Et mesterværk. Hverken mere eller mindre. Det gælder både Vilhelm Hammershøis (1864-1916) maleri “Interiør, ung kvinde set fra ryggen “, og det gælder Jesper Wung-Sungs blændende godt skrevne exofiktionsroman “Kvinde set fra ryggen”, hvor han digter videre på hustruen Ida Hammershøis biografiske fakta og liv. Dermed træder hun frem fra skyggerne og kommer til at fremstå selvstændigt i forhold til sin berømte mand.
Hammershøis foretrukne model var netop hans hustru Ida, ofte set fra ryggen og gerne i hjemlige rammer foran døre, vinduer, spejle og interiør. Farvebruget i hans malerier er yderst tilbageholdende, med en omhyggelig graduering fra mørke mod lys, hvor formerne arbejdes frem fra det flimrende mod det mere faste. Hustruens lyse nakke står ofte centralt som lyspunkt i hans malerier.
Det var en stil, der i hans samtid delte vandene. Mange tog afstand fra hans stil, mens andre bakkede ham op, allermest hans hustru Ida. Målt på salgspriser er Hammershøi i vore dage vel en af de mest efterspurgte og anerkendte danske kunstnere. En kunstner jeg i mange år har været fascineret af. Hans underspillede gråtonede stil giver plads til beskuerens egen fantasiforestilling om, hvad der eventuelt sker i rummet og i den portrætterede persons hoved. Auktionshuset Bruun Rasmussen opnåede i november 2019 31,5 mio. kr. for Hammershøis maleri “Interiør fra Strandgade 30”. På dette billede har Ida front mod beskueren.
Jesper Wung-Sung har i sin roman valgt hustruen Ida som sin hovedperson. Hun stod i baggrunden i forhold til sin mand, men var hans vigtigste model. Hvordan havde hun det med det? Hvilke tanker kan hun have gjort sig? Hvordan bakkede hun sin mand op? Alt det giver Wung-Sung sit bud på, samtidig med han bruger samtidens andre store malere som bipersoner til at fortælle om brydningen i dansk malerkunst lige før og efter år 1900. Det er der kommet et mesterværk af en velskreven læseværdig roman ud af. Meget anbefalelsesværdig i lighed med hans forrige roman “En anden gren”.
