Programmering og adfærdsregulering

Angelsaksisk pædagogik og psykologi er i disse år ved at blæse dansk pædagogisk tradition og europæisk dannelsesfilosofi af banen.
 Konkurrencestaten har behov for arbejdsbier.

Var for nylig i mine gemmer af ældre pædagogisk litteratur og fandt blandt andet to spændende bøger, der er værd at genlæse i lyset af den aktuelle  debat om læring, undervisning, dannelse og uddannelse.

Allerede i  slutningen af 1960´erne og i starten af 1970´erne var der i nogle danske pædagogiske kredse stor fascination af den angelsaksiske pædagogik med tilhørende adfærdspsykologi kaldet behaviorisme. Også dengang var der i Danmark to hovedretninger i pædagogikken. Den nordiske/europæiske og den angelsaksiske. Firkantet sagt kunne man  sige den dannelsesmæssige/myndiggørende retning og den undervisningsprogrammerende/adfærdsregulerende retning.

Behaviorisme

"Behaviorisme arbejder med lovmæssigheder for påvirkning af en organisme, dennes reaktion og konsekvenserne heraf. Der skelnes ikke mellem "sjæl" og "legeme" (monisme), og i alle forhold anses en årsag for at være til stede (determinisme).

Dette medfører, at tilstedeværelsen af en "fri vilje" betvivles. "Originale" tanker, følelser og anden adfærd er altså kun et resultat af individets indlæringshistorie. I princippet giver man sig ikke af med at definere, hvad der er "sundt" eller "sygt" for mennesket, for uanset sådanne — i øvrigt kulturdefinerede — værdidomme er adfærden et resultat af indlæring under påvirkning af miljøet."

(Citat: http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/behaviorisme )

Programmerbar undervisning

De to bøger, jeg fandt på mine hylder blev begge udgivet i Danmark i starten af 1970´erne. I 1973 udgav Gyldendal 6. oplag på dansk af Robert F. Magers bog fra 1962 " Preparing Instructional Objectives". På dansk hedder bogen "Målsætning i undervisningen - en programmeret gennemgang af målbeskrivelsens udformning". Bogen er udformet som et eksemplarisk eksempel på, hvordan man kan tilrettelægge programmeret undervisning. Denne bog er blevet til i lyset af den amerikanske "raketkløftforskrækkelse", der herskede i 1960´erne, efter russerne som de første havde opsendt en rumkapsel, Sputnik.

Norman E. Gronlunds bog "Stating Behavioral Objectives for Classroom Instructions" fra 1970 føjer sig hertil. Denne bog blev udgivet af Gyldendal i 1972 og kom på dansk til at hedde "Undervisningsmål og indlæringsresultater".

Bøgerne bygger på gennemførte arbejder af amerikanerne B. F. Skinner, Ralph Tyler og Benjamin Bloom i forhold til at opstille taxonomier for formulering af målbare undervisningsmål. I dag ville vi nok kalde det læringsmål. Jeg troede indtil for få år siden, at den slags tænkning baseret på hunde-, abe- og rotteforsøg var lagt på glemmehylden. Når man ser på nutidens uddannelsespolitiske debat, må jeg desværre konstatere, at det langtfra er tilfældet.

Påstand om at alt kan måles eller verificeres

Grundfilosofien bag de nævnte bøger er logisk-positivistisk. En filosofi som for øvrigt stammer fra Østrig og Tyskland, men som kom til Storbritannien og USA, da tilhængerne af denne filosofi, som alle var stærkt antinazistiske, måtte flygte i 1930´erne.

Kernen i den logisk-positivistiske tilgang er, at tilhængerne mener, at alle meningsfulde påstande er enten sande eller falske, og at deres sandhedsværdi kan empirisk afgøres af videnskaberne. Denne tankegang ligner jo meget nutidens ønske om at fokusere på og fremme det, der kan måles og vejes i form af for eksempel testning.

Den angelsaksiske pædagogik og psykologi med dens  tilgang om adfærdsregulering, programmerbarhed og logisk-positivisme fandt ikke stor genklang i Danmark i bredere kredse, men nu ser det som nævnt ud til, at den i de senere år igen har fået vind i sejlene og er ved at blæse den nordiske og europæiske undervisnings- og dannelsestradition af banen.

Ensidig fokus på det der kan måles og vejes

Der kunne måske igen desværre være et marked for genudgivelse af de to nævnte bøger. Programmeret undervisning er lige vand på nogle af nutidens centrale beslutningstageres og pædagogiske opinionsdanneres mølle. Nogle af dem er jo ligefrem de samme bannerførere for angelsaksisk pædagogik og psykologi som i 1970´erne. De har aldrig givet op, og nu ser det ud til, de er på vinderkurs stærkt understøttet af de herskende politiske vinde!

Det får udover voldsomme ændringer på undervisningsområdet også enorm kulturel betydning og kommer til at understøtte den angelsaksiske "oversvømmelse" af vitale samfundsområder, som allerede præger det danske samfund. Hvad det på sigt får af konsekvenser for vores særlige skandinaviske samfundsmodel, kan man kun gisne om. Men det vil betyde drastiske samfundsændringer, såfremt der ikke skabes modvægt mod den logisk-positivistiske tankegangs sejrsrække. Spørgsmålet er, om vi som samfund finder retningen rigtig, og om befolkningen har opdaget de drastiske omvæltninger, der allerede er sat i gang?

Psykologi for begyndere

Hvordan kan politikere og store dele af befolkningen tro, at forringelse af lærernes forberedelses- og arbejdsvilkår forbedrer kvalitet og udbytte i arbejdet med det bedste, vi både som forældre og samfund har, nemlig vores opvoksende ungdom?

Det har undret mig lige siden Regeringen i december 2012 kom med oplæg til ny folkeskolereform. Her blev der lagt op til, at en stor del af merudgifterne ved reformens udvidede elevtimetal skulle finansieres ved forringelse af lærernes arbejdsvilkår- herunder tiden til forberedelse af undervisningen og tiden til andet pædagogisk arbejde end undervisning.

FN organisation udtaler skarp kritik af folketingsindgreb

KL forsøgte uden held ved brug af lockout-outvåbnet at tvinge den af Regeringen ønskede model igennem ved overenskomstforhandlingerne med lærerne i foråret 2013. Et bredt flertal i Folketinget med både regeringspartierne og de store oppositionspartier trumfede herefter ensidigt en lov om lærernes arbejdsforhold igennem, så man fik det ønskede finansieringstilskud til den folkeskolereform, som folkeskolereformpartierne efterfølgende vedtog. FN- organisationen International Labour Organization-ILO har i øvrigt netop udtalt skarp kritik af denne fremgangsmåde.

Forringede arbejdsvilkår for lærerne betaler folkeskolereform

Alene i Kolding Kommune betød folkeskolereformens nye udvidede timetal en underfinansiering med mere end 50 mio. kr årligt. Samme problem gør sig forholdsvis gældende i de fleste øvrige kommuner. Samtidig bliver den generelle kommunale økonomi holdt i et jerngreb af Regeringen, så kommunerne er tvunget til generelle nedskæringer på mange kommunale kerneområder.

De manglende ressourcer til finansiering af folkeskolereformen har kommunerne derfor været tvunget til at finde ved forringelser andre steder på folkeskoleområdet. Konsekvensen har været en stærk opskruning af lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal og heraf følgende forringelse af tiden til forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Lærere har jo og har altid haft samme årlige arbejdstimetal som resten af det overenskomstdækkede arbejdsmarked. Når én opgave udvides bliver der selvfølgelig mindre tid til de andre opgaver. Flere undervisningstimer giver dermed mindre tid til forberedelse, retteopgaver, socialt arbejde, forældresamarbejde, klassefester, lejrture og lignende.

Mange kommuner har udover forringelserne af lærernes arbejdsvilkår følt sig tvunget til at skære ned på tolærerordninger og andre støtteforanstaltninger rettet mod elever med særlige behov, ligesom der er sket mange skolenedlæggelser. Og det er sket i en situation, hvor Folketinget og KL har aftalt, at titusinde elever med særlige behov fremover skal inkluderes i de almene folkeskoleklasser og ikke længere skal tilbydes pladser i specialskoler.

Børn og unge har brug for kvalitet og voksne der trives

Fantastisk, at befolkningen finder sig i, at de lærere og pædagoger, der skal hjælpe forældrene med at give deres "guldklumper" den bedst mulige uddannelsesmæssige og dannelsesmæssige basis for et godt liv, i den grad tromles og får forringede vilkår i forhold til, at deres vigtige arbejde kan udføres med så høj kvalitet som muligt. Det er trods alt Danmarks opvoksende ungdom og fremtid, det drejer sig om.

Fantastisk, hvilken mangel på forståelse for undervisningens praksis de politiske og administrative beslutningstagere lægger for dagen. Men denne mangel på dybere indsigt fremtræder desværre også i pressen, hos en stor del af befolkningen og hos en del forskere, der hellere forholder sig til angelsaksisk  pædagogisk teori om mekanistisk læringsmaksimering end til den praktiske viden om den succesfulde særlige danske undervisningstradition med vægt på både dannelse og uddannelse. En tilgang til pædagogik og undervisning, som har sikret Danmark en plads blandt verdens rigeste og mest velfungerende nationer.

Politikerne og deres rådgivere bør have  begynderkursus i anvendt psykologi

Al psykologi og ledelsesteori  taler om behovet for medejerskab, motivation, anerkendelse, respekt og opbakning, når man skal gennemføre store forandrings- og udviklingstiltag. Forløbet med stort set samtidig folketingsvedtagelse af tvangsoverenskomsten Lov 409 med forringelse af  lærernes arbejdsvilkår for at finansiere folkeskolereformen, nedskæringerne i kommunernes budgetter, beslutning om inklusion af mere end 10.000 elever med særlige behov i almenskolerne og vedtagelse af ny folkeskolelov med efterfølgende hurtig implementering viser KL' s og Folketingets og begge disse parters rådgiveres rystende mangel på indsigt i psykologi, HR-viden og praktisk pædagogiske muligheder.

Desværre kan man i disse år iagttage, at pendulet åbenbart svinger tilbage mod en ledelsesfilosofi baseret på kæft, trit og retning. En filosofi man tidligere forlod på grund af, at den fører til demotivation af medarbejdere og dermed mangel på succes i opgaveløsningen. Denne filosofis mangler vil vise sig igen!

Men faktisk finder jeg det mest rystende, at befolkningen finder sig i, at deres børns lærere trynes, desavoueres, nedvurderes og skammes ud. Det går jo i sidste ende ud over børnene.

"Sådan er det jo!" er for billigt et svar

Vi kan prise os lykkelige over, at vi har så mange dygtige, dedikerede og energiske lærere og pædagoger, der kæmper for, at børn og unge får det bedst mulige udbytte af skolegangen . Ellers ville det da virkelig have set skidt ud. Det er meget beundringsværdigt, hvad de klarer selv i svære tider. Og meget sørgeligt, når en del knækker halsen på, at det er umuligt at få arbejdstiden til strække til at leve op til de politiske ambitioner. Stigningen i antallet af lægehenvisninger af lærere til de arbejdsmedicinske klinikker taler deres tydelige sprog.

Lærere og pædagoger kan ikke roses nok. Problemerne kan ikke blot afvises med et "sådan er det jo!" eller udsagn om, at man må acceptere omkostninger ved implementering af forandringer. Det er menneskeskæbner, det handler om! Lidt praktisk indsigt samt dialog og inddragelse kunne have været anvendt som middel mod de nu konstaterbare uholdbare såkaldte omkostninger. Flugten fra folkeskolen til friskolerne er accelereret. Lærere bliver syge som følge af arbejdspresset og utilstrækkelig arbejdstid set i forhold til arbejdsopgaverne. Nu må man besinde sig og hurtigst muligt få ryddet de værste tidsler af vejen.

Står på en bakketop

Det giver rigtig god mening at bevæge sig op på Skamlingsbanken. Her kan man på et og samme sted opleve en fantastisk natur, se nogle spændende landsskabselementer, der er resultatet af den seneste istids aktiviteter og opleve stedets mindepark med afgørende sider af Danmarks politiske og kulturelle historie. 

Fra toppen af Skamlingsbanken midt i Kolding Kommune kan man se ud over nogle væsentlige eksempler på danske landskabsformer og -typer. Og så er udsigten til og med fantastisk smuk, uanset mod hvilket verdenshjørne man retter blikket. 

Den sidste isstid, Weichsel-istiden

Vores klode har været gennem adskillige istider. Den indtil videre sidste istid er Weichsel-istiden, der regnes fra 115.000 f.kr. til 9.500 f.kr. Det er den istid, der har udformet de fleste af de landskaber, vi i dag kan opleve som jordens overflade rundt om i Danmark. I Kolding Kommune er langt den overvejende del af landskabet et resultat af Weichsel-istiden. Det er nok ikke noget, de fleste tænker så meget over i det daglige, men istiden har haft stor betydning i forhold til de få råstoffer,  vi har i Danmark, og hvor disse er placeret i landskabet. Lergrave, grusgrave,  molergrave, brunkulgrave, tørvegrave, spagnumgrave, landbrugsjordens kvalitet og skovbrugets trætyper er eksempler herpå. Men også flyvepladsers placering, byggeriers funderingsbehov samt jernbaners, landevejes, motorvejes, sejlrenders og havnes placeringer og meget mere skal ses i sammenhæng med  isens og smeltevandets aktiviteter i Weichseltiden.

Når man står på Skamlingsbanken  113 meter over havets overflade,  kan man ved at dreje sig rundt mod de forskellige verdenshjørner se en del af resultaterne af Weichsel-istidens udformning af de landskaber, der i dag omgiver Skamlingsbanken og dermed danner Kolding Kommunes fysiske landskab. 

Kig mod hvert verdenshjørne og oplev mangfoldigheden af landskabstyper i Kolding Kommune.

Når man fra Skamling kigger østpå ud over Lillebælt kan man prøve at forestille sig istidens tomme,  tyste  og glitrende landskab, men ind i mellem med gletsjerisens glidelyde og lydene af kælvende isbjerge fra den gletsjer, der har været hovedaktør i dannelsen af  Lillebælt og Lillebæltskysterne, som vi kender i dag. Lillebæltsgletsjeren, der var et af de seneste isfremstød over Danmark, kom op over det sydlige Danmark fra det nuværende Østersøområde. Dette isfremstød har medbragt mange af de sten, det sand og det ler, vi kender fra vores egn.

Man kan, når man fra Skamling kigger nordpå mod Sdr. Bjert og Kolding, forestille sig istidens lyde fra det fossende vand, der under enormt overliggende tryk af kilometertyk is, har formet tunneldalene nord for Skamling i form af Sdr. Bjert-tunneldalen og Kolding Fjord-tunneldalen. Kolding-tunneldalen strækker sig helt ud til Lunderskov mod vest i Kolding Kommune og gletsjerporten dér ved Dollerup. 

Kigger man mod syd fra Skamling kan man tilsvarende opleve en tunneldal, der strækker sig fra, hvor nu Hejlsminde Nor ligger og mod vest ind mod Christiansfeld.

Og man kan prøve at forestille sig de enorme kræfter, der har afleveret det i isen indefrosne materiale, og som når gletsjeren bevægede sig frem har presset den flotte randmoræne op, som Skamlingsbanken udgør, ligesom man forhåbentlig også kan forestille sig gletsjerisen, som et enormt "transportbånd", der har aflejret de sten, den grus og det ler, der i usorteret form har dannet det fladere, men bølgende landskab, man kan se vest for Skamling ud mod Vamdrup, Ødis og radiotårnet ved Fovslet, hvor hovedstilstandslinjen for isranden var, da isen i Weichseltiden havde sin største udbredelse over det nuværende Danmark.

Vest for denne stilstandslinje har det smeltende gletsjervand fra isranden og fra tunneldalene  dannet de flade materialesorterede smeltevandsletter, der starter ved Ødis, Vamdrup og Lunderskov og strækker sig ud til Vadehavet. Smeltevandssletten ved Vamdrup starter lige vest for Hjarup, hvor lufthavnen nu er placeret - selvfølgelig med en placering på en flad smeltevandsslette som gældende for stort set alle lufthavne i i Danmark. Det sparer anlægsudgifter! 

Aktive smeltevandssletter kan man meget let opleve på Island. Her kaldes de sandur. På de fleste tidspunkter er en sandur en stor grus- og sandslette med en masse mindre vandløb, der fletter sig ind i hinanden og uafbrudt ændrer løb. Af og til kommer der så store smeltevandsmasser, der oversvømmer hele sanduren. Det kan for eksempel være på grund af forårstidens kraftige afsmeltning af gletsjeren eller følgerne af særligt varme somre. Det er sådan, man skal forestille sig smeltevandsfladerne ved Ødis og Vamdrup og videre vest på. På Island kan der så for øvrigt også ske kraftig ændring af vandføringen i sandurens løb, når der sker vulkanudbrud under isen. Det har så ikke været tilfældet i Danmark under Weichsel-istiden.

Man kan selvfølgelig også bare stå på toppen af Skamlingsbanken og nyde den flotte natur. Udsigten over de grønne skove, strandengene, de grønne marker og over det blå Lillebælt mod Fyns smukke kyster i det fjerne er jo en nydelse og oplevelse i sig selv. Men hvis man ved noget om, hvorfor landskabet er blevet, som det er, får man dobbelt nydelse.

Og så kan man lade sin historiske fantasi spille. Det var fra dette område fra Stenderuphalvøen mod nordøst ned til Hejlsminde i sydøst svenskekongen Karl den Tiende midt i den hårde isvinter den 30. januar 1658 lod sine tropper gå over isen til Fyn, hvor de gik i land ved Tybrind Vig. Snart var det meste af Danmark besat med undtagelse af København, og landets overlevelse som selvstændig stat var alvorligt truet.

Skamlingsbankens betydelige rolle i Danmarks nationalhistorie.

Når man besøger Skamlingsbanken, kan man ikke undgå at interessere sig for, hvorfor Skamlingsbanken blev et så vigtigt sted i Danmarks nyere historie.

Sprogkampen mellem dansk og tysk i 1840´erne med de store folkemøder på Skamlingsbanken med titusinder af tilhørere og med kendte talere som blandt andre Laurids Skau, Grundtvig, Orla Lehmann og Aron Goldscmidt. Mange af disse har fået opstillet mindesten på Skamlingsbanken, og historien genfortælles i Restaurant Skamlings smukke kongesal. Gennem relieffer på salens vægge har kunstneren Henrik Starcke genfortalt Slesvigs og Sønderjyllands historie.

Den høje, slanke mindesøjle opført i svensk granit på toppen af Skamling minder om sprogkampens forkæmpere og eksponerer den utopiske tanke om et forenet Skandinavien.

Mindesøjlen blev sprængt i marts 1864 af tyske tropper, der ved Kolding var rykket over grænsen mellem hertugdømmet Slesvig og Kongeriget Danmark. Søjlen blev genopført med de af sprængningen affødte kanter og sprækker igen i 1866, da de otte sogne syd for Kolding Fjord kom til Kongeriget Danmark, da grænsen mellem Danmark og Tyskland blev trukket fra Hejlsminde i øst over Kær Mølle til Frederikshøj syd for Taps og syd om Vamdrup videre langs Kongeåen syd om Ribe ud til Vadehavet i vest, mens resten af Sønderjylland i det tidligere hertugdømme Slesvig blev tysk i 56 år fra 1864 indtil Genforeningen i 1920. 

Skamlingsbanken har også en mindepavillon for de faldne under 2. verdenskrig.

Så jo, det giver megen mening at besøge denne bakketop. Stå på toppen og sætte billeder i gang på sin indre skærm i forhold til områdets landskabshistorie og områdets betydning i Danmarks historie. Det giver gode oplevelser.

Om Henrik Starckes kunst på Skamlingsbanken - og i Middelfart:

https://ih18.blogspot.com/2018/03/star-pa-en-bakketop.html 

Synes godt om

Folkeskolen skal være anderledes

Omgivelsernes forsøg på at påvirke børn og unge bliver stadig skrappere og skrappere. Det gælder både på det kommercielle og det holdningsmæssige område.

Forsøgene på påvirkning af børn og unge bliver stadig mere intensiv og kommer fra mange flere sider end tidligere - tydelige og knap så tydelige. TV, sociale medier, ugeblade, virksomheder der betaler børn penge for at lave kommercielle anmeldelser af virksomhedernes produkter til andre børn ved brug af de sociale medier, digitale spil og meget mere.

Forældre, pædagoger og lærere har derfor et stadig stigende ansvar i forhold til at hjælpe børn og unge til at kunne sortere i alle de signaler, de bombarderes med. De må kunne værne sig mod at blive løbet over ende af lokkende forbrugstilbud og letkøbte meninger. Et vigtigt værnemiddel er almen dannelse. Almen dannelse er desværre ikke i så høj kurs for tiden. Dannelsesaspektet underløbes fra to sider. Fra den ene side angribes dannelsesaspektet af de,  der mener, at dannelse er noget småborgerligt elitært noget, der kun er for "de fine" og de højtuddannede. Fra den anden side underløbes det af tilhængerne af konkurrencestatstanken, der alene har fokus på det målbare og tings umiddelbare faktiske nytteværdi. Jeg er uenig i begge synspunkter.

Fyld hjernen, fyld hjernen

Baggrunden for, at det er vigtigt med fokus på  almen dannelse i opdragelse og i uddannelse kan beskrives på to måder. Begge synspunkter fører frem til en opfattelse af dannelse som et middel, der skal føre frem til formålet om, at børn og unge - ja, os alle sammen - skal kunne tage kritisk stilling, kunne sortere, kunne danne egne meninger og holdninger baseret på viden og indsigt - samt ikke mindst, at vi skal kunne påtage os vores medborgerlige ansvar i et demokratisk samfund.

Den ene beskrivelse har jeg fundet  hos den irske forfatter Frank McCourt, der i sin roman "Angelas Aske" lader en lærer, der optræder i romanen, udtale følgende til sine elever: ” I skal studere og lære, så I kan danne jer en egen mening om historien og alt andet, men man kan ikke danne meninger i en tom hjerne. Fyld hjernen, fyld hjernen. Den er jeres skatkammer og intet menneske i verden kan blande sig i den.” 

Den anden og lidt mere specifikke beskrivelse af begrebet almendannelse har jeg fundet hos professor Karsten Schnack, der har foretaget en opdeling af begrebet i fem delelementer. Hans beskrivelse viser på glimrende vis, at almendannelse er noget, vi har brug for både som individer og i de fællesskaber, vi indgår i. Ikke mindst er det noget, samfundet har brug for som det kit, der holder sammen på det hele, uanset det der deler borgerne i form af forskellige holdninger, meninger og retninger.

Karsten Schnack opdeler almendannelse i følgende elementer:

Det drejer sig om noget, der er – eller ønskes at være – alment udbredt i befolkningen: Dannelse for alle.

Det drejer sig om udvikling af alle sider af personen. Det kognitive, det følelsesmæssige, det sociale, det fysiske, det kommunikationsmæssige osv.: Alsidig dannelse. 

Det drejer sig om forhold af almindelig interesse. Dét der vedkommer os alle: Almindelig dannelse. 

Det drejer sig om evnen til at forstå sig selv som født ind i en kulturel tradition med værdier, normer og forventninger. Verdens- og livsanskuelser, som ikke er vilkårlige, men heller ikke absolutte og uforanderlige: Kulturel dannelse. 

Og endelig drejer det sig om spændingsfeltet mellem individualitet og fællesskab. Det at udvikle evnen og viljen til at være aktiv deltager i de mange fællesskaber, hvor der på alle niveauer udøves og træffes beslutninger om magt og fordeling.  Om ret og rimeligt, og om gensidige forventninger. Om demokrati: Politisk dannelse.

Anderledesheden skaber heller

På trods af nutidens tendenser til fokus på den målbare umiddelbare nytteværdi  kan  dagtilbud og skoler forhåbentlig fastholdes som heller, hvor børn og unge sammen med lærere og pædagoger har mulighed for at bevæge sig væk fra det dagligdags og væk fra populærkulturen. De må opleve noget, der er anderledes, end det de ellers oplever i deres dagligdag. Jeg nedgør ikke det dagligdags og populærkulturen. Er selv forbruger heraf.  Og jeg er enig med Dan Turell, når han siger "jeg holder af hverdagen".  Men det dagligdags og populærkulturen må ikke stå alene og skygge for alt andet, der også har værdi.

Skoler og dagpasning bør huske at dyrke anderledesheden i forhold til det dagligdags og dermed give basis for selvstændig tankegang baseret på indsigt og viden og ikke forfalde til at kopiere underholdningsindustriens og populærkulturens hurtige sukker-kick. Børn og unge bør motiveres til at fylde på hjernen og danne deres egne meninger. En mening baseret på viden og indsigt er tusind gange bedre end blot en mening. Målet for opdragelse og uddannelse er jo frie, stillingstagende borgere.

Opgaven for forældre, pædagoger og lærere er at give børn og unge muligheder for at forholde sig til de lange perspektiver - til fortid, nutid og fremtid. Lejlighed til reflektere over de mange svar, der kan gives på rejste spørgsmål. Børn og unge skal have adgang til en almen dannelse, der gør dem i stand til at vælge egne standpunkter baseret på indsigt. Viden om verden i tid og rum. Viden og indsigt der gør dem i stand til at påtage sig deres medborgerlige ansvar i et demokratisk samfund. 

Det forudsætter, at de erhverver sig nyttige færdigheder og kundskaber fx i form af at kunne læse, stave, regne, kunne sprog, bruge IT m.v. Disse færdigheder er helt nødvendige og basale, men er ikke tilstrækkelige.

Færdighederne er kun redskaber og midler til at nå det egentlige mål, nemlig den dannelse der giver baggrund for at kunne leve og agere som en fri, stillingstagende og medbestemmende borger. Den almene dannelse er med til at sikre, at frie medbestemmende borgere kan leve i et samfund præget af åndsfrihed og ikke blot ytringsfrihed.


Lov er lov, og lov skal holdes
Lovgivningen for børnehaver og skoler indeholder heldigvis - endnu - forpligtigelse til at arbejde med dannelsesperspektivet. 

Det fremgår af Dagtilbudslovens § 7 stk.4, at "Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund".

Og det fremgår af Folkeskolelovens § 1 stk.3, at " Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati".

Man skulle ikke tro, det er sådan, når man oplever den fokusering, politikere på tværs af Folketingets partier lægger for dagen. Der er en ensidig fokusering på det faktuelle og det målbare. Det der kan testes og dokumenteres. 

Når lærere og pædagoger ikke føler politisk opbakning fra politikerne til den lovgivning, politikerne selv har vedtaget, er det selvfølgelig vanskeligt for lærere og pædagoger fortsat at arbejde med dannelsesaspekterne i den gældende lovgivning.

Men lov er lov, og lov skal holdes. Men ikke nok med det. Børn og unge svigtes, hvis de ikke udstyres med det værn almen dannelse udgør. Lærere og pædagoger vil heldigvis altid have fokus på børn og unges behov og vil arbejde med de perspektiver, som er til gavn for børn og unge. Så derfor skal de nok arbejde med dannelsesaspekterne i uddannelse og opdragelse af børn og unge. Men det ville selvfølgelig være meget bedre og give bedre resultater, hvis der var en udtalt, tydelig politisk opbakning.

Vores danske demokratiske samfund hviler på to søjler, der er hinandens forudsætninger. Knækker den ene søjle braser den anden sammen. Den ene søjle er vores økonomiske grundlag. Hvis den knækker  falder vores velfærdsamfund og vores demokrati sammen. Den anden søjle er befolkningens uddannelses- og dannelsesniveau. Knækker den falder samfundets økonomiske grundlag og vores demokrati også sammen.

Indtil videre er  pædagoger og lærere heldigvis, som nævnt, forpligtet af den lovgivning, der er vedtaget. Skoler og daginstitutioner er ikke forpligtet af politikernes og mediernes mere eller mindre tilfældige fokusering på og kommentarer til dagsaktuelle problemstillinger, der løbende popper op og tager dagsordenen. Så uanset PISA, nationale test, læreplaner, elevplaner m.v. er lærere og pædagoger forpligtet af gældende lovgivning ind til denne måtte blive bliver lavet om. Hvad jeg ikke håber, den bliver. 

Kun Simon Søjlehelgen kan leve på én søjle

Alt dette er en svær og stor opgave, da det jo ofte af pædagogiske årsager kan være nødvendigt at starte med et udgangspunkt, der er kendt og vedkommende for børn og unge, nemlig det dagligdags, det populære og det lette. Men opdragelse, uddannelse og dannelse går efter min mening ud på at komme ud over og længere end det lette, populærkulturen, den kommercielle leflen og de letkøbte meninger. En har engang sagt: Det er lettere at lytte sig til en mening end selv at have en. Det er for billigt.

Forhåbentlig vil vores opdragelse, dannelse og uddannelse af børn og unge give dem mulighed for at danne en egen mening samtidig med, at de er sig bevidste om deres ansvar i forhold til både det nære, det nationale og det globale samfund og de mange andre fællesskaber, de er eller kommer i berøring med.

Det er som sagt en svær opgave. Derfor må de mennesker, der arbejder med børn og unge, understøttes med personligt råderum, fleksibilitet, frihed under ansvar, respekt, opbakning og anerkendelse i forhold til den vanvittigt vigtige opgave, de udfører.

Hele samfundet og i særlig grad politikere og beslutningstagere må medvirke til at  sikre og udvikle en ethos, der giver lærere og pædagoger opbakning, respekt og frihed under ansvar. Det nytter ikke kun vedblivende at fokusere på den ene af de to søjler, der holder vores demokratiske samfund oppe. Vi er som samfund nødt til at hæge om begge søjler. Det er kun Simon Søjlehelgen, der kan leve på toppen af én søjle.

Note
Simon Søjlehelgen, gr. Symeon Stylites, ca. 390-459 e. kr. , oldkristen asket, der levede på en 20 m høj søjle i det nordlige Syrien, hvorfra han prædikede for de tusinder, der ofte var samlet om ham.

Arbejdsbier i konkurrencestaten?

I et demokratisk samfund er dannelse lige så vigtig som uddannelse. Almendannelse er et nødvendigt fundament, hvis borgerne skal have reel mulighed for at påtage deres medborgerskabs pligter og rettigheder. Uddannelse uden dannelse giver simpelthen et demokratisk underskud. 

Borgernes dannelse fremkommer ikke alene som følge af uddannelsesystemet, men opstår når indsigt, viden og erfaringer erhvervet i uddannelsessystemet går i samspil med indsigt, viden og erfaringer erhvervet i mødet med andre og forskellige mennesker i familierne, i daginstitutionerne, i skolerne, på arbejdspladserne og i foreningerne for blot at nævne nogle centrale arenaer, hvor dannelse og uddannelse udfolder sig.

Hensigten med et uddannelsessystem  er ikke at skabe arbejdsbier til en konkurrencestat. Faglighed i form af kundskaber og færdigheder uden dannelsesmæssige perspektiver er som tomme sukkerkalorier til en bikubes arbejdsbier, hvis eneste formål er at tjene kubens dronning. 

Disse perspektiver er der en del politikere, der i det seneste halve hundrede år har beskæftiget sig en del med. Socialdemokraterne har endda forholdt sig til det væsentlige i dette dannelsesmæssige samspil i et stort værk i tre bind "En bygning vi rejser". Et værk der udkom i begyndelsen af 1950´erne. Ansvarliggørelse, inddragelse, uddannelse og dannelse af befolkningen stod centralt i dette værk, hvorfor en række betydningsfulde politikere gennem tiden også har forholdt sig hertil og har anset disse begreber for at være nogle centrale politiske værdier og mål.

Opfyldelse af sit medborgerlige ansvar
I 2009 udtalte Svend Auken i et interview følgende: "Noget af det dummeste, som er sket, og som allerede startede under os, er, at vi har givet magten til regnedrengene med deres årlige småbesparelser og effektivitetsmål. Hvem går på arbejde på grund af et regneark? Folk går på arbejde, fordi de synes, at det er sjovt og meningsfuldt, og derfor skal man ansvarliggøre folk i processen. Det skal være fællesskabet, som udviser en varm interesse for den enkelte. Det er i det hele taget det, som det gælder om: At skabe et medmenneskeligt fællesskab, som vi så kan bruge som fundament for alt andet.«

I 1953 udtalte Julius Bomholt: ”I skolen skal barnet modnes til senere at kunne opfylde sit medborgerlige ansvar” 

I 1945 udtalte Hal Kock: ”Demokrati er derfor en livsform. Man tilegner sig den ved at leve den igennem sit privatliv - i forhold til familie, naboer og foreningsliv (Sic !). Det bliver en tankegang - en holdning, der gennem hele livet udmøntes ved handling og gennemstrømmer samfundet". 

Nyttige borgere for staten
Nu lever vi jo i en tid, hvor det bredt på tværs af tidligere tiders opdelinger og opfattelser er blevet politisk moderne at gå ind for konkurrencestaten, for læringsmaksimering med fokus på faglighed og kraftig nedtoning af dannelse og medborgerskab, for institutionalisering af foreningsbegrebet med deraf manglende dannelse i at tage ansvar for sig selv og andre, for opfyldelse af økonomiske kongruenskrav og meget mere.

Tidens buzzwords er innovation, omstilling, effektivisering, reformering, stordriftsfordele, centralisering, ressourcetilpasning, beslutningskraft, politisk vilje, gennemtrumfning uden medinddragelse af såkaldt "nødvendig politik" og lignende. Tankegangen er af nogen sammenfattet i formuleringen "vi skal designe mere forlæns end baglæns". Men er der slet ikke noget af tidligere tiders dannelsestankegange, der duer i fremtiden? Det er da til dels rigtigt, at udvikling kræver afvikling. Men det betyder da ikke, at alle fundamentale værdier skal afvikles. 

Manglende fokus på almendannelse og medborgerskab

Når jeg personligt netop nu er optaget af begreberne almendannelse og medborgerskab, er det, fordi jeg oplever mindre politisk fokus på det almendannende i uddannelsessystemet end tidligere og dermed også på borgernes mulighed for at kunne påtage sig deres medborgerskabsansvar. Hvor er det almentdannende og demokratiske for eksempel henne, når der tales folkeskolereform eller andre reformer? Disse forhold ser ud til at være henvist til skåltalerne.

Men demokrati og almendannelse  er dog meget vigtige og helt afgørende, når det gælder at bryde negativ social arv, skabe lige muligheder og støtte borgerne i at kunne påtage sig deres medborgerlige ansvar i et demokratisk samfund.

Emnet er specielt interessant i disse tider, hvor udviklingen af konkurrencestatstanken er sat højt på mange partiers politiske dagsorden. Og det på tværs af de tidligere traditionelle ideologiske skel.

Almendannelse som demokratisk dannelse

Professor Karsten Schnack har lavet en beskrivelse af begrebet almendannelse.

• Det drejer sig om noget, der er – eller ønskes at være – alment udbredt i befolkningen: Dannelse for alle. 

• Det drejer sig desuden om udvikling af alle sider af personen. Det kognitive, det følelsesmæssige, det sociale, det fysiske, det kommunikationsmæssige osv.: Alsidig dannelse.

• Det drejer  sig om forhold af almindelig interesse. Dét der vedkommer os alle: Almindelig dannelse. 

• Hertil kommer så evnen til at forstå sig selv som født ind i en kulturel tradition med værdier og normer og forventninger. Verdens- og livsanskuelser, som ikke er vilkårlige, men heller ikke absolutte og uforanderlige: Kulturel dannelse. 

• Og endelig drejer det sig om spændingsfeltet mellem individualitet og fællesskab. Udvikling af evnen og viljen til at være aktiv deltager i de mange fællesskaber, hvor der på alle niveauer udøves og træffes beslutninger om magt og fordeling, om ret og rimeligt, og om gensidige forventninger: Politisk dannelse.

Når der mangler fokus på almendannelse er det altså ovennævnte fem kategorier, man negligerer.

Samfundets opretholdelse og videreførsel

Den nye folkeskolelovs manglende fokus på dannelsesbegrebet står i skærende kontrast til tidligere tiders stærke og brede politiske fokus herpå. Et fokus der gik på tværs af de politiske partiers i øvrigt forskellige opfattelser.

Dette fokus har gennemsyret og dannet baggrund for blandt andet den parlamentaristiske bevægelse, andelsbevægelsen, højskolebevægelsen, arbejderbevægelsen, bondebevægelsen, boligbevægelsen, folkeoplysningen og foreningslivet. Det har for mig, og jeg tror for brede grupper i  befolkningen, stået som noget særligt dansk.

I mange tilfælde har man tidligere for eksempel politisk ikke ville lade sig nøje med folkeskolelovenes formålsbestemmelser, men har ladet formålsbestemmelserne følge af uddybende beskrivelser, der skulle sikre fokus på de dannelsesmæssige perspektiver.

Intentionerne i folkeskoleloven af 18. juni 1958 blev uddybet i ”Den blå betænkning” fra 1960: ”Det må være et hovedtræk i skolens bestræbelser, at børnene lever sig ind i den tanke, at også de er med til at bygge samfundet op, og at de en skønne dag skal overtage det fulde ansvar for dette samfunds opretholdelse og videreførsel”.

Den netop vedtagne folkeskolereform er ikke blevet fulgt op af sådanne uddybende beskrivelser af dannelsesaspektet. Loven er der i mod blevet fulgt op af testbare målbeskrivelser og fokus på nationale test og internationale test i OECD regi. Test der fokuserer ensidigt på færdigheder og kundskaber. Og man har hyret et internationalt konsulentfirma, McKinsey til at tjekke op på kontrollen af målopfyldelsesgraden.

Færdigheder og kundskaber er selvfølgelig helt centrale i et uddannelsessystem, men er jo ikke mål i sig selv. Jeg står selv for en holdning om, at det er vigtigt at vide noget og kunne noget. Og at ville noget med det, man ved. Det er godt at have en mening, men endnu bedre hvis ens mening baserer sig på viden og indsigt.

Færdigheder og kundskaber er selvfølgelig vigtige midler og redskaber. De er nødvendige, men ikke tilstrækkelige. Færdigheder og kundskaber i et dannelsesmæssigt tomrum skaber ikke de frie, selvstændige, myndige og ansvarstagende borgere, der må være målet i et forpligtende demokratisk samfund.

Det enkelte menneskes værdi

Nu siger man jo, at man altid skal være optimist. Og det synes jeg også, man skal være. Jeg skal dog ikke lægge skjul på, at de herskende vinde i retning af etablering af en konkurrencestat, hvor man måler borgerne op efter deres nytteværdi for samfundet, gør mig noget urolig i forhold til dannelsesbegrebets overlevelse i uddannelsessystemet. Almendannelse er åbenlyst umoderne blandt vore dages politikere. Åbenbart også på tværs af traditionelle ideologiske skel og partiernes historiske fundamenter.

De enevældige kongers mål med folkeskolen helt tilbage fra Reformation i 1536 kan i korthed sammenfattes på følgende måde. Målet med skolen var at skabe gudfrygtige kristne og nyttige borgere for staten. Er vi mon i disse år på vej fremad eller på vej tilbage i forhold til dette snæversynede uddannelsesbegreb)

Værdier i en demokratisk retsstat

En af agurketidens varmtluftballoner var forslaget om, at der skal udarbejdes en dansk værdikanon. 

Sådan en har jeg allerede stående i min bogreol sammen med et bogværk, der fortæller en tusindårig historie om kampen frem mod frihed, folkestyre, tros- og ytringsfrihed, religionsfrihed, personlig frihed, ret til fri undervisning og mulighed for "arbejde, der betrygger tilværelsen".

De grundlæggende danske værdier
Grundloven og Danmarks historie fortæller om grundlæggende værdier som åndsfrihed, tolerance, respekt for andre menneskers opfattelser, medindflydelse, medinddragelse, demokratiske rettigheder og pligter, respekt og tolerance i forhold til mangfoldighed. En politisk autoriseret værdikanon er ikke i overensstemmelse med de danske værdier, der kan læses om i Grundloven og den danske historie.

Grundlag for at kunne påtage sig sit medborgerskab
Men måske kunne man i det folkeskolereformen kalder understøttende undervisning arbejde med Grundloven og det grundlag medborgerskabets rettigheder og pligter bygger på. Mange andre lande har i undervisningen et obligatorisk fag om medborgerskab. Jeg oplever af og til, at vi kunne have brug for  sådan et fag i Danmark byggende på Grundlovens skrevne og uskrevne intentioner. Men ikke på en politisk vedtaget værdikanon. Det ville ikke være i overensstemmelse med dansk tradition. Det tror jeg egentlig heller ikke et fag som det de i UK kalder Citizenship Education ville være, men Grundloven med tilhørende værdier bør gennemsyre alle fag og hele dannelseselementet i dansk uddannelse, så der bredt i befolkningen bliver en endnu større grundlæggende forståelse for de skrevne og uskrevne intentioner bag det danske demokrati og det at leve i en retsstat.

Stemple ind - stemple ud

Stemple ind - stemple ud. Og ikke lave noget før, der er stemplet ind eller efter, der er stemplet ud. 

Det er en traditionel tankegang for arbejdstagere og arbejdsgivere i overenskomstmodeller, der bygger på, at arbejdet opgøres i tilstedeværelsestid og ikke i præsteret arbejde. Hvis arbejdsgiverne ønsker at opgøre arbejdstiden striks ved brug af stempelure eller blot ved at indrette lærerarbejdet ud fra en sådan tankegang, så vil arbejdstagerne efter al erfaring reagere ved ikke at arbejde før og efter stempeluret er sat til.

Konkurrencestaten ynder dokumentation og BUM-modeller
Nogle kommuner - Esbjerg og Tårnby - har pr. 1. august 2014 besluttet at bruge stempelure til opgørelse af lærerarbejdstiden. Andre kommuner signalerer på både det praktiske og psykologiske plan, at de opfatter lærerarbejdet som et arbejde, der kan opgøres efter devisen stempel ind - stempel ud. Gad vide om det er i overensstemmelse med de intentioner, der lå bag KL´s bestilling af en ny arbejdstidsmodel for lærere og som en bred kreds af partier på Christiansborg påtog sig at realisere udførelsen af! En rigtig BUM- model. Bestiller Udfører Model i bedste New Public Management stil, sådan som beslutningstagerne i en konkurrencestat ynder det. Eller var det Folketing og Regering, der var bestilleren og KL udføreren. Ølse for. Ølse bag. Samme slags pølse bliver det dog.

Fatamorgana i sommervarmen
Stempelure på lærerværelserne. Vi har da lige passeret 1. august, ikke? Og ikke 1. april! Er det et fata morgana i sommervarmen. Man får billeder på nethinden af gamle dages pressefotos fra Helsingør Skibsværft af arbejdere, der på maven ruller sig ind under porten, der er på vej ned, mens fabriksfløjten lyder. Denne nedværdigelse var de nødt til for at undgå at blive trukket i løn. Er der dog ikke snart nogle arbejdsgivere ( = politikere), der har modet til at sige stop? Det er en forkert retning synet på lærerarbejde bevæger sig.

Vidensarbejde er ikke samlebåndsarbejde
Skal lærerarbejde opgøres på samme måde som industriarbejde i 1950´erne? Og skal undervisningsarbejde betragtes og behandles på samme måde som samlebåndsarbejde? Kan man overhovedet betragte og opgøre vidensarbejde som samlebåndsarbejde? Det kan man efter min mening og erfaring ikke uden meget negative konsekvenser for produktivitet og arbejdets kvalitet! Hvad bliver i givet fald resultatet af en sådan industriel tilgang til undervisning i forhold til elevernes udbytte? Og så undrer man sig samtidig over, at ansøgertallet til læreruddannelsen rasler ned! Men den skjulte politiske dagsorden er vel, at undervisningsarbejde i folkeskolen i Danmark, som det er tilfældet i Sverige, ikke længere skal varetages af læreruddannede med både en pædagogisk, faglig og dannelsesmæssig baggrund, men af folk uden læreruddannelse.

Det negative syn på folkeskolen, pædagogik og dannelse
Den nye ideologi er jo at skabe en konkurrencestat med nyttige borgere, der retter sig ind og ikke beskæftiger sig med noget så uvedkommende som dannelse. Det tidligere fremsatte hånlige udsagn om for meget rundkredspædagogik i folkeskolen er jo småting i forhold til det, man nu ser, som resultat af lovindgrebet i lærernes overenskomst og dermed fratagelse af lærernes ret til selv at forhandle overenskomst! 

Desværre fik jeg ret i det indlæg, jeg havde i Jyllandsposten den 6. maj 2013 lige efter KL´s lockout af lærerne i forbindelse med, at KL havde bestilt eller aftalt en arbejdstidsmodel hos regering og folketing, som kan distribuere flere elevtimer uden flere udgifter. Omlægning af lærernes arbejdstid skulle levere det manglende provenue. Devisen var bespis hunden med hundens hale. Men hvad sker der, når det går op for hunden, at det er tilfældet. Mon den så logrer motiveret, når dens herre inviterer den til at lege?

Jeg skrev følgende i læserbrevet i Jyllandsposten den 6. maj 2013- lige efter lærerlockoutens afslutning med Folketingets lovindgreb. Læserbrevet var vist nok ikke til KL-nomenklaturaens udelte begejstring. Normalt bliver man glad, når ens forudsigelser går i opfyldelse. I dette tilfælde græmmes jeg.

Fremtidens ledelse i folkeskolen

AF IB HANSEN, BØRNE- OG UDDANNELSESDIREKTØR, KRIGSAGER 18, KOLDING
Når nu frustrationerne lærerlockouten og regeringsindgrebet har lagt sig, må man håbe, at både ledere og ansatte i folkeskolen vil samarbejde.

Hvad er moderne arbejdstidsstyring? Hvad er gammeldags arbejdstidstyring? Det er spørgsmål, der under KL's lockout af lærerne har været givet mange svar på og udtrykt forskellige holdninger til. Kom til at tænke på et par oplevelser, jeg har haft på forskellige arbejdspladser. Oplevelser, der sætter disse spørgsmål i perspektiv.

Jeg arbejdede i en fjern fortid i min ungdom på en entreprenørarbejdsplads. Her blev arbejdsindsatsen opgjort i form af arbejdstidsregistrering på et stempelur. Her oplevede jeg hver dag cirka et kvarter før arbejdstidens ophør, at næsten alle medarbejdere stillede sig bag stabler af byggematerialer for at kunne komme først frem til stempeluret, når fløjten lød for arbejdsdagens ophør. Så gjaldt om at løbe over til stempeluret og komme først i køen.

Alle ville nemlig gerne stemple ud først, så man de kunne komme først ud fra parkeringspladsen og ikke skulle spilde fritid på at holde i kø. Produktiv udnyttelse af arbejds- og tilstedeværelsestiden? Næppe!

Effektiv udnyttelse af tiden

På en anden arbejdsplads med opgaver inden for offentlig administration oplevede jeg for en del år siden, at nogle medarbejdere indimellem forespurgte, om der var "brikket ind"? Også på denne arbejdsplads skulle man bruge stempelur, og hver ansat havde sin brik, der skulle trykkes ind, når man arbejdede og skulle trækkes ud, når man holdt pause eller holdt fri.

Spørgsmålet, om der var "brikket ind", blev stillet, hvis nogen i en kaffepause kom til at tale om de faglige opgaver, man var optaget af. Man ”brikkede" nemlig til kaffepause. Effektiv udnyttelse af arbejds- og tilstedeværelsetid? Næppe! Der blev jo ikke talt om at "brikke ud", hvis man i arbejdstiden i forbindelse med det sociale samvær tog sig en lille privat sludder. Hvilket jeg heller ikke synes, man skal "brikke ud" for.

Sociale relationer er vigtige for kvalitet i opgaveløsningen på en arbejdsplads.

Eksemplerne viser, at en opgørelse af arbejdsindsatsen på tilstedeværelsestid ikke nødvendigvis fremmer produktivitet, motivation og arbejdsglæde og dermed kvalitet i opgaveløsningen.

Medansvar til de ansatte

Når nu frustrationerne over lærerlockouten og regeringsindgrebet har lagt sig, må man håbe, at både ledere og ansatte i folkeskolen vil samarbejde ud fra, hvad jeg vil kalde moderne ledelses- og styringsmetoder. Nemlig at give tillid til de ansatte.

Give medansvar til de ansatte, tage ansvaret på sig og vise anerkendelse og opbakning kombineret med positiv kravstilling og konstruktive tilbagemeldinger.

Positiv ledelsesform

En sådan tilgang virker fremmende på motivationen hos os alle. Det være sig folkeskolens ansatte og ledere som alle mulige andre. "Brikke ind" og "brikke ud"-metoder med opgørelse af arbejdsindsatsen på tilstedeværelsestid hører industrisamfundet til og har ingen mening, når det gælder vidensarbejdspladser. Her må engagement, professionsstolthed og motivation være i højsædet, når det gælder fremme af en positiv opgaveløsning.

Forhåbentlig er folkeskolens ledere også fremover eksponenter for en sådan moderne positiv ledelsesform, og forhåbentligt vil folkeskolens ansatte respondere positivt på en sådan positiv ledelsesstil.

Alt andet vil gå ud over elevernes udbytte og de ansattes arbejdsmiljø.