søndag den 9. marts 2014

Konkurrencestaten udmanøvrerer dannelsesbegrebet i folkeskolen

Konkurrencestaten er i færd med at udmanøvrere det særlige danske dannelsesbegreb i folkeskolen.

Det synes jeg er meget uheldigt læringsmæssigt og på sigt meget skadeligt i forhold til vores danske model for samfundsmæssig udvikling, demokrati og velfærd. 

Denne udmanøvrering af dannelsesbegrebet er ikke i overensstemmelse med den helt særlige danske tradition, der har præget udviklingen af folkeskolen, demokratiet og vores politiske kultur gennem mange generationer.

Konkurrencestaten kapper rødderne
Når politikerne så ensidigt fokuserer på udviklingen af en konkurrencestat og så drastisk kapper rødderne til de traditioner, der er unikt danske, så spiller de hasard med vores fremtid. Politikerne fra begge sider af det politiske spektrum er i disse år i færd med at kappe de rødder over, som skal give den fornødne indsigt, energi, vilje og folkelige medejerskab til den udvikling og omstilling, som det danske samfund nødvendigvis må gennemleve for at kunne leve op til nutidens og fremtidens udfordringer. 

Hvis vi som en lille nation blot tilpasser os og kopierer de modeller, som store nationer og magtfulde internationale økonomiske organisationer som OECD og EU lægger for dagen, så risikerer vi at miste det unikke, der har gjort, at vi som småstat hidtil har klaret os så flot. Økonomernes ensidige fokusering på det, der kan måles og vejes, og det der har en umiddelbar økonomisk nytteværdi, indsnævrer på en uheldig måde dannelses- og læringspotentialet. Et potentiale vi gennem to århundreder har været gode til at udnytte i Danmark, og som har skabt flotte resultater. I flæng kan jeg blot nævne: et af verdens lykkeligste folkeslag, et af verdens rigeste folkeslag, en af Europas stærkeste økonomier, et af verdens sikreste og tryggeste samfund, verdens bedste retssamfund, et folkeslag med stor vilje og evne til livslang læring med den omstillingsevne, det medfører. Danske elever der ligger i toppen, når det gælder glæde ved at gå i skole, danske elever ligger på eller over gennemsnittet i internationale undersøgelser, når det gælder kundskabs- og færdighedsmæssige resultater. Det er resultater, der påkræver sig anerkendelse og ikke nedvurdering og desavouering.

Det er vigtigt for et samfund som det danske at have de pædagogiske og samfundsmæssige rødder i orden. Jeg har derfor samlet nogle, hvad jeg vil kalde opbyggelige pædagogiske citater, som jeg personligt finder beskriver nogle væsentlige sider ved dansk pædagogik, undervisning, folkeskole og demokrati. Nogle væsentlige sider, som man skal passe på ikke at smide ud med badevandet. 

Opbyggelige pædagogiske citater
Skolen ”må (...) for det første ikke gøre oplysning eller sig selv men livets tarv til sit øjemed” (N.F.S.Grundtvig. 1838)

”Oplysning har jeg næppe så godt greb på, som jeg har på oplivelse. Jeg opliver først, og så oplyser jeg bagefter, eller i alt fald opliver og oplyser jeg på engang” (Kristen Kold. 1866)

”… et Folks kultur kan måles ved dets evne til at forandre og forbedre sine livsvilkår og krav; jo mere udviklingsdygtighed et folk rummer, desto højere er det kultiveret." (Vilhelm Rasmussen. 1899)

"Børnene ejer sig selv og skal vurderes som selvstændige individer med ret til kærlighed, tryghed og anerkendelse" (Peter Sabroe o. 1910)

"Lær (...) at værdsætte Flid og Arbejde, og vær overbevist om, at det kun er ved flittig Udøvelse af Kræfterne, at Mennesket naar til en lykkelig Tilværelse. Uvirksomhed og Dovenskab er menneskenes Fjender. Ved Flid og Arbejde kommer de enkelte frem, og hver enkelt er med til at skabe et Samfund, der kan yde en god Tilværelse baade under Arbejdet, og naar Livsaftenen melder sig". (Th. Stauning. 1939)


”Demokrati er derfor en livsform. Man tilegner sig den ved at leve den igennem sit privatliv - i forhold til familie, naboer og foreningsliv. Det bliver en tankegang - en holdning, der gennem hele livet udmøntes ved handling og gennemstrømmer samfundet". (Hal Kock. 1945)

”Den ondskab, der findes i verden stammer næsten altid fra uvidenhed, og den gode vilje kan afstedkomme lige så megen fortræd som den onde, dersom den ikke ved bedre besked. Menneskene er snarere gode end slette, og i virkeligheden er det slet ikke der, spørgsmålet ligger. Men de er mere eller mindre uvidende, og her er det man kan skelne mellem dyd og last, idet den mest fortvivlende last er den uvidenhed, der tror at vide alt, og som tager sig ret til at dræbe.” (Albert Camus. 1947)

”I skolen skal barnet modnes til senere at kunne opfylde sit medborgerlige ansvar” (Julius Bomholt. 1953)

"Skolens hovedopgave er at give eleverne del i den oplysning om deres tilværelse og den verden, der er givet med vor kulturoverlevering. Under skoleforløbet sker oplysning til at begynde med med fortælling for at ende med stillingtagen". (K. E. Løgstrup. 1981)

”I skal studere og lære, så I kan danne jer en egen mening om historien og alt andet, men man kan ikke danne meninger i en tom hjerne. Fyld hjernen, fyld hjernen. Den er jeres skatkammer og intet menneske i verden kan blande sig i den”. (Frank McCourts roman ”Angelas aske”. 1996)

"Den måde, hvorpå læreren præsenterer sig selv, vil være en faktor, som vil få stor indflydelse på læringskulturen. Den skal indeholde nogle komponenter, som sender nogle andre signaler. Hvordan læreren ”optræder”, kommer ind i rummet, betragter de unge, reagerer på forstyrrelser, det bliver i sig selv et spørgsmål om stil, med hvilken man viser faglighed, imødekommenhed og ro, træffer hurtige beslutninger, demonstrerer rutine og lejlighedsvis fascination." (Thomas Ziehe. 2001)

"...den grundholdning, som udtrykkes gennem anerkendelse, må være selve den kerne, som pædagogik er gjort af. I mødet med den anden må der være en anerkendelse, en respekt og en forståelse til stede." (Axel Honneth. 2004)

”Viden og kærlighed er den samme mentale aktivitet; for at forstå en ting må man elske den, for at elske en ting må man forstå den.” (Scharmer. 2006)

Refleksion og selvstændig stillingtagen
Citaterne er væsentlige for mig og giver efter min mening god anledning til at kunne reflektere over, hvordan vi som samfund også fremover løbende kan levendegøre og livliggøre et folkeligt demokrati, der afspejler og afspejles i folkeskolen. Det vigtige dannelsesbegreb er som nævnt efter min mening desværre i iveren efter at skabe en konkurrencestat ved at blive udmanøvreret i det danske uddannelsessystem. Dannelsesbegrebet må tilbage på dagsordenen. Selvfølgelig ikke på bekostning af kulturteknikkerne som læsning, stavning og regning, men disse fag er ikke mål i sig selv, men midler til at opnå kundskaber, færdigheder, dannelse og evne til at kunne påtage sig sit medborgerlige ansvar.

Citaterne er subjektivt valgt ud fra, hvad jeg gennem årene i min læsning er stødt på af spændende udsagn, der har gjort indtryk på mig og har været med til at danne mine personlige pædagogiske grundlæggende holdninger. 

Pædagogik er samfund, og samfund er pædagogik
Nogle citater vil man måske studse over, jeg kalder pædagogiske citater. De er valgt, fordi jeg som nævnt mener, at undervisning, pædagogik og opdragelse  ud over læring af nyttige kundskaber og færdigheder i form af de grundlæggende kulturteknikker også handler om dannelse, almendannelse og medborgerskabsduelighed. Borgerne må på et oplyst grundlag kunne leve og medvirke i et demokratisk samfund. Opdragelse, dannelse og uddannelse må være med til at sikre det enkelte menneske evnen til at være pilot i eget liv og til at kunne tage stilling til både egne og samfundsmæssige udfordringer.

Bekræftende og ikke-bekræftende udsagn
Folkeskolen skal selvfølgelig, som den altid har gjort, forandre sig i takt med, at samfundet forandrer sig, men det skal ske på en kontinuerlig og reflekterende måde. Måske er det ikke altid kun samfundet, der skal forandre folkeskolen. Men folkeskolen skal, når det er nødvendigt, medvirke til at skabe positive forandringer af samfundet og det enkelte menneskes vilkår og muligheder. Derfor må folkeskolens pædagogiske og demokratiske rødder ikke kappes over. Rødderne skal give den fornødne energi og det fornødne engagement til at gennemføre de fornødne forandringer.


Vi har alle en forpligtelse til at være åbne over for såvel bekræftende og som ikke bekræftende udsagn om folkeskolens og samfundets udviklingsretning. Det er farligt, hvis man alene via automatreflekser hager sig fast i de udsagn, der bekræfter den opfattelse, man på forhånd selv har. Man må også reflektere over de ikke-bekræftende udsagn, man møder på sin vej, og som måske kan skabe holdningsændringer hos en selv. Men man må have en ballast, der giver mulighed for at vurdere de ikke-bekræftende udsagn. De udvalgte citater har som nævnt haft betydning for min pædagogiske dannelse. Men valget af citater er absolut ikke et udtryk for, at jeg er enig i alt, hvad de pågældende citerede står for, men  som nævnt, er det vigtigt også at kunne reflektere over ikke-bekræftende udsagn.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar