Nina og Peter Emil Hansen
En fortælling om min far Peter
Emil Hansens engagement i arbejderbevægelsen i Husby bliver uundgåeligt også en
fortælling om min mor Ninas opbakning. Hun var ”indenrigsministeren”. Han var
”udenrigsministeren”.
Far var
aktiv i Socialdemokratiet i Husby, da arbejderbevægelsen var en bevægelse.
Socialdemokratiet og fagbevægelsen var grene på samme træ. Det var en bevægelse,
far troede på. Derfor var han aktiv i sit lokalområde og på sine arbejdspladser.
Han var i 1950´erne og 1960´erne både medlem af bestyrelsen for Husby
Socialdemokratiske Vælgerforening, kasserer og formand i Dansk Arbejdsmands- og
Specialarbejderforbund (DASF) afdeling Husby og kontorbestyrer for DASF´s
A-kasse i Husby.
Den røde bog
Tillidshvervene
betød mange besøgende i vores hjem på Skræppedalsvej ved Husby Hole. De kom for
at få hjælp i fagforeningsspørgsmål eller hjælp med selvangivelsen. Det var før
kildeskatten blev indført i 1970. De besøgende kom ofte i ”mørkningen”, især hvis
de arbejdede ”indenfor leddet” som ansatte på Wedellsborg. Medlemmer af
fagforeninger og socialdemokrater var ikke populære i alle kredse.
Far var sidst
i 1960´erne jord- og betonarbejder ved opførelsen af Skærbækværkets blok 2. Han
blev tillidsrepræsentant for de DASF-organiserede på pladsen.
Tillidsmandsjobbet blev ligesom de andre hverv i arbejderbevægelsen taget meget
seriøst. Da jeg – hans ældste søn - i 1969 fik feriejob på samme arbejdsplads
som far, sørgede han for, at jeg fik ”den røde fagforeningsbog” og blev medlem
nr. 321455 i DASF. Der blev ikke set gennem fingrene med noget. Dog blev
medlemskabet tegnet i DASF´s lokalafdeling i Husby og ikke i Taulov!
Hvervet
som kontorbestyrer i DASF indebar opkrævning af medlemskontingent og kontrol af
arbejdsløse. Der skulle klistres medlemsmærker i de røde fagforeningsbøger. Det
var mor, der varetog disse funktioner. Hun var hjemmearbejdende. Dengang blev
det ganske misvisende kaldt hjemmegående. Mor havde sæsonarbejde i roerne og i
frugtplantagerne. Ligesom Peter levede hun efter devisen ”gør din pligt, kræv
din ret – i nævnte rækkefølge”. Engang forlod hun hakkearbejdet midt i en
roerække, da gårdmanden ikke ville give tarifmæssig betaling.
Fra landarbejder til
fabriksarbejder
Far blev
i 1927 født ind i en landarbejderfamilie i Jersore på Nordfyn. Som ung tjente
han på større gårde rundt om i landet. Efter soldatertiden blev han i 1948 gift
med den et år ældre Nina. Begge havde fødselsdag den 4. juli, som også er den
dag, jeg er født. Mor var datter af en banearbejderfamilie i Ejby. Som ung
tjente hun i huset i Ejby og omegn.
Vores barndomshjem på Skræppedalsvej i Husby. Lillebror Bo luftes i barnevognen i haven. Vinduet til drengeværelset ses i gavlen til højre, ganske tæt på skoven Husby Hole. 1958 |
Mor og
far købte i 1954 en landarbejderbolig på Skræppedalsvej i Husby. På det
tidspunkt havde de to drenge, Ib og Leif. Tre år senere kom deres yngste søn Bo
til.
Far var gennem
årene landarbejder, banearbejder, murerarbejdsmand og fabriksarbejder og
klarede dertil en stor køkkenhave og nogle bijob. Når der ikke var arbejde at
få i Husby, måtte han cykle 10-15 kilometer hver vej til arbejde i Ejby eller
Kauslunde for at møde kl. 6 om morgenen.
Nogle
gange måtte han endnu længere væk, til Middelfart eller Fredericia. Han anskaffede
en knallert og kørte af sted de mørke og kolde vintermorgener til arbejdet
20-30 kilometer væk. Aviser under overtøjet hjalp ham med at holde varmen. I en
sen alder erhvervede han kørekort. NSU-knallerten blev udskiftet til en brugt
bil, en Austin. Senere kørte han Lada. Samtidig fik han arbejde som
fabriksarbejder på NKT i Middelfart. Huset i Husby blev løbende moderniseret.
Der blev indkøbt hårde hvidevarer, telefon, TV og bil. De tre drenge fik
uddannelser. Det var gode tider.
En bygning vi rejser
Far og
mor vidste nok, hvem arbejderne havde at takke for de gode tider. Uddannelse
til alle, gode og billige boliger og regulerede arbejdsforhold. De havde ikke selv
en uddannelse, men de knoklede for, at det skulle deres tre sønner have. Gennem
arbejderbevægelsens forlag Fremad indkøbte de bøger til det i øvrigt ikke
bogrige hjem. Fremad blev grundlagt i 1912 med Thorvald Stauning som formand. Trebindsværket
"En bygning vi rejser" var et af indkøbene. Værket omhandler
arbejderbevægelsens historie og har bidrag af dengang kendte socialdemokrater
som Poul Hansen, Oluf Bertolt og Ernst Christiansen. Bøgerne blev lidt af en
”politisk bibel” i hjemmet. De købte klassiske romaner fra Fremads
Folkebibliotek som for eksempel Gunnar Gunnarssons "Edbrødre" og
Jørgen Nielsens "En kvinde ved bålet". Munksgaards skoleleksikon med
verdensatlas og senere Lademanns Leksikon var også blandt indkøbene. Alt sammen
til støtte for sønnernes skolegang.
Gør din
pligt – kræv din ret
Far og mor lagde vægt på deres drenges skolegang
og opdragelse. En tydelig, men kærlig opdragelse. Vi fik at vide, hvad der var
rigtigt og forkert. Ikke noget med at bande, lyve eller være uhøflig. Sørge for
at gøre en indsats i skolen. ”Gør din pligt – kræv din ret”. Det motto gjaldt
også i børneopdragelsen.
Den
tidligere fagforeningsformand Anker Jørgensen var vores forældres store idol. Et
andet idol var Peter Sabroe, de udsattes forsvarer. Vi drenge blev taget med i forsamlingshuset,
da Socialdemokratiet i Husby viste spillefilmen om Peter Sabro, ”Kampen mod
uretten”.
Ind i
mellem truede far, men især mor, med ikke længere at stemme på
Socialdemokratiet. Det var, når partiet traf beslutninger, som de mente ikke
var til gavn for arbejderne. Men det blev ved truslerne. Far og mor troede på
og arbejdede for Socialdemokratiets politik om gennem oplysning og uddannelse
for alle at skabe et mere lige og mere retfærdigt samfund. Derfor forblev de
hele livet socialdemokrater og fagforeningstilhængere.
Om mor
Nina Marie Hansens liv i over 80 år levet på stort set samme plet på Vestfyn https://ih18.blogspot.com/2017/12/et-hverdagsliv-oplevet-i-husby-og-ejby.html
Historien
om mit hjem "Huset i Husby" gennem 41 år: https://ih18.blogspot.com/2016/06/historien-om-huset-i-husby.html
Ib Hansen