Perspektiv på verden - vore verdensbilleder

Den runde jord fladt udfoldet. Den valgte udfoldning giver et fortegnet billede af vor verden. Den her valgte projektion er mest arealtro ved Ækvator og bliver mere og mere arealforvrænget, jo nærmere man kommer Nordpolen og Sydpolen.  Grønland ser på dette kort ud til at være tre-fire gange Australiens størrelse. I virkeligheden er Australien 3,5 gange Grønlands størrelse.

"Debes, Kirchhoff & Kropatscheck Schul-Atlas für die Oberklassen höheren Lehranstalten" udgivet i Leipzig i 1898. C.C. Christensens "Lille Geografi - til brug ved den forberedende undervisning." Bogen er en verdensgeografi på 96 sider udgivet i 1915. Jeg er den lykkelige ejer af disse to publikationer. De to værker giver et fint billede af, hvor forskelligt synet på verden var i Tyskland og Danmark for over hundrede år siden, i tiden da Sønderjylland endnu var tysk. Spændende læsning her  kort før fejringen af 100-året for Genforeningen.

Vild med ”at læse” atlas

Jeg har altid været vild med ”at læse” atlas, både nye og gamle. Nu til dags kan man finde mange kort ved hjælp af internettet. Fint nok. Det er også sjovt. Men der er nu ikke noget som at have et rigtigt papirtrykt atlas i hænderne. Der er i timevis af oplevelser ved at bladre rundt i et rigtigt atlas. Atlas siger meget om udgivernes perspektiv på verden. Vore verdensbilleder er påvirkede af de atlasbilleder, vi har set gennem tiden og de geografibøger, vi er blevet påvirkede af.

 

Tysk skoleatlas fra 1898.

Det tyske skoleatlas "Debes, Kirchhoff & Kropatscheck Schul-Atlas für die Oberklassen höheren Lehranstalten" fortæller mange historier. Både i kraft af sit indhold og i kraft af de brugere, der har indskrevet deres navne i atlasset.

Det fremgår af de navne, der er skrevet i atlasset, at det er blevet brugt i skoler på Als og i Sønderjylland i den tyske tid.

Bemærk den smukke håndskrift i indtegningen af Adelheid und Gertrud Matthiesen navnetræk. Også Helene Matthiesen har skrevet sit navn og har tilføjet, at hun var bosiddende i Guderup på Als, og så har Hans Jørn med den flyvske drengeskrift ligeledes engang været atlassets ejermand.

 

Skoleeleverne har skrevet deres navn atlasomslagets inderside

Det er spændende at læse et sådant tysk atlas og sammenligne med min danske geografibog fra 1915, C.C. Christensens "Lille Geografi - til brug ved den forberedende undervisning." Lad os først se på det tyske skoleatlas. Så tager vi den danske geografibog efterfølgende.

Det tyske verdensbillede

Som Danmarkskortet så ud set fra Tyskland 1864-1920

På kortet over Dänemark i det tyske atlas fra 1898 er der ved siden af Jütland med drengeskrift med blyant skrevet Jylland - på samme måde er Seeland med blyant rettet til Sjælland. En stille protest? På samme kort går grænsen ved Königsau og med stor skrift angives den tyske landsdel Schleswig-Holstein.

Gebietsentwicklung Preussens. Preussen var fortsat den stærke magt i Det Tyske Kejserrige efter 1871

Kortet "Gebietsentwicklung Preussens" giver fornemmelsen af, at her i 1898, 27 år efter Tyskland ovenpå den fransk-tyske krig 1871 blev et kejserrige, så lægger tyskerne stadig vægt på den magt, der udgår fra Preussen. Den lysebrune signatur angiver Preussens udvidelser i 1865 og 1866. Udvidelser Preussen vandt efter krigen mod den anden tyske stormagt, Østrig-Ungarn. På kortet kan man fx se en angivelse med et lille 1866 under Schleswig og Holstein.

Ved  fredsafslutningen mellem Preussen og Østrig-Ungarn i 1866 måtte Østrig-Ungarn blandt andet gå med til, at "rovet" fra krigen 1864 mod Danmark ikke længere skulle være delt med de to tyske stormagter. Det hele gik til Preussen. Ved denne fred i 1866 fik mægleren den franske kejser Napoleon III indført den berømte §5, hvorefter der senere skulle gennemføres afstemning i Slesvig om det statslige tilhørsforhold. En paragraf som tyskerne slettede, da de havde vundet krigen mod Frankrig og i 1871 var blevet kejserrige. Paragraffen var den H.P. Hansen henviste til, da han som rigsdagsmedlem adresserede den tyske Rigsdag om at lade en sådan folkeafstemning indgå i fredsforhandlingerne efter våbenhvilen i Første Verdenskrig 11.11.1918. Et forslag der stemte meget godt overens med den amerikanske præsident Wilson syn på, hvordan Europa skulle se ud efter verdenskrigen.

Udsnit af kolonikort med søjlediagrammer over de europæiske magters kolonibesiddelser.  Danmarks "kolonisøjle" ses yderst til højre. På det her tidspunkt havde Danmark endnu ikke solgt De Vestindiske Øer til USA. Det skete i 1917.

Det sidste af Schulatlas mange kort jeg vil nævne  er "Kolonialbesitz & Weltverkehr". Det har jeg taget med, fordi det ganske godt viser, hvad det tyske samfund her i 1898 ønskede at fortælle de tyske skoleelever, inklusive de dansksindede i Sønderjylland/Slesvig. Kortet (her kun et udsnit) viser de europæiske stormagters oversøiske besiddelser. Nederst er der nogle blokdiagrammer, der viser forholdet mellem de europæiske landes oversøiske kolonier og størrelsen af hjemlandet. Selv Danmark er med yderst til højre. Man kan lige se for sig, hvordan tyskerne skumlede over de store besiddelser, England havde i forhold til sin størrelse, mens Tyskland ikke havde fået en ret stor bid af kagen. Ikke sært, at Første Verdenskrig også blev en krig rundt i verden, en krig i og om de europiske stormagters kolonier.

Det danske verdensbillede

"Lille Geografi" fra 1915. Brugt i Kolding

En af de kæreste bøger i mit eje er en godt slidt geografibog fra 1915. Det er C.C. Christensens "Lille Geografi - til brug ved den forberedende undervisning." Bogen er en verdensgeografi på 96 sider!

Geografibogen er personliggjort

På omslagets inderside er der et stempel under en fin hjemmelavet tegning. Af stemplet fremgår det, at bogen har været i familien Strandbys eje. Stemplets tekst er "J. Strandby – Kolding. Fiskeforretning Tlf. 1517". Med håndskrift er skrevet navnene på dem, bogen har tilhørt. Det er Edith Strandby, Sara Strandby, Erna Hansen og Karen Hansen. Mon nogle af disse navne stadig er kendte i Kolding?

 

Om Danmark. Området fra Kongeåen til Ejderen, der da denne geografibog blev udgivet i 1915 var tysk og officielt hed Schleswig, bliver her kaldt Sønderjylland. Håbet var der endnu!

Som nævnt er bogen fra 1915. En fjerde udgave. Laset og slidt og med manglende sider fra side 32 til side 48. Sjovt, at læse den over hundred år gamle tekst og se på, hvilket verdensbillede en sådan bog forsøgte at bibringe eleverne. Det var før 1. verdenskrigs afslutning og før Genforeningen 1920. Et par eksempler:

"Det land, vi bor i, hedder Danmark. Det er kun et lille Land, men det må vi alligevel særlig lære at kende, for det er vores Fædreland. De Folk, der bor i Danmark, er vore Landsmænd. De taler Dansk og kaldes derfor Danske."

"Ogsaa Skaane, Halland og Bleking var engang danske, men dem har Svenskerne taget."

"Grænser. Jylland er mod Syd landfast med Tyskland. Her er Danmarks Landgrænse. Den bestaar kun af Grænsestene, som er rejste tværs henover Markerne. En sådan grænse kaldes en kunstig Grænse. Engang gik Danmarks Grænse helt ned til Ejderfloden. Men Tyskerne har taget Sønderjylland fra os."

 

"Engang gik Danmarks grænse helt ned til Ejderfloden. Men tyskerne har taget Sønderjylland fra os"

Afsnittet om Fyn er på fjorten linjer, men det er meget, når henses til, at hele verdensdelen Sydamerika tildeles i alt halvanden side. Om Fyn hedder det blandt andet: "Fyn er en smuk og frugtbar Ø. Veje og Marker er omgivne af levende Hegn, og ved Huse og Gaarde er der store Frugthaver og Humlehaver".

Det afhænger af øjnene, der ser 

Vores syn på verden og på vores eget land afhænger utroligt meget af de kort og de tekster, vi i vores opvækst er blevet præsenteret for.

 

Vores kugleformede verden udfoldet og forsøgt tegnet flad. Det er en vanskelig øvelse at tegne noget rundt fladt. Oversigtskort over kolonitiden fra Jack Petersen "Studieatlas", Gjellerup 1975.

Et klassisk eksempel på misforståelse af verden er den misforståelse, der er opstået af den måde, verdenskortene er blevet tegnet på. Problemet er, at jorden er en kugle. Når et kugleudsnit skal tegnes fladt, kan man vælge om den flade tegning skal tegnes størrelsestro eller vinkel tro. Mange kort er tegnet vinkeltro, så størrelsen af lande er misvisende. Et klassisk eksempel er størrelsen på Grønland og Australien. På mange kortgengivelser ser det på grund af den valgte tegningsmåde ud som om Grønland og Australien er nogenlunde lige store. I virkeligheden er Australien cirka 3,5 gange større end Grønland. Australien er 7,7 mio. km2, mens Grønland ”kun” er 2,2 mio. km2.

Altid godt at bemærke sig, at meget afhænger af øjnene, der ser, og af måden tingene bliver præsenteret på. Det er mine to gamle værker med til at holde klart for mig. Desværre har faget geografi i vore dage ikke den placering i uddannelsessystemet, faget fortjener. Geografividen er en vigtig del af vores almendannelse, vor viden om verden og vores kritiske tilgang til verdensperspektiver.

Ib Hansen, december 2019