Kant i pædagogikken

Den 12. februar i 1804 døde den tyske oplysningsfilosof Immanuel Kant. En af filosofihistoriens allerstørste. En filosof som fortsat kan give moderne mennesker noget at tænke over i forhold til, hvordan vi skal leve vores liv. Både på det personlige og på det samfundsmæssige plan.
I modsætning til empiristerne mente Kant, at menneskets bevidsthed ikke kun er en blank "tavle", som blot modtager påvirkninger fra omgivelserne. Bevidstheden former aktivt den måde, vi forstår verden på. Hvad vi ser, smager, hører, lugter og føler afhænger ikke blot af det, der er omkring os, men også af det, der er inden i os og af den måde vores bevidsthed former indtrykkene fra omverdenen.

Kant sætter gang i refleksioner over opdragelse, uddannelse og dannelse. Hvis vi i vores opdragelse, i vore daginstitutioner, i vore skoler og i vores uddannelsessystem primært lægger vægt på konkrete kompetencemål og det, der kan måles og vejes, kommer vi til at mangle den bevidsthed og den moral, der skal forme vore indtryk af den verden, vi lever i, og vi kommer til at mangle moralske dimensioner i vores måde at leve på og den måde, vi indretter vores samfund på.
Moral bør være en ledestjerne: "To ting fylder mit sind med stedse ny og større undren og ærefrygt. Den stjernebestrøede himmel over mig og den moralske lov inden i mig" (Kant).
Bare fordi det er lovligt, behøver det jo ikke at være rigtigt:"I følge loven er et menneske skyldig, hvis han krænker andres rettigheder. Moralsk er han skyldig, blot han tænker på at gøre det" (Kant). 
Med den franske filosof Albert Camus ord er et menneske uden moral som et vildt dyr.

Immanuel Kant født den 22.4.1724 i Königsberg i Østpreussen, hvor han også døde den 12.2. 1804

Albert Camus født af franske forældre den 7.11.1913 i Dréan i Algeriet, flyttede til Frankrig i 1940, hvor han døde den 4.1.1960

Politikken har ædt pædagogikken

"Europæisk og dansk undervisningsmæssig tradition og dannelsesfilosofi bliver i disse år blæst af banen... indtil for få år siden troede jeg, at den slags tænkning baseret på hunde-, abe- og rotteforsøg var lagt på glemmehylden".


Sådan skrev jeg blandt andet i december 2015 i et indlæg på min blog. Desværre er bloggets synspunkter blevet endnu mere aktuelle i den forløbne tid.

Pædagogik er politik. Udvikling af samfundet i retning af mere tryghed, retfærdighed og lige muligheder kræver løbende dialog mellem det pædagogiske felt og det politiske felt.

Det et problem, når politikken æder pædagogikken. Det går ud over  så vigtige felter som opdragelse, undervisning og udvikling af en politik, der styrker befolkningens demokratiske medborgerskabslyst og -evne.

Afstanden fra beslutningstagerne til borgerne er øget drastisk med stigende utilfredshed til følge. Beslutningstagernes ensidige behavoristiske og logisk-positivistiske tilgang (af nogen kaldet djøf-isering), hvor kun det der kan måles eller vejes tillægges betydning, skaber utryghed og frustration hos både borgere og offentligt ansatte. Og større social og økonomisk ulighed og mindre samfundsmæssig sammenhængskraft.

De samfundsmæssige beslutningsprocesser og intentionerne bag beslutningerne bliver mere og mere uigennemsigtige med større og større utilfredshed til følge. I frustration bruger borgerne i højere og højere grad de demokratiske valg til afgivelse af proteststemmer.

Som nævnt har jeg for over et år siden skrevet et blogindlæg om, hvordan jeg ser sammenhængen mellem politik og pædagogik. Og mellem samfundsudvikling, uddannelse og dannelse:  http://ih18.blogspot.com/2015/12/lrere-og-elever-star-skrammede-tilbage.html?spref=tw…

Brug bog og blyant

Af dagens avis fremgår det, at salget af E-bøger i USA er faldet med 16 %, mens salget af rigtige trykte bøger er steget med 5 %. Det er en god udvikling.

Vi har endnu mulighed for at besinde os i forhold til ensidig fremme af elektroniske løsninger i forhold til litteratur, læring og oplysning. Det er ikke maskinstormeri, men sund fornuft stadig at huske at bruge trykte skønlitterære og faglitterære bøger.

I folkebibliotekerne, i skolebibliotekerne, i skolerne, i undervisningsinstitutionerne, i dagtilbuddene og ikke mindst i hjemmene må vi sørge for, at der fortsat er rigelig tilgang til trykte bøger. Og for den sags skyld også notatpapir og blyanter.

Hvorfor nu det?

En undersøgelse fra Norge viser, at der er forskel på, hvor godt du husker det, du har læst på skærmen kontra det, du læser på papir. I undersøgelsen fik to grupper hver en skønlitterær og en faglitterær tekst.

Undersøgelsen påviste, at korte tekster som fx e-mails, sms’er og korte nyheder fint kan absorberes af hukommelsen, hvis de er læst på et digitalt medie. Men ved lange tekster, hvor det er nødvendigt at scrolle for at få hele teksten læst, kniber det med, at indholdet absorberes i hukommelsen i samme grad.

Når det gælder sanse- og oplevelseslæsning af skønlitteratur, viser undersøgelsen samme resultater. De, der læste på papir, levede sig mere ind i fortællingen, end dem der læste på iPad.

Hvorfor det forholder sig sådan?

Når du læser på skærmen mangler den fysiske oplevelse af det læste, og du kan let blive afledt af reklamer eller andre informationer, der blinker sideløbende med den tekst, du skal læse.

Når du læser på papir, kan du fysisk røre papiret med hænderne. Du kan hurtigt afklare, hvor mange sider du skal læse og mentalt notere, at der på side x øverst står der noget vigtigt, som du har brug for at huske og vende tilbage til. Den fysiske dimension gør at din hjerne, eller groft sagt din hukommelse, meget bedre husker, hvor du gjorde notatet.

Hvorfor skrive notater i hånden?

Undersøgelser viser, at flere centre i hjernen er aktiveret, når man skriver i hånden frem for på computeren. Noter nedskrevet på papir eller i margenen på en tekst gør, at hjernen absorberer det, du læser, på en varig måde. Og du vil derfor være i stand til at huske flere detaljer.

Så det er fortsat frem med bog, papir og blyant. De moderne elektroniske hjælpemidler kan være gode som supplement, men er ikke afgørende i forhold til udbyttet af at læse, lytte og skrive.

Kilder:

1. Jydske Vestkysten 2. februar 2017. Tillægget Danmark s. 4 "Rifbjerg på udsalg"

2.  http://videnskab.dk/kultur-samfund/du-husker-mindre-og-laeser-darligere-pa-en-skaerm