fredag den 13. marts 2020

Cykler og æsler


Der sker meget med ejendommen på hjørnet af Skræppedalsvej og Eskørgyden, men æslet står stadig i indkørslen. Marts 2020
Ejendommens udlænger er nedrevet og grunden planeret. Marts 2020
Ejendommen på hjørnet af Eskørgyden og Skræppedalsvej på en mørk efterårsdag 2018. Udlængerne med stald og lade er her på dette tidspunkt stadig.     

På grænsen mellem Eskør og Husby bylav ligger et gammelt husmandssted med en spændende historie. Nu sker der en masse med denne ejendom beliggende på hjørnet af Skræppedalsvej og Eskørgyden. Der forandres og rives ned. Historiens store drivhjul drejer.

Foran ejendommen har der i mange år stået et lille æsel lavet i beton. Hvorfor nu det?

Bag æslet gennem sig en interessant familie-, erhvervs- og lokalhistorie. Lad os starte med Søren Laurits Sørensen. Han blev i daglig tale kaldt SL. Hans kone hed Anne Johanne. SL og Anne Johanne blev gift i Husby Kirke i 1912. De drev i nogle år en handelsforretning i Ejby. Mens de boede i Ejby blev sønnen Kaj født. Det var i marts 1914.

Familien Sørensen valgte dog snart at flytte fra Ejby. De slog sig ned i ejendommen på hjørnet af nuværende Skræppedalsvej og Eskørgyden. Her ernærede de sig ved husmandsbrug og ved cykelforretning. SL fortsatte med at handle med maskiner og slog sig på frugtavl.

Der var for øvrigt stor lokal konkurrence på cykelforretningsområdet. I 1919 var der i Husby Sogn bare langs vejen fra Husby mod Ejby tre cykelsmede. Niels E. Hindsgaul over for smeden i Husby, S.L. Sørensen ved krydset Eskørgyden-Skræppedalsvej og smeden på Hygind Mark ved Sibirien. Og de tjente penge alle tre.

 
 

 

Det fremgår af Husby Kommunes skatteliste for 1919, at cykelhandlereren i Husby betalte 38 kroner i skat, cykelhandleren i Eskør 35 kroner og smeden i Hygind 18 kroner. 
Grusvejen mellem Husby og Ejby. 1920-30

Cyklen var i starten af 1900-tallet et vigtigt transportmiddel. Sognevejene var dengang belagt med grus og skærver. En belægning der gav et stort behov for reparationer af cykler, blandt andet med nye dæk og slanger. Deraf de mange cykelforretninger og cykelsmede. I min drengetid i 1960´erne var det smed Kühne i Husby, der reparerede vores cykler. Vi var altid lidt beklemte ved at komme hos ham. En åben ildsprudende esse, en sort sodsværtet smed og en tilsvarende hjælper. Og smeden kunne mere end sit fadervor. Holdt da op, hvor han kunne bande og svovle, når han i vrimlen af værktøj og andet habengut ikke lige kunne finde det dækjern eller den svensknøgle, han skulle bruge til reparationen af vores cykel. Men det er en anden historie. Tilbage til SL i krydset ved Eskørgyden.

Som det var sædvane i Husby helt op i min skoletid fik Søren Laurits og Anne Johannes søn Kaj et tilnavn. Der var på den tid ikke gadenavne eller husnumre. Så det var med at kunne stedfæste en person nærmere end bare ud fra fornavn og efternavn. Kaj kom selvfølgelig til at hedde Kaj SL efter faderen Søren Laurits. Kaj SL overtog ejendommen efter forældrene og blev gift med Nanny Eleonora. Jeg husker ikke Nanny, men kun Kaj SL.

Et lille husmandsbrug var ikke nok til at give et udkomme for en familie. Cykelforretningen var tiden løbet fra, men der var andre muligheder. Udover husmandsbruget drev Kaj frugtavl. Der var frugtplantage mellem Kajs ejendom og Holehuset, den stråtækte ejendom, der ligger og vipper på toppen af den nordlige del af Skræppedalsbakken, gemt bag et tæt buskads. I min drengetid boede enken Kirstine Holehus i denne ejendom.

Udover arbejdet med husmandsbrug og frugtavl kørte Kaj SL mælk til Fælleslykke Mejeri ved Brænde Mølle mellem Håre og Tanderup. Når han kom forbi vores hjem på Skræppedalsvej om morgenen, tog han en lille mælkespand med, som mor havde sat ud til vejen med de fornødne mønter pakket i et stykke papir. Senere på dagen afleverede han så spanden med konsummælk. Vi var derfor helt fra små vant til at drikke dejlig kølig og behandlet mejerimælk. Det var nogen gange et problem, når vi var på ferie eller besøg hos familie med landbrug. Havregryn med friskmalket varm fed gul jersey-råmælk var det simpelthen umuligt for os at få ned.

Min broder Leif og jeg hjalp Kaj SL. med at tærske om vinteren. Han havde et lille husmandstærskeværk, som det Frank Erichsen bruger i TV-programmet "Bonderøven". Vi stod oppe på stænget på loftet over laden og smed negene ned til Kaj, der skar dem op og lagde dem i tærskeværket. Stænget var blot nogle lange rafter lagt over ladens bjælker. Når vi stod der og forkede neg ned, stak vi af og til forken ned i musereder fyldt med små lyserøde museunger. Det syntes vi ikke var særlig lækkert, men gårdhunden og kattene, der sprang rundt om os, syntes om det og fik hurtigt gjort kål på sådanne lækkerbiskener.

Efter Kaj S. L. har Herdis og Jørgen Rasmussen med sønnen Lars boet i ejendommen på hjørnet i mange år.

Jørgen Rasmussen har i debatbogen fra 1990 "Lidenskab og smålighed" lavet en meget fin artikel om Husby i gamle dage, "Træk af Husby Kirkes og Sogns historie" . Herdis var i mange år leder af dagplejen i Nørre Åby Kommune, så hendes navn stødte jeg på mange gange i min tid som forvaltningschef 1995-96 i Enhedsforvaltningen i Nørre Åby Kommune, selv om hun var gået på pension nogle år før min ansættelse. Jørgen Rasmussen holdt på hobbyplan et par æsler og  lavede på et tidspunkt i beton et æsel og stillede det op i indkørslen ind til ejendommen. Her kommer så svaret på det i indledningen rejste spørgsmål.

Hvorfor opstille et æsel i indkørslen? Æslet passer meget godt med, at ejendommen tidligere var ejet af Kaj S.L., "Kaj Æsel".

2 kommentarer:

  1. Hehe, jeg havde gættet sammenhængen mellem æslet og initialerne :-)
    Hvor har du mange erindringer. Jeg burde i princippet have lige så mange, men det har jeg ikke - gad vide om jeg har tilbragt hele min barndom med bind for øjnene?
    Jeg husker dog en cykelsmed helt lig din - vi var lidt bange for ham, men han var vist god nok.

    SvarSlet
  2. Jeg oplever, at når jeg tager fat i at skrive om en erindring, så udløser det mange flere.

    SvarSlet