En god dram i Tanderups industricentrum

 

Brænde Å. Landevejen fra Hjorte ned mod Fælleslykke Mejeri i 1939

 Broen over Brænde Å og vejen op mod Håre i 1948. Forrest Brende Mølle Elektricitetsværk. Bagerst Brænde Mølle, hvor møllehuset er ved at blive revet ned.

"Så, nu skal vi til det bøvl igen"

"Ja, ja. Men så kan vi da også heldigvis styrke os med en dram"

Sådan har mange vejfarende på landevejen mellem Assens og Middelfart gennem århundreder nok tænkt, når de ad den ujævne grus- og jordlandevej nåede frem til Brænde Å. Åens stejle skrænter var vanskelig passérbare under alle forhold, men selvfølgelig sværest, når regn og sne skabte mudder og glatte hjulspor. Landevejen drejede af fra sin lige linje ved landsbyen Hjorte og bøjede ned mod Brænde Mølle. Så gik det skråt ned over den 20 meter høje å-skrænt, ned til møllen. Her kunne åen passeres, inden det igen gik op ad en tilsvarende stejlt skrænt mod Håre og tilbage i retningen mod Middelfart.

Her ved Brænde Å, midt i trekanten mellem landsbyerne Håre, Hjorte og Tanderup lå der siden 1500-tallet en vandmølle og her passerede landevejen mellem Assens og Middelfart indtil omkring 1940 over åen. På Brænde Mølle kunne bønderne få korn malet til mel, få sig en dram og en snak med de øvrige møllegæster og de rastende vejfarende. Det må have været et centrum for udveksling af sladder og nyheder. De vejfarende forsvandt, da landevejen blev ført over Brænde Å på en høj vejdæmning omkring 1940. Og møllegæsterne forsvandt, da møllehuset blev revet ned i 1948.

Brænde Å er med en længde på 28 km Vestfyns længste Å. På en strækning her ved Håre Bjerge har åen et efter danske forhold stejlt fald. Over 9 km falder åen 40 meter. Det giver åen brus og fart. Vandenergi der kan udnyttes. Og en transportbarriere der må overvindes. Energien blev udnyttet helt siden 1500-tallet, mens barrieren først blev overvundet omkring 1940.

Et industrielt centrum - udvikling og afvikling

Området ved å-passagen blev til Tanderup Sogns industrielle centrum. Først og fremmest Brænde Mølle. Senere i slutningen af 1800-tallet Fælleslykke Mejeri. I 1912 kom Brende Mølle Elektricitetsværk til. Området blev til et helt lille industricentrum. Det førte nye indbyggere til sognet. Indbyggere der gav ændringer i den gamle sognekultur, den århundredgamle bondekultur. Møllersvende, mejerister, maskinarbejdere, maskinister, elektrikere, elværksarbejdere og ufaglærte. I sognet var der to købmænd i Håre. En brugsforening med forsamlingslokaler i Tanderup, senere et forsamlingshus. En cafe i Håre. Det gik godt. Sognet var i udvikling fra omkring 1900 til omkring 1950. Så satte afviklingen ind. Møllen blev nedlagt. Mejeriet blev nedlagt og til sidst blev eleværket nedlagt.

Nu er området mellem Assens-Middelfart landevejen langs Brænde Å frem til den gamle mølledam og broen over åen blevet til et dejligt naturområde, hvor man kan finde ro og naturoplevelser, men ingen arbejdspladser.

Fra venstre mod højre: Brænde Mølle, Brende Mølle Elektricitetsværk og nederst i højre hjørne lidt af Fælleslykke Mejeri. Gennem området og over Brænde Å snor sig Assens-Middelfartlandevejen. Jeg benytter de kendte stavemåder. Jeg ved ikke, hvorfor der veksles mellem stavemåderne Brænde og Brende.

Fælleslykke Mejeri. 1945-50

Fælleslykke Mejeri tegnet af Frode Lund 1953

Parti fra Håre 1910-50. Udsigten fra Håre over Brænde Å-dal mod Tanderup Kirke og Tanderup Skole til venstre.

Fisketrappen mellem nedlagte Brænde Mølle til venstre og nedlagte Brende Mølle Elektricitetsværk til højre. Bagerst den gamle mølledam med natursti frem til åens passage under Assens - Middelfart Landevejens vejdæmning . Billedet taget af undertegnede i 2017.

Ib Hansen 11. maj 2025