Folkeskolen på kanten - på vej mod opdeling i almue- og borgerskoler?

 Skal folkeskolen igen opdeles i almueskoler og borgerskoler?

I 1814 lovene omtales skolerne som "almueskoler" eller "borgerskoler".  Helt frem til vedtagelsen af folkeskoleloven i 1958 var skolerne opdelt efter, om de var landsbyordnede eller købstadsordnede. Ved vedtagelsen af folkeskoleloven i 1958 var der politisk enighed om, at det ikke længere var hensigtsmæssigt med så store forskelle på skolerne ud fra geografi, kultur og økonomi.

Selve begrebet "folkeskolen" kommer for første gang i anvendelse i skolelovene 1894 og 1899 og afspejler det forandrede syn på den almindelige befolkning, som 1800-tallets nationale tænkning havde ført med sig.

Mens almue- og borgerbegrebet peger tilbage på enevældens stærkt opdelte standssamfund, peger begrebet folkeskole på, at folket opfattes som en udelt størrelse. Folkeskolen er, som det fremgår af Salmonsens Leksikon fra 1914, en børneskole "med det Formaal at meddele de elementære Kundskaber og Færdigheder, ethvert Menneske behøver som Medlem af et Kulturfolk".

I dag er folkeskolen grundfæstet i  Grundlovens § 76: "Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen".

Denne enkle sætning er bemærkelsesværdig på flere måder. Der tales om "fri undervisning". Her er "fri" i betydningen gratis. Og så tales der om "folkeskolen". Ikke om "folkeskolerne".

I den gældende folkeskolelovs § 2 omtales det, at "Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen". Her tales igen om "folkeskolen" og ikke om "folkeskolerne".

Det har været en lang kamp at nå fra 1814 skolelovenes opdeling i almue- og borgerskole til nutidens folkeskolebegreb.

Vi skal glæde os over det samfundsmæssige fællesskab, folkeskolen er et udtryk for. Med tænksomhed skal vi bakke op om, understøtte og med varsomhed beskytte tanken om folkeskolen. Vi må ikke i et historisk set kort øjebliks frustration og kamptummel smide en tanke væk, der i bund og grund for den enkelte og for det samfundsmæssige fællesskab stadig er rigtig. Folkeskolen har været med til at gøre os til en af verdens rigeste, lykkeligste, mest demokratiske, mest retssikre, mindst korrupte og mest retfærdige samfund.

Der er mere end nok, der opdeler og splitter befolkningen.  Min opfordring er, at vi fortsat bør værne om folkeskolen, men den må tilbage på sporet. Det betyder, at nogen må sluge nogle alvorlige kameler i forhold til tidligere beslutninger.

Røgslør, tåge, flimmer og nye luftigheder på tværs af blokke, partier og organisationer værner ikke om folkeskoletanken.  Det er vel værd at sluge kameler, når det gælder at sikre et samfundsmæssigt fællesskab, der udtrykker mere end 200 års bestræbelser?

Mine artikler om folkeskole, uddannelse og dannelse: http://ih18.blogspot.com/2018/09/mine-artikler-i-2018-om-folkeskole.html