onsdag den 11. december 2019

"Vejen til Palmyra"- seks stjerner af seks


Fredag før anden søndag i advent indledte vi vores traditionelle julevisit hos vores datter i København med et besøg i særudstillingen "Vejen til Palmyra" i Glyptoteket. Det var mit andet besøg i udstillingen. En oplevelse jeg gerne ville give videre til fruen. Og hun blev ikke skuffet. "Vejen til Palmyra" er en udstilling af høj international klasse. Den holder også, når jeg vurderer den efter det andet besøg. Jeg giver stadig seks stjerner på en skala på seks. Der er masser af chancer for at besøge udstillingen, der varer helt til 1. marts 2020.


I en tid hvor globalisering, migration og kultursammenstød præger dagsordenen, fanger "Vejen til  Palmyra" opmærksomheden med sin fascinerende historie som et af antikkens multikulturelle samfund. Med sin beliggenhed ved Efqa-kilden i den syriske ørken midt mellem Eufrat-floden og Middelhavet var oasebyen et naturligt knudepunkt mellem handelsruter og karavaneveje og dermed centrum for udveksling af både varer og kultur mellem øst og vest. Samtidig var byen den yderste bastion i det romerske rige mod øst. Byen blev på denne baggrund et pulserende mødested for forskellige kulturer. Karavanerne, der kom gennem byen, medbragte silke fra Kina, bomuld, krydderier, ædelsten og farvestoffer fra Indien, elfenben fra Afrika, myrra og røgelse fra Arabien og vin, metaller og glas fra vesten. Det er også i Palmyra, vi finder historien om den sagnomspundne dronning Zenobia (240-274 e. Kr.), der gjorde oprør mod Romerriget. Zenobia er på film blevet portrætteret af den svenske verdensstjerne Anita Ekberg, hende der i en anden film badede i Trevi-fontænen i Rom.

Anita Ekberg som Zenobia. Hun spillede i filmen " Sheba and the Gladiator"fra 1959 sammen med George Marchal, der spillede rollen som den romerske konsul Marcus Valerius 



Udstillingen fortæller levende og interessant om Palmyras skæbne fra det lille samfund omkring kilden til dens storhed og fald. Artefakter og billeder går hånd i hånd med lyddesign og videoproduktioner, der dog ikke tager overhånd, men er perfekt doseret. Planløsningen, detaljerne og udstillingens finish er af en sjælden udsøgt kvalitet, som, ud over ‘hovedpersonerne’, gør besøget til en stor oplevelse. Udstillingens plancher og billedtekster er sprogligt og informativt helt i top og særdeles læsevenligt sat op, så her bydes der på en masse viden og gode historier.

mandag den 2. december 2019

Perspektiv på verden - vore verdensbilleder

Den runde jord fladt udfoldet. Den valgte udfoldning giver et fortegnet billede af vor verden.
Den her valgte projektion er mest arealtro ved Ækvator og bliver mere og mere arealforvrænget, jo nærmere man kommer Nordpolen og Sydpolen.  Grønland ser på dette kort ud til at være tre-fire gange Australiens størrelse. I virkeligheden er Australien 3,5 gange Grønlands størrelse.
"Debes, Kirchhoff & Kropatscheck Schul-Atlas für die Oberklassen höheren Lehranstalten" udgivet i Leipzig i 1898. C.C. Christensens "Lille Geografi - til brug ved den forberedende undervisning." Bogen er en verdensgeografi på 96 sider udgivet i 1915. Jeg er den lykkelige ejer af disse to publikationer. De to værker giver et fint billede af, hvor forskelligt synet på verden var i Tyskland og Danmark for over hundrede år siden, i tiden da Sønderjylland endnu var tysk. Spændende læsning her  kort før fejringen af 100-året for Genforeningen.

Vild med ”at læse” atlas
Jeg har altid været vild med ”at læse” atlas, både nye og gamle. Nu til dags kan man finde mange kort ved hjælp af internettet. Fint nok. Det er også sjovt. Men der er nu ikke noget som at have et rigtigt papirtrykt atlas i hænderne. Der er i timevis af oplevelser ved at bladre rundt i et rigtigt atlas. Atlas siger meget om udgivernes perspektiv på verden. Vore verdensbilleder er påvirkede af de atlasbilleder, vi har set gennem tiden og de geografibøger, vi er blevet påvirkede af.
 
Tysk skoleatlas fra 1898
Det tyske skoleatlas "Debes, Kirchhoff & Kropatscheck Schul-Atlas für die Oberklassen höheren Lehranstalten" fortæller mange historier. Både i kraft af sit indhold og i kraft af de brugere, der har indskrevet deres navne i atlasset.

Det fremgår af de navne, der er skrevet i atlasset, at det er blevet brugt i skoler på Als og i Sønderjylland i den tyske tid.

Bemærk den smukke håndskrift i indtegningen af Adelheid und Gertrud Matthiesen navnetræk. Også Helene Matthiesen har skrevet sit navn og har tilføjet, at hun var bosiddende i Guderup på Als, og så har Hans Jørn med den flyvske drengeskrift ligeledes engang været atlassets ejermand.
 
Skoleeleverne har skrevet deres navn atlasomslagets inderside
Det er spændende at læse et sådant tysk atlas og sammenligne med min danske geografibog fra 1915, C.C. Christensens "Lille Geografi - til brug ved den forberedende undervisning." Lad os først se på det tyske skoleatlas. Så tager vi den danske geografibog efterfølgende.

Det tyske verdensbillede

Som Danmarkskortet så ud set fra Tyskland 1864-1920

På kortet over Dänemark i det tyske atlas fra 1898 er der ved siden af Jütland med drengeskrift med blyant skrevet Jylland - på samme måde er Seeland med blyant rettet til Sjælland. En stille protest? På samme kort går grænsen ved Königsau og med stor skrift angives den tyske landsdel Schleswig-Holstein.

Gebietsentwicklung Preussens. Preussen var fortsat den stærke magt i Det Tyske Kejserrige efter 1871
Kortet "Gebietsentwicklung Preussens" giver fornemmelsen af, at her i 1898, 27 år efter Tyskland ovenpå den fransk-tyske krig 1871 blev et kejserrige, så lægger tyskerne stadig vægt på den magt, der udgår fra Preussen. Den lysebrune signatur angiver Preussens udvidelser i 1865 og 1866. Udvidelser Preussen vandt efter krigen mod den anden tyske stormagt, Østrig-Ungarn. På kortet kan man fx se en angivelse med et lille 1866 under Schleswig og Holstein.

Ved  fredsafslutningen mellem Preussen og Østrig-Ungarn i 1866 måtte Østrig-Ungarn blandt andet gå med til, at "rovet" fra krigen 1864 mod Danmark ikke længere skulle være delt med de to tyske stormagter. Det hele gik til Preussen. Ved denne fred i 1866 fik mægleren den franske kejser Napoleon III indført den berømte §5, hvorefter der senere skulle gennemføres afstemning i Slesvig om det statslige tilhørsforhold. En paragraf som tyskerne slettede, da de havde vundet krigen mod Frankrig og i 1871 var blevet kejserrige. Paragraffen var den H.P. Hansen henviste til, da han som rigsdagsmedlem adresserede den tyske Rigsdag om at lade en sådan folkeafstemning indgå i fredsforhandlingerne efter våbenhvilen i Første Verdenskrig 11.11.1918. Et forslag der stemte meget godt overens med den amerikanske præsident Wilson syn på, hvordan Europa skulle se ud efter verdenskrigen.

Udsnit af kolonikort med søjlediagrammer over de europæiske magters kolonibesiddelser.  Danmarks "kolonisøjle" ses yderst til højre. På det her tidspunkt havde Danmark endnu ikke solgt De Vestindiske Øer til USA. Det skete i 1917.
Det sidste af Schulatlas mange kort jeg vil nævne  er "Kolonialbesitz & Weltverkehr". Det har jeg taget med, fordi det ganske godt viser, hvad det tyske samfund her i 1898 ønskede at fortælle de tyske skoleelever, inklusive de dansksindede i Sønderjylland/Slesvig. Kortet (her kun et udsnit) viser de europæiske stormagters oversøiske besiddelser. Nederst er der nogle blokdiagrammer, der viser forholdet mellem de europæiske landes oversøiske kolonier og størrelsen af hjemlandet. Selv Danmark er med yderst til højre. Man kan lige se for sig, hvordan tyskerne skumlede over de store besiddelser, England havde i forhold til sin størrelse, mens Tyskland ikke havde fået en ret stor bid af kagen. Ikke sært, at Første Verdenskrig også blev en krig rundt i verden, en krig i og om de europiske stormagters kolonier.

Det danske verdensbillede

"Lille Geografi" fra 1915. Brugt i Kolding
En af de kæreste bøger i mit eje er en godt slidt geografibog fra 1915. Det er C.C. Christensens "Lille Geografi - til brug ved den forberedende undervisning." Bogen er en verdensgeografi på 96 sider!

Geografibogen er personliggjort
På omslagets inderside er der et stempel under en fin hjemmelavet tegning. Af stemplet fremgår det, at bogen har været i familien Strandbys eje. Stemplets tekst er "J. Strandby – Kolding. Fiskeforretning Tlf. 1517". Med håndskrift er skrevet navnene på dem, bogen har tilhørt. Det er Edith Strandby, Sara Strandby, Erna Hansen og Karen Hansen. Mon nogle af disse navne stadig er kendte i Kolding?
 
Om Danmark. Området fra Kongeåen til Ejderen, der da denne geografibog blev udgivet i 1915 var tysk og officielt hed Schleswig, bliver her kaldt Sønderjylland. Håbet var der endnu!
Som nævnt er bogen fra 1915. En fjerde udgave. Laset og slidt og med manglende sider fra side 32 til side 48. Sjovt, at læse den over hundred år gamle tekst og se på, hvilket verdensbillede en sådan bog forsøgte at bibringe eleverne. Det var før 1. verdenskrigs afslutning og før Genforeningen 1920. Et par eksempler:

"Det land, vi bor i, hedder Danmark. Det er kun et lille Land, men det må vi alligevel særlig lære at kende, for det er vores Fædreland. De Folk, der bor i Danmark, er vore Landsmænd. De taler Dansk og kaldes derfor Danske."

"Ogsaa Skaane, Halland og Bleking var engang danske, men dem har Svenskerne taget."

"Grænser. Jylland er mod Syd landfast med Tyskland. Her er Danmarks Landgrænse. Den bestaar kun af Grænsestene, som er rejste tværs henover Markerne. En sådan grænse kaldes en kunstig Grænse. Engang gik Danmarks Grænse helt ned til Ejderfloden. Men Tyskerne har taget Sønderjylland fra os."
 
"Engang gik Danmarks grænse helt ned til Ejderfloden. Men tyskerne har taget Sønderjylland fra os"

Afsnittet om Fyn er på fjorten linjer, men det er meget, når henses til, at hele verdensdelen Sydamerika tildeles i alt halvanden side. Om Fyn hedder det blandt andet: "Fyn er en smuk og frugtbar Ø. Veje og Marker er omgivne af levende Hegn, og ved Huse og Gaarde er der store Frugthaver og Humlehaver".

Det afhænger af øjnene, der ser 
Vores syn på verden og på vores eget land afhænger utroligt meget af de kort og de tekster, vi i vores opvækst er blevet præsenteret for.
 
Vores kugleformede verden udfoldet og forsøgt tegnet flad. Det er en vanskelig øvelse at tegne noget rundt fladt. Oversigtskort over kolonitiden fra Jack Petersen "Studieatlas", Gjellerup 1975.

Et klassisk eksempel på misforståelse af verden er den misforståelse, der er opstået af den måde, verdenskortene er blevet tegnet på. Problemet er, at jorden er en kugle. Når et kugleudsnit skal tegnes fladt, kan man vælge om den flade tegning skal tegnes størrelsestro eller vinkel tro. Mange kort er tegnet vinkeltro, så størrelsen af lande er misvisende. Et klassisk eksempel er størrelsen på Grønland og Australien. På mange kortgengivelser ser det på grund af den valgte tegningsmåde ud som om Grønland og Australien er nogenlunde lige store. I virkeligheden er Australien cirka 3,5 gange større end Australien. Australien er 7,7 mio. km2, mens Grønland ”kun” er 2,2 mio. km2.

Altid godt at bemærke sig, at meget afhænger af øjnene, der ser, og af måden tingene bliver præsenteret på. Det er mine to gamle værker med til at holde klart for mig. Desværre har faget geografi i vore dage ikke den placering i uddannelsessystemet, faget fortjener. Geografividen er en vigtig del af vores almendannelse, vor viden om verden og vores kritiske tilgang til verdensperspektiver.


Ib Hansen, december 2019

fredag den 29. november 2019

Støv og mynteduft står op fra siderne




Regnvejrsdagene giver læselyst. Når dagens vandring i det tågede klamme vejr er gennemført, nyder jeg indendøre at kunne dyrke min lyst til at søge viden om verden og til at kunne opleve menneskelivet i al dets mangfoldighed.


I den sidste uges tid har jeg i tid og rum rejst verden rundt via skønlitterære værker. Først til North Carolina i 1950’erne gennem Delia Owens roman “Hvor flodkrebsene synger”. Så i Danmark og til Skotland i 1920’erne gennem Vibeke Marxs roman “Jord og hjerte”.


Senest har jeg “læserejst” mig til Ægypten i 1940’erne gennem romanen “Den kongelige egyptiske Automobilklub” skrevet af den ægyptiske pendant til Leif Panduro, tandlægen Alaa Al-Aswany.

Som helt ung gennemførte jeg i 1974 min første større udenlandsrejse til et andet kontinent. Turen gik til mit drømmeland Ægypten. Med tog rejste jeg gennem Nildalen til Aswan og retur. Og med ophold på spændende steder undervejs. Jeg kan stadig i mine dagdrømme fornemme larmen, støvet og jasminduften ved Nilens bred ved Luxor og alle de andre steder, jeg besøgte dengang.

Lige siden har jeg været grebet af Ægyptens ufatteligt rige historie, fortryllende landskaber og spændende geografi. Jeg kan stadig i mine dagdrømme fornemme folkevrimlen, larmen, støvet og jasminduftene ved Nilens bredder og stilheden og bageovnstemperaturerne i ørkenen.


Efterfølgende har jeg rejst yderligere to gange i Ægypten, nu med familie. Det har gjort, at jeg udover mine oprindelige interesser også er blevet optaget af at forsøge at forstå det moderne Ægyptens muligheder og udfordringer. Her tilbyder Alaa Al-Aswanys roman “ Den kongelige egyptiske Automobilklub” nye forståelsesrammer i forhold til, hvordan og hvorfor Ægypten er havnet, hvor landet er i dag. Det er en fortælling om modsætninger: Herskab og tjenestefolk, mænd og kvinder, egyptere og europæere, undertrykkelse og selvstændighed, fattig og rig, ung og gammel, kærlighed og had, egoisme og opofrelse, tradition og fornyelse. Men først og fremmest en historie om at være menneske og de faldgruber, vi slås med.

Alle med interesse for nutidens mellemøstlige problemer bør læse “Den kongelige egyptiske Automobilklub.” Bogen minder om, at Mellemøstens problemer er dybt forankret i kolonitidens traditioner for undertrykkelse og menneskeforagt. Men den minder også om, hvor dejligt alt kunne være, og trods alt er, i det rige, fattige Egypten.

En meget anbefalelsesværdig bog. Al-Aswany skriver så duften af mynte og Ægyptens støv står op fra bogens sider.

lørdag den 23. november 2019

Lille Bæltskysten ved Hagenør

Uanset, at jeg nu ufatteligt nok har boet 48 år på den jyske side af Lille Bælt. Og uanset, at jeg ofte færdes langs kysterne på begge sider af Lille Bælt. Så må jeg med skamfuldhed melde, at jeg ikke tidligere har færdes langs kysten ved Hagenør. Og det selv om jeg kun bor 15 kilometer herfra. Det er en fejl, der nu er og fremover vil blive rettet op på.
Her er hav. Natur. Dybe slugter udformet sammen med Lille Bælts snoede løb i Istiden. Stejle klinter med spændende geologi, der indeholder tertiære og kvartære aflejringer gennem 10 mio. år og visse steder også endnu ældre miocæne aflejringer. Spændende at færdes i skovene på de høje klinter med udsigt til Lille Bælt, hvor man lige aner skibenes silhouetter og hører deres dunken, mens de sejler forbi.
Borgbanken hvor tidligere Hønborg lå. Borgen der spillede en rolle i forbindelse med Christian den Andens vægelsind med at vælge mellem den jyske eller fynske kyst i 1523, i hvert fald som beskrevet af forfatteren Johannes V. Jensen i “Kongens fald”. Jeg har personlige erfaringer med at være draget af de to kyster.
Her er fugtigt lavt marint forland, der tidligere er blevet afpumpet ved hjælp af vindmøller. Og her er flotte udsigter til Lillebæltsbroerne, Middelfart Søbadeanstalt, Gals Klint, slotsbanken ved Hindsgavl, Fænøsund og Stenderupskovene.
Borgene "Hindsgavl Gamle Slot" ved Middelfart, "Hønborg" her ved Hagenør, "Borgbanke" i Stenderup Midtskov, skanserne på Fænø Kalv og ikke mindst Koldinghus er gennem tiderne blevet placeret her på grænsen mellem land og vand og mellem kongerige og hertugdømme - som nøgler til kongeriget i ufredstider, hvor kyniske holstenske grever og forsmåede slesvig-holstenske kongelige hertugbrødre ville have deres del af den kongerigske kage. Lille Bælt har fysisk beskyttet resten af landet, når Jylland er blevet rendt over ende af fremmede tropper, på nær i 1658 da den hårde vinters is hjalp svenskerkongen over Lille Bælt fra Hejlsminde til Tybrind på Fyn.
Ved Hagenør og Børup ligger Damgård med sin specielle gotikinspirerede arkitektur. Her var det frøkenen Charlotte Trap de Tygeson i starten af det 20. århundrede var mæcen for en række kunstnere, blandt andre komponisten Carl Nielsen og hans kone billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen, der blev født Brodersen på gården Thygesminde i Sdr. Stenderup. De opholdt sig ofte på Damgård. Herfra kunne Carl Nielsen finde inspiration i den tåge, han jævnligt kunne se lette over Fyn. Carl Nielsen blev bedt om at skrive noget musik i forbindelse med Genforeningen 1920. Med "Tågen Letter" og melodien til "Som en rejselysten flåde" skabte Carl Nielsen en både skøn og grublende musik, som skulle hjælpe danskerne i 1920'erne med at se lyset efter et halvt århundredes nationalt traume.
Imens Carl grublede og lavede musik, kunne Anne Marie øve sig på at modellere gårdens dyr, en metier hun efterhånden kom til at mestre til fuldkommenhed.
Det er Anne Marie Carl Nielsen, der har udformet den mindestøtte med portrætmedaljon, der blev sat for Charlotte Trap efter hendes død i 1934. Mindestøtten står, hvor den lukkede vej går ned til Damgård fra Hovedvej 1.
Det er et dejligt område at udfolde sin nysgerrighed i og samtidig få frisk luft og motion.