mandag den 11. februar 2019

Hjemegnen: Mine fortællinger fra Husby, Ejby og Vestfyn

Car Park North gav koncert i Husby Autoværksted 16. august 2017 https://www.facebook.com/ib.hansen.33671/videos/867027023453273/  

Her har jeg samlet en række links, der henviser til mine artikler om Husby, Ejby og Vestfyn. Om min opvækst og skolegang. Om mennesker jeg mødte. Om kulturen, naturen, historien og landskabet i Husby og omegn. Ofte tilføjet nogle personlige refleksioner.

Der er ingen strukturel sammenhæng – udover, at artiklerne kommer i den tidsmæssige rækkefølge, jeg har skrevet dem. Nyeste artikler kommer først.

Indtrufne omstændigheder i Husby på Vestfyn:
med opfølgningshistorien:

Flygtninge fra Brandsø flyttes til interneringslejr ved Kællingbjerg nær Husby

Husbypigen med svovlstikken

Spansk syge forårsager aflysning af jubilæum i Husby

Pontoppidan om Lille Bælt

Broder-, land- og erindringsskab

Overfarten over Lille Bælt fra Kolding til Fyn

Tale ved mindestenen i Emtekær 22.5.2018

Lille Bælt forbindelsen - blød hat og blå briller

Det Hvide Guld

Ørneflugt - om en dagdrivers dagdrømmerier

Hvad Sudden!

Barndommens vej - om landskaber og mennesker omkring Skræppedalsvej i Husby:

Gåden ved Fristensbro og et dødislandskab under fødderne

Halvøen Wedellsborg - vanskeligere at få fat på, end man ville tro

Wedellsborghalvøens spøjse navne fortæller fantastiske historier:

Fru Lund, en hund kaldet Robot, fire drenge, en 17.000 år gammel urokse og en folkeskole i Ejby:

Hospital med plads til 6 lemmer i Husby på Vestfyn:

Otte årtiers hverdagsliv levet i Husby og Ejby:

Vinteroplevelser på vejene mellem Husby, Ejby og Glamsbjerg:

Vinterfortælling ”Bjældeklang, bjældeklang over vej og sti” – vinter og juletid i Husby:

Brudstykker af en landsbydrengs dagbog – en imaginær flyvetur over Husby for 50-60 år siden:

Husby – en brik i min dannelse og uddannelse:

En glad, stolt og taknemmelig fynbo – om Vestfyn:

Car Park North koncert –Husby Auto 16. august 2017:

Det ”sunkne lands” dannelsesmæssige stemme – refleksioner ved Tybrind Vig:

Stormfloden 4.-5. januar 2017 – med tilbageblik til Vestfyn under stormfloden november 1872:

Augustdag ved Tybrind Vig på Vestfyn:

Fra vestfynsk landsby til sydjysk købstad:

Sommerret med stil – stilhistorisk sommerudflugt til Husby Kirke på Vestfyn:

Kvinder og kirker – et besøg på Viby kirketomt ved Udby på Vestfyn:

I folkeskolen skal du lære noget og blive til nogen – om den rolle min opvækst i Husby og min skolegang i Husby Skole, Ejby Folkeskole og Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg har spillet i mit liv:

Historien om huset i Husby:

Et fattigt samfund med et kulturhistorisk dilemma? – Om bevaring af bopladsen på bunden af Tybrind Vig:

Landsbydreng og landsbydegn:

Moderne tider - oplevet som barn og ung i Husby Sogn og i Husby Skole 1958–65:

Husby Skole mere end en bygning:

Slagtemåned – forskud på julens glæder. Om tiden op mod jul i min barndom i Husby:

Da folkeskolen var landsbyordnet og købstadsordnet – om min skolegang i den landsbyordnede Husby Skole:

onsdag den 6. februar 2019

Stop stemplingen af medmennesker

Husby Kirke set fra syd. Kirkebogen indeholder mange spændende historier.

Hvordan gik det den purunge pige, der som jeg tidligere har fortalt om på grund af indtrufne og ulykkelige omstændigheder sidst på året 1893 måtte forlade sin tjenestepigestilling hos gårdmand Peder Andersen, Husby? En stilling som P. Andersen gennem flere stillingsopslag i løbet af november 1893 i Middelfart Avis forsøgte at få besat straks eller til første januar 1894.

Gårdmand i Husby Peder Andersens stillingsopslag i Middelfart Avis, november 1893

Denne artikel er en forsættelse af denne foregående blogartikel https://ih18.blogspot.com/2019/02/om-90ernes-vilde-liv-og-moralske-fordrv.html

Læsning i folketællingerne fra 1880 og 1901 og i kirkebøgerne fra Husby og Gelsted fra omkring århundredskiftet giver følgende fortsættelse af fortællingen.

Tjenestepigen flyttede hjem til Gelsted. Jeg får mere at vide om hendes baggrund ved hjælp af Folketællingen 1880, hvor omtalte pige var 5 år. Hendes mor boede i 1880 alene i et hus med i alt 3 små børn. Hun modtog ifølge note til folketællingen fattighjælp.

I april 1894 fødte den hjemvendte tjenestepige en pige, der blev døbt i Gelsted Kirke med blandt andre den udlagte fader fra Assens som fadder. I kirkebogen noteres den nyfødte som ”uægte”. Altså som frugten af et uægteskabeligt forhold. Pigen fik dog den udlagte faders efternavn, hvilket hun bar, lige til hun blev gift i Husby Kirke som 19-årig i 1913. Mere herom senere.

Efter fødslen gik livet videre for moderen med det ”uægte” barn. I januar 1896 blev den nu 21- årige unge kvinde, der var kommet i ulykkelige omstændigheder i sin Husby-tid, gift med en 24-årig ungkarl fra Ejby. Han blev ved sin egen dåb noteret som ”uægte”, men hans moder giftede sig siden med hans biologiske fader, som i øvrigt var fra Husby. Folketællingen fra 1901 oplyser, at det unge ægtepar på daværende tidspunkt har tre børn inklusive hustruens ”uægte” barn, der stadig bærer sin biologiske fars efternavn.

Min higen og søgen i de gamle kirkebøger giver flere oplysninger om, hvordan det gik det uægte barn og hendes familie. Mine undersøgelser af menneskene bag den tilsyneladende så uskyldige annonce har jo gjort mig bekymret på deres vegne. Men det ser ud til at være gået godt.

På et tidspunkt flyttede den unge familie åbenbart til Hygind, Husby Sogn, hvor ”tjenestepigens” ægtemand nu tituleres som husfæster. Jeg støder på dem igen, da jeg i kirkebogen for Husby Sogn ser, at det  ”uægte” barn som nu ung 19-årig pige blev gift.

Vielsen finder sted i Husby Kirke den 6. november 1913. Den unge kvinde blev viet til en ungkarl og forkarl, der står som husfæster af Holme Huse i Husby Sogn. Han var søn af et husmandspar fra Store Fuglede på Vestsjælland. En af forloverne ved brylluppet var den unge piges stedfar, husfæsteren fra Hygind, som altså gennem pigens liv har påtaget sig sine forpligtelser som forældre. Godt for det.

Her slutter historien ikke. Det nygifte par bliver 4 måneder efter brylluppet forældre til en pige. En pige der blev døbt i Husby Kirke og indført i kirkebogen der. På grund af forældrenes vielse undgik denne pige i kirkebogen at få påtegnelsen ”uægte”, frugten af et uægteskabeligt forhold.

Godt, at tiderne har ændret sig. Der sættes i vore dage desværre også masser af stempler på mennesker. Stempler der marginaliserer og stigmatiserer. Heldigvis er der da et stempel mindre, idet betegnelsen ”uægte” ikke mere bruges af kirkelige og offentlige myndigheder. Det må være en ambition for os alle at få fjernet de stempler, der fortsat officielt og uofficielt stempler vore medmennesker.

Note:
”Uægte” børn var født uden for ægteskab. I virkeligheden var betegnelsen ”uægte” en forkortelse for et barn født som resultat af et "uægteskabeligt" forhold. Den juridiske betydning af at være født uden for ægteskab bestod i, at børnene indtil 1937 ikke havde arveret efter faderen og ikke havde ret til at bære hans navn. I praksis har de fleste børn dog fået efternavn efter faderen, hvis denne gav sit samtykke. Først så sent som i 1960 blev sondringen mellem ægte og uægte børn ophævet i lovgivningen.