God vilje og uvidenhed kan afstedkomme ondskab

At afskaffe uvidenhed er forudsætningen for en retfærdig verden. Hvis et menneske er uvidende, kan det, selv når det har en god vilje, i konsekvens af uvidenheden komme til at skabe fortræd.

Det har Albert Camus skrevet om i sin filosofiske roman "Pesten":

”Den ondskab, der findes i verden stammer næsten altid fra uvidenhed, og den gode vilje kan afstedkomme lige så megen fortræd som den onde, dersom den ikke ved bedre besked. Menneskene er snarere gode end slette, og i virkeligheden er det slet ikke der, spørgsmålet ligger. Men de er mere eller mindre uvidende, og her er det man kan skelne mellem dyd og last, idet den mest fortvivlende last er den uvidenhed, der tror at vide alt, og som tager sig ret til at dræbe.”

Ud fra det synspunkt bliver alle der arbejder med opdragelse, dannelse og uddannelse en slags retfærdighedsforkæmpere. Det er altså ikke nok at kunne bruge en computer. Det er heller ikke nok at vide, hvordan man skaffer sig informationer. Viden er noget helt andet. Det er en almendannelse, hvor man har et skelet af viden om verden i tid og rum. En viden man kan sammensætte på mange forskellige måder afpasset til situationen. En viden der kan sættes sammen med og sættes i relation til ny viden. En viden man kan bygge sine personlige holdninger på.
 
Det er godt at mene noget. Endnu bedre er det, hvis man mener noget på baggrund af indsigt og viden. Så kan man stadig uforvarende komme til at gøre fortræd eller træffe forkerte beslutninger, men risikoen er meget mindre, end hvis ens holdning bygger på uvidenhed og forudfattethed.

Opdragelse og uddannelse må derfor bygge på en treklang: Kundskaber og færdigheder - almen dannelse - medborgerskabsevne.

Politisk jeopardy med uddannelserne

Hvis vi som en lille nation blot tilpasser os og kopierer de økonomi- og uddannelsesmodeller, som store nationer og magtfulde internationale økonomiske organisationer som OECD og EU lægger for dagen, så risikerer vi at miste det unikke, der har gjort, at vi som småstat hidtil har klaret os så flot.
Det har vi gjort på basis af et perfekt miks mellem dannelse, almendannelse og uddannelse. Senest har Barack Obama rost effekten af vores grundtvigske uddannelsesgrundlag og effekten af friheden i vores uddannelsessystem eksemplificeret i de danske folkehøjskoler. Han lød misundelig.
Pas på, at reformiveren på uddannelsesområdet ikke løber løbsk - hvis det da ikke allerede er sket. Ensidig fokusering på det, der kan måles og vejes, og det der har en umiddelbar økonomisk nytteværdi, indsnævrer på en uheldig måde dannelses- og uddannelsespotentialet. Et potentiale vi ud fra vores særlige tilgang gennem to århundreder har været gode til at udnytte i Danmark.
Vi har skabt mange flotte resultater. I flæng kan jeg blot nævne:
Vi er generelt set et af verdens lykkeligste folkeslag. 
Vi er et af verdens rigeste folkeslag. 
Vi har en af Europas stærkeste og mest stabile økonomier.
Vi lever i et af verdens sikreste og tryggeste samfund med ringe social uro, lav kriminalitet og næsten ingen korruption.
Vi har i følge internationale undersøgelser skabt verdens bedste retssamfund.
Vi er et folk med stor vilje og evne til livslang læring med den omstillingsevne, det medfører.
Danske elever ligger i toppen i internationale undersøgelser, når det gælder glæde ved at gå i skole. 
Danske unge viser sig i internationale målinger at være verdensmestre i viden om samfund og demokrati og ikke mindst i ønsket om at indgå i samfundets demokratiske dialog.
Danske elever ligger på eller over gennemsnittet i flere forskellige internationale undersøgelser og ikke bare i PISA-testene, når det gælder kundskabs- og færdighedsmæssige resultater.
Alt sammen er resultater, der påkræver sig anerkendelse og ikke nedvurdering og desavouering. Det er resultater, man skal passe på at spille politisk jeopardy med. Det er ikke nødvendigt hele tiden at demonstrere politisk handlekraft ved at ville omkalfatre alt. Værst af alt: nye omkalfatringer påbegyndes, inden de lige iværksatte er tilendebragt. Ikke sært, at de forskellige "skibe" jævnligt tager for meget vand ind.
Pressen og politikerne bør i debatten om fremtidens uddannelsessystemer huske på, at det ikke kun handler om faktuelle størrelser som skoledagens længde eller bestemte talkrav som adgangskrav til ungdomsuddannelserne. Det er ikke de mest afgørende faktorer.
Det handler først og fremmest om at vise omsorg for det særligt danske og den særlige balance i vores uddannelsessystem. Der må gerne laves ændringer, men det bør ske i lange langsomme sejge træk og i bløde flowbevægelser med tid til grundige overvejelser og inddragelse af forskelligartede indsigtsfulde parter fra både praktiske og teoretiske uddannelsesmiljøer. Politikere skal ikke detaljeregulere, men forholde sig til det lange sigt.

Historiens vingesus på Skamlingsbanken og i Sommersted

I år er det 150 år siden mindestøtten på Skamlingsbanken i maj 1866 blev genrejst efter at have været sprængt omkuld af tyske tropper i marts 1864. Støtten er i år blevet renoveret og atter genrejst - heldigvis med de historiske skrammer og afslag affødt af sprængningen.

Mindestøtten var blevet rejst i oktober 1863 for at mindes de personer, der kæmpede den danske sprogkamp i Slesvig/Sønderjylland.

En af danskhedens forkæmpere var Laurids Skau. Han holdt en flammende tale ved det første sprogmøde på Skamlingsbanken 18. maj 1843. En flammetale der er mindet ved et vers af Grundtvig på den særskilte støtte, der er rejst for Laurids Skau på Skamlingsbanken. 

I følge rygterne havde den senere første forstander på Danmarks og dermed verdens første højskole i Rødding, daværende danskprofessor ved Universitetet i Kiel, Christian Flor en kraftig hånd med ved udformningen af Skautalens indhold. Det var jo sprogkamp, der stod på programmet. Skaus og Flors navne indgår også blandt navnene på den store støtte, ligesom Flor i lighed med Skau har en særskilt mindesten på toppen af Skamling.

Jeg var for øvrigt i dag på vejen hjem fra det sønderjyske fællesdyrskue i Åbenrå forbi Skauslægtens gård i Sommersted og holdt ind for at nyde den flotte mindesten, der står i et hjørne af gårdens have lige ud til vejen.

Man mærker historiens vingesus der som på Skamlingsbanken.