Programmering og adfærdsregulering

Angelsaksisk pædagogik og psykologi er i disse år ved at blæse dansk pædagogisk tradition og europæisk dannelsesfilosofi af banen.
 Konkurrencestaten har behov for arbejdsbier.

Var for nylig i mine gemmer af ældre pædagogisk litteratur og fandt blandt andet to spændende bøger, der er værd at genlæse i lyset af den aktuelle  debat om læring, undervisning, dannelse og uddannelse.

Allerede i  slutningen af 1960´erne og i starten af 1970´erne var der i nogle danske pædagogiske kredse stor fascination af den angelsaksiske pædagogik med tilhørende adfærdspsykologi kaldet behaviorisme. Også dengang var der i Danmark to hovedretninger i pædagogikken. Den nordiske/europæiske og den angelsaksiske. Firkantet sagt kunne man  sige den dannelsesmæssige/myndiggørende retning og den undervisningsprogrammerende/adfærdsregulerende retning.

Behaviorisme

"Behaviorisme arbejder med lovmæssigheder for påvirkning af en organisme, dennes reaktion og konsekvenserne heraf. Der skelnes ikke mellem "sjæl" og "legeme" (monisme), og i alle forhold anses en årsag for at være til stede (determinisme).

Dette medfører, at tilstedeværelsen af en "fri vilje" betvivles. "Originale" tanker, følelser og anden adfærd er altså kun et resultat af individets indlæringshistorie. I princippet giver man sig ikke af med at definere, hvad der er "sundt" eller "sygt" for mennesket, for uanset sådanne — i øvrigt kulturdefinerede — værdidomme er adfærden et resultat af indlæring under påvirkning af miljøet."

(Citat: http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/behaviorisme )

Programmerbar undervisning

De to bøger, jeg fandt på mine hylder blev begge udgivet i Danmark i starten af 1970´erne. I 1973 udgav Gyldendal 6. oplag på dansk af Robert F. Magers bog fra 1962 " Preparing Instructional Objectives". På dansk hedder bogen "Målsætning i undervisningen - en programmeret gennemgang af målbeskrivelsens udformning". Bogen er udformet som et eksemplarisk eksempel på, hvordan man kan tilrettelægge programmeret undervisning. Denne bog er blevet til i lyset af den amerikanske "raketkløftforskrækkelse", der herskede i 1960´erne, efter russerne som de første havde opsendt en rumkapsel, Sputnik.

Norman E. Gronlunds bog "Stating Behavioral Objectives for Classroom Instructions" fra 1970 føjer sig hertil. Denne bog blev udgivet af Gyldendal i 1972 og kom på dansk til at hedde "Undervisningsmål og indlæringsresultater".

Bøgerne bygger på gennemførte arbejder af amerikanerne B. F. Skinner, Ralph Tyler og Benjamin Bloom i forhold til at opstille taxonomier for formulering af målbare undervisningsmål. I dag ville vi nok kalde det læringsmål. Jeg troede indtil for få år siden, at den slags tænkning baseret på hunde-, abe- og rotteforsøg var lagt på glemmehylden. Når man ser på nutidens uddannelsespolitiske debat, må jeg desværre konstatere, at det langtfra er tilfældet.

Påstand om at alt kan måles eller verificeres

Grundfilosofien bag de nævnte bøger er logisk-positivistisk. En filosofi som for øvrigt stammer fra Østrig og Tyskland, men som kom til Storbritannien og USA, da tilhængerne af denne filosofi, som alle var stærkt antinazistiske, måtte flygte i 1930´erne.

Kernen i den logisk-positivistiske tilgang er, at tilhængerne mener, at alle meningsfulde påstande er enten sande eller falske, og at deres sandhedsværdi kan empirisk afgøres af videnskaberne. Denne tankegang ligner jo meget nutidens ønske om at fokusere på og fremme det, der kan måles og vejes i form af for eksempel testning.

Den angelsaksiske pædagogik og psykologi med dens  tilgang om adfærdsregulering, programmerbarhed og logisk-positivisme fandt ikke stor genklang i Danmark i bredere kredse, men nu ser det som nævnt ud til, at den i de senere år igen har fået vind i sejlene og er ved at blæse den nordiske og europæiske undervisnings- og dannelsestradition af banen.

Ensidig fokus på det der kan måles og vejes

Der kunne måske igen desværre være et marked for genudgivelse af de to nævnte bøger. Programmeret undervisning er lige vand på nogle af nutidens centrale beslutningstageres og pædagogiske opinionsdanneres mølle. Nogle af dem er jo ligefrem de samme bannerførere for angelsaksisk pædagogik og psykologi som i 1970´erne. De har aldrig givet op, og nu ser det ud til, de er på vinderkurs stærkt understøttet af de herskende politiske vinde!

Det får udover voldsomme ændringer på undervisningsområdet også enorm kulturel betydning og kommer til at understøtte den angelsaksiske "oversvømmelse" af vitale samfundsområder, som allerede præger det danske samfund. Hvad det på sigt får af konsekvenser for vores særlige skandinaviske samfundsmodel, kan man kun gisne om. Men det vil betyde drastiske samfundsændringer, såfremt der ikke skabes modvægt mod den logisk-positivistiske tankegangs sejrsrække. Spørgsmålet er, om vi som samfund finder retningen rigtig, og om befolkningen har opdaget de drastiske omvæltninger, der allerede er sat i gang?