og sidst med folkerøst
oplysningen om livet;
den springer ud af folkedåd
og vokser, som den vugges,
den stråle i vort folkeråd,
til aftenstjernen slukkes! "

Det er lysten, der driver værket, og oplysning drejer sig om oplysning om livet. Trivsel er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for al god undervisning.

God undervisning kan ikke sættes i regneark eller på formler, men den gode underviser sætter sig selvfølgelig nogle pædagogiske mål for det, eleverne skal opnå set i relation til de af demokratiet satte rammer.

Rammerne fremgår af folkeskolelovens formålsparagraf og de overordnede mål for folkeskolens fag og emner. En sådan tilgang er professionelt lærerarbejde, og det der giver eleverne de bedste resultater både i forhold til faglighed, færdigheder og livsduelighed til at leve som myndige handlekraftige borgere i et demokratisk samfund. Eleverne skal i skolen opleve noget anderledes og tankevækkende i forhold til den hverdag, de ellers lever i. Ellers sker der ingen udvikling. Ellers sættes tanken ikke fri, men styres af letkøbte vidensfri meninger og letfordøjelige kommercielle underholdningsinteresser.
Hvorfor kaste vrag på flere hundrede års særlig dansk pædagogisk tilgang, tradition og kultur. En tilgang der har skabt et af verdens mest succesrige og beundrede samfund? Men måske mest beundret udenfor Danmarks grænser?