Solen stod endnu lavt over horisonten. Luften var skarp. Ikke en vind rørte sig. Over mosen hang klam, kold mosekonebryg. Ved brugsen bevægede en tromletyk killingefyldt kat sig ladt og langsomt over landsbygaden. Et par tunge duematroner sørgede for en smule liv i gaden. Tungt vraltende og vuggende pikkede de tabt korn i vejsiden. I skolen kiggede børnene længselsfuldt ud af vinduerne. Skete der ikke snart noget?
Pludselig lød der traktorlarm og knasen af vognhjul i skolegården. En kortege af vogne med vilde dyr stillede op i skolegården. Børnene fløj op og pressede næserne mod ruden. Hvad var mon det?
Møjsommeligt fik læreren dem tilbage til pultene. Da de igen sad stille, forklarede læreren, at skolen havde lavet aftale med en omrejsende zoo-udstilling. Inden udstillingen skulle stille op til weekendens fremvisninger i et telt længere nede af Storegade, ville de fremvise dyrene for skolebørnene. Det synes vi godt nok lød spændende. Vi var her omkring 1960 ikke vant til at se vilde dyre så tæt på.
Det var en god aftale for både skolen og den rullende zoo. Skolen kunne give børnene en unik oplevelse, og den rullende zoo fik gratis reklame forud for weekendens offentlige fremvisning.
Klassevis kom vi efter tur ud for at se dyrene. Det dyr, der vakte størst interesse, var en kæmpe af en tiger. Den brølede arrigt imod os. Vi var dybt fascinerede og tænkte dengang slet ikke på dyrets kummerlige forhold i en lille kassevogn med jerntremmer til den ene side.
Inde i klasseværelset fik vi besøg af nogle hunde, der var trænede til at lave hundekunster. Trille rundt på kommando, springe over en stok og gennem en ring, give pote og gå på to ben.
Som belønning for skolens medvirken til "reklamefremstødet" fik vi et "hold kæft" bolsje, en stor sukkersød bismarck-klump vi knapt kunne have i munden.
Selvfølgelig skulle vi med vores forældre se weekendens fremvisning af dyrene i teltet ved Storegade. Vognene var opstillet inde i teltet, så publikum frit kunne bevæge sig rundt og iagttage de vilde dyr. Pludselig mødte vi udenfor burene en stor lodden chimpanse. Nej, hvor blev vi normalt så kække drenge forskrækkede! Heldigvisvis var det bare en mand forklædt i en chimpansedragt.
Tit beskylder man den tids skole for at være stillesiddende og kedsom. Det er nu ikke helt rigtigt. Lærer Tagensen kunne fortælle så medrivende, at historien kom til at stå levende for os. Lærer Andersen kunne spille og lære os sange og salmer, der den dag i dag pludselig ved bestemte stimuli popper op og afspilles på vores erindringsafspiller. Fru Breiner kunne fortælle spændende fortællinger og lære os sjove lege.
Der var også en anden gang, hvor vi fik et spændende afbræk i skoledagenes trummerum. Vi fik i klassen besøg af globetrotteren Jørgen Bitsch. Han viste os indskrumpede menneskehoveder, han havde haft med hjem fra besøg hos menneskeædere på Borneo og viste levende film af de fremmede folk på et medbragt filmapparat.
Den tids nogen gange benævnte sorte skole var ikke så sort endda. Der var også plads til anderledes oplevelser. Vi var på skoleudflugter med tog fra Ejby til blandt andet Ribe, Himmelbjerget og Dybbøl. Vi var på besøg i Odense Zoo transporteret af de forældre, der havde biler. I 5. klasse, der bestod af 6. og 7. årgang, var vi på en flere dages skoleudflugt med tog til København. Og for en sådan boglig nørd som mig, var de almindelige skoledage heller ikke kedelige. Udover dansk og regning lærte vi mange ting, der hænger ved den dag i dag. Og så fik vi gode venner og kammerater.
Jeg ved godt, at jeg beskriver den romantiske side af skolen for 65 år siden. Der var også negative sider, specielt for de børn, der havde svært ved at koncentrere sig eller sidde stille, eller som have vanskeligheder ved at lære. Men blot for at sige, at skolen også havde en anden side dengang end eftertidens automatbenævnelse, "den sorte skole". Skolen dengang må vurderes ud fra den tids præmisser.
Når man ser på udfordringerne for elever, lærere og pædagoger i nutidens skole, kunne man måske håbe på, at nogle af de forgangne tiders positive ting kan overføres til nutiden. Læreres og pædagogers status i samfundet bør højnes. Elever, forældre og samfundet bør udvise større respekt for lærere og pædagoger og generelt for pædagog- og undervisningsarbejde.
Når det er sagt, har vi generelt grund til at være stolte af det arbejde nutidens lærere og pædagoger udfører. Dygtige, engagerede, energiske, omsorgsfulde, kreative og iderige. De fortjener virkelig vores allesammens respekt og opbakning. Min er hermed givet.
Ib Hansen, 8. oktober 2025
Godt indlæg, og hvor er jeg dog bare enig! Vores skoler var ikke 'sorte'. Nogle var vel nok, men jeg har heller ikke oplevet noget, der ligner. Vi havde spændende lærere, som formåede at holde ro i klassen uden at gøre så meget for det (og en enkelt, som ikke havde den evne).
SvarSletJeg husker rigtig, rigtig meget fra min tid fra 1. klasse og op - også meget af selve lærdommen 😉
Vi havde spændende og interessante større eller mindre udflugter og to lejrskoleophold (5. og 7. klasse) plus rejsen til London i 2. real.
Jeg var en bognørd som dig, og havde dermed nemt ved at lære, men selvfølgelig havde vi også tunge elever, som havde det svært, men dem var der også plads til, og de blev ikke af den grund holdt udenfor fællesskabet. Alle vidste, at der er forskel på folk, uden det egentlig var nødvendigt at tale om det.
Men dine vilde dyr kan jeg altså ikke slå! Det må have været utrolig spændende! Det var desværre først langt senere, man blev opmærksom på dyrenes kummerlige forhold. Jeg går aldrig i Zoologisk Have, selv om forholdene er langt bedre i dag.
Jeg er glad for, at jeg ikke er lærer i dag. De har nogle problemer og udfordringer, vi ikke kunne forestille os for 60 år siden - bl.a. det skræmmende manglende forældreansvar for, at børnene tager skolen alvorligt. For nu at sige det kort.
Den sorteste skole jeg har oplevet, var den privatskole jeg i god tro, men meget fejlagtigt anbragte Charlotte i fra børnehaveklassen til og med 2. klasse. Så tog jeg hende ud ... den skabte kun frygt og utryghed hos børnene, så det var uafvidende en gedigen bjørnetjeneste, jeg gjorde hende der i 1982, da hun startede. Det er en lidt længere historie, jeg godt kunne tænke mig at servere for dig, hvis vi skulle være så heldige at ses igen.
Tak for dine fine beskrivelse. Godt du fik taget Charlotte ud i tide
Slet