Den korte historie om Husby

På min reol står de meget værdsatte og anbefalelsesværdige bøger "Den korte historie om Tyskland" og "Den korte historie om England".  Begge bøger er skrevet af James Hawes. Nu får jeg jo nok ikke James Hawes til at skrive en tilsvarende bog "Den korte historie om Husby". Så hvorfor dog ikke prøve selv, ikke med en bog, men med en kort fortælling?

Her kommer mit forsøg. Jeg skal understrege, at det er en fortælling.  Det er ikke en historieafhandling, men jeg har tilstræbt, at alle fakta er så korrekte som muligt. Den blev så kort, som jeg nu kan gøre det.

De første mennesker på Husby-egnen

Der har levet mennesker på Husby-egnen i tusinder af år. Menneskene bosatte sig i det af den seneste istid formede landskab. Den seneste istid begyndte for cirka 117.000 år siden og sluttede for cirka 11.700 år siden.  Først formede den seneste istids gletsjere de store linjer i landskabet. Is og vand modellerede herefter gennem årtusinder videre på området. Resultatet blev bløde bølgende bakker, snoede bække, strømmende åer, stille søer, snævre bugter og brede vige. I dette attraktive område slog mennesker sig ned for omkring 7.300 år siden. I begyndelsen levede de af havets rigdomme og skovenes rige dyreliv. Senere slog de sig også på landbrug.

 

De første mennesker kender vi ikke så meget til, men gennem arkæologiske fund kan vi alligevel forestille os, hvordan menneskene her på egnen har levet op gennem tiden.

Rekonstruktion af ung kvinde fra Ertebølletiden for 6-7000 år siden fundet i Tybrind Vig. Udstilling på Moesgård Museum.

Fund fortæller om fortiden 

De marinarkæologiske fund fra Tybrind Vig fortæller os om de mennesker fra Ertebølletiden, der levede her for 6-7000 år siden. De levede af jagt og fiskeri. Da landet i det sydlige Danmark løbende sænker sig, ligger deres boplads nu under vandet ude i Tybrind Vig.

 

Tæt på Hylkedamvejen kan vi inde i Håre Bjerge vandre op på 4 meter høje gravhøje fra bronzealder og yngre jernalder. Her blev områdets døde gennem århundreder begravet for 2000-4000 år siden. Den tids mennesker har, som mennesker til alle tider har gjort, anråbt de højere magter om hjælp til at klare dagen og vejen. Det er der blandt andet fundet spor af tæt på Håre Mose, hvor nogle af bronzealderens mennesker for cirka 3000 år siden ofrede et fornemt bronzealdersværd, der i næsten intakt tilstand blev udgravet for få år siden. Som et led i deres religiøse handlinger brugte bronzealderens mennesker store slyngede blæseinstrumenter støbt i bronze. Sådanne instrumenter kaldes lurer. I Tellerup Mose nær Ørslev ganske tæt på vejen mellem Husby og Ejby er fundet et par fornemme 3000 år gamle bronzealderlurer.

 

Nær Hygind Torp- også ved vejen mellem Husby og Ejby - er der ved Hjortebjerg fundet gravpladser fra førromersk jernalder for omtrent 2.500 år siden.

Skriftlige kilder fortæller Husby-historie

Længere fremme i tiden begynder vi at kunne bruge skriftlige historiske kilder til fortælle os om Husby-egnens historie, ligesom vi stadig rundt i landskabet kan møde fysiske minder, der viser os noget om fortidens menneskers aktiviteter.

 

Mest markant og også ældst er selvfølgelig Husby Kirke. Den er opført for cirka 8-900 år siden omkring år 1200 e. Kr. Kirken er opført i granit og ligger højt, så den med sine smukke gule pilastre og den løgformede kuppel er synlig så godt som i hele Husby Sogn. På det tidspunkt, da kirken blev opført, levede der selvfølgelig fast bosatte mennesker her. Mennesker der levede af landbrug og fiskeri. De fleste boede i landsbyen Husby omkring det nuværende kryds mellem Storegade og Lillegade samt ved Sjobjergvej.

Navnet Husby nævnes på skrift første gang i år 1295 efter Kristi fødsel.   ”Hus” betyder befæstet gård. En gård der som regel var ejet af en kongelig lensmand eller en af den katolske kirkes højeste ledere. ”By” betyder landsby. Husby er altså landsbyen med den befæstede gård. Kirken lå de første mange århundreder ensomt et stykke udenfor landsbyen, østligst i sognet. Der var i århundreder efter kirkens opførelse bebyggelsestomt mellem landsbyen og kirken.

Grevskabet Wedellsborg har i høj grad defineret Husby

Husby Sogns historie kan ikke fortælles uden at fortælle om grevskabet Wedellsborgs historie.

Første gang vi i kilderne kan læse noget om det, vi idag kender som Wedellsborg er i 1295. Her nævnes en hovedgård kaldet Husbygård, ikke at forveksle med nutidens Husbygård. Den daværende Husbygård lå i landsbyen Husby. I begyndelsen af 1300-tallet blev denne gård flyttet ud fra landsbyen og ud til den nuværende og mere beskyttede placering. Gården fik da navnet Iversnæs. Ivers er ikke et mandenavn, men en forvanskning af det oldnordiske "iurs", som betyder vildsvin. Altså kom hovedgården til at ligge på vildsvinenæsset.

I midten af 1300-tallet blev Iversnæs overtaget af holstenske adelsmænd. Fra slutningen af 1300-tallet kom godset atter på danske hænder. Godset var i de følgende århundreder gennem en turbulent periode, hvor ejendommen hurtigt skiftede hænder.

I 1664 blev Iversnæs overtaget af Hannibal Sehested. I 1665 fik Sehested fri birkeret på sine to herregårde, Tybrind og Iversnæs. Det vil sige, at herregårdene blev selvstændige retskredse, hvor Sehested fik bevilling til selv at udnævne og aflønne dommere. En sådan retskreds blev kaldt birketing og var uafhængig af den tids gængse herredsting.  Birketinget og sædet for birkedommeren var Kællingbjerg, der ligger ved Hygind Torp, tæt på vejen mellem Husby og Ejby.

Sehesteds datter Christiane Sophie overtog Iversnæs og giftede sig med den tyske adelsmand Wedell. I 1672 blev Wedell ophøjet i den danske grevestand, og dagen efter ophøjelsen oprettede han af herregårdene Iversnæs og Tybrind grevskabet Wedellsborg.

Wedellsborg Slot

Grevskabet Wedellsborg blev gennem de følgende århundreder en helt afgørende faktor for Husby og mange andre vestfynske sogne, hvis gårde efterhånden blev lagt ind under Wedellsborg Gods og Birketing. Bønderne var på det tidspunkt under godset, skulle betale leje af deres gårde og gøre tvangsarbejde - det såkaldte hoveriarbejde. Vejen mellem Husby og Håre hedder stadig Hovvej, som en reminiscens fra den tid, hvor bønderne fra nordøst drog ad denne vej, når de skulle udføre deres hoveriarbejde på Wedellsborg Gods. Hvis der skete ulovlige handlinger, eller der var tvistspørgsmål, blev bønderne dømt af den af greven udnævnte birkedommer, der residerede på Kællingbjerg.

Wedellsborg Birks tidligere birkedommerbolig, Kællingbjerg

Vi forlader lige Wedellsborgs historie et øjeblik for at fortælle om en stor og dramatisk begivenhed i både Iversnæs´ og Husbys historie. Den begivenhed kender vi både fra skriftlige kilder og fra fund. På markerne ved Eskør er der gennem tiden fundet en del geværkugler, der minder om dengang svenskerne i den kolde vinter 1658 gik over det tilfrosne Lillebælt og ved landgangen i Tybrind Vig stødte sammen med danske tropper, der dog ikke kunne forhindre dem i at fortsætte besættelsen af Danmark.

Men tilbage til det nye grevskabs indflydelse på Husbys historie.

Fæstegårde, kirke og skole

Som nævnt ejede Grevskabet Wedellsborg på en stor del af Nordvestfyn en mængde bøndergårde og andre ejendomme. 

Grevskabet ejede også mange af områdets sognekirker, herunder selvfølgelig Husby Kirke. Greven modtog kirkernes afgifter kaldet kirketidende, som skulle betales af bønderne. Først i 1990 overgik Husby Kirke til menigheden. Grevekronen hænger stadig og minder om forgangne tider i kirkens historie. 

Husby Kirke set fra vest

Det var også grevskabet, der havde indflydelse på bønderbørnenes undervisning. Før folkeskolelovene i 1814 var der ikke rigtig nogle fælles landsdækkende retningslinjer for børnenes undervisning udover nogle regler for konfirmationsforberedelsen.

I 1712 stiftede lensgrevinde Banner en fundats, der skulle sikre etablering af skoler i Husby og i flere andre tilstødende sogne. Husby Skole kom til at ligge ved kirken i 171 år, indtil den i 1893 blev flyttet til nye bygninger på hjørnet af nuværende Storegade og Skræppedalsvej, hvor bygningen fortsat ligger, selvom skolen blev nedlagt i slutningen af 1960´erne for at blive lagt sammen med Tanderup Skole. Husby Skoles bygninger bruges nu til smykkeværksted og beboelse.

Husby Skole i 1962, nogle år før lukningen

Landsbyen og landskabet forandrede sig

Gennem århundreder blev landbrugsjorden drevet gennem landsbyfællesskaber, hvor bønderne i fælleskab pløjede, såede og høstede landsbymarkerne, der lå tættest på landsbyen. Tilbage i oldtiden blev jorden pløjet med en ard. En ard var vel nærmest en træpind, der blev trukket gennem jorden af okser og lavede nogle lange riller. I 1100-tallet blev arden afløst af hjulploven, der kunne vende den pløjede jord. Denne funktion blev brugt til at at vende furerne ind mod hinanden, så der opstod langstrakte forhøjninger og lavninger på markerne. Et eksempel på en sådan højrygget mark kan vi endnu se nær Hårevej ved vejen mellem Håre og Favrskov, lige ved p-pladsen der ligger på venstre hånd i skovkanten, når man kommer fra Håre. Marken plejer at være afgræsset af får, så man rigtig kan se ryggene og lavningerne på marken.

Landsbyernes kreaturer blev af landsbyhyrderne drevet ud på landsbyernes overdrev, den ikke-dyrkede jord der lå i udkanten af landsbyernes dyrkede arealer. Husby Mose, Husby Hole, strandengene ved Sdr. Åby, Husby og Eskør og lignende områder er eksempler på sådanne overdrev. I Husby Sogn er der fire landsbyer, der tidligere blev drevet efter modellen med fælles drift af markerne og fælles udnyttelse af overdrevene. Det er Husby, Sønder Åby, Eskør og Hygind. Hertil kommer så selvfølgelig herregårdsjorden, som havde sin egen drift, hvor man blandt andet benytte bønderne til tvangsarbejde. Mellem landsbyerne var der helt frem til 1800-tallet næsten bebyggelsestomt.

Men så skete der noget, der kom til at ændre landskabet i Husby Sogn. ligesom i andre sogne udover landet. Landets enevældige konge udstedte i 1781 en lov om, at landsbyjordene skulle udskiftes, det vil sige de enkelte gårde skulle have hver deres jord samlet i marker.

Det forandrede landskabet, da hver gårds marker nu blev afgrænset af markdiger med levende hegn. Efterfølgende skete der det mange steder i landet, at nogle af landsbyens gårde blev flyttet fra landsbyen ud på den pågældende gårds marker, væk fra landsbyen. Det gik det lidt trægt med i Husby Sogn. Helt op til slutningen af 1800-tallet var det kun få gårde, der var placeret uden for landsbyen. Et eksempel er Holegården, der oprindelig var en møllegård. Et andet eksempel er Hygind Torp og Hvidensand, der blev flyttet ud på deres marker yderst ude i landsbyen Hygind. Som et tredje eksempel kan nævnes Nygård i Sdr. Åby.

Baggrunden for denne træghed var nok fæsteafhængigheden af Wedellsborg, der jo ejede gårdene. Og så kunne det også de fleste steder lade sig gøre at placere markerne i stjerneform eller kamform, så gårdene kunne blive i landsbyerne og alligevel have direkte adgang til den enkelte gårds jord. Det var jo mere trygt at blive i landsbyens sikre fællesskab i forhold til ransmænd og vilde dyr.  Sdr. Åby er et meget fornemt eksempel på en sådan landsby, hvor gårdene stadig ligger i landsbyfællesskabet langs en gennemgående vej.

Sdr. Åby er en "slynget vejby", hvor markerne "stråler" ud fra de enkelte gårde

Nye tider

I slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet kom der mere gang i forandringerne. Der blev bygget mejeri, brugsforening, forsamlingshus, en ny skolebygning, forretninger, telefoncentral, rutebilstation med pakkeudlevering og andre bygninger til diverse funktioner 

Husby Forsamlingshus i 1960

Som et af de sidste steder i landet kom lensafløsningen endelig til Husby i 1916-19. Fæstegårdene blev til selvejergårde. Wedellsborg Birkeret blev i 1919 afløst af det almindelige retssystem. Landbruget udviklede sig i retning af mere animalsk produktion, som krævede mange ansatte.

Gårde som for eksempel Breidablik-også kaldet Sognefogedgården, Blidkær og Klokkekær flyttede i starten af 1900-tallet ud fra den oprindelige landsby, der som nævnt, indtil da var afgrænset til området ved Kalvehave, ved krydset Storegade-Lillegade, langs Lillegade og Sjobjergvej. De flyttede ud på deres marker i det indtil da gårdtomme område omkring Husby Kirke. Der blev bygget huse, både i landsbyerne og ude i det åbne land. 

Det åbne stykke langs vejen mellem landsbyen Husby og kirken blev  bebygget. Landskabet ændrede sig igen markant. Masser af levende hegn og spredt bebyggelse med gårde, husmandssteder og huse. Husby Sogn var på den tid inde i en markant positiv udvikling.

Siden 1843 var sognene - herunder selvfølgelig også Husby Sogn - blevet ledet af et såkaldt sogneforstanderskab. Sogneforstanderskaberne bestod blandt andet af godsejerne, præsterne og herreds- og birkefogederne. I Husby Sogn bestod forstanderskabet derfor blandt andet udover greven selv af sognepræsten og birkefogeden, der begge blev udnævnt af greven. Bønder og borgere havde således ikke megen magt over egne forhold.

Sogneforstanderskaberne blev i 1867 afløst af sogneråd, hvortil ret store grupper af befolkningen - men ikke alle - havde valgret, blandt andet ikke kvinder og folk på fattighjælp. Det gav nu ikke de store ændringer i Husby. Mange stemte på partiet Højre - forgængerpartiet for nutidens Konservative. Godsejeren var konservativ. I flere år - helt frem til omkring 1920 - blev greven eller hans forvalter af sognerådsmedlemmerne valgt til sognerådsformand. Mange af sognerådets øvrige medlemmer var afhængige af grevskabet.

Nå, jeg skal jo huske, at min ambition var at lave en fortælling under titlen "Den korte historie om Husby", så lad os springe frem til moderne tid.

Udvikling og afvikling

I takt med landbrugets omlægning til en højere grad af animalsk produktion kom der flere ansatte i landbruget og i landbrugets støttefunktioner som for eksempel mejeri, håndværk, energiforsyning og handel. Befolkningstallet i Husby var i udviklingsårene stigende.

Vi kan lade tallene tale i form af nogle udvalgte indbyggertal. I 1801 var der i Husby Sogn 802 indbyggere. Indbyggertalet var i 1890 steget til 972. I 1930 var det faldet til 784 indbyggere, mens indbyggertallet i 2024 nu er helt nede på 359.

Ændringerne i indbyggertallet fortæller om flere faktorer, der har påvirket Husby Sogn. Mekaniseringen af landbruget o. 1960 betød markant færre ansatte. Mange ikke-jordbesiddende indbyggere flyttede under den såkaldte anden industrielle revolution i 1950´erne og 1960´erne til købstæderne for at arbejde på fabrik, i butikker eller i entreprenørvirksomheder. Som mange andre landkommuner forsøgte Husby Sogneråd at modvirke forandringerne ved i 1950´erne blandt andet at udbygge og renovere Husby Skole, bygge to nye lærerboliger, etablere en af den tids bedste sportspladser på Vestfyn og asfaltere og forbedre vejene. Lige lidt hjalp det. Det var for sent. Her som andre steder ud over landet havde landsbyerne svært ved at klare sig. Skolen blev omkring 1965 fusioneret med Tanderup Skole og nogle år senere helt nedlagt, ligesom Tanderup Skole nu også er det. Hvor der før var et rigt idrætsliv, blev det nu vanskeligt i de forskellige idrætsgrene at stille hold. Husby Brugsforening blev nedlagt. De tidligere 5 købmandsforretninger spredt ud i sognets landsbyer blev nedlagt. Der var ikke længere slagterforretning, cafe og brødudsalg, og i hele sognet er der nu kun en smedie tilbage. Autoværkstedet på Husby Storgade har mærkværdigvis overlevet og lagde for nogle år siden lokaler til en mindeværdig meget velbesøgt koncert med Car Park North.

Kommunalreformernes tid

Den generelle udvikling i landkommunerne førte med sig, at Folketinget i 1970 besluttede at gennemføre en kommunalereform med etablering af 272 storkommuner fremfor de tidligere omkring 1300 sognekommuner. 

I Husby Sogn havde man ligesom i blandt andet Ejby-Balslev, Føns-Ørslev, Tanderup og flere andre sognekommuner set skriften på væggen. Før kommunalreformen blev der med disse kommuner i 1966 indgået en frivillig fusion. Det blev i 1970 til Ejby Storkommune, hvor der indgik endnu flere af de tidligere sognekommuner.

Men udviklingshjulet kører ubarmhjertigt. Hastigheden sættes op. Småt er ikke længere godt. Decentralisering afløses af centralisering. Ved kommunalreformen i 2007 betød at 272 storkommuner blev til 98 endnu større kommuner. Middelfart, Ejby og Nørre Åby storkommuner blev slået sammen til Middelfart Kommune. Tanderup Skole blev nedlagt.

Den generelle nedgang i sognenes befolkningstal betød også, at kirkerne og menighedsrådene ikke længere var bæredygtige. Det blev til samarbejde og fælles præst mellem Husby, Føns, Ørslev og Udby, mens Tanderup Kirke er i samarbejde med kirken i Gelsted.

Fremtiden?

Samarbejderne på det kirkelige område viser nok vejen. Der er behov for samarbejde og etablering af nye fællesskaber. Et positivt tegn er etableringen af den nye multihal ved Husby Forsamlingshus og fælles idrætsforening og borgerforening mellem Husby og Tanderup. Imponerende, hvordan frivillige i fællesskab kan etablere og drive sådanne for små sogne vigtige funktioner. Men det er jo også sårbare konstruktioner, hvis man ikke lykkes med at rekruttere nye kræfter, når nogle falder fra.

Det var så mit bud på på Husby Sogn korte historie gennem 7000 år. Når man skal udvikle, er det med at havde rødderne i orden, så der kan suges energi til nye grene og visioner, der forhåbentlig kan udvikle sig i Husby-Tanderup. Jeg giver mine bedste ønsker med på vejen. 

Ib Hansen 14. august 2024

 

Med Husby i hjertet

Poul kom fra Odense. Jeg kom fra Kolding. Vi havde aftalt at mødes ved Husby Forsamlingshus og vandre en tur rundt i Husby Sogn med udveksling af gode minder fra vores fælles fortid i Husby. 

Vi ville også give os tid til at drøfte "verdenssituationen" netop nu, som den ser ud for hver af os og vore. Og så alt det andet som popper op, når gamle kammerater mødes. Der var nok at snakke om. Det er omkring 40 år, siden vi sidst har set hinanden og talt sammen. Ikke noget problem. Fra start var det, som om det bare var i går, vi sidst havde talt sammen. Det tog os 4 timer at gennemføre vandreturen som blev på 8,5 kilometer - der skulle jo være tid til pauser og snak undervejs.

Men hvem er Poul?

Det er Poul Storm Andersen. Også kaldt og bedre kendt på egnen under navnet Poul "Husbygård". Han er min gode skole-, ungdoms- og fodboldkammerat fra vores fælles tid i Husby. Vi flyttede begge fra sognet i starten af 1970´erne, men kom stadig på besøg hos vores forældre indtil midt i 1990´erne. Svært at følge med i sognet, når man ikke længere har familie der. Det er nu mere end tredive år siden, vi ikke længere havde familie i Husby. Jeg kan heldigvis jævnligt glæde mig over mine gode kammerat Arne Lygums beretninger fra Husby og omegn.

Poul, hans forældre og søskende boede de første mange år i vores barndomstid på den gamle Wedellsborgejede Husbygård fra 1846.

Pouls far Aksel var i begyndelsen af deres tid på Husbygård ansat som bestyrer. Senere, da Husbygård af godset blev mageskiftet bort, flyttede Aksel og familien til Nyhuse, og Aksel fortsatte som traktorfører på Wedellsborg. Pouls mor Ingeborg var i øvrigt medlem af Husby sogneråd forud for kommunesammenlægningen i 1966 til Ejby Storkommune. En sammenlægning der foregik før kommunesammenlægningerne blev obligatorsike ud over hele landet i 1970. Ingeborg var også medlem af Ejby Kommunalbestyrelse i en enkelt periode efter sammenlægningen.

Min bror Leif og jeg kom ofte på Husbygård og senere til Nyhuse. Når der er fodbold-VM tænker jeg altid tilbage på året 1966. Det var det år England vandt VM-finalen ved at slå Vesttyskland efter en kontroversiel dommerkendelse. Geoff Hurst hamrede i overtiden målet på overliggeren, så den sprang ned på mållinjen. Indenfor eller udenfor? Det var spørgsmålet. Dommeren dømte mål og England vandt 3-2. Der var ikke VAR dengang, men efterfølgende har situationen været vist mange gange på TV. Det er ikke til at se, om bolden var inde eller ude.

Både Poul og jeg huskede, hvordan vi efter den dramatiske kamp med en fodbold hamrede løs på det mål, han og hans bror Jørgen havde lavet i Husbygårds tidligere hønsegård. Vi gik efter at ramme overliggeren. Det blev et problem for mig i efterfølgende års turneringskampe, idet jeg ved straffe- og frispark havde en tendens til at ramme overliggeren! Der er noget tilfredsstillende i det brag, det giver at ramme målets sammenføjning, "treeren" som vi kaldte det dengang. Det øvede mine brødre Bo, Leif og mig os også i oppe på Husby Sportsplads, hvor vi med gode kammerater tilbragte mange timer af vores fritid.

Poul og jeg huskede også tydeligt, da vi med vore brødre spillede indendørs gespenstfodbold i Husbygårds store nedlagte hønsehus. Hvad er gespenstfodbold?

Jo, det blev det til, fordi det nedlagte hønsehus var desinficeret med kalk. Så efter nogle timers fodboldspil var vi helt dækket med hvidt kalk og lignede nogle gespenster.

I det hele taget gav Husbygård optimale udfoldelsesmuligheder. Vi spillede for eksempel ofte Matador. Det var et spil, vi tog meget alvorligt. Spillet kunne strække sig over mange timer. Der gik meget tid med at være uenige. Oftest indbyrdes mellem de to brødrepar, Jørgen og Poul og Leif og mig. Nogen gange lod vi spillet blive liggende i en af gårdens mange stuer, så kunne vi gøre det færdig en anden dag.

Disse historier og mange flere underholdt vi os med, mens vi bevægede og rundt i det kendte landskab. Nu er landskabet for øvrigt blevet noget forandret. Diger og hegn er fjernet. Stykker af enge er opdyrkede. De tilbageblevne gårdes marker er store, som de herregårdsmarker vi kendte i vores tid.

Vi mødte både levende og døde på vores vandretur. Vi startede nemlig med at gå ind i Husby Kirke, hvor vi begge er konfirmeret. Som altid en smuk oplevelse, også selv om apsismuren er under reparation og alteret i den forbindelse er afdækket. På kirkegården dvælede vi ved forskellige gravstene og udvekslede erindringer om de afdøde.

Så gik vi ad Hovvej i retning mod Håre, men faldt undervejs i snak med Vagn "Klokkekær" Jensen. Imponerende så vidende han er om sognet, og imponerende som han holder sin gamle slægtsgård Klokkekær. Bygninger og have i perfekt og smuk stand.

Fra Hovvej bøjede vi ind på markvejen, der går tværs gennem skov og eng i den hulning, der hedder Holen. Holen var en central del af min og mine brødres verden i vores barndom. Her kælkede vi, løb på skøjter, lavede bål, overnattede i bivuak og legede "vilde" lege.

Derefter gik vi ad Skræppedalsbakken forbi mit barndomshjem op til den gård, vi kaldte Sonefogedgården, men som retteligen har det flotte oldnordiske navn Breidablik. Ad markvejen herfra gik mod Lillegade og Sjobjergvej. Undervejs kunne vi følge Bakkegårdens arbejde med at bringe årets høst i hus. Sikke store maskiner. Det gav anledning til at fortælle om, hvordan vi begge på forskellige gårde havde hjulpet med at køre korn fra traktortrukne mejetærskere eller køre fyldte kornsække ind fra markerne. For mit og min bror Leifs vedkommede var det især på Sognefogedgården hos Jørgen Andersen, vi hjalp til i høstens tid. Her hjalp vi nu til året rundt. I høstens tid hjalp vi også nogle gange på Klokkekær sammen med Vagn, hos Vagns onkel Jens Peter på Holegården og hos Jens Jacobsen i Lillegade. Vi kunne begge huske , hvor godt vi blev behandlet af gårdmandskoner, der vist glædede sig over at have mandskab i huset til frokost i en tid, hvor mekaniseringen havde afskaffet tjenestehold på gårdene. I hvert fald nød vi nogle gode frokoster.

Vi havde planlagt at holde ølpause ved Husby Strand. Godt med en kold øl i det fine, lyse og varme sensommervejr. Sikken udsigt over Tybrind Vig til Skærbækværket og til det yderste af Wedellsborg Hoved. En af historierne, vi huskede her, var om, dengang vi to brødrepar lå i telt en nat på strandengen ved Husby Strand. Vi så lys ude på vandet og gejlede hinanden op om smugling og andre lyssky ting, der måtte foregå ude i Vigen. Efterfølgende troede vi ikke rigtig selv på det, men her mange år efter har jeg læst, at netop kysterne ved Wedellsborghalvøen var en del brugt af cigaretsmuglere fra Østeuropa.

Fra Husby Strand gik vi op forbi Pouls barndomshjem Husbygård og diverterede hinanden med førnævnte historier. Ærgerligt som gården er forfalden. Der er ikke meget, der fortjener at bliver stående. Sikken en grund at bruge til opførelse af for eksempel seniorboliger, hvor beboerne vil kunne glæde sig over udsigten over Tybrind Vig og Lillebælt og over den lette adgang til skov og strand.

Nå, og så kunne vi ikke lade være med at blive imponerede af de kæmpe maskiner, Wedellsborg Gods tager i anvendelse, når høsten hurtigt skal bringes i hus. Sikke store mejetærskere, traktorer og kornvogne. Imponerende i forhold til de maskiner, vi var i lag med for omkring 60 år siden. Det høstede korn bliver med det samme læsset over i en af de store nye megalastbiler, der herefter bringer det ud til Wedellsborgs silo- og korntørringsanlæg på Fønsskov. Vi talte med lastbilchaufføren, der kunne fortælle, at lastbilen i denne tid kører i døgndrift. Det er blot chaufføren, der afløses for at overholde hviletidsbestemmelserne.

Vi gik ind på Husby Storgade ved det arkitektonisk vildt flotte men meget slidte hus, Skårenborg. Huset er for øvrigt til salg, men kræver mere end blot lidt renovering.

Ad Storegade kom vi forbi stederne, hvor købamnad Hallberg, Otto Barber, Ruteras og Jørgen Bjørnekær boede. Hvert sted kunne vi udveksle historier. Det kunne vi selvfølgelig også, hvor Ellas brødudsalg engang lå og udover brødudsalg og kiosk også var mødested for egnens unge i fritiden.

Så var vi ved at være rundt. Vi valgte at gå tilbage til vores biler ved forsamlingshuset ved at gå over sportpladsen, der engang var et af de flotteste og bedste sportsanlæg på Vestfyn. Her var der selvfølgelig mange historier at fortælle om de mange timer, vi har brugt til skoleidræt, træning og turneringskampe på dette anlæg.

Så ville vi lige slutte dagen med en cola på bænken ved forsamlingshuset og minihallen før, vi tog hver til sit. Men så skete der noget!

Drit, drat dukkede der pludselig kendte ansigter op. Min gamle klassekammerat fra Husby Skole Vagn Åge. Arne min lillebrors klassekammerat og hans kone Marjan, hvis søn min mor af og til passede, da han var barn. Ole Vagn som så flot ordner en stor del af idrætsforeningens og borgerforeningens kommunikation samt en hel del andre personer. De skulle blandt andet i gang med at ordne forsamlingshusets og hallens udearealer. Imponerende, hvad et sådant lille samfund som Husby-Tanderup med blot tilsammen 5-600 indbyggere kan klare. Det kan beboerne i de to sogne godt være stolte af. Og min gamle klassekammerat Vagn Åge kan være stolt af at være udnævnt til æresborger på grund af hans store hjælpsomhed.

Så tog Poul og jeg hver til sit. Berigede af en god dags mange oplevelser, både med hensyn til landskab og ikke mindst mødet med mennesker. Tak for turen Poul. 

Hvor er jeg dog personligt glad over, at jeg for år siden fik den ide at vandre gennem sognet eller mødes med mennesker, der enten bor der endnu eller er flyttet, men fortsat bærer Husby og deres opvækst der i hjertet. Forhåbentlig kan jeg glæde mig til mange flere af den slags nostalgivandringer, men det giver jo også noget selv at vandre og lade tankerne flyve frit. 

Ib Hansen, tirsdag 13. august 2024.