Svært at styre drifterne

En af de drifter, det har vist sig sværest at styre, er jernbanedriften. Det blev for omkring 100 år siden meget tydeligt på egnen omkring Husby, Tanderup, Ejby, Brenderup, Nørre Åby og Assens. I starten af 1900-tallet ville alle have jernbaner.

Gennem flere år var der diskussioner og uenigheder om anlæggelse af nye jernbanelinjer, der involverede Husby og Tanderup. Et af argumenterne var, at Husby og Tanderup var blandt de fynske sogne, der havde længst til en jernbane. Ejby, Nørre Åby, Brenderup og Assens havde alle stor interesse i at blive jernbaneknudepunkter. Jo flere jernbaner, jo bedre. Og jo bedre ville det gå byernes erhvervs- og handelsliv. Det var tankegangen.

Der var på et møde i Husby i 1911 forslag om en stikbane fra Gelsted over Håre til Husby. I forbindelse med, at statsbanen over Fyn blev gjort dobbeltsporet, havde DSB på strækningen Gelsted - Håre Bjærge anlagt en stikbane til brug for afhentning af grus i Håre Grusgrav. Arbejdet med at udvide den enkeltsporede bane over Fyn fra Nyborg til Middelfart og Strib stod på fra 1911 til 1914.

Et andet forslag om en ny jernbane på Vestfyn var en linjeføring fra Assens over Tanderup og Husby til Nørre Åby. Lokalt i Ejby, Husby og Tanderup var der mest stemning for et tredje forslag med en linjeføring fra Assens over Tanderup og Husby til Ejby og videre til Brenderup, der fra 1911 var blevet et nordvestfynsk jernbaneknudepunkt. Fra Brenderup var der jernbane til Bogense, Odense og Middelfart. Nørre Åby og Ejby var allerede fra 1865 blevet stationer på det, der senere blev til DSB, mens Assens med stikbanen fra Tommerup kom med fra 1884.

Alt mens uenighederne blomstrede og undertiden løb af sporet, løb tiden fra de mange jernbanelinjer. Bilerne tog over. Husby og Tanderup fik aldrig jernbaneforbindelse, men måtte nøjes med roebanen, der kunne transportere egnens sukkerroer til Assens Sukkerfabriks saftstation i Salbrovad. Men tankegangen  om en forbindelse fra Assens til statsbanelinjen på Vestfyn fortsatte. Der blev i stedet etableret en rutebillinje.

Vi var så heldige, at Rute Ras i mange år fra sin rutebilstation på hjørnet af Storegade og Lillegade i Husby betjente ruten fra Assens Station (Postgården) over Salbrovad, Sandager, Emtekær, Sdr. Åby, Husby, Hygind, Ørslev til Ejby Station. Hvis vi om vinteren hver betalte 25 øre, kunne vi om morgenen formå ham til at køre os op til Ejby Folke- og Realskole i Gl. Ejby. Vi kunne ikke bare sige som gamle Kirstine Holehus, da hun engang skulle have en pakke med rutebilen til Ejby. Rasmus fortalte hende hvad, det kostede. Kirstine bemærkede så: ”Hvo´fo´ ska´ do ha´ de. Do kø´r jo æ-len.”

Jernbanedriften kan være svær at styre

Middelfart Avis 31. december 1911

  

Middelfart Avis 11. Januar 1919

Tidligere og nuværende fynske jernebaner. I 1911 blev Brenderup et jernbaneknudepunkt på den Nordvestfynske Jernbane med baner til Middelfart, Odense og Bogense. Den Nordvestfynske Jernbane er her markeret med rødt. Den må ikke forveksles med Nordfynske Jernbane fra Odense til Bogense

DSB´s "grusbane" fra Gelsted Station til Håre Plantage kan fortsat ses på gamle geodætiske kort fra 1928-40. På øverste kort ses, at "grusbanen" udgik umiddelbart sydøst for Gelsted Station og passerede forbi Truelsbanke og Galgehøj gennem Lunge Bjærge. På nederste kort ses, at grusbanen ved Horskær Huse drejede sydpå og forløb gennem en grusgrav umiddelbart sydøst for Horskær Huse og ned til en stor grusgrav vest for Stavrbjærg og nord for Håre Mose. Ejeren af Haare Bjærge har nok tjent en del penge på al den grusgravning, som jo fortsatte langt op i 1990´erne, dog i de seneste mange år med transport på lastbiler. Nu er en stor del af området i Håre Bjærge fredet, hvorfor her ikke længere kan graves grus. I stedet kan man nyde oldtidshøjene, spor af middelalderlige højryggede agre og den smukke natur.
 Turfolder: https://www.assens.dk/media/1385/brendeaa.pdf

Statsbanernes grusgravningshold ved Gelsted. Arkivnoten angive billedet til at være fra perioden 1909 - 1912.  Grus fra Håre Plantage blev blandt andet brugt, da banen over Fyn i 1911-1914 blev gjort dobbeltsporet. De såkaldte "banebisser" kunne engang imellem have svært ved at styre sig. Stort alkoholforbrug med tilhørende slagsmål forekom ifølge arkivnoten ofte.

De vestfynske roebaner.med udgangspunkt fra Assens blev etableret i 1910 og nedlagt 1960. Salbrovadroebanen blev etableret 1912 og nedlagt allerede i 1952. Fra saftstationen i Salbrovad blev roesaften via pipeline pumpet til Assens Sukkerroefabrik, nu Assens Rådhus.

Læs mere om Nordvestfynske Jernbane her: https://ih18.blogspot.com/2019/02/historiens-spor_21.html

Ib Hansen 21. februar 2019

Historiens spor

Middelfart Kommune har på Nordvestfynsbanens tidligere tracé anlagt en cykel- og gangsti fra Strandvejen gennem Staurby Skov forbi den tidligere Røjle Station og til Vejlby.

Den tur måtte jeg prøve. Både af veneration og interesse for de gamle jernbaner, men også fordi jeg så ved samme lejlighed kunne få besøgt den meget smukke og historisk interessante Vejlby Kirke, som jeg ikke har besøgt før.

 

Nordvestfynsbanens tracé. I baggrunden Den Nye Lillebæltsbro. IH 20.2.2019

Jeg startede turen fra Strandvejen under pillerne, hvor Den Nye Lillebæltsbro krydser over sporet fra Den Nordvestfynske Jernbane. Banen blev anlagt i 1911 og gik fra Middelfart til datidens jernbaneknudepunkt i Brenderup, hvor den delte sig i to linjer, en til Bogense og en til Odense.

Tidligere og nuværende fynske jernbaner. Nordvestfynsbanen er markeret med rødt

Efter at have passeret Røjle Station nåede jeg efter cirka 4,5 km frem til mit mål i Vejlby.

 

Røjle Station. IH 20.02.2019

Vejlby Kirke er fra Valdemartiden ca. 1150 -1200 e. Kr. og er en anselig landsbykirke. Kirkebygningen indeholder mange finurlige detaljer. Blandt andet er der i korets sydmur som værn mod troldtøj indmuret en løve, der holder et vædderhoved.

 

Vejlby Kirke, Vends Herred, Fyn. IH 20.2. 2019

For mig som interesseret i de slesvigske krige var kirkegården særlig spændende. Under et træ står en sten med påskriften “4. juli 1849”. Denne dato henviser til den rådslagning den danske generalstab holdt her i Vejlby gamle præstegård forud for det heldige udfald fra Fæstningen Fredericia 6. juli 1849, for 170 år siden i år. Stenen står på det sted, hvor bordet i den gamle præstegårds konfirmandstue stod. Bordet blev brugt som mødebord af generalstaben. På mødet i Vejlby præstegård den 4. juli besluttede generalstaben at foretage udfald fra Fredericia.

Her lå den gamle Vejlby Præstegård, hvor Generalstaben holdt rådslagning 4. juli 1849

Rådslagningen blev afholdt, da det var lykkedes general Rye at undslippe de slesvig-holstenske oprørere ved under skinfægtninger at trække nordpå, nord om Århus og ned på Helgenæs på Mols. Herfra blev Ryes tropper udskibet og ført til Fredericia og Vestfyn, så de kunne deltage i udfaldet, mens de forfølgende oprørstropper ikke kunne nå tilbage til Fredericia.

Selv om slaget ved Fredericia 6. juli 1849 gik Danmarks vej, var der selvfølgelig mange døde og sårede. En del blev ført over Lille Bælt og lagt på lazaret på herregården Billeshave nær Vejlby. 42 døde soldater blev begravet på Vejlby Kirkegård, og de er vest for Vejlby Kirke mindet med en smuk brudt søjle med indskrift.

 “Minde

Over sårede krigere

Fra 1849

Hvis smerte døden løste

Og hvis been tilsammen

Hvile i denne grav”

Herligt at bruge sine gåben på sporet af fortiden. Nordvestfynsbanen blev nedlagt i 1966 - to år før Troldhedebanen.

Læs flere vestfynske banehistorier her: https://ih18.blogspot.com/2019/02/svrt-at-styre-drifterne_21.html 

Ib Hansen 20. februar 2019