I år er det 50 år siden, jeg blev færdig som lærer, og 50 år siden jeg fik mit første job i folkeskolen. 50 året for min debut i uddannelsens og dannelsens tjeneste fik mig til at se tilbage.
Efter studentereksamen flyttede jeg i august 1971 til Kolding for at begynde på læreruddannelsen ved Kolding Seminarium. Her kom jeg ikke bare til at stifte bekendtskab med mine yndlingsfag pædagogik, didaktik, samfundsfag, historie og geografi, men også med Anne Marie Schultz, som ligeledes gik på Kolding Seminarium og ligesom mig boede på Kolding Nordre Kollegium. Hun kom fra Sønderjylland og var årsag til, at jeg ikke som planlagt efter lærereksamen i 1975 vendte tilbage til Fyn. Vi blev gift på Kolding Rådhus den 24. august 1984, og i 1985 fik vi vores datter, Tanja Rebeca. I 2022 blev vi bedsteforældre til lille Alba Rebeca – et nyt dejligt kapitel i familielivet.
Mit lærerliv
Min første ansættelse som uddannet lærer var et halvt års vikarjob på Ødis Sogneskole fra januar 1975 og frem til sommerferien. Kortvarigt, men lærerigt. Her fik jeg ansvaret for en 7. klasse og oplevede for første gang, hvordan man som lærer ikke bare underviser – man danner, guider og samler. Fra august 1975 kom jeg til Bramdrup Skole, hvor jeg blev i næsten 17 år. Her oplevede jeg et stærkt og positivt kollegialt fællesskab, en god og opbakkende ledelse og fandt stor glæde ved undervisningen og nogle herlige elever.
I perioder underviste jeg i forskellige bijob ved siden af jobbet på Bramdrup Skole blandt andet i filmkundskab på Kolding Ungdomsskole, i geografi både på Kolding Seminarium og på Danmarks Lærerhøjskole i Haderslev. Disse jobs havde jeg dog ikke samtidigt. Forstå det, hvem der kan, men i starten af perioden på Bramdrup Skole tog jeg også tredje linjefag i dansk og litteratur og senere blev jeg uddannet skolebibliotekar fra Danmarks Lærerhøjskole.
Tillidsarbejde
Jeg var i en periode lærerrådsformand på Bramdrup Skole og var sidst i 1980´erne også medlem af bestyrelsen for den lokale afdeling af Danmarks Lærerforening.
I 1990 lod jeg mig vælge til Kolding Byråd og blev her – sideløbende med mit virke som lærer og senere skoleleder – medlem af Plan- og Miljøudvalget, som jeg fik glæden af som udvalgsformand at stå i spidsen for. Fra februar 1992 og tre et halvt år frem var jeg skoleinspektør ved Lyshøjskolen. Et fantastisk spændende, udfordrende og givende job, hvor jeg igen oplevede et stærkt kollegaskab, nogle opbakkende forældre og engagerede elever.
Arbejdet som forvaltningschef
I juni 1995 valgte jeg at træde ud af politik og opsagde mit gode job på Lyshøjskolen for at tiltræde som forvaltningschef i Enhedsforvaltningen i Nørre Åby Kommune – tilbage til mine vestfynske rødder. Men så kom det opslag, jeg som lærer altid havde tænkt ville være min drømmestilling. Skoledirektørjobbet i Kolding Kommune. Det job søgte jeg og fik. Jobbet i Nørre Åby var igen et kortvarigt, men yderst lærerigt job, som jeg holdt meget af både i forhold til det arbejdsmæssige og det kollegiale. Jobskiftet betød, at jeg arbejdsmæssigt vendte tilbage til Kolding. Bopælsmæssigt var vi heldigvis blevet boende på Kringsager i Bramdrupdam.
Fra 1. juni 1996 startede jeg som skoledirektør i Kolding Kommune, og i 2006 – i forbindelse med kommunesammenlægningen – blev jeg af sammenlægningsbyrådet udpeget som børne- og uddannelsesdirektør i den nye, større Kolding Kommune. Også i dette job oplevede jeg et fantastisk kollega- og arbejdsfællesskab. Jeg sad i direktørstillingerne i den gamle og nye Kolding Kommune i samlet 17 år frem til min selvvalgte pensionering 1. september 2013.
Undervejs som direktør i Kolding Kommune tog jeg KIOL-uddannelsen ved Danmarks Forvaltningshøjskole og deltog i forskelligt nationalt udviklingsarbejde. Blandt andet blev jeg udpeget som formand for en evalueringsgruppe under Danmarks Evalueringsinstitut - EVA omhandlende folkeskolens valgfag, ligesom jeg blev udpeget som medlem af den karakterkommission, som undervisningsministeren nedsatte i 2005 med henblik på at revidere den danske karakterskala. Det var det arbejde, der mundede ud i, at Folketinget vedtog en ny 7-trins karakterskala, der trådte i kraft i 2007.
Familie- og pensionistliv
Siden 1. januar 1980 har jeg sammen med Anne Marie boet i vores nuværende hjem på Kringsager i Bramdrupdam. Et sted vi nyder meget med den lette adgang til natur i form af skov, eng, marker, søer og vandløb. Det giver mange og varierede vandremuligheder, som er en af mine store interesser. Ligeledes er vi glade for de mange interne stier, der betyder, at vi har let adgang til skole, hal, sportsplads, daginstitutioner og indkøbsmuligheder, uden vi behøver alt færdes ad store veje. Vi nyder meget vores store have med det arbejde og de oplevelser, den giver. Før vi flyttede til Kringsager boede vi på Oktobervænget, også i Bramdrupdam, fra september 1976. Det er i huset på Kringsager, meget af livet har foldet sig ud – ikke mindst i de senere år, hvor pensionisttilværelsen har givet tid til nye fortællinger, nye fællesskaber og refleksion.
Efter jeg trak mig tilbage fra fuldtidsarbejdet, har jeg i mindre omfang fungeret som konsulent og foredragsholder. Jeg har skrevet og fortalt – både her på bloggen, gennem foredrag og gennem fortællevandringer. Som nævnt holder jeg meget af at gå, især på steder hvor historie og nutid mødes. Det er en del af mine interesser at lave fortællinger om dette eller hint - gerne om "mine" lokalsamfund Husby og Bramdrup, mine uforgribelige meninger om hvad der rører sig her og hisset og erindringshistorier fra mit liv. Mine fortællinger blive også inspireret af oplevelser fra rejser og fra mine daglige vandringer og samtaler med dem, jeg møder på min vej - både gamle bekendte og nye bekendtskaber. Alt dette er nu en vigtig del af min hverdag. Jeg forsøger at leve stille og roligt efter den gamle græske devise "om en sund sjæl i en sund krop."
Min blog, ih18.blogspot.com, er blevet mit arkiv og mit atelier. Her skriver jeg – ofte til mig selv, men altid så andre - hvis de har lyst - kan spejle sig i det, jeg fortæller. Jeg kan godt lide at skrive fortællinger, der afspejler, hvordan små begivenheder i et lokalsamfund kan relateres til store nationale eller verdenshistoriske begivenheder. Og hvordan nationale og verdenshistoriske begivenheder kan opleves i det små i de mindre lokalsamfund. Jeg vil gerne fastholde, at der også i det almindelige liv – det udramatiske, det hverdagsnære – findes værdi, alvor, humor og håb.
![]() |
"Et langt liv i uddannelsens og dannelsens tjeneste har givet mig det store privilegium at dele viden, værdier og vilje med utallige engagerede mennesker. Den største glæde har jeg dog fundet i samværet med min nærmeste familie og nære venner – i fællesskabet med min ægtefælle, i glæden ved min datter og mit barnebarn. Sammen med mit spændende arbejde har det gjort rejsen hel"
Ib Hansen, 20. august 2025
Tak Ib
SvarSlet👍
SletSpændende læsning Ib.
SvarSlet👍
SletDet er lidt af en karriere, du har haft!
SvarSletOg enig: Vi må aldrig miste vores nysgerrighed.
Det er bare en skam, at der er en del, der aldrig har haft den 😘
👍
SletDu er en formidabel god skriver, og det er altid en fornøjelse at læse dine ting. Blive bare ved - og ALT GODT videre frem i tilværelsen!
SvarSletTak, Bent og i lige måde. Tænker med taknemmelighed tilbage på alt det, jeg har lært af dig og specielt i forbindelse med skolebibliotekaruddannelsen. Det en en fornøjelse at kende og følge dig og at have haft dig som underviser.
SletFantastisk læsning Ib
SvarSletTak
SvarSlet