 |
| De røde valmuer symboliserer respekt, ære og håb om fred. Det skyldes, at valmuen vokser vildt på Første Verdenskrigs blodige slagmarker i Flandern i Belgien. Valmuen har siden Første Verdenskrig symboliseret krigens mange ofre. |
Jeg er ikke et særligt religiøst menneske, men vil nok betegne mig som agnostiker. Alligevel vil jeg starte denne sangfortælling om mine bristede drømme med et bibelcitat. Et citat fra Ezekiels bog, kapitel 12, vers 1-2:
Bob Dylan er blandt andet inspireret af den franske forfatter og filosof Albert Camus.
Nordahl Grieg
Nordahl Grieg havde sit udgangspunkt i pacifismen, men efter sine erfaringer som krigskorrespondent under den spanske borgerkrig 1936-1939 blev han klar over, at man måtte kæmpe aktivt mod ondskaben – ånd var ikke nok. Og da Norge blev besat af tyskerne 9. april 1940, meldte han sig straks til de norske styrker. Fra Nordnorge kom han med skib til England, hvor han blev uddannet som officer. Den 2. december 1943 kom han som krigskorrespondent med et britisk bombefly på togt til Berlin og omkom, da flyet blev skudt ned.
Scorpions
"Herrens ord kom til mig. Menneske, du bor i et genstridigt folk. De har øjne til at se med, men ser ikke. De har ører til at høre med, men hører ikke, for de er et genstridigt folk."
Omvæltning og dannelse
Jeg er en 1968´er. Gik i gymnasiet fra 1968 til 1971. Så filmen fra Woodstockfestivalen 1969 samme år i Dagmarbiografen i København. Deltog i Det Nye Samfunds Thylejr i 1970 og den første Roskildefestival i 1971. Det var år, hvor ungdommen drømte om et opgør med de gale mekanismer, der tidligere har ført og stadig fører menneskeheden ud i ødelæggende krige, rygende uretfærdighed og uforståelige fordomme og stigmatisering af mennesker, der er anderledes eller tænker anderledes end en selv.
Vi fulgte levende med i Vietnamkrigen, Seksdageskrigen, foråret i Prag og kampen mod apartheid i Sydafrika. Erich Remarques "Intet nyt fra Vestfronten" om Første Verdenskrigs bestialitet var og er en af mine yndlingsbøger. Og Albert Camus "Pesten" der handler om, hvad der sker med mennesker i en situation, hvor friheden tages fra dem. Romanen foregår i den gamle franske koloni Algeriet, men er skrevet med inspiration i den tyske besættelse af Frankrig. På en af de sidste sider i romanen beskriver Camus tydeligt, hvordan det var at leve besættelsens og krigens gru, og hvad det gør ved mennesket: "...at vi nogensinde havde oplevet denne afsindige verden, hvor det var lige så almindeligt at slå et menneske ihjel som at slå en flue ihjel, dette velordnede barbari, denne beregnende afsindighed..."
Det var også Albert Camus, der engang udtalte disse vise ord: "Et menneske uden etik er som et vildt dyr tabt for denne verden". Hvor har vi dog mange vilde-dyrs mennesker i verden. Da jeg blev lærer, var det blandt andet fordi, jeg troede på, at oplysning, uddannelse og dannelse var svaret på udfordringen med manglende viden og etik. Det tror jeg stadig på, men de politiske beslutninger nu til dags i forhold til uddannelsesverdenen reducerer uddannelse til noget brugsnyttigt og nedprioriterer oplysning og dannelse. Det er det, vi nu ser resultaterne af, ikke bare i Danmark men i hele verden. I den vestlige verden er det den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, der i høj grad har præget rammerne for medlemslandenes uddannelsespolitik. Men det betyder, at vi mangler øjne, der ser, og ører der lytter. Disse samfundsmæssige udfordringer gjorde mig også politisk aktiv.
Vores drømme var ikke alene, at krig og uretfærdighed måtte høre op. Den Kolde Krigs skarpe konfrontatoriske fronter måtte ophøre. Vi drømte om at bekæmpe miljøforurening, bevare naturen på naturens egne præmisser og skabe lige og gode livs- og bomuligheder for alle mennesker.
EU-valget blev dråben
Resultatet af EU-valget var den sidste dråbe, der fik mit bæger fyldt med bristede drømme til at flyde over. Valget blev generelt et europæisk kæmpeskred i retning af partier, der ikke vil hjælpe Ukraine mod den russiske aggression og ikke vil gøre noget ved klimatruslen og ødelæggelsen af naturen. Samtidig har vi i Danmark oplevet et forår, hvor vi Danmark må konstatere, at vores indre farvande er ved at blive kvalt af alger, det såkaldte "fedtemøg". "Fedtemøg" er et resultat af udvaskning og udledning af nærings- og giftstoffer og generelt manglende respekt for naturens fine balancer. Der er ikke noget nyt i denne situation. Problemet har ligesom klimaforværringen været kendt i mange årtier, men uden at der er blevet gjort noget ved det. Da jeg var ung blev dem, der gik op i den slags ting kaldt for "miljøaber." Nu bliver de af nogle af de folkevalgte kaldt "klimatosser."
I dele af Tyskland står det højreradikale parti AfD til at få op mod en tredjedel af stemmerne. I USA ser det ud til, at Trump igen kan blive præsident. Den krigsgale præsident Putin fra Rusland og Nordkoreas Kim il-Jung har indgået en alliance, der truer verdensfreden. Kinas Xi Jinping rasler med sablerne i Det Østkinesiske Hav og Det Sydkinesiske Hav. Alt dette til trods var de mest markante indslag i valgkampdebatten op til EU-valget i Danmark diskussion om plasticlåg på drikkevarer. Og regeringen i Danmark giver igen og igen skattelettelser til nogle af samfundets rigeste, mens pensionister og mennesker udenfor arbejdsmarkedet ikke får eller får meget lidt i forhold til de mere økonomisk velfunderede. Personligt og som samfund står vi i dilemmaet mellem ønsket om at leve i fred og ønsket om at leve i frihed og uafhængighed. De seneste år har vist os, at vi er nødt til at kunne forsvare os og stå sammen i EU og NATO.
Men lad os tage fat på nogle af de sange, jeg primært fra Højskolesangbogen har valgt til illustrere, hvad mange i min generation var optaget af i vores ungdom.
"We skal overcome"- Nr. 551 i Højskolesangbogen
 |
| Joan Baez |
Alle de ovenfor nævnte ting fik mig til at vende tilbage til min ungdomsmusik for endnu engang at lytte til de advarsler, populærmusikken dengang kom frem med. Nogle af datidens sange er heldigvis nu optaget i den nyeste udgave af Højskolesangbogen.
Den første sang, jeg vil nævne, er "We shall overcome", nummer 551 i Højskolesangbogen. Den er indspillet af blandt andre Joan Baez i 1963 og Pete Seeger i 1967, men stammer helt tilbage fra 1903, hvor metodistpræsten Albert Findley sammenskrev forskellige versioner af sangen.
"We skal overcome" er en protest mod overmagt og uretfærdighed. Den udtrykker håb om, at de uretfærdigt behandlede snart vil få retten på deres side. Håbet udtrykkes blandt andet i sangens vers 8:
"We shall live in peace, we shall live in peace
We shall live in peace some day.
Oh, deep in my heart I do believe
We shall overcome some day."
Her kommer Joan Baez´ version af "We shall overcome": https://youtu.be/nM39QUiAsoM?feature=shared
"Where have All the Flowers gone" - Nr. 550 i Højskolesangbogen
 |
| Anisette Koppel fra Savage Rose |
Den næste sang er nr. 550 i Højskolesangbogen. Den blev udødeliggjort af Pete Seeger i 1955. Sangen omhandler væsentlige spørgsmål om krig, solidaritet og personligt ansvar. Pointen er, at der ikke er nogen ende på krigen og historiens gang, medmindre vi tager afstand og lærer af erfaringerne. Det afgørende spørgsmål stilles i sangens slutning. Er vi overhovedet i stand til at lære?
"...And where have all the graveyards gone,
long time passing?
Where have all the graveyards gone,
long time ago?
And where have all the graveyards gone?
Gone to flowers, every one!
When will they ever learn,
oh when will they ever learn?
Her kommer sangen i Savage Roses udgave fra 1995, hvor den indgik i albummet "Black Angel":
"My Dirty Stream"
Her kommer en sang, der ikke er med i Højskolesangbogen. Nu har jeg snydt Pete Seeger i de to første sange, så derfor skal han selvfølgelig nu synge sin sang "My Dirty Stream", også kaldet "The Hudson River Song". Og det er jo også en væsentlig sang at få med, da den sætter fokus på vigtigheden af rene vande.
Allerede i min gymnasietid 1968-1971 var mange i min generation optaget af miljøspørgsmål, kraftigt inspireret af sange som "My Dirty Stream". Langt de fleste i samfundet benægtede på det tidspunkt vigtigheden af at sikre miljø og natur. Det lider vi under i dag, hvor der endda stadig er grupper i samfundet, der bruger betegnelsen "miljøtosser" om mennesker, der ønsker landene og det internationale samfund skal arbejde for at modvirke og forsinke klimaforandringerne og beskytte og forbedre miljø og natur. Pete Seeger lavede sangen i 1966. Den indgik i hans album "God Bless the Grass", hvor alle numrene handler om miljøspørgsmål og fascination af naturen.
"...Well it's Sailing up my dirty stream
Still I love it and I'll dream
That some day, though maybe not this year
My Hudson and my country will run clear."
That some day, though maybe not this year
My Hudson and my country will run clear."
(Uddrag fra "My Dirty Stream")
 |
| Pete Seeger |
Her kommer så Pete Seeger selv med "My Dirty Stream":
"Blowin´in the Wind" - nr.552 i Højskolesangbogen
Bob Dylan er naturligvis kommet med i den seneste udgave af Højskolesangbogen. Hans sang "Blowin´in the Wind" er nr. 552 i sangbogen.
Dylan var kun 21 år, da han i 1962 indspillede sangen, som først blev udgivet i 1963. Sangen handler om store spørgsmål som retfærdighed, krig og frihed. Selv om sangen - med dens svar om at svarene blaffer i vinden - ikke giver svar på spørgsmålene, er der i deres karakter en anklage mod det bestående samfund og samfundets magtforhold. Alt for mange lukker øjne og ører for verdens uretfærdigheder. Sangen er en opfordring til at møde disse med et åbent sind og styrke.
Teksten er et eksempel på, hvordan Dylan anvender bibelsk retorik. Det er her Ezekiels bog, kap. 12, vers 1-2 kommer ind: "Herrens ord kom til mig. Menneske, du bor i et genstridigt folk. De har øjne til at se med, men ser ikke. De har ører til at høre med, men hører ikke, for de er et genstridigt folk."
Det bliver i Dylans tekst til "How many ears must one man have" og "How many times can a man turn his head, pretending he just doesn’t see?"
Bob Dylan har som bekendt modtaget Nobelprisen i litteratur, men deltog ikke ved overrækkelsen. Han sendte i stedet en takketale, der blev læst op i forbindelse med overrækkelsen. Heri siger han blandt andet: "...At være nomineret til nobelprisen for litteratur er noget, jeg aldrig kunne have forestillet mig eller set komme. Fra en tidlig alder har jeg været bekendt med, læst og absorberet værkerne fra de, som har været en sådan ære værdig: Kipling, Shaw, Thomas Mann, Pearl Buck, Albert Camus, Hemingway (...) At jeg nu tilslutter mig navnene på en sådan liste, er der i sandhed ikke ord for..."
Der er da også en reference til Albert Camus i "Blowin´in the Wind". Her er et uddrag fra teksten:
"How many roads must a man walk downBefore you call him a man?How many seas must a white dove sailBefore she sleeps in the sand?Yes, and how many times must the cannonballs flyBefore they're forever banned?
The answer, my friend, is blowin' in the windThe answer is blowin' in the wind"
Omkvædet giver udtryk for den tvivl, vi alle kan have. Får menneskene nogensinde en etik, der kan adskille os fra de vilde dyr? Vil menneskene fortsat lukke øjne og ører for andre menneskers lidelser og den uretfærdighed, de bliver udsat for? Vores drømme kan ind i mellem briste, da svarene er tvivlsomme og blæser i vinden!
Her kommer en henvisning til et link, hvor Bob Dylan spiller og synger "Blowin´in the Wind":
Kringsatt av fiender - nummer 201 i Højskolesangbogen
En Højskolesangbogens mest gribende sange er nr. 201, Nordahl Griegs "Kringsatt av fiender". Sangen skrev Grieg i 1936 i protest mod fascismens og nazismens fremmarch i Europa. Han havde god grund til at være urolig.
Nordahl Grieg havde sit udgangspunkt i pacifismen, men efter sine erfaringer som krigskorrespondent under den spanske borgerkrig 1936-1939 blev han klar over, at man måtte kæmpe aktivt mod ondskaben – ånd var ikke nok. Og da Norge blev besat af tyskerne 9. april 1940, meldte han sig straks til de norske styrker. Fra Nordnorge kom han med skib til England, hvor han blev uddannet som officer. Den 2. december 1943 kom han som krigskorrespondent med et britisk bombefly på togt til Berlin og omkom, da flyet blev skudt ned.
"Kringsatt av fiender" har fulgt mig helt fra ungdomsårene og har været med til at nære mit håb om en bedre og mere retfærdig verden. Specielt når vi synger vers 5 og i fællesskab rejser os, får jeg gåsehud:
"Dette er løftet vårt
fra bror til bror:
vi vil bli gode mot
menskenes jord.
Vi vil ta vare på
skjønnheten, varmen
som om vi bar et barn
varsomt på armen!"
Norske Nordahl Grieg og danske Gustaf Munch-Petersen er i samme klasse. Munch-Petersen tog konsekvens af sine holdninger og drog til Spanien for at kæmpe mod fascisterne. Han blev i 1938 dræbt i kamp. Jeg husker endnu, hvor påvirket jeg blev, da jeg første gang i min gymnasietid stødte på hans digt "Ideal". Et digt der indgår i digtsamlingen "Det nøgne menneske", der udkom i 1932:
"Ideal
jeg er kun et menneske,
men jeg skal engang
rive jordens bjerge op
og lade dem rasle for ørerne af dem, der sover-
jeg er kun et menneske,
men jeg skal engang tage solen ned fra himlen
og lyse i alle mørke huller
med hvidt ubarmhjertigt lys-
jeg er kun et menneske,
men jeg skal engang
stjæle gudernes lyn
og feje jorden ren for støv"
Men tilbage til Nordahl Grieg og nummer 201 i den nyeste udgave af Højskolesangbogen. I 1979 indspillede vores danske nationalskjald Kim Larsen ”Kringsatt av Fiender”. Pladen, hvor den indgår, kaldes personnummerpladen og har titlen ”231045-0637”, Kim Larsens personnummer. Kim Larsen kalder sin danske version af sangen ”682A” (en reference til sangens daværende placering i Højskolesangbogen – i en tidligere udgave). Her er et link til Kim Larsen og Kjukkens version:
"Wind of Change" - Højskolesangbogen nummer 555
Jeg slutter denne sangfortælling med en sang, der er skrevet i 1989 af forsangeren Klaus Meine fra det tyske heavyband Scorpions. Sangen hedder "Wind of Change". Dygtigt gjort, at sangbogsudvalget har medtaget denne sang i Højskolesangbogen.
Sangen "Wind of Change" blev til under indtryk af en fredsfestival i Moskva i 1989 og handler om de forandringens vinde, der blæste gennem Europa og Sovjetunionen i slutningen af 80'erne. Forandringer der samme år, som "Wind of Change" blev skrevet og fremført, førte til Murens fald. En drøm gik i opfyldelse.
Jeg har godt nok i dette indlæg brugt overskriften "Jeg havde en drøm - den bristede". Men det nytter jo ikke noget at fokusere på sine bristede drømme. I stedet er det vigtigt hele tiden at drømme om, at håbe på og at arbejde for en bedre og mere retfærdig verden. Have ører der hører, og øjne der ser. Have de historiske rødder i orden. 1989 viste, at der pludselig kan ske positive forandringer, men tiden efter har også vist, at der hurtigt kan ske tilbageslag, hvis vi glemmer at arbejde for at fastholde de gode forandringer. "Wind of Change" peger positivt ind i fremtiden og har samtidig tydelige referencer tilbage til Bob Dylans "Blowin`in the Wind". Kan vi nogensinde lære?:
"...Take me to the magic of the moment
On a glory night
Where the children of tomorrow dream away
In the wind of change..."
Med dette håb for fremtiden slutter jeg min sangfortælling med Scorpions "Wind of Change" i det lønlige håb, at der snart igen må blive udgivet musik med samfundsrelevant indhold:
Ib Hansen 23.juni 2024.
Her er en henvisning til et af mine tidligere blogindlæg "Med åbne øjne, ører og sind - min lære af Afghanistan og andre krige i min tid":Beklager for øvrigt reklamerne i starten af videoklippene, men det er prisen for at kunne lave linkshenvisningerne.
