torsdag den 25. april 2019

Broderskab og fællesskab - Sol og sjæl

"...Kun i kraft af hinanden kan vi leve og ånde og ingen skaber alene…"

Sådan udtalte kunstneren Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984) engang. Og det er den tråd, der går gennem hendes kunst, som jeg havde den store fornøjelse at opleve ved et besøg i særudstillingen om Ferlov Mancoba på Statens Museum for Kunst (SMK).

Jeg var efter togafgang tidlig morgen fra Kolding på en dagstur til Frederiksberg og København. Primært for om formiddagen at besøge min broder på Frederiksberg. Det blev en herlig formiddag, helt i overensstemmelse med ovennævnte citat af Sonja Ferlov Mancoba. Fælles erindringer, gode historier, hygge og nostalgi. Om fortid, nutid og fremtid. En gåtur i nabolaget rundt på Frederiksberg. Kaffe i formiddagssolen på fortovet foran Café Kaleidoskop på Peter Bangsvej. Herligt.

Ved middagstid drog jeg som planlagt hjemmefra videre til eftermiddagens forventede inspirerende oplevelser på SMK. Museet har netop nu to særudstillinger, jeg gerne ville se. En om Sonja Ferlov Mancoba. Og en med udvalgte billeder fra museets samlinger "Sol og Sjæl. Vitalisme og symbolisme fra SMK’s samling”. Jeg fik til fulde mine forventninger opfyldt.

Ferlov Mancoba troede på fællesskab på tværs af kulturer. Hun stræbte efter at skabe kunst, der igen kunne forbinde mennesker i den materialistiske, egoistiske verden, hun følte, hun levede i.

Sonja Ferlov Mancoba: Krigeren 1961
En del af udstillingen består af masker. Masken var i slutningen af 1930´erne et meget brugt motiv af Sonja Ferlov Mancoba. Hun orienterede sig gennem maskemotivet mod ikke-vestlige kulturer. Her var hun på linje med hendes kreds af danske kunstnerkammerater som for eksempel Egill Jacobsen, Ejner Bille og Asger Jorn. Denne kreds af kunstnere så maskemotivet som et positivt udtryk og en mulighed for at udtrykke noget usynligt.

Sonja Ferlov Mancoba: Maske og figur, 1977-84


Sonja Ferlov Mancobas tidligste maskeskulpturer blev udført 1939-40. Rædslen ved krigen og brutaliteten i tiden blev en del af hendes baggrund for maskeværkerne.

Sonja Ferlov Mancoba: Effort commun (Fælles bestræbelse), 1963-64
Et hovedværk i Sonja Ferlov Mancobas kunst er skulpturen ”Effort commun (Fælles bestræbelse)” fra 1963-64. En skulptur der gjorde et stort indtryk på mig. Skulpturen er udformet som to skikkelser, der griber ud efter og støtter hinanden. Dermed viser den de kræfter, som forbinder levende væsener og giver dem styrke. Samhørighed var et emne, der lå Sonja Ferlov Mancoba meget på sinde. Mennesker på tværs af kulturer og tider hører sammen og kan styrke og hjælpe hinanden. Det er et gennemgående budskab i hendes kunst.

Videre til udstillingen "Sol og Sjæl. Vitalisme og symbolisme fra SMK’s samling” . En udstilling jeg ventede mig meget af. Jeg blev ikke skuffet. Gennem udstillingen oplevede jeg en række af dansk kunsts vigtigste værker fra omkring år 1900. Lige noget for mig.

Theodor Philipsen: Lange skygger. Kvæg på Saltholm, cirka 1890
Omkring år 1900 orienterede de danske kunstnere sig mod vitalismen. Udstillingen viser billeder af malere som Theodor Philipsen, Jens Ferdinand Willumsen og Peter Hansen, der dyrkede lyset, landskabet og mennesket i naturen. Udstillingen får dybde ved, at de lyse billeder sættes i relief af  blandt andre Vilhelm Hammershøis gråtonede sjælelige billeder. Hammershøis billeder udgør udstillingens omdrejningspunkt, og hans billeder fylder to sale.

Peter Hansen: Legende børn på Enghave plads, 1907-08
Men udstillingen viser også andre spændende modsætninger. Om begejstringen ved det nye og mennesket magt over naturen kontra menneskets skrøbelighed og det at leve på kanten af det moderne.

Jens Ferdinand Willumsen: En bjergbestigerske, 1912
Ærkevitalisten J.F. Willumsens står for det optimistiske med sit kendte værk "En bjergbestigerske", hvor han hylder menneskets livskraft og evne til at hæve sig og herske over naturen. 
Ejnar Nielsen: En læsende blind pige, 1905
I modsætning til Willumsen og de lyse malere skildrer Ejnar Nielsen menneskets skrøbelighed, mens Laurits Andersen Ring viser figurbilleder fra kanten af det moderne liv.
Laurits Andersen Ring: På kirkegården i Fløng, 1904
Vilhelm Hammershøi er kendt for sine gråtonede billeder af ensomme isolerede skikkelser i for eksempel en tom stue. Mennesker uden kontakt med hinanden. Mennesketomme byer og landskaber, hvor al romantisk stemning er væk. Han skabte med sin gråtoneskala noget på engang fortroligt og hjemligt, men samtidig også foruroligende og ubestemmeligt.

Vilhelm Hammershøi: Kvindefigur set fra ryggen, 1888
Rosenborg og Kongens Have 24. april 2019
Københavns indre by. 24. april 2019
Således mættet af indtryk sluttede jeg besøget i København med via Østre Anlæg og Kongens Have at vandre gennem de gamle københavnske bydele omkring Gl. Strand, Magstræde, Vandkunsten og Løngangsstræde. Herligt at opleve København uden det hav af turister, som præger de områder og ruter, som jeg af og til forfalder til at benytte på vandringer gennem København.

Henry Luckow-Nielsen skulptur på hjørnet af H.C. Andersens Boulevard
 og Rådhuspladsen, overfor Tivoli. 24. april 2019
Jeg sluttede dagens vandring med at gå langs H. C. Andersens Boulevard - forbi Henry Luckow-Nielsens skulptur af H. C. Andersen opstillet i 1965 - og hen til Espresso House, hvor jeg med en americano og en hindbærsnitte satte mig ved bordet foran vinduet med den flotte udsigt over Rådhuspladsen. Her kunne jeg både følge livet på Rådhuspladsen og hvile mine mødige ben, inden jeg skulle gå de sidste meter til Hovedbanegården for at påbegynde togrejsen hjem.

Udsigten over Rådhuspladsen fra det store panoramavindue. Espresso House  24. april 2019
Hvor kan man dog med god planlægning nå meget på en dagsudflugt til vores spændende hovedstad.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar