Undervisning der hænger ved

 

Cro Magnon tegning af urokse i Lascaux-hulen i Frankrig

En på opleveren. Noget til hjernen. Noget der giver viden og holdning. Noget der giver anledning til at bruge krop og kreativitet. Noget at formidle.

Det er professionelt lærerarbejde. Hvorfor arbejde med et bestemt emne? Hvordan arbejde med emnet. Hvordan bruge den erhvervede viden. Didaktik og metode.

I vores iver efter at indrage moderne undervisningsformer - hvad vi selvfølgelig skal gøre - må vi ikke glemme tidligere tiders velafprøvede undervisningsmetoder. Jeg giver her et eksempel, der i hver fald har virket på mig. Jeg har aldrig glemt Cro- Magnonfolket og deres hulemalerier.

Da jeg for alt for mange år siden gik i 1. real i Ejby Folke- og Realskole startede vores historielærer Åse Lund sin undervisning om Cro-Magnonmenneskene med at fortælle medrivende og engageret om  et hulemaleri med billedet af en uroksetyr og Cro-Magnonmenneskene bag. 

Udover fru Lunds fortælling skulle vi selvfølgelig også selvstændigt læse den tilhørende tekst i historiebogen. Og så skulle vi, som vi jævnligt skulle, som en del af historieundervisningen med blyant eller kuglepen skrive et lille resume om hulemaleriet i vores historiekladdehæfte. 

I dette tilfælde pålagde fru Lund os endvidere, at vi i kladdehæftet til illustration af vores resume skulle tegne en kopi af tyren fra hulemaleriet i Lascaux-grotten ud fra historiebogens fotografi. Tegningen skulle farvelægges med fedtfarver. Næste historietime startede med, at nogle af os selvstændigt skulle fortælle om Cro-Magnonmenneskene og deres hulemalerier.

Den uroksetyr har jeg aldrig glemt. Pædagogikken bag ved er klar. Først oplivelse og oplysning gennem engageret mundtlig fortælling - for nu at citere Kristen Kold. Så visuel læring ved hjælp af lærebogstekst med tilhørende illustration. Det hele fulgt op af kognitiv og motorisk selvvirksomhed gennem selvstændig skrivning, tegning og farvelægning. Forløbet blev selvfølgelig afsluttet med overhøring gennem elevformidling til resten af klassen.

Auditiv, visuel og motorisk læring. Eller mere jordnært: lytte, læse, gøre, skrive og tegne. Så er der større chance for, at noget hænger fast, og at eleverne herudover får holdninger og følelser i forhold til stoffet.

Her kan digital søgning på nettet med efterfølgende elektronisk kopiering af tekst og billede ikke følge med. Det er mere flygtigt og hænger ikke ved ligeså effektivt.

Vi skal selvfølgelig følge med tiden og lære at bruge tidens værktøjer. Men læreren må i den enkelte givne undervisningssituation vurdere og vælge, hvad der er mest hensigtsmæssigt og formålstjenligt. Det er det, der hedder didaktik, og som er den professionelle lærers spidskompetence.

Vi må ikke glemme, det der virker. Biblioteket, bog og blyant må ikke nedprioriteres eller nedvurderes. Ensidig fokusering på "ny teknologi", "problemorienteret, deltagerstyret undervisning" , "lære at lære" og "ansvar for egen læring" giver ikke vidende, selvstændige, myndige borgere, med holdninger og meninger præget af indsigt og viden om verden i tid og rum. Selvfølgelig skal skolen også arbejde med disse begreber, men i mindre doser og afbalanceret i forhold til undervisningsformer, der bygger på lytte, læse og gøre.

Ny teknologi og nye metoder skal inddrages i skolen, men det skal ske ud fra  den professionelle lærers didaktiske vurderinger og færdigheder og være i fornuftig balance med det bedste af det gammelkendte - det der er erfaring for virker. Brug af biblioteker, bøger og blyanter er fortsat - jævnfør ny forskning (se fx https://videnskab.dk/kultur-samfund/du-husker-mindre-og-laeser-darligere-pa-en-skaerm) - helt afgørende, når det gælder undervisning, der sætter sig varige spor. Det må vi ikke glemme i jagten på forbedringer af folkeskolens undervisning.

Oprør og kærlighed baggrunden for lærer Andersens ansættelse ved Husby Skole

 

Det var en oprørsk lærers beslutninger, der i 1922 medvirkede til, at lærer Hans Viggo Andersen, Odense blev ansat ved Husby Skole.

Lidet kunne man dengang ane, at beslutningen om ansættelse af ham gennem generationer ville få konsekvenser for børn og unge skolegang i Husby. Ja, og for sognets kirkeliv. Lærer Andersen (født i Odense 1896) forblev som lærer, førstelærer og kirkesanger i Husby i mere end 40 år.

Men hvad var det for et oprør, der satte gang i denne proces?

Som så ofte før var der en kvinde med i spillet. Husby Skoles andenlærer Einar Hansen var blevet forelsket i gårdmandsdatteren Karen Larsen fra Husby mark. Og nu ønskede de her i 1922 at gifte sig. Men det skulle vel ikke være noget problem?

Jo, det skal jeg love for, det var. Dengang hørte der ved landsbyskolerne en bolig med til lærerjobbet. Problemet var, at der på Husby Skole kun var en førstelærerbolig med plads til familie, mens andenlærerboligen var beregnet til en ungkarl. Førstelærer Jensen var selvfølgelig den, der boede i Husby Skoles førstelærerbolig. Andenlærer Hansen ansøgte derfor Husby Sogneråd om at få opført en andenlærerbolig nær skolen med plads til en gift lærer. Denne ansøgning afslog Husby Sogneråd på sit møde i februar 1922.

Den 27-årige Einar Hansen havde i 1922 været en afholdt andenlærer ved Husby Skole i 4 år, var kirkesanger og havde ydet en stor indsats i Ungdomsforeningen.

Einar Hansen var ikke sådan at koste rundt med. Hans svar på  sognerådets afslag kom prompte. Han søgte og fik straks en førstelærerstilling ved Ferup Skole lidt vest for Kolding.

Det var ikke en beslutning Husby Sogns beboere var glade for. Den 28. april 1922 blev der holdt en stor afskedsfest for lærer Hansen i et fyldt Husby Forsamlingshus. Festen var en stor manifestation af, hvor afholdt han var. Både for sin faglige dygtighed og for sit venlige væsen.

Skolebørnene havde samlet ind til en gave til ham, og Ungdomsforeningen forærede ham en sølvvase. Herudover var der en lang række taler, der hyldede ham. Skolekomissionen bragte en stor tak. Repræsentanter for forældre til skolesøgende børn takkede og hyldede ham, ligesom der ved afskedsfesten fra de kirkelige repræsentanter lød en stor tak for hans indsats som kirkesanger.

Nu var der så bare for Einar Hansen at gifte sig med sin udkårne. Den 17. maj 1922 blev den nyudnævnte førstelærer ved Ferup Skole i Husby Kirke gift med 23-årige Karen Larsen fra Husby Mark. Man kan næsten fornemme den i kirkerummet forstærkede manifestation over for det, nogle kredse sikkert har opfattet, som det "stivnakkede" sogneråd. Forlovere var ingen ringere end førstelærer ved  Husby Skole Christian Thomsen Jensen og brudens far forpagter Christian Larsen, Husby Mark. Vielsen blev forrettet af sognepræst Johs. V. Petersen, der også var formand for sognets skolekommission. 

Det skulle vise sig, at det ikke var en let sag at finde en ny ugift andenlærer, der var villig til at bo i en ungkarlelejlighed på skolen. Stillingen måtte vikarbesættes i flere måneder. Husby Sogneråd kunne først på sit møde den 31.10. 1922 foretage indstilling til Skoledirektionen om andenlærerstillingens besættelse. Der var kun seks ansøgere til stillingen.

Som nummer 1 indstillede sognerådet lærer Viggo Andersen, Odense. Lærer Andersen blev efterfølgende af Skoledirektionen på et møde den 17. november 1922 kaldet til embedet som andenlærer ved Husby Skole med virkning fra 1. december samme år. Det var dengang, det at være lærer blev betragtet som et kald.

Med lærer Andersens ansættelse var grundlaget lagt for mere end 40 års efterfølgende fast hånd om skolemagten i Husby. Lærer Andersen afløste nemlig efter nogle få år lærer Jensen som førstelærer. I al min tid i Husby skole - og længe før og nogle år efter - var lærer Andersen en markant førstelærer.

Vilde dyr i skolegården

Solen stod endnu lavt over horisonten. Luften var skarp. Ikke en vind rørte sig. Over mosen hang klam, kold mosekonebryg. Ved brugsen bevægede en tromletyk killingefyldt kat sig ladt og langsomt over landsbygaden. Et  par tunge duematroner sørgede for en smule liv i gaden. Tungt vraltende og vuggende pikkede de tabt korn i vejsiden. I skolen kiggede børnene længselsfuldt ud af vinduerne. Skete der ikke snart noget? 

Pludselig lød der traktorlarm og knasen af vognhjul i skolegården. En kortege af vogne med vilde dyr stillede op i skolegården. Børnene fløj op og pressede næserne mod ruden. Hvad var mon det?

Møjsommeligt fik læreren dem tilbage til pultene. Da de igen sad stille, forklarede læreren, at skolen havde lavet aftale med en omrejsende zoo-udstilling. Inden udstillingen skulle stille op til weekendens fremvisninger i et telt længere nede af Storegade, ville de fremvise dyrene for skolebørnene. Det synes vi godt nok lød spændende. Vi var her omkring 1960 ikke vant til at se vilde dyre så tæt på.

Det var en god aftale for både skolen og den rullende zoo. Skolen kunne give børnene en unik oplevelse, og den rullende zoo fik gratis reklame forud for weekendens offentlige fremvisning.

Klassevis kom vi efter tur ud for at se dyrene. Det dyr, der vakte størst interesse, var en kæmpe af en tiger. Den brølede arrigt imod os. Vi var dybt fascinerede og tænkte dengang slet ikke på dyrets kummerlige forhold i en lille kassevogn med jerntremmer til den ene side.

Inde i klasseværelset fik vi besøg af nogle hunde, der var trænede til at lave hundekunster. Trille rundt på kommando, springe over en stok og gennem en ring, give pote og gå på to ben. 

Som belønning for skolens medvirken til "reklamefremstødet" fik vi et "hold kæft" bolsje, en stor sukkersød bismarck-klump vi knapt kunne have i munden.

Selvfølgelig skulle vi med vores forældre se weekendens fremvisning af dyrene i teltet ved Storegade. Vognene var opstillet inde i teltet, så publikum frit kunne bevæge sig rundt og iagttage de vilde dyr. Pludselig mødte vi udenfor burene en stor lodden chimpanse. Nej, hvor blev vi normalt så kække drenge forskrækkede! Heldigvisvis var det bare en mand forklædt i en chimpansedragt.

Tit beskylder man den tids skole for at være stillesiddende og kedsom. Det er nu ikke helt rigtigt. Lærer Tagensen kunne fortælle så medrivende, at  historien kom til at stå levende for os. Lærer Andersen kunne spille og lære os sange og salmer, der den dag i dag pludselig ved bestemte stimuli popper op og afspilles på vores erindringsafspiller. Fru Breiner kunne fortælle spændende fortællinger og lære os sjove lege.

Der var også en anden gang, hvor vi fik et spændende afbræk i skoledagenes trummerum. Vi fik i klassen besøg af globetrotteren Jørgen Bitsch. Han viste os indskrumpede menneskehoveder, han havde haft med hjem fra besøg hos menneskeædere på Borneo og viste levende film af de fremmede folk på et medbragt filmapparat.

Den tids nogen gange benævnte sorte skole var ikke så sort endda. Der var også plads til anderledes oplevelser. Vi var på skoleudflugter med tog fra Ejby til blandt andet Ribe, Himmelbjerget og Dybbøl. Vi var på besøg i Odense Zoo transporteret af de forældre, der havde biler. I 5. klasse, der bestod af 6. og 7. årgang, var vi på en flere dages skoleudflugt med tog til København. Og for en sådan boglig nørd som mig, var de almindelige skoledage heller ikke kedelige. Udover dansk og regning lærte vi mange ting, der hænger ved den dag i dag. Og så fik vi gode venner og kammerater. 

Jeg ved godt, at jeg beskriver den romantiske side af skolen for 65 år siden. Der var også negative sider, specielt for de børn, der havde svært ved at koncentrere sig eller sidde stille, eller som have vanskeligheder ved at lære. Men blot for at sige, at skolen også havde en anden side dengang end eftertidens automatbenævnelse, "den sorte skole". Skolen dengang må vurderes ud fra den tids præmisser.

Når man ser på udfordringerne for elever, lærere og pædagoger i nutidens skole, kunne man måske håbe på, at nogle af de forgangne tiders positive ting kan overføres til nutiden. Læreres og pædagogers status i samfundet bør højnes. Elever, forældre og samfundet bør udvise større respekt for lærere og pædagoger og generelt for pædagog- og undervisningsarbejde.

Når det er sagt, har vi generelt grund til at være stolte af det arbejde nutidens lærere og pædagoger udfører. Dygtige, engagerede, energiske, omsorgsfulde, kreative og iderige. De fortjener virkelig vores allesammens respekt og opbakning. Min er hermed givet.

Ib Hansen,  8. oktober 2025

Død is har efterladt spændende landskab i Husby

Husby Hole er et resultat af død is.

Død is. Husby Hole. Jamen, er is da ikke altid dødt? Og hvorfor hedder det Husby Hole?

Jo, is er som udgangspunkt dødt. Men hvis isen er en del af en gletsjer, så bevæger isen sig fremad, når der oppe på det bagvedliggende kilometertykke isskjold falder  sne, der under tryk omdannes til is. Trykket får gletsjere fra isskjoldet til at bevæge sig fremad. Hvis trykket ophører som følge af klimaændringer med stigende temperaturer, så holder gletsjerne op med at bevæge sig fremad. Gletsjerrandene rykker tilbage. 

Men der kan stadig foran isen ligge store iskolosser, der nu ikke længere har forbindelse til gletsjeren. Sådanne iskolosser kaldes dødis. Iskolosserne har været dækket af isolerende metertykt moræne- og smeltevandsjord. Jordens isolerende virkning betyder, at iskolosserne er flere hundrede år om at smelte helt. Resultatet bliver et dødislandskab bestående af mange lavninger og små runde bakker. Nogle af lavningerne er afløbsløse, andre har mindre afløb gennem, hvad der nu er små bække, men tidligere har været større vandløb. I lavningerne er der nu enge og moser. Når man med tog eller i bil kører gennem området fra Ejby til Tommerup, kører man igennem et stort dødislandskab. Den store 28 kilometer lange Brænde Å, der løber hele vejen fra Tommerupområdet til udløbet ved Sdr. Åby, er resultatet af mange små tidligere istidsbække, der er blevet til en stor å, Vestfyns største.

Men der findes selvfølgelig spredt ud over landet mange andre mindre dødislandskaber. Et af dem er området fra Husby Hole ud til Tybrind Vig.

Hole kommer af gammeldansk og betyder hule, fordybning eller lavning.  Det passer meget godt til de naturgivne forhold, der karakteriserer Husby Hole også kaldet Holen, der er beliggende nord for Husby Kirke, mellem Husby og Hygind. En markvej giver adgang fra Skræppedalsvej eller fra Hovvej. 

Husby Hole er en stor dal omkranset af bakker på tre sider og med afløb via bækken Moserenden til Tybrind Vig. Dalen er opstået i forbindelse med istidens afslutning, hvor et kæmpe stykke dødis mistede forbindelsen til den levende gletsjer. Denne dødis har så ligget her og er gennem mange år afsmeltet og har dannet et stor dødishul, Husby Hole.

Da vandspejlet i verdenshavene i Stenalderhavstiden for omkring 8000 år steg meget kraftigt, nåede havet langt ind i Husby Hole og Husby Mose, hvor nu Moserenden løber, men vandet trak sig efterfølgende tilbage igen, da havspejlet igen faldt.

Engene i Husby Hole er lave, fugtige og moseagtige. Op ad Holens skrænter er der bondeskov. Skov, hvor hver gård i den oprindelige landsby Husby, der lå ved Kalvehave, den vestlige ende af Storegade, langs Lillegade og langs Sjobjergvej, hver havde deres stykke skov, hvor de kunne hugge træer og grene til risgærder, brænde og senere til flis, der blev brugt i de første centralvarmeanlæg.

Dødislandskabet, der udgøres af strækningen Husby Hole, Husby Mose og landskabet langs Moserenden til udløbet i Tybrind Vig, var det primære fysiske oplevelsesområde for mine brødre og mig i vores barndom. Cowboy- og indianerlege, kælkning og skøjteløb foregik på engene og i skovene ved Husby Hole, mens engene ved Moserenden blev brugt, når vi spillede fodbold, løb på skøjter, når der var is på den vinteroversvømmede mose, eller når vi legede opdagelsesrejsende ved at følge Moserenden helt ud til dens udløb i Tybrind Vig. Så jeg kan roligt sige, at jeg har oplevet dødislandskabet gennem fødderne og gennem alle sanser.

Husby Hole

Afløbet Moserenden fra Husby Hole. 

Gården Bondero I baggrunden.

Landskabskort. Husby Hole ligger på Wedellsborghalvøen.

De runde cirkler betyder dødislandskab med lavninger 

og små runde bakker. Den brune farve betyder randmoræne, områder hvor landskabet er højere som følge af aflejringer fra og oppresninger af en fremrykkende gletsjer. Ørslev-Lunge Bjerge med bl.a. lokaliteten Håre Bjerge er et fint eksempel på en randmoræne. Godt store dele af Håre Bjerge er blevet fredet.

Ib Hansen. Oktober 2025