Jeg ønsker familie, venner og bekendte
en Glædelig Jul samt et Godt Nytår
Her er læsernes top 5 over de mest læste fortællinger på min blog i 2025. Og dertil et par wildcards med fortællinger jeg selv holder meget af.
Jeg har i 2025 lagt 23 nye blogfortællinger på www.ih18.blogspot.com .
Ambitionen med mine fortællinger er stadig at kunne se det store i det små, og det små i det store. Finde forskelle, ligheder og sammenhænge på tværs af tid og sted. Lokalt, nationalt og internationalt. I år er det primært mine lokale fortællinger, der har fået flest hits og dermed indtager de øverste pladser på årets rangliste. Og så er der en bestemt fortælling, der åbenbart år efter år holder sin topplacering, i år er denne sociologiske fortælling nummer fire på ranglisten.
1. Nysgerrighed har været min drivkraft
Min levnedsbeskrivelse har fået flest hits og indtager dermed årets førsteplads. Fortællingen omhandler mit liv fra barndom, ungdom, uddannelse, familie, arbejdspladser og tillidshverv. Her er en lille smagsprøve:
"I år er det 50 år siden, jeg blev færdig som lærer, og 50 år siden jeg fik mit første job i folkeskolen. 50 året for min debut i uddannelsens og dannelsens tjeneste fik mig til at se tilbage.
Her er et uddrag fra min fortælling:
Hold da op, hvor har jeg oplevet meget i min levetid. Mest glædelige ting, men også sørgelige ting. Sådan er livet, men jeg prøver at holde fast i de glædelige ting. Jeg fik lyst til at lave en levnedsbeskrivelse over mit liv. Den følger her..." Fortællingen forsætter her: https://ih18.blogspot.com/2025/08/nysgerrighed-har-drevet-vrket.html
2. En kæmpe i skoven
 |
| Kristian Levinsen, Husby |
Andenpladsen indtages af en fortælling om en meget spændende person, der i min barndom af og til kom i vores hjem for at drøfte politik, fagforening og dagens nyt med min far. Vi langørede drenge syntes Kristian Levinsen var spændende at lytte til. Her er starten på min fortælling om Kristian Levinsen
"Kristian Levinsen. Billedet af ham som 72-årig fortæller sin egen historie om en mand, der har haft et arbejdsomt og hårdt liv som skovarbejder i de mægtige Wedellsborgskove. En læsende, samfundsinteresseret og samfundsengageret arbejdsmand. Han levede hele sit liv i skyggen af Wedellsborgskovene. Han vidste, hvad han gik ind til, da han blev skovarbejder. Hans far var også skovarbejder på Wedellsborg. Begge generationer boede i Gammelhuse på Wedellsborgvej.
Han var en vidende skovarbejder med gode iagttagelses- og fortælleevner. En mand det var givtigt at have besøg af. Kristian Levinsen var et navn og en person, der stod respekt om i mit barndomshjem på Skræppedalsvej i Husby. Som dreng var det spændende at sidde med ved køkkenbordet, når han og far udvekslede fortællinger fra blandt andet deres arbejdsliv,..."
Fortællingen fortsætter her:
3. Greven køber jord
 |
| Wedellsborg Slot mellem grønne skov og tæt på det blå Lillebælt |
Årets tredjeplads er opnået af fortællingen om greven på Wedellsborg, der igen massivt opkøber jord på Vestfyn. Det er en fortælling, der sætter flere ting i perspektiv. Historisk er det interessant, at vi ikke skal mere end omkring 100 år tilbage, hvor Folketinget besluttede, at godserne skulle afvikle deres fæstejord, så fæstebønderne kunne blive selvejende gårdejere. Og aktuelt ser vi nu udenlandske firmaer - herunder især tyske - foretage massive opkøb af landbrugsjord specielt i Syd- og Sønderjylland. På Vestfyn er det så greven på Wedellsborg, der gør storindkøb. Her lidt fra begyndelsen af fortællingen om grev Bendt Wedells aktuelle jordindkøb:
"Bønderne skal selv eje deres jord. Det blev besluttet i forbindelse med demokratiseringen af det danske samfund som følge af vedtagelsen af Grundloven i 1849.
Herregårdene fik en rimelig frist til at afvikle fæste- og lensvæsenet. Processen skulle være tilendebragt senest i 1919. Wedellsborg var en af de sidste herregårde i Danmark til at gennemføre salget af fæstegårde og gøre fæstebønderne til selvejerbønder."
Læs videre her:
4. Når samfundet marginaliserer og stigmatiserer
| Goffmanns meget læseværdige bog "Stigma". Sociologi når det er mest vedkommende. |
Årets overraskelse. Dette års nummer fire var nummer et sidste år. Det er en tekst, jeg skrev helt tilbage i december 2017. Den har været blandt årets top 5 flere gange siden. Dejligt med fortsat interesse for et så væsenligt og desværre stadig aktuelt sociologisk emne. Det er en fortælling om de mekanismer, der går i gang, når et samfund sætter sort stempel på bestemte mennesker eller grupper og holder dem ude af fællesskaberne. Skaber vi selv kriminelle, terrorister, ekstremister og afvigere i kraft af vores fordomme, nedvurderinger og negligeringer af bestemte mennesker og grupper med anderledes udseende, andre livsvilkår, anden kultur eller andre holdninger end flertallets?
Her er et uddrag fra min fortælling:
"...Når enkeltpersoner eller grupper hele tiden får at vide, at de ikke er ønskede i et fælleskab eller skubbes ud af fællesskabet, kalder vi det, at de marginaliseres.
Noget tyder på, at marginalisering kan medføre stigmatisering med heraf følgende dårlige sociale og psykiske betingelser. Marginalisering og efterfølgende stigmatisering skaber ”ondt i livet” i form af indadvendthed og depressive symptomer. Dårlige sociale og psykiske betingelser fremmer afmagtshandlinger som for eksempel vold.
For at få en dybere forståelse for og indsigt i virkningerne af stigmatisering har jeg set på den amerikansk-canadiske sociolog Erving Goffmans teorier herom. Begrebet stigma anvendes til at betegne en miskrediterende egenskab ved en person. Det er ikke personens egenskab i sig selv, der er stigmatiserende, men egenskaben i samspillet med andre menneskers fordomsfulde klassificering af mennesker..." Læs videre her: https://ih18.blogspot.com/2017/12/nar-samfundet-marginaliserer-og.html
Når jeg læser Goffmans teoretiske synspunkter, kommer jeg altid til at tænke på Morten Nielsens digt "Skæbne", om hvordan mobning, marginalisering og stigmatisering kan omforme et menneske. Derfor dette digt som jeg ikke tidligere har publiceret på min blog. Så der er noget nyt i årets jule- og nytårshilsen.
Skæbne
Af Morten Nielsen (1922-1944), udgivet i 1945.
"Hurtigt lyse Stemmer der hvirvlede ud i det blaa...
du var ulykkelig, Tykke, men det ku' vi ikke forstaa.
Svedig og fed og dum ... Helvede satte paa Spring
og væltede dig og Cyklen. Vi stod og lo omkring.
Du sad paa den forreste Bænk ... græd ikke, nej, glo, glo,!
naar en bange og vittig Vikar spørger om to og to.
Vikarer i første Mellem frelste en tynd Disciplin
ved at vende det hele mod dig, der forsvarsløst blev til Grin.
Og da det omsider blev Foraar for os, der var femten Aar,
og Træerne stod og lyste over Pigernes bløde Haar
og du kom, forsigtigt, alvorligt, - da skete det værste af alt:
at den, der lo højest af os, var hende det hele gjaldt.
Nu ta'r du Hævn! Nu gaar du med Skraarem og Støvler paa,
du løfter en Arm og det skinner i øjnenes blege blaa.
For Had og Haan og Trusler, det kan et Menneske ta'-
men ikke det, nej aldrig: Det og grines a' ...
Nu er du noget, Tykke! Mand og Partikammerat.
Og hvis vi en Dag skal til Muren, saa er din Haand parat.
Parat til at smadre et Knojern ind i min Mund, naar du slaar,
for nu vil du dræbe, Tykke, alle de onde Aar."
5. Oprør og kærlighed bag læreransættelse i Husby
Nummer fem på årets top-5 liste er en skelsættende lokalhistorisk begivenhed i Husby i 1922. Lokalhistorisk, javel. Men samtidig sætter fortællingen i relief, hvad der sker, når beslutningstagerne - i dette tilfælde Husby Sogneråd - er ude af trit med dem beslutningerne påvirker. Her er starten på fortællingen:
"Det var en oprørsk lærers beslutninger, der i 1922 medvirkede til, at lærer Hans Viggo Andersen, Odense blev ansat ved Husby Skole.
Lidet kunne man dengang ane, at beslutningen om ansættelse af ham gennem generationer ville få konsekvenser for børn og unge skolegang i Husby. Ja, og for sognets kirkeliv. Lærer Andersen (født i Odense 1896) forblev som lærer, førstelærer og kirkesanger i Husby i mere end 40 år.
Men hvad var det for et oprør, der satte gang i denne proces?" Læs mere ved brug af følgende link:
Og så til mine wildcards. De omhandler begge den ikke særlige behagelige situation, vi aktuelt i Europa og verden befinder os i. En situation vi ikke bør lukke øjne og ører for. Derfor har jeg valgt netop disse wildcards.
Wildcard 1: Mussolini - kan vi lære af ham?
 |
| Demagogen Mussolini for fuld udblæsning |
Var der en Hitler så op til, var det italienske Mussolini, Il Duce.
Mussolini blev diktator som følge af en proces, hvor han ved brug af populistiske synspunkter, overtalende talegaver og rå magt fik den italienske befolkning i sin hule hånd. Han skabte fælles fjendebilleder, fremsatte racistiske synspunkter og manipulerede demagogisk med en betaget befolkning. En befolkning, der var betaget, indtil krigslykken vendte, og Sicilien og den italienske halvø blev skueplads for en blodig krig. Her er et uddrag fra min fortælling om en historisk epoke, jeg håber, vi kan lære af:
" Hitler har taget magten i vores historiske bevidsthed. Hans krigsgalskab. Hans racegalskab. Hans fjendebilleder. Men vi må huske på en anden gal mand, der ønskede at skabe et stort imperium og gøre sit land stort igen. Den italienske lærer og journalist Benito Mussolini. Det var ham, der i 1921 stiftede det fascistiske parti. Nedbrød Italiens demokratiske samfundssystem ved brug af lige dele populistiske taler, statsterror og målrettet propaganda. Fik italienerne til at drømme om et nyt romerrige gennem overfald på og erobring af det nuværende Etiopien, støttede fascistiske Franco i Den Spanske Borgerkrig og overfaldt Albanien."
Læs mere her:
Wildcard 2: Verden igen i våbenkapløb
Resultatet af nutidens despoters manipuleringer med brede dele af deres befolkninger, krigsgalskab og fremme af ekstrem økonomisk ulighed er desværre, at vi igen er landet i et grotesk våbenkapløb. Et våbenkapløb der trækker penge ud af samfundene. Penge der ellers kunne være brugt til forbedring af livsvilkårene for almindelige mennesker og fremme af befolkningernes uddannelses- og oplysningsniveau. Her er et uddrag, der tager udgangspunkt i Dire Straits sang "Brothers in Arms":
" Alle krigsveteraner får i mere eller mindre grad ar på krop og sjæl og flygter som sangen beskriver i overført forstand op i bjergene. Krig og angsten for krig æder sjæle op, uanset om man er deltager eller tilskuer. Men vi kan ikke lukke øjne og ører for nutidens fare for storkrig og for de inhumane krige i Ukraine, Gaza og mange andre steder.
Os fra 1968’ er generationen husker protesterne mod krigen i Vietnam, fredsbevægelserne mod den vanvittige oprustning under den kolde krig, alt imens millioner af børn i verden sultede, og der manglede penge til uddannelse og velfærd. "
Læs mere:
Uden for nummer
 |
| Mindestenen i Emtekær for den den 22.5.1944 faldne engelske krigsflyver |
Den 22. maj 2025 havde jeg den glæde at være inviteret til at holde årets tale ved mindestenen for faldne krigsflyvere i Emtekær på min barn- og ungdomsegn. I den tale knyttede jeg forbindelse mellem den aktuelle sikkerhedssituation, vi netop nu står i og processen bag opkomsten af Mussolini og Hitler for omkring 100 år siden. En proces vi kan se tilsvarende elementer af i vores tid. Talen har derfor sammenhæng med de to ovennævnte wildcards, derfor her et link til talen:
Ib Hansen, 18.12.2025
