Folkeskolen: Om kunsten at presse en udpresset citron

Siden 2014 har samfundet brugt 13 kroner mindre pr. elev pr. time i folkeskolen. Blandt politikere er udtrykket "at køre længere på literen" populært. Men gør det sig gældende for folkeskolen?

»Det skulle meget gerne være sådan, at når den nye folkeskolereform træder i kraft fra august 2014, så vil forældrene opleve, at eleverne får et fagligt løft, så vi inden for få år vil se, at flere forældre igen vælger folkeskolen til«, sagde daværende undervisningsminister Christine Antorini i en artikel i Politiken november 2013.

(Kilde: http://politiken.dk/indland/uddannelse/art5482968/Antorini-Reform-vil-få-flere-til-at-vælge-folkeskolen ).

Undervisningsministeriets statistikker fortæller en anden historie

(Kilde: https://uvm.dk/statistik/grundskolen/elever/elevtal-i-grundskolen):

I 2013/14 var det samlede tal for elever i grundskolens 0.-10 klasse (fordelt på folkeskoler, privatskoler,  m.v.): 709.000 elever

I 2016/17 var det samlede tal for elever i grundskolens 0. - 10. klasse (fordelt på folkeskoler, privatskoler,  m.v.): 713.000 elever

Altså en stigning på 4.000 elever.

Fordelingen af grundskoleeleverne på skolekategorier har forandret sig fra 2013/14 til 2016/17, så der nu er 9.000 færre elever i folkeskolen og 12.000 flere elever i private skoler.

Gad vide, hvor mange år Antorini mener "få år" er? Det må være mere end fire år.

Og hvordan mon forligspartierne og den nuværende undervisningsminister Riisager har det med "discount" og "kunsten at presse en udpresset citron"?

Det kan man få svar på her

(Kilde: https://www.folkeskolen.dk/620206/folkeskolens-undervisning-er-blevet-billigere-per-time?utm_source=newsletter&? ):

I 2014 kostede det 80 kroner pr. time at undervise en elev i folkeskolen.

I 2017 koster det 67 kroner pr. time at undervise en elev i folkeskolen.

Altså et fald på 13 kroner pr. time pr. elev.

Og Riisagers forklaring:

"Den understøttende undervisning har, i modsætning til fagtimer, ikke krav til holddannelse og klassestørrelser og ikke de samme krav til undervisningskompetence og til forberedelse og efterbehandling med videre, hvilket andet lige vil betyde, at ressourcetrækket forudsættes at være mindre" .

Undervisningsministeren tilføjer desuden, at vedtagelsen af en ny lov om lærernes arbejdstid har betydet, at en større del af arbejdstiden går med undervisning og dermed færre udgifter til forberedelse.

Her får vi forklaringerne på mit rejste spørgsmål.

"Discount" idet der ikke i forhold til tidligere er de samme krav til undervisernes kompetence og forberedelse.

"Kunsten at presse en udpresset citron", idet lærerne nu skal undervise mere og dermed bruge mindre tid til forberedelse. Der er ikke ret mange andre steder, hvor man tror, at kvaliteten blive bedre af at bruge mindre tid på at sætte sig ind i og planlægge det, man skal levere.

Et kan vi da konstatere. Der kommer sjældent noget godt ud af at fodre grisen med grisens hale. Heller ikke i tilfældet folkeskolen.