Skolen ”må (...) for det første ikke gøre oplysning
eller sig selv men livets tarv til sit øjemed”
(N.F.S.Grundtvig. 1838)
I de senere år er det, som om mange - og herunder mange politikere - har glemt, at folkeskolen ikke kun er til for at skabe nytteværdi og forberede til arbejdsmarkedet. Og mange mener, det er nok, når folkeskolen lærer eleverne at lære og selv søge information, når de har brug for specifikke fakta eller oplysninger.
Det synes jeg er meget uheldigt læringsmæssigt og på sigt meget skadeligt i forhold til vores danske model for samfundsmæssig udvikling, demokrati og velfærd. Mens man lærer noget, og når man har lært noget, får man en holdning. De enkelte elever former sig hver på sin måde med viden, holdninger, evne til at søge fortsat viden samt får lyst og evne til stillingtagen. Med andre ord de medborgerlige egenskaber, der er en forudsætning for deltagelse i og medvirken til udvikling af demokratiet.
 |
| Andreas Schleicher er ansvarlig for OECD´s uddannelsessektion |
Måske sætter jeg det for skarpt op, men jeg tror det ikke. De seneste tiår har fremfor basis i dansk, skandinavisk og europæisk pædagogik været præget af kiggen mod angelsaksisk pædagogik. En pædagogik præget af ensidig fokus på uddannelsernes nytteværdi og udvikling af evnen til først at søge viden og fakta, når man har brug for det. Denne udvikling har været stærkt supporteret af økonomiske internationale organisationer som for eksempel OECD og EU. Organisationer der ser uddannelserne som værktøjer i den internationale økonomiske konkurrence landene imellem.
Resultaterne ser man nu. Denne ensidige fokusering har i Danmark og mange andre lande i vores vestlige fællesskab ført til en verden præget af mangel på generel helhedsviden, uvidenhed om og accept af stærkt stigende ulighed, generel benægtelse af fakta, benægtelse af menneskeskabte klimaproblemer, vaccinationsforskrækkelse, fake news og holdninger om, at det at have en mening har forret frem for at have en mening baseret på viden og indsigt. Det er dræbende for den vestlige verdens demokratier. Vi ser konsekvenserne i for eksempel Tyskland, i Italien, i Frankrig og i USA, hvor yderligtgående kræfter truer demokratiet og en verdensorden med samarbejde landene i mellem.
Konkurrencestaten kapper rødderne
”Oplysning har jeg næppe så godt greb på,
som jeg har på oplivelse. Jeg opliver først, og så
oplyser jeg bagefter, eller i alt fald opliver og
oplyser jeg på engang”(Kristen Kold. 1866)
Når politikerne så ensidigt fokuserer på udviklingen af en konkurrencestat og så drastisk kapper rødderne til de traditioner, der er unikt danske, så spiller de hasard med vores fremtid. Politikere fra begge sider af det politiske spektrum er i disse år i færd med at kappe de rødder over, som skal give den fornødne indsigt, energi, vilje og folkelige medejerskab til den udvikling og omstilling, som det danske samfund nødvendigvis må gennemleve for at kunne leve op til nutidens og fremtidens udfordringer.
Hvis vi som en lille nation blot tilpasser os og kopierer de modeller, som store nationer og magtfulde internationale økonomiske organisationer som OECD og EU lægger for dagen, så risikerer vi at miste det unikke, der har gjort, at vi som småstat hidtil har klaret os så flot.
Økonomernes ensidige fokusering på det, der kan måles og vejes, og det der har en umiddelbar økonomisk nytteværdi, indsnævrer på en uheldig måde dannelses- og læringspotentialet. Et potentiale vi gennem to århundreder har været gode til at udnytte i Danmark, og som har skabt flotte resultater. I flæng kan jeg blot nævne: et af verdens lykkeligste folkeslag, et af verdens rigeste folkeslag, en af Europas stærkeste økonomier, et af verdens sikreste og tryggeste samfund, verdens bedste retssamfund, et folkeslag med stor vilje og evne til livslang læring med den omstillingsevne, det medfører. Danske elever der ligger i toppen, når det gælder glæde ved at gå i skole, danske elever ligger på eller over gennemsnittet i internationale undersøgelser, når det gælder kundskabs- og færdighedsmæssige resultater. Særligt glædeligt er det, at danske elever i internationale undersøgelser ligger i toppen, når det gælder viden om demokrati og lyst til at medvirke i dette. Det er resultater, der påkræver sig anerkendelse og ikke nedvurdering og desavouering.
Det er vigtigt for et samfund som det danske at have de pædagogiske og samfundsmæssige rødder i orden, hvis disse resultater skal bevares og udbygges.
Demokratiets fundament
"Børnene ejer sig selv og skal vurderes som
selvstændige individer med ret til kærlighed,
tryghed og anerkendelse"
(Peter Sabroe o. 1910)
Folketingspolitikeren Peter Sabroe har i ovenstående citat fra omkring 1910 udtrykt præcist, hvad der bør være folkeskolens fundament. Mens børnene er i skolen, skal skolen have en værdi i sig selv og ikke kun ses som en forberedelse til noget senere. Sabroes tilgang til børnelivet blev efter 2. Verdenskrig fulgt op af Hal Kock, der formulerede synspunktet som demokrati som livsform. Det er denne tilgang, vi skal værne om i folkeskolen, i samfundet og i vores europæiske og internationale kontekster.
”Demokrati er derfor en livsform. Man
tilegner sig den ved at leve den igennem
sit privatliv - i forhold til familie, naboer
og foreningsliv. Det bliver en tankegang
- en holdning, der gennem hele livet udmøntes
ved handling og gennemstrømmer samfundet".
(Hal Kock. 1945)
Sammenhængen mellem holdninger baseret på viden og ens tilgang til sine medmennesker, medborgere og omverdenen er på smukkeste vis udtrykt af den franske forfatter og filosof Albert Camus:
”Den ondskab, der findes i verden stammer
næsten altid fra uvidenhed, og den gode
vilje kan afstedkomme lige så megen fortræd
som den onde, dersom den ikke ved bedre
besked. Menneskene er snarere gode end slette,
og i virkeligheden er det slet ikke der, spørgsmålet
ligger. Men de er mere eller mindre uvidende, og
her er det man kan skelne mellem dyd og last,
idet den mest fortvivlende last er den uvidenhed,
der tror at vide alt, og som tager sig ret til at dræbe.”
(Albert Camus. 1947)
Lad mig slutte dette synspunkt med at præsentere tre citater, der står centralt for mig i forhold til det, der bør karakterisere en folkeskole for folket i et land med folkestyre.
”I skolen skal barnet modnes til senere at kunne
opfylde sit medborgerlige ansvar”
(Julius Bomholt. 1953)
"Skolens hovedopgave er at give eleverne del
i den oplysning om deres tilværelse og den
verden, der er givet med vor kulturoverlevering.
Under skoleforløbet sker oplysning til at begynde
med med fortælling for at ende med stillingtagen".
(K. E. Løgstrup. 1981)
”I skal studere og lære, så I kan danne jer en
egen mening om historien og alt andet, men man
kan ikke danne meninger i en tom hjerne.
Fyld hjernen, fyld hjernen. Den er jeres skatkammer
og intet menneske i verden kan blande sig i den”.
(Frank McCourts roman ”Angelas aske”. 1996)
Ib Hansen juli 2024
