Med
Ildefonso Falcones romaner om det historiske Barcelona i baghovedet oplevede vi
i juli 2018 Barcelona. Byens mangfoldige
arkitektur, de historiske steder, parkerne, de herlige bynære hvide
sandstrande, det altid nærværende blå hav, tapasbarerne og meget mere.
Barcelona har meget andet og mere at byde på end lige fodbold.
Skibsværftet og Santa
Maria del Mar,"Havets katedral". Disse middelalderlige bygninger
indgår i Ildefonso Falcones spændende romaner om Barcelonas historie.
Bygningerne er der endnu.
Vi gik der, hvor bærerne og skibsværftsarbejderne fra "Havets
katedral" og "Jordens arvinger" har levet, slidt og slæbt.
Stenbærerne har fået deres billede sat op på porten ind til Santa Maria del
Mar, som selvfølgelig også blev besøgt.
Vi dykkede endnu længere
tilbage i byens historie og gik rundt i det underjordiske museum, Museu
d´Historia de la Ciutat med resterne af bygninger, mure og søjler fra byens
romerske fortid. Museet ligger på pladsen Placa del Rei, hvor også det gamle
kongepalads ligger. Da vi var kommet op fra de underjordiske romerske ruiner i
kælderetagen, gik vi fra museets udgang ned ad de trapper, hvor kongeparret
Fernando og Isabel i 1493 modtog Colombus, da han vendte hjem efter sin første
opdagelsesrejse. I sin søgen efter søvejen til Indien ”faldt” han i stedet over
Amerika. Den kæmpemæssige søjle med stuen af Columbus står over for det
maritime museum på pladsen, hvor Ramblaen ender nede ved havnen.
Barcelonas noget oversete
middelalderlige katedral Seu blev også besøgt. Den smukke stilsikre gotiske
katedral er kommet lidt i klemme i forhold til Gaudis bombastiske ”hobbitarkitektur”,
som for eksempel kan ses i den turistoverfyldte Sagrada Familia. Gaudís
forskellige anlæg har vi tidligere besøgt, så dem kunne vi denne gang roligt
springe over og koncentrere os om alt det andet arkitektur, byen byder på,
herunder UNESCO-verdensarven i 1900-tallets katalonske art-noveau arkitektur i
Hospital Sant Pau og i koncerthuset Palau Musica, begge bygget ud fra den
grundforudsætning, at smuk arkitektur virker helende på mennesker: http://whc.unesco.org/en/list/804
Det var spændende ved brug
af metro, kabelbane, bus, svævebane og ikke mindst gåben på Montjuic at opleve
udsigterne, historien, parkerne, kastellet, de olympiske anlæg og det
fantastiske vandkunstanlæg mellem Kataloniens Kunstmuseum og Placa d'Espanya.
Fra kabelbanens
endestation på Montjuïc tog vi en bybus hen til Castell Montjuïc. Et par dage
før havde vi været med svævebanen fra Montjuïc hen over Barcelonas havn. Den
dag fik vi ikke gået meget rundt på Montjuïc. Det rådede vi så bod på.
Kastellet var godt nok et
interessant sted at besøge. Et sted med 360 graders udsigt over Middelhavet og
Barcelona. Mens vi gik rundt på kastellet, kunne vi udover at nyde de
historiske omgivelser og den flotte udsigt også tænke på det arbejde, der
gennem tiderne er gjort for at fastlægge jordens størrelse og form.
Fæstningstårnet på Castell
Montjuïc har nemlig spillet en særlig rolle i dette arbejde. Den franske
astronom Mechain målte i 1793 ved hjælp af triangulering afstanden på
meridianbuen fra Dunkirk til Castell Montjuïc. Afstanden på buestykket blev
brugt i arbejdet med at definere længden af en meter, da politikerne under Den
Store Franske Revolution indførte metersystemet. En meter blev defineret som en
timilliontedel af afstanden mellem Ækvator og Nordpolen. Normalmeteren er
fortsat gældende.
En anden del af arbejdet
med at finde ud af jordens størrelse og form var at beregne jordens
“fladtrykthed”, jorden er som bekendt ikke en kugle.
Inspireret af dagens
omgivelser faldt mine tanker på det mindesmærke, der står i Hammerfest i
Nordnorge. Det minder om den russiske astronom Struve, der brugte årene fra
1816 til 1855 på ved hjælp af triangulering at måle afstanden langs en
meridianbue fra Ukraine til Nordnorge. Hans resultater blev brugt til at
fastlægge Jordens form. Struves meridianbue går gennem flere europæiske lande
og er for nogle år siden godkendt som UNESCO verdensarv.
Godt, at nogen gennem
tiderne har gjort en indsats for at finde ud af, hvad der er op ned og ikke
bare har slået sig til tåls med løse meninger og overtro. Meninger er gode at
have, men meninger baseret på viden er endnu bedre. Det er værd at erindre om,
også i vore dage.
Efter besøget på kastellet
gik den efterfølgende vandretur ned ad Montjuïcbjerget gennem pinjeskove og
parker, forbi de olympiske anlæg og ned ad de mange trapper til terrassen ved
Kataloniens Kunstmuseum, hvorfra der er en formidabel udsigt over det kæmpestore
vandkunstanlæg ned mod Placa d´Espanya.
Her er en lille
stemningsvideo fra vandkunstanlægget. 36 sekunders indtryk. Kun med reallyd.
Guitar og vand: https://www.facebook.com/ib.hansen.33671/videos/1076783472477626/
Turen ad de stejle trapper
fra terrassen ved Kataloniens Kunstmuseum ned til Font Magica ved Plaça
d’Espanya med tvillingetårnene fra Verdensudstillingen 1929 gav - efter
gademusikantens fine guitarlyd på terrassen - god lejlighed til at nyde den
magiske brusende lyd af faldende vand fra det store vandkunstanlæg, der som
nævnt strækker sig mellem de to punkter.
På Plaça d’Espanya ligger
den runde berømte tidligere tyrefægterarena, Las Arenas. Katalansk lov forbød
for efterhånden en del år siden tyrefægtning. Arenaen smed derfor i 2011 sin
gamle ham og sprang efter en årelang renoveringsproces ud som et nyt fancy
shoppingcenter tilsat kulturtilbud.
Når mørket falder på, kan
man opleve Font Magicas storslåede lys-, musik- og vandshow. Vi så det ikke,
men kan fornemme det lidt på You Tube: https://www.youtube.com/watch?v=DyVPrNHacqo
Når man bruger offentlige
transportmidler møder man de lokale og kan rigtig følge med i byens
transformering. Hele kvarterer rives ned og nye bygninger opføres. Denne proces
kunne vi opleve lige uden for hoteldøren og når vi kørte med bus eller sporvogn
ind til bycentrum. Til den ene side for hotellet de store nye bygninger med
kontorer, lejligheder, indkøbscentre, designmuseum, uddannelsesinstitutioner og
meget andet. Til den anden side de gamle værksteder, fabrikker, lokale barer
og småbutikker med tilhørende nedslidte
boligområder. Noget er man i gang med at rykke ned. Noget forandres til andre
funktioner. Det oplevede vi en aften på en spændende lille restaurant
beliggende i det gamle kvarter.
Og Barcelones strande.
Strandene kan nås med sporvogn og er rene og velordnede. De er i sig selv hele
rejsen værd. Vi brugte to dage på stranden og benyttede tiden til ud over
badning og solslikning at reflektere over de mange historiske og kulturelle
oplevelser inklusive de spændende restauranter og caféer, vi også besøgte.
Endelig blev der da også tid til lidt shopping. Jo, jeg var også med der. Mine
personlige indkøb var nu hurtigt overstået. En kuglepen i Barcelona F.C.´s
fanshop.
Vi boede på et dejlig
hotel, lidt uden for bycentrum, men tæt på et trafikknudepunkt for busser,
jernbane og sporvogne. Aftenerne på hotellets tag ved poolen var enestående.
Fin oplevelse at se Sagrada Familia i solnedgangens afdæmpede lys.
Barcelona er nok en rejse –
eller flere - værd. Der er masser af oplevelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar