Slagtemåned - forskud på julens glæder

SLAGTEMÅNED - forventningsmåneden med forskud på julens glæder

November måned blev i Danmark i gamle dage kaldt Slagtemåned. På landet havde næsten alle et fedesvin, også os der boede i hus. Grisen skulle slagtes og laves til julesul. Sylte, medister, flæskesteg, rullepølse og meget mere. Men i gamle dage havde man ikke fryseboks, så man måtte vente med at slagte til temperaturen var så lav, at kødvarerne kunne holde sig, pakket ind i salt i saltkarret. I november var temperaturen passende, derfor navnet slagtemåned.

Slagtedagen står stærkt i min bevidsthed som optakten til julen. Det var et værre hus, når hjemmeslagteren kom. Først skulle der koges vand i gruekedlen. Så blev grisen under skrig og skrål slæbt ud i gården. Her blev den "slået for panden" med en boltpistol. Så stukket i halsen, så blodet sprøjtede og siden hængt på en stige og sprættet op, så indvoldene kunne fjernes. Til sidst hjalp hjemmeslagteren mor med de mere komplicerede ting som at lave medisterpølse og presse fedtslag til rullepølse.

Lidt mere muntert var novembers optakt til julen i skolen. Førstelærer Andersen uddelte bestillingssedler til julebøger fra Grønvald Fynbos Forlag. Vi tog sedlen med hjem og afkrydsede sammen med vores forældre de julehæfter, vi gerne ville købe. Som minimum bestilte vi altid "Ved Julelampens Skær" og "Historiebogen. Børnenes Julebog". Op mod jul udleverede lærer Andersen så julehæfterne til os. Måske var det på den dag, hvor fru Andersen kom ind fra privaten og hjalp os med at flette julestjerner og klippe julehjerter, og hvor vi havde lys, gran og slik med i skole!

En anden stor dag i november måned var når årets saldo fra Julens glæde blev udbetalt. Det var de penge vores forældre havde indbetalt til ordningen i løbet af året. Så vidste vi, at der - som der var i alle årene - også det år var penge til julegaver.

Julegaver som vi ønskede os ud fra katalogerne fra Daells Varehus og Sommers Magasiner. Det var en stor dag, når Helge Post om morgenen afleverede postopkrævningerne på årets julepakker i vores hjem og vi efterfølgende cyklede op til Husby Rutebilstation på hjørnet af Storegade og Lillegade for at afhente pakkerne. På rutebilstationen var der også postkontor. Det var Rute Ras kone Anna, som administrerede postkontoret og dermed uddelingen af pakker. Når vi kom hjem gemte mor pakkerne, så vi ikke vidste, hvad vi fik før juleaften. Men pakkerne blev vendt og drejet og befølt på vejen hjem fra Anna Rute Ras. Var det bløde eller hårde pakker?

Slagtemåneden november måned var en måned, hvor forventningerne om den kommende jul virkelig blev skærpet.

I folkeskolen skal du lære noget og blive nogen

LÆRE NOGET OG BLIVE NOGEN

“Det er skolens formål at dygtiggøre børnene til at gå ud i samfunds- og erhvervslivet, velegnede til at opfylde de krav, man med rimelighed kan stille, men først og fremmest er det skolens opgave at fremme alle muligheder for, at børnene kan vokse op som harmoniske, lykkelige og gode mennesker.”

”Det må være et hovedtræk i skolens bestræbelser, at børnene lever sig ind i den tanke, at også de er med til at bygge samfundet op, og at de en skønne dag skal overtage det fulde ansvar for dette samfunds opretholdelse og videreførsel”

Disse smukke udsagn  står blandt meget andet at læse i den af Undervisningsministeriet i 1960 udsendte undervisningsvejledning kaldet Den Blå Betænkning. Betænkningen blev udsendt for at uddybe og inspirere i forhold til den praktiske gennemførelse af folkeskoleloven 1958.

Undervisningsvejledningen, der består af to blå bind, blev til gennem et utal af møder, inddragelse af over hundrede af eksperter og signalerede, hvad folkeskolen skulle lære eleverne – og at skolens opgave ikke kun var at lære eleverne noget, men også gøre dem til nogen: selvstændige velfungerende individer.

Folkeskoleloven 1958 fik stor betydning for folkeskolen både indholdsmæssigt og strukturelt. Landsbyskoleordningen blev nedlagt og kommunerne måtte sammenlægge skoler til centralskoler.

I forhold til folkeskoleforliget 2013, folkeskolelov 2014 og folkeskolens generelle udfordringer i dag kan vi stadig lære meget af Den Blå Betænkning. Selvom der selvfølgelig i dag i forhold til 1960 er mange andre nye ting, skolen skal forholde sig til.

I finanslovens skygge - bøger om gys, gru og medfølelse

GYS, GRU ELLER MEDFØLELSE?

Efterårsferien i uge 42 giver god lejlighed til at begive sig ind i bøgernes verden. Og jeg mener rigtige bøger, som man kan holde i hånden. Her er et par forslag til aktuel læsning. Både om fremtiden og om noget jeg troede var fortid, men som viser sig at være superaktuelt.

Gysere er jo altid populære. Så Finansloven 2016 - eventuelt i den folkelige pjeceudgave - kunne være et godt valg. Omvendt kan gysere også blive for uhyggelige. Specielt når de handler om mennesker med ondt i livet, der udsættes for endnu mere ondt. Rigtig uhyggeligt bliver det, hvis gyset bygger på et tema om at vende tilbage til tiden før Staunings og K.K. Steinckes socialreform og Kanslergadeforliget i 1933.

Jeg vil i stedet anbefale et par gode skønlitterære kendte danske forfattere, der med empati og indføling beskriver, hvordan det er at være fattig og skulle leve af nådsensbrød og udsættes for omgivelsernes stigmatiserende sorte stempel.

Det første forslag er Jørgen Nielsens novelle fra 1944: "Sort Stempel". Den indgår i hans novellesamling "Figurer i et landskab".

Til inspiration er her en lille godbid:
"...Der var skæbne over dagen. Hun havde en formodning om, at hendes mand, Laurits, var gået hen til sognerådsformanden. Efter hvad, det vidste hun kun alt for godt. De havde ikke kunnet tale ud om det. Men det var blevet nødvendigt …
Og nu havde de ikke noget at spise. Og nu anede det hende nok, hvor manden var henne.
...
Noget uforklarligt var i færd med at ramme hende og hendes mand og hendes børn. De var de befængte, de frastødte, de til ødemarkerne bortviste. Når man en tid ikke kunne klare sig … nej, man behøvede ikke at sulte ihjel, man kunne blive støttet. Men ikke med sin menneskeværdighed bevaret! Man blev mærket, man fik sort stempel..."

Gribende og indfølende forståelse for fattigdommens stigmatiserende åg  får man også gennem læsning af Henrik Pontoppidan, der modtog nobelprisen i litteratur i 1917. I  novellen "Naadsensbrød", der indgår i novellesamlingen "Fra hytterne" fra 1887, beskriver han realistisk og virkelighedsnært, hvordan det er for mennesker at blive holdt på eller under eksistensminimum.

Som inspiration til videre læsning følgende lille uddrag fra "Naadsensbrød":
"...Det skulde da netop være, at han kom op i en af de store Sale, hvor Lemmerne sidder rækkevis paa smaa Halmsæder under Vinduerne og fletter Sivmaatter og binder Kurve – Mændene og Fruentimmerne hver i sin Fløj. Der er altid noget eget uhyggeligt ved Synet af en saadan Forsamling af gamle, livstrætte Mennesker, hvem Tilværelsen intet længere har at byde – især, hvor Livets lange Kummer har sat saa dybe Mærker af Tilintetgjørelse som blandt disse.

Det er de udslidte Kræfter, de forkomne Existenser fra Herredets Hytter og Huler, der samles her inde imellem disse Mure, naar Haanden bliver for svag og Ryggen for kroget til længere at bære Livets Byrde. De sidder nu her, ens i Dragt, med pletfrit Linned, og saa kæmmede og renvaskede, som de næppe nogen Sinde har tænkt at skulle blive det i denne Verden – men tillige saa stille og underlig eftertænksomme, som var virkelig ogsaa allerede Evigheden begyndt for dem her..."

Skulle nogen nu alligevel på trods af ovenstående føle sig fristet til at vælge gyseren "Finanslov 2016" med dens uhyggelige konsekvenser for børn, ældre, uddannelser, syge og kontanthjælpsmodtagere, så kan jeg anbefale, at eventuelle ejendomsbesiddere efter læsningen sørger for at få tilskud til forbedringsarbejder fra bolig-jobpuljen (også kaldet håndværkerfradraget).

Jeg kan ikke garantere, men måske kan et sådant pekuniært tilskud fra vores allesammens skattekasse afbøde nogle af de af gysene affødte værste isninger og kuldegysninger, der måtte løbe gennem rygraden efter gyserlæsningen.

Under alle omstændigheder ønsker jeg alle en god uge 42 og god efterårsferie til de, der måtte holde en sådan.

Om folkeskolens opgaver og formål

Onsdag den 7. oktober 2015 kl. 19.00 holder jeg i regi af Lokalhistorisk Forening for Kolding og Omegn foredrag i Kolding Uddannelsescenter i Ågade om folkeskolens historie i Kolding: http://www.lokalhistorisk-kolding.dk/23767316

I foredraget vil jeg gennem brug af billeder af skolebygninger og inddragelse af forskellige tiders formål for skolen give eksempler på, hvad der har præget folkeskolen i Kolding.

Denne metode giver rig lejlighed til at perspektivere til vore dages debat om folkeskolen. Skoledebatten i dag er rødglødende i forhold til emner som uddannelse, dannelse, skolen for livet eller skolen for erhvervslivet, tilværelsesoplysning, konkurrencestatsskole m.m. Det er ikke noget nyt. Der har altid været debat om skolens rolle og opgave. Viden om folkeskolens rødder kan sætte dagens aktuelle debat i perspektiv.

Gennem århundreder kunne skolens formål sammenfattes til, at formålet med skolen var at skabe "Gode kristne og nyttige borgere for staten". Tanken om folkekirken og folkeskolen som to sider af samme sag løber gennem historien forbi milepæle som Reformationen 1536, Rytterskoleforordningen fra 1721 og Anordning for Almueskolevæsenet fra 1814 (folkeskolen).

Denne tankegang står mejslet i skolepolitikken helt frem til Folkeskoleloven 1975, der indfører begreber som den ”enkelte elevs alsidige udvikling” og “åndsfrihed og demokrati”.

3 Synes godt om

Hyrdebrev gentager folkeskolereformens lovgivning

LOKALT ANSVAR AT REPARERE CENTRAL BRØLER?

Christiansborg sender nu et hyrdebrev til kommuner og skoler med en gentagelse af, hvad der står i folkeskoleloven 2013!

Forligspartierne må jo, siden de nu gentager sig selv, mene, at der ikke lokalt er folk, der kan læse de love og forligstekster, politikerne på Christiansborg vedtager.

Et ikke-bindende hyrdebrev skal vel opfattes som en midlertidig løsning, indtil politikerne på Christiansborg har besluttet en af to muligheder, de kan bruge fremadrettet for at sikre, at lokale beslutningstagere kan forstå, hvad lovgiverne mener.

Enten kan de  lave kurser for de uformående lokale beslutningstagere, så de kan læse og forstå lovgivning.

Eller de kan beslutte at skrive en tydelig lovgivning, der umiddelbart vil kunne forstås af lovgivningens målgruppe. Afsender-modtager indsigt kaldes denne disciplin.

Det bedste ville selvfølgelig være, hvis forligsparterne erkendte, at de er kommet til at lave noget teoretisk makværk, der trods mange gode intentioner ikke har bund i den praktiske verden. Det er aldrig forkert at erkende en fejl. Men det kræver mod.

Det klæder ikke nogen at tørre egne fejl af på andre. Hvorfor skal det nu pludselig være et lokalt ansvar at reparere på centralt vedtagne fejlslagne beslutninger. Det er ikke kønt at høre på. "Det er et lokalt ansvar" er mantraet. Det er det mantra, forligsparterne på Christiansborg gang på gang afspiller, når de trykker på den repeatknap, de af deres spindoktorer og medietrænere er blevet anbefalet at bruge, når de føler sig presset af virkeligheden.

Er det nu rigtigt, at hyrdebrevet er en gentagelse af tidligere politiske meldinger og beslutninger. Se blot den aftaletekst forligspartierne udsendte den 7. juni 2013:

"...Aftaleparterne er enige om, at alle elever skal have en længere og varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Den længere og mere varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning..... Via mere og bedre undervisning skal eleverne på sigt kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse...Hele skoledagen er undervisning. Undervisningen skal sikre, at eleverne når de høje faglige ambitioner i Fælles Mål...Kommunerne får endvidere mulighed for at give skolerne dispensation til at nedsætte den ugentlige undervisningstid, som ligger ud over minimumstimetallet for den fagopdelte undervisning, for konkrete klasser i op til et år (Bemærk/ih), hvis de samtidig øger antallet af fagopdelte undervisningstimer med to voksne, herunder særligt i dansk og matematik. Dispensationsmuligheden gælder generelt for de yngste klasser – børnehaveklassen og 1.-3. klasse – og for 4.-9. klasse for klasser med helt særlige behov (Bemærk/ih)".

Denne forligstekst blev efterfølgende konkret udmøntet i folkeskoleloven: http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_62271/scope_0/ImageVaultHandler.aspx

Intentionen om en længere skoledag fremgår tydeligt af både forligsteksten og efterfølgende af folkeskoleloven. Hvorfor påstår man nu, at kommuner og skoler burde have kunnet læse nogle andre politiske intentioner?

Dispensationsmulighederne har hele tiden været der, men kun for et år af gangen og derudover for klasser med helt særlige behov for 4. - 9. klasses vedkommende. Dette fremgår både af nævnte forligstekst og direkte af folkeskolelovens § 16, jvf, § 14 stk 1 nr. 1 og nr. 2 .

http://uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF15/Aug/150826%20Brev%20til%20kommunerne%20om%20skoledagens%20laengde.pdf

At lære er at ville

"At lære er at famle
i mørket, blind og stum,
at sprænge eller samle
sit eget verdensrum,
at vække det, der sover,
og gøre tanken fri,
at se en himmel over
hver drøm, man lever i."

Sådan lyder vers tre i Halfdan Rasmussens smukke og tankevækkende sang fra 1949 "At lære er at ville". Verset giver virkelig anledning til refleksioner i forhold til folkeskolens fremtid. Skal folkeskolen fortsætte ad helt nye og ukendte veje - ikke en bred tilværelseoplysning, men snævert fokus på produktion af kompetencemennesker, så dansk erhvervsliv vedvarende kan klare sig på det globale marked? Eller skal folkeskolen udvikle sig med sammenhæng til og med næring fra den særlig danske uddannelsestradition.

Halfdan Rasmussen beskriver præcist, hvordan tilgangen til folkeskolen efter min mening bør være: "..at vække det, der sover, og gøre tanken fri".

Hvor ville det dog være en fin sang for Folketinget at synge ved Folketingets åbning den første tirsdag i oktober. Den kunne vel også meget passende indgå i sangrepertoiret ved KL´s årsmøder,  ved møder arrangeret af DPU, Århus Universitet og ikke at forglemme ved møder i Skolelederforeningen.

Den er en rigtig fin signatursang for alle os, der går ind for folkeskolelovens formålsparagraf i sin helhed. Naturligvis nyttige kundskaber og færdigheder på et højt fagligt niveau, men også trivsel, samarbejdsevne, evne til at indgå i fælleskaber, medborgerskabsevne, åndsfrihed, tolerance, udsyn og viden om verden i tid og rum. Kort sagt: faglighed, trivsel, demokrati, frihed, myndige borgere -  eller med andre ord det som en del nu til dags vrænger på næsen af, nemlig dannelse. Disse ting er ikke hinandens modsætninger, men hinandens gensidige forudsætninger.

Når parnasserne så er i gang med tankevækkende sange, kunne de passende fortsætte med at synge  Grundtvigs sang fra 1839: "Er lyset for de lærde blot?". I denne sang indgår følgende vers:

"Oplysning være skal vor lyst,
er det så kun om sivet,
men først og sidst med folkerøst
oplysningen om livet;
den springer ud af folkedåd
og vokser, som den vugges,
den stråle i vort folkeråd,
til aftenstjernen slukkes! "

Det er lysten, der driver værket, og oplysning drejer sig om oplysning om livet. Trivsel er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for al god undervisning.

God undervisning kan ikke sættes i regneark eller på formler, men den gode underviser sætter sig selvfølgelig nogle pædagogiske mål for det, eleverne skal opnå set i relation til de af demokratiet satte rammer.

Rammerne fremgår af folkeskolelovens formålsparagraf og de overordnede mål for folkeskolens fag og emner. En sådan tilgang er professionelt lærerarbejde, og det der giver eleverne de bedste resultater både i forhold til faglighed, færdigheder og livsduelighed til at leve som myndige handlekraftige borgere i et demokratisk samfund. Eleverne skal i skolen opleve noget anderledes og tankevækkende i forhold til den hverdag, de ellers lever i. Ellers sker der ingen udvikling. Ellers sættes tanken ikke fri, men styres af letkøbte vidensfri meninger og letfordøjelige kommercielle underholdningsinteresser.

Hvorfor kaste vrag på flere hundrede års særlig dansk pædagogisk tilgang, tradition og kultur. En tilgang der har skabt et af verdens mest succesrige og beundrede samfund? Men måske mest beundret udenfor Danmarks grænser?

Solstrålehistorie om skoleudvikling

I strålende solskin besøgte jeg på en lille byvandring fredag den 14. august 2015 gamle skoler i Kolding Midtby. Udover at få lidt motion var hensigten at samle aktuelle indtryk til det foredrag, jeg holder i regi af Lokalhistorisk Forening den 7. oktober 2015 kl. 19.00 i Kolding Uddannelsescenter: http://www.lokalhistorisk-kolding.dk/23767316 .

Skolebygningerne er og har selvfølgelig altid været vigtige rammer om elevernes skolegang. De gamle skolebygninger bringer konkrete budskaber om århundreders udvikling frem mod den skole, vi kender i dag. Men det vigtigste og mest interessante i skolehistorien er de værdier og det indhold, der har været i skolerne til forskellige tider. Det er det, mit foredrag vil komme til at omhandle. Men her er aktuelle billeder og lidt fakta om de historiske folkeskoler i Kolding Midtby, jeg besøgte fredag formiddag. En konkret vandretur i midtbyen med en særlig hensigt - som fx skolehistorie og -arkitektur -  kan meget anbefales.

Den 28. december 1807 kunne "skolebygningen" i Kolding Kirkes (nu: Sct. Nicolai Kirke) Nordre Korsarm indvies. Skolelokalerne lå i stueetagen, mens der var plads til skoleholderens bolig på øverste etage. Efter Koldinghus brændte den 29. marts 1808 blev Nordre Korsarm helt frem til 1815 brugt af militæret som lagerbygning, men overgik så igen til  skolebygning indtil Borgerskolen (nu: Stadsarkivet) blev opført i 1856.

Borgerskolen på hjørnet af Skolegade og Blæsbjerggade havde i stueetagen to klasselokaler, mens der på første sal var bolig til to gifte lærere, og desuden fire værelser til ugifte lærere eller til brug som ekstra klasseværelser. I forbindelse med renovering til brug for Stadsarkivet er det sikret, at man fortsat kan se den gamle skoles ruminddeling gennem spor i vægge og på gulv.

Efterhånden blev Borgerskolen udvidet med yderligere fem bygninger og blev til Sct. Nicolaj Skole (nu: Kulturkomplekset Nicolai). Nicolaj Skole blev nedlagt i 1983.

Ålykkeskolen blev under navnet  Kolding Kommunale Drengeskole indviet i 1904 og er altså 111 år i år. Indtil 1904 gik både piger og drenge i skole i Nicolajkomplekset i Skolegade, men efter indskolingsårene i adskilte fysiske rammer. Ligesom skolekomplekset Nicolai i Skolegade vidner Ålykkeskolens arkitektur og stilarter om forskellige skolehistoriske epoker. Bygningen længst mod syd er fra 1904, i midten bygningen fra 1957 og længst mod nord den nyeste tilbygning fra 2004. En tur på Vestre Ringvej forbi Ålykkeskolen giver mulighed for at studere hundrede års skolearkitektur. Fra den detaljerige arkitektur i 1904 til den stramme, enkle og funktionalistiske arkitektur fra 2004. På trods af sine mere end 100 år er Ålykkeskolen fortsat en levende udviklingsorienteret skole i god drift og med flotte resultater.

Som nævnt kommer mit foredrag den 7. oktober ikke til at handle om skolebygninger og skolearkitektur, men primært om skoleudvikling, skolesyn og undervisningens indhold gennem 5 århundreder både i by og på land, som den afspejler sig i Kolding Kommune. Heldigvis har vi da fortsat en del skolebygninger til at illustrere og minde os om denne udvikling. Kolding Kommune står i følge en aktuel undersøgelse nu med landets fjerdebedste skolevæsen.

Det er gennem kendskab til rødderne, vi får inspiration til fremtidig udvikling. Opbakning og anerkendelse af skolernes ansatte er med til at sikre eleverne faglig og personlig udvikling.