søndag den 8. marts 2020

Mungo Parks opdagelsesrejse i provinsen er slut


Den skotske læge og opdagelsesrejsende Mungo Park (1771-1806)
Så blev det igen tid til min deltagelse i Jyske Vestkysten Koldings tirsdagspanel. Panelet giver sine uforbeholdne meninger om tre lokale spørgsmål rejst af avisens lokalredaktion. Til tirsdag den 10. marts 2020 handlede alle tre spørgsmål om Venstre og Dansk Folkepartis overraskende beslutning om at lukke teatret Mungo Park. Formen i avisen er meget stram, så der er ikke plads til svinkeærinder. Fint nok. Mine svar på Jydske Vestkysten Koldings tre spørgsmål lyder som følger.

Sp. 1
V og DF vil lukke teatret Mungo Park og i stedet bruge pengene på at skabe mere liv i midtbyen. Hvad mener du om det?

En by i provinsen
 
Engang var Kolding kendt for at være byen, der nægtede at være provins. Det er en saga blot. Mungo Park var på opdagelsesrejse i provinsen og gav provinsbyen en stemme uden for bygrænsen. Teatret er en vigtig del af ”det voksne” liv i midtbyen. Hvorfor fjerne en eksisterende byggesten, når der tværtimod er brug for flere sten til at bygge et mangfoldigt moderne byliv hen over rygtet om et kedeligt rindalsk provinshul? Handel og omsætning er vigtigt, men ikke alt. Mennesker lever ikke af brød alene. 
 
Mungo Park Kolding (2008-2020)
Sp. 2
Beslutningen om at trække støtten til Mungo Park frigør omkring fem millioner kroner om året til at skabe mere liv i midtbyen. Hvordan skal pengene bruges, synes du? https://jv.dk/artikel/s%C3%A5-er-det-slut-df-og-v-lukker-mungo-park-teatret-i-kolding

Oplysning
En oplyst, vidende og almendannet befolkning bør være ethvert moderne samfunds mål. Borgerne skal gives del i den oplysning om deres tilværelse og den verden, der er givet med vor kulturoverlevering 1). Samfundsfællesskabet hjælper os til, at vi sammen kan dele kulturoverleveringen og udvikle samfundet mod en højere grad af oplysning. Det sker gennem dagtilbud, skoler, museer, teatre m.m. Når der nu kappes en gren af oplysningstræet, kunne pengene være velanbragte på det kraftigt beskårne dagtilbuds- og skoleområde.

Sp. 3
Hvad er dit personlige forhold til Mungo Park?

Nødvendige markører
Jeg har ikke et særligt forhold til Mungo Park. Men Kolding har brug for markører til at skille byen fra andre byer, også de større af disse. En by, der ligner alle de andre, bliver grå og tåget. Sådan en by tiltrækker ikke nye borgere, studerende og turister. Mungo Park er sammen med Koldinghus og Trapholt eksempler på markører. Andre markører kunne være kvalitetsprægede dagtilbud, skoler og fritidstilbud ud over det sædvanlige. Det går ikke at skære de grene over, der rager i vejret, og som vi selv sidder på.

Teolog og filosof K.E.Løgstrup (1905-81). Professor ved Århus Universitet.
 Tidligere sognepræst i Sandager-Holevad pastorat på Vestfyn 1936-43

Note 1
I avisen er der p.g.a. de stramme formkrav ikke plads til svinkeærinder, men det er der her. Denne sætning i mit svar på spørgsmål 2 er en henvisning til filosoffen og teologen K. E. Løgstrup, der var ansat på Århus Universitet. I 1981 udtalte han følgende:  "Skolens hovedopgave er at give eleverne del i den oplysning om deres tilværelse og den verden, der er givet med vor kulturoverlevering. Under skoleforløbet sker oplysning til at begynde med med fortælling for at ende med stillingtagen".