Det er for børn - polariseringens konsekvenser for folkeskolen

Læsning af statistik kan være mere spændende end nogen kriminalroman. Specielt når man kigger på tværs af tallene.

Folkeskolen
Folkeskolen taber terræn i hele landet. Ser man på familiernes indkomstmæssige forhold så er det tydeligt, at der er langt flere elever, der går i privatskole blandt de børn, der kommer fra hjem med de højeste indkomster.

Andelen af elever i privatskolerne stiger med indkomstniveauet. I 1. klasse går 25 prc. af børn af landets 10 prc. rigeste familier i privatskole, mens det tilsvarende er 15 prc. for de 10 prc. fattigste familier.

Blandt 8. klasseeleverne er andelen af privatskoleelever næsten dobbelt så høj blandt de børn, der kommer fra højindkomstfamilierne som blandt lavindkomstfamilierne.
https://www.ae.dk/a…/folkeskolen-taber-terraen-i-hele-landet

Fattigdom

De fattigste danske familier ejede 211.000 kroner i 2015. Det er 13.000 kroner mindre end i 2014.

Til sammenligning ejede de rigeste danske familier i gennemsnit 6.760.000 kroner i 2015. Det er 375.000 kroner mere end i 2014.
https://www.dr.dk/ligetil/indland/uligheden-i-danmark-vokser

Social lagdeling af skolerne

Stadig flere skoler skiller sig ud ved enten at have rigtig mange elever fra velstillede hjem eller rigtig mange elever fra hjem fra underklassen.

Fra 2007 til 2015 steg antallet af såkaldte eliteskoler fra 41 til 92. Det svarer til en stigning på over 120 procent. I samme periode steg antallet af såkaldte underklasseskoler til 50 skoler - svarende til en stigning på 30 procent.

Eliteskolerne er defineret som skoler, hvor over halvdelen af børnene kommer fra hjem, hvor den ene forælder har en årlig indkomst på knap 800.000 kroner og opefter. Underklasseskolerne er skoler, hvor mindst en tredjedel af børnene kommer fra hjem, hvor forældrene står uden for arbejdsmarkedet fire femtedele af året.
http://sn.dk/…/Rige-og-fattige-boern-holder-…/artikel/695877

Folkeskolen i Kolding Kommune har resultater over landsgennemsnit

De ansatte i Kolding Kommunes dagtilbud formår sammen med forældrene at sikre et godt fundament for børnenes menneskelige udvikling og for den kommende skolegang.

De ansatte i Kolding Kommunes folkeskoler evner sammen med eleverne og forældrene at bygge videre på dette gode fundament, så Kolding Kommunes folkeskoler kan markeres med grønt på det kort over Danmark, der viser om kommunen ligger på, over eller under gennemsnittet af skolevæsener målt på karakterer. Grøn farve er skolevæsener over gennemsnittet, grå på gennemsnittet og rød under gennemsnittet. Og samtidig trives folkeskoleeleverne i Kolding Kommune og udvikler sig positivt også på områder, der ikke kan måles med karakterer.

Alle kommunale bestræbelser i dagpasningen og i folkeskolen i fremtiden bør gå på at fastholde og udbygge placeringen blandt de grønne kommuner.Dette skal gøres med stor politisk varsomhed, så man ikke i misforstået forandringsiver kommer til at smide barnet ud med badevandet. Begge områder er meget følsomme organismer.

Derfor bør man, inden der besluttes udviklings- og forandringstiltag, analysere dagpasningen og folkeskolen, så man kan afdække årsagerne til, at de to områder ligger så flot, som de gør.

Ud fra denne analyse og denne viden kan man så om nødvendigt træffe beslutninger om udviklingstiltag, der eventuelt måtte vise sig nødvendige for at sikre og videreudvikle det nuværende niveau stille og roligt - på en evolutionær basis, der bygger videre på praktisk viden og erfaring.

Hvor har de ansatte i Kolding Kommunes dagpasnings- og folkeskoleområder dog meget at være stolte over. Deres indsats fortjener i allerhøjeste grad støtte, opbakning, respekt, værdsættelse og anerkendelse.

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-11-11-mor-til-skoleelev-i-vordingborg-hun-bliver-ikke-saa-dygtig-som-hun-kunne

Modernitetens millioner moser Troldhedebanens natursti

Kommunen vil bruge 12 millioner kroner på at forandre Troldhedestien. Og det er blot første etape.

Ved Skovløberhuset skal der etableres nyt byggeri. Et overdækket støttepunkt med depot til løbeklub, pumpe til cyklister, opladestation til elcykler og nye toiletter.

Ude midt på den fugtige eng foran Skovløberhuset skal der anlægges et stort trædæk på 230 kvadratmeter. På trædækket skal der være madterrasse, udekøkken, grill, krydderikasser og picnicbord.

Hele vejen fra Kolding til Ferup skal der flere andre steder langs Troldhedestien etableres nye anlæg. Mellem Dybvadbro og Ferup er der allerede langs stien rejst et større antal massive fitnessklodser i beton til brug for dem, der ikke måtte kunne nøjes med den motion og lise for sjælen, det giver at bevæge sig gennem det skønne kulturlandskab med de smukke dale og stejle bakker, der nok kan give sved på kroppen.

I alt vil kommunen som nævnt i en første fase mellem Kolding og Bramdrupdam bruge yderligere 12 millioner kroner på transformation af det stille unikke skønne oplevelsesrige naturlandskab og det fortællende kulturhistoriske stiforløb.

Ved Skovløberhuset har man indtil nu på alle årstider kunnet nyde årstidernes skiften i ly af bakkerne langt fra hverdagens larm, uro, stress og jag. En vandre- eller cykeltur her er balsam for sjæl og krop. Det gule tæppe af ranunkler, der i foråret dækker engen, hvor der nu skal etableres et stort trædæk. Mosekonen der brygger i dalen. Efterårets mange farver. Vinterens hvide dække af rimfrost. Det kulturhistoriske Skovløberhus der var trinbræt på Troldhedebanen indtil 1968. Her er der allerede gennem mange år diskret i ly af skovens bladhang placeret en bålhytte, borde og bænke, ligesom der er toiletter.

Jeg vil komme til at savne dette uprætentiøse og prunkløse fristed med dets ro, enkelhed og inspiration til den historiske fantasi og tilbageblik.

https://www.jv.dk/…/Millionerne-hjemme-til-…/artikel/2555836

Brudstykker af en landsbydrengs dagbog

Husby! Hvor blev den levende landsby af? En fantasiens flyvetur over Storegade i 1960 med efterfølgede nutidig gåtur ad den samme vej afslører et paradoks. Alt er som det var, - og alt er forandret. Godt at vide, at gode kræfter - uanset styrtblødningen af private og offentlige servicefaciliteter -  stadig skaber liv i tvillingelandsbyerne Husby og Tanderup. Liv i kirkerne. Liv i forsamlingshuset. Liv skabt af HTUG, af HTB, af menighedsrådene og af private initiativtagere.

Hvordan var der i Husby, da jeg voksede op der som barn og ung i 1950´erne og 1960´erne? Brudstykker til besvarelse af det spørgsmål kan jeg blandt andet give ved at bruge billeder fra Det Kongelige Biblioteks luftfotosamling til at foretage en imaginær flyvetur over Husby Storegade i årene omkring 1960: https://www.facebook.com/ib.hansen.33671/videos/892521547570487/

Starten går nu længere sydpå i Sdr. Åby, hvor vi tit kom for at være sammen med gode kammerater som Arne og Jørgen. Flyveturen begynder over den smukke præstegård, hvor min bror Leif og jeg gik til præst ved pastor Jensen i vinteren 1964-65. Videre op til Husby Kirke, hvor vi blev konfirmeret den 4. april 1965. Fra flyvemaskinens perspektiv højt over det løgformede kirketårn bemærker jeg nordøst for kirken sporene efter roebanen, der havde en læssestation her mellem kirken og Klokkekær, hvor nu det nye vandværk ligger.

Huj, hvor det går op og ned! Nu flyver jeg lavt forbi det gamle vandværk med cisterne, luftmeldetårn og vindmølle. Vandværket lå midt på en mark mellem Klokkekær og bondeskoven Holen. Der står stadig et stort træ på marken og markerer, hvor vandværket lå. Stedet var tit ramme omkring vore cowboy- og indianerlege.

Så vender jeg maskinen - stadig i lav højde - forbi den gård, vi kaldte "Jørgen Sognefogeds gård". Det var nu Jørgens far, Anders Claudius Andersen, der var sognefoged og fik ridderkors for det. Her på gården har Leif og jeg tilbragt mange herlige, udbytterige og lærerige timer med at hjælpe til, mens min lillebror, Bo kom der, fordi han gik i klasse med sønnen Bent. Denne gård lå for øvrigt oprindelig helt nede ved Lillegade, hvor Sjobjergvej går af op til Bakkegården - for enden af den markvej, der stadig forløber fra Skræppedalsvej vesterud fra "Jørgen Sognefogeds gård".

Videre op til Husby Forsamlingshus. Populært sted med ishus og biograf hveranden fredag. Her gik vi også i ungdomsklub bestyret af blandt andre, Christian Olander.

Ved siden af ligger Husby Skole, som min mellemste bror og jeg forlod efter konfirmationen i 1965 for at fortsætte skolegangen på Ejby Folke- og Realskole. Lillebror Bo og efterfølgende klasser måtte til Tanderup, da de to sognes skoler blev lagt sammen.

Så stiger flyvemaskinen lidt igen, mens jeg passerer vores forskolelærerinde fru Breiners hus og Husby Brugsforening, hvor Folmer Andersen på den tid var uddeler og så iøvrigt også var fodboldtræner for Leif og mig. Videre vesterud over Storegade passerer jeg fru Sørensens hus. Hendes børnebørn Allan og Ulrik kom Leif og jeg for øvrigt til at gå i klasse med i Ejby.

Næste hus er snedkerens hus. Hans kone var sundhedsplejerske eller sygeplejerske. På det, der dengang var åben mark mellem fru Sørensens og sygeplejerskens huse, var der engang rejst et cirkustelt, hvor der blev fremvist vilde dyr som løver og tigre. Om dagen før aftenens arrangement var alle vognene med de vilde dyr kørt ind i skolegården til udstilling for os skolebørn, og vi kunne købe slik, blandt andet bismarckklumper. Det var stort.

Stort var det også, da der blev anlagt ny sportsplads i Husby. Den kigger jeg ned på lige bag ved sygeplejerskens hus. Her har jeg blandt andet sammen med mine brødre tilbragt ufattelig mange gode timer, både som spiller og træner. Ja, ind i mellem også som dommer, hvis den ordinære dommer udeblev.

Nu har flyveren virkelig fået fart på, så der er ikke tid til at tage billeder af de næste huse (jeg kan ikke finde nogle passende billeder). Først passerer jeg Ejnar mekanikers autoværksted, hvor jeg mange år senere i 2017 kom til Car Park North koncert. Så forbi huset, hvor damefrisøren og Knud Lys boede. Han blev kaldt Knud Lys, fordi han kom rundt for Brænde Mølle Elektricitetsværk for at aflæse strømforbrug på de enkelte husstandes elmålere. Knud manglede en arm, derfor var aflæserjobbet godt for ham.

Nu er det igen tid for billeder. Næste hus er, hvor Willy Hjulmager og hans familie boede. Her var der også drenge, vi spillede fodbold sammen med. De to største hed Erik og Evan. På Willys værksted blev Husby Garagen fabrikeret, og mange garager blev opstillet over hele Vestfyn. Nu er huset revet ned, og grunden har længe været sat salg.

Videre nede af Storegade passerer jeg hen over Husby Central. På den tid kunne man for eksempel ringe op fra sin telefon, og når man fik telefonistinden - kaldet "centralmutter" - så kunne man bede om at blive stillet om til for eksempel Husby nr. 75. Så satte hun de rigtige ledninger i centralbordet.

Så passerer fantasiflyveren over ejendommen, hvor den ene del af Brødrene Hansens Vognmandsforretning havde til huse. Her boede Ejnar Vognmand med familie, mens broderen Hans Vognmand boede nede i Hygind. Ved siden af ser jeg ned på det, der tidligere var landsbyens vigtigste "hænge ud sted" for os unge. Her lå Ellas Brødudsalg og Café. Huset er nu revet ned. Ved siden af brødudsalget lå Frederik Slagters kødudsalg. Han kom også rundt med sin varebil.

Så passerer jeg - lige overfor slagteren - smed Kühnes smedje. Her fik vi repareret vores cykler og lavet andet smedearbejde. Vi var altid lidt beklemte, når vi kom der. Kühne havde nemlig et blomstrende sprog med en blanding af eder på tysk og dansk. Han kunne rigtig give den, når der for eksempel var et stykke værktøj, han ikke kunne finde. Både ham og medhjælperen Harry var noget sodsværtede af osen fra den åbne esse, hvor kullene sydede og sodede og udsendte stærk varme fra en rød- og blåglødende ild. Det gav lidt af den mystiske stemning, der altid har hængt ved smedene og deres mytiske smedekunst helt tilbage fra oldtiden.

På den anden side vejen ligger skomagerens hus ved siden af slagterens. Efter skomagerens hus følger Stiftelsen, der er oprettet til at huse ældre tidligere ansatte på Wedellsborg.

Så er jeg nået til landsbyens kommunikationscentrum. Rute Ras hus, der ligger på hjørnet af Lillegade og Storegade - lige over for gården Bjørnekær, hvor det meste af udlængerne nu er revet ned. Hos Rute Ras var der posthus og rutebilstation. Ruteras - hans rigtige navn var Rasmus Jensen - drev i mange år ruten Assens-Husby-Ejby, mens hans kone Anna stod for udleveringen af de pakker, som vi skulle hente, når Helge Post havde afleveret postopkrævningerne ude i de enkelte hjem.

Herfra kan jeg se ned af Lillegade og helt ud til Husbygård og Tybrind Vig. I Lillegade ligger Skatte Laus hus, Otto Brøndgravers hus og Familiehuset, der nu er revet ned for at give plads til et nyt hus. Længere nede lå en række ejendomme blandt andet Verner Tømrers og skrædderens. Vi kom for øvrigt meget på Husbygård for at spille fodbold med brødrene Poul og Jørgen. De havde lavet fodboldbane i den gamle hønsegård, og om vinteren spillede vi indendørs i den store lade.

Fantasiflyveren flyver videre forbi rutebilstationen og sætter farten ned over stedet, hvor Otto Barber boede. Herfra kigger jeg ned på Halbergs købmandsforretning, Ernst Rasmussens gård Farshøj og Sigfred Murers hus. Over for Sigfreds Murers hus ligger den ikke fredede, men fredningsværdige gård Tjørnegård.

Flyveturen slutter med et kig på de flotte gamle gårde, der ligger i Kalvehave. Gammelgård er nu sat fornemt i stand og er en fryd for øjet. I gården længst ude i Kalvehave boede Kaj Sprøjt, der havde det navn, fordi han kørte ud for at hjælpe med sprøjtningen rundt om på sognets gårde.

Nu er det blevet tid til at komme ned på jorden igen. Det var den historie om livet i en vestfynsk landsby for omkring 50 - 60 år siden. Meget er stadig som det var, og alligevel er alt forandret.

Jeg har tidligere skrevet en blog om min opvækst og skoletid i Husby i 1960´erne.

Moderne tider - oplevet som barn og ung i Husby So...  http://ih18.blogspot.com/2015/11/moderne-tider-oplevet-som-barn-og-ung-i_10.html?spref=tw

Den ufortalte historie om folkeskolens høje kvalitet

»Den danske folkeskoles undervisning er af så høj kvalitet, at den vanskeligt kan blive bedre«.

På trods af en dominerende fortælling om en dyr og dårlig folkeskole er undervisningen blandt de bedste i verden. Det konkluderer professor Per Fibæk Laursen i sin nye bog "Skolen er verdensklasse". Hovedbudskabet i bogen er hans fremlæggelse af en model for god dialogisk undervisning: https://www.youtube.com/watch?v=ewSd5c62Bbc

En af mine sidste offentlige meldinger som børne- og uddannelsesdirektør var netop, at vi i Danmark har en rigtig god folkeskole. I et forsøg på at gøre noget ved den "ufortalte historie" om folkeskolens høje kvalitet skrev jeg den 30.3. 2013 - med lock-outen af lærerne og tvangsindgrebet i lærernes overenskomst hængende som en truende sky over mit skoleadministrative hoved  - et indlæg i Jyllandsposten: http://jyllands-posten.dk/debat/breve/article5285867.ece

I indlægget skrev jeg blandt andet:

"Der er en tendens til at overse folkeskolens positive resultater.

Folkeskolens kvalitet har udviklet sig enormt. Danmark er nr. 5 i en verdensomspændende undersøgelse af elevernes læsekundskaber i 4. klasse. I matematik og natur/teknik er de danske elever nr. 9. Dette faktum har ikke givet sig udtryk i offentlig anerkendelse for den indsats, der ligger bag. Siden 1995 har danske elever forbedret deres kompetencer inden for matematik og natur/teknik svarende til et helt klassetrin.

Danske unge er internationalt dem, der ved mest om demokratiet, og de har lyst til at indgå i demokratiet med dets rettigheder og pligter. Internationale undersøgelser viser, at danske elever er verdensmestre i glæde ved at gå i skole."

Denne udmelding havde selvfølgelig desværre ikke rigtig nogen effekt. Lock-out, folkeskolereform og tvangsoverenskomst blev det politiske svar på folkeskolens fantastiske fremgang.

Derfor glæder jeg mig over Per Fibæks præmisser i sin nye bog og over hans forslag til dialogisk undervisning. Forhåbentlig får hans synspunkter stor gennemslagskraft, så den "ufortalte historie" kan blive fortalt.

Illustration til debatindlæg i Jyllands Posten

Folkeskolens famleri

Folkeskolens formålsparagraf står igen til diskussion. Nogen vil gøre den endnu mere erhvervsrettet, så folkeskolen kan medvirke til at sikre uddannelse af flere håndværkere. Det  er et noget snævert syn på folkeskolens opgave. Folkeskolens formål omfatter allerede, at folkeskolen blandt meget andet skal forberede eleverne til uddannelse, herunder selvfølgelig for nogens vedkommende til en håndværkeruddannelse. Men eleverne skal i folkeskolen lære mange andre ting end de nyttige kundskaber og færdigheder, de selvfølgelig også skal lære.

"At lære er at famle

i mørket, blind og stum,

at sprænge eller samle

sit eget verdensrum,

at vække det, der sover,

og gøre tanken fri,

at se en himmel over

hver drøm, man lever i."

Ovenstående er vers tre i Halfdan Rasmussens smukke og tankevækkende sang fra 1949 "At lære er at ville". Nummer 164 i Højskolesangbogen. Verset giver virkelig anledning til refleksioner i forhold til folkeskolens fremtidsrute.

Skal folkeskolen fortsætte ad helt nye og ukendte veje – ikke som formål have tilværelsesoplysning, men alene uddanne mennesker, der kan styrke erhvervslivets konkurrenceevne på det globale marked? Eller skal folkeskolen udvikle sig med sammenhæng til og med næring fra den særlige danske uddannelsestradition, hvor både uddannelse og dannelse vægtes?

Halfdan Rasmussen beskriver præcist, hvordan tilgangen til folkeskolen efter min mening bør være: "..at vække det, der sover, og gøre tanken fri".

Hvor ville det dog være en fin sang for Folketinget at synge ved Folketingets åbning den første tirsdag i oktober. Den kunne vel også meget passende indgå i sangrepertoiret ved KL´s årsmøder, ved møder arrangeret af DPU, Århus Universitet og ikke at forglemme ved møder i Skolelederforeningen.

Den er en rigtig fin signatursang for alle os, der går ind for folkeskolelovens nuværende formålsparagraf i sin helhed. Naturligvis nyttige kundskaber og færdigheder på et højt fagligt niveau, men også trivsel, samarbejdsevne, evne til at indgå i fællesskaber, medborgerskabsevne, åndsfrihed, tolerance, udsyn og viden om verden i tid og rum. Kort sagt: faglighed, trivsel, demokrati, frihed, myndige borgere -  eller med andre ord det som en del nu til dags vrænger på næsen af, nemlig dannelse. Disse ting er ikke hinandens modsætninger, men hinandens gensidige forudsætninger.

Når parnasserne så er i gang med tankevækkende sange, kunne de passende fortsætte med at synge Højskolesangbogens nummer 89 skrevet af Grundtvig i 1839: "Er lyset for de lærde blot?". I denne sang indgår følgende vers:

"Oplysning være skal vor lyst,

er det så kun om sivet,

men først og sidst med folkerøst

oplysningen om livet;

den springer ud af folkedåd

og vokser, som den vugges,

den stråle i vort folkeråd,

til aftenstjernen slukkes! "

Det er lysten, der driver værket, og oplysning drejer sig om oplysning om livet. Samtidig er det værd at huske, at forudsætningen for at kunne lære er trivsel. Trivsel er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for al god undervisning. Der skal selvfølgelig stilles krav, og eleverne skal beskæftige sig med noget, de ikke umiddelbart kender noget til.

God undervisning kan ikke sættes i regneark eller på formler, men den gode underviser sætter sig selvfølgelig nogle pædagogiske mål for det, eleverne skal opnå set i relation til de af demokratiet besluttede rammer.

Rammerne fremgår af folkeskolelovens formålsparagraf og de overordnede mål for folkeskolens fag og emner. Lærerne tager i deres planlægningsarbejde og i gennemførelsen af deres undervisning udgangspunkt i formål og brede fagmål. Indenfor disse rammer har lærerne så i øvrigt frihed til at tilrettelægge undervisningen, så den passer til de givne elever. En sådan tilgang er professionelt lærerarbejde, og er det, der giver eleverne de bedste resultater både i forhold til faglighed og færdigheder og ikke mindst livsduelighed til at leve som myndige handlekraftige borgere i et demokratisk samfund.

Eleverne skal i skolen opleve noget anderledes og tankevækkende i forhold til den hverdag, de ellers lever i. Ellers sker der ingen udvikling. Ellers sættes tanken ikke fri, men styres af letkøbte vidensfri meninger og letfordøjelige kommercielle underholdningsinteresser.

Hvorfor kaste vrag på flere hundrede års særlig dansk pædagogisk tilgang, tradition og kultur. En tilgang der har skabt et af verdens mest succesrige og beundrede samfund? Men måske mest beundret udenfor Danmarks grænser!

På min blog har jeg en artikel om mine refleksioner over, hvilke faktorer jeg tror har påvirket min dannelse under min opvækst i et lille landsbysamfund på Vestfyn: http://ih18.blogspot.dk/2016/06/lre-noget-og-blive-til-nogen.html?spref=fb