 |
Året 2021 blev igen et år, hvor alle oplevelser skete indenlands. Det har nu ikke gjort oplevelserne mindre. Vi har masser af gode minder fra ture rundt i det ganske land.
Heldigvis har vi også haft god tid til at lære og opleve gennem faglitterære og skønlitterære bøger, gamle kort, arkivbilleder og gamle dokumenter. Og ikke mindst gennem samtaler med gamle venner. En del har jeg fortalt om i mine blogartikler.
Her er læsernes top 5 over de mest læste artikler i 2021 på min blog.
1. På vej mod nye tider
 |
| Bramdrup og Bramdrupdam 1955. I fortællingen "På vej mod nye tider" går jeg yderligere 35 år tilbage til 1920 |
Årets højdespringer er fortællingen om, hvordan de nye tider for 100 år siden fik tag i det lille stillestående Bramdrup landsogn nord for købstaden Kolding. Mit bopælssogn gennem 45 år har været gennem en kolossal udvikling fra søvnig landsogn til moderne forstadsbebyggelse. Denne udvikling startede for omkring 100 år siden. Her er et uddrag af fortællingen ”På vej mod nye tider”:
”Hverdagene blev afgrænset af kirkeklokkerne, der ringede solen op eller ned. Og dagen blev underopdelt af togene på den smalsporede Egtvedbane, der tre gange om dagen i hver retning i sindigt tempo asede over banedæmningen ved kroen på sine to timer lange ture hver vej mod Kolding eller Egtved. Også togene på Troldhedebanen opdelte dagene.
De hårdt arbejdende på markerne eller i staldene rettede lige ryggen, når de hørte togenes dampfløjten, når de passerede trinbrættet ved dammen nær Påbyvej på deres tur tre gange om dagen i hver retning mellem Kolding og Troldhede i Vestjylland. En togtur på fire timer og et kvarter i hver retning. Ikke sært, at de to jernbaner og specielt Egtvedbanen allerede her i 1920 havde problemer med økonomien. Og med konkurrencen fra den hastigt voksende biltrafik.”
Jeg er vokset op i det lille landsogn Husby på Vestfyn. Et sted som jeg stadig interesserer mig for og ofte besøger. Derfor lavede jeg i februar 2021 en blogfortælling om livet for omkring 100 år siden i Husby i 1920. Denne fortælling "Sparket ihjel" blev nr. 4 på læsernes "Top 5 2021".
Læs fortællingen om Bramdrup Sogn her:
https://ih18.blogspot.com/2021/03/pa-vej-mod-nye-tider.html
2. Det gør ondt
 |
| SFO børn |
Nummer to på årets ”Top 5” er nok nærmest et personligt synspunkt. Det er den af mine blogfortællinger 2021, jeg selv er mest glad for.
Det hotteste emne på et vælgermøde i Bramdrupdam i november var vores lokale Bramdrup Skole, der for nogle år siden blev tillagt et blokkvarter fra Koldings udkant. Bag spørgsmålene til politikerne lå der flere gange underforstået, at børnene fra blokkvarteret var skyld i en negativ udvikling. Nej, hvor gjorde det ondt helt ind i mit inderste.
Tænk sig bevidst eller ubevidst at marginalisere og stigmatisere en hel børnegruppe. Her et uddrag fra fortællingen om mine refleksioner efter vælgermødet:
Det gør ondt, ”…når jeg forestiller mig, hvordan et barn eller en gruppe af børn må have det, når de offentligt igen og igen udstilles som værende specielle og særligt problematiske. Får at vide, at nogle forældre til andre børn ønsker at vælge netop dem fra.
Når de oplever, hvordan denne gruppe af forældre offentligt udtrykker, at ”vores børn ikke kan trives, lære og udvikle sig optimalt, hvis de skal være sammen med børn, der ser anderledes ud, har udfordret social baggrund eller som kommer fra bestemte boligområder”…
…sådanne oplevelser i barndommen kan medføre efterfølgende dårlige sociale og psykiske betingelser…
…dårlige sociale og psykiske betingelser kan (…) fremme afmagtshandlinger som for eksempel vold, kriminalitet, hærværk, en "så kan det hele da også være lige-meget-mentalitet" og mange andre dårligdomme.”
Læs hele synspunktet her:
3. Kelds Boms fantasifulde verden
 |
| Vandhullet på engen ved Husby Hole |
Fortællingerne om vores fantasifulde lege- og skolekammerat Keld kommer ind på en tredjeplads.
Mit arbejde med disse fortællinger har en særlig baggrund. Mine grandniecer satte stor pris på deres morfars - min mellemste bror Leifs – dramatiserede fortællinger om vore lege med Keld Bom. Desværre kan Leif på grund af sygdom ikke længere selv underholde sine børnebørn med disse fortællinger. Derfor satte jeg mig for i en fantasifuld dramatisk form at skrive om vores fælles oplevelser sammen med vores gode kammerat Keld. Her er et lille uddrag fra en af fortællingerne. Den omhandler "bagerkrigen" på Skræppedalsvej. Kelds lille blå cykel indgår i alle fire fortællinger:
"Da Leif og jeg lå i skyttegraven og ventede på Keld, så vi pludselig Nakkebageren parkere sin brødbil på vejen neden for vores hus, tage noget brød frem og begynde at gå op til mor for at levere ugens brød.
”Vent”, råbte vi til Keld.
”Nej, jeg tænder nu. Fjenden skal ikke komme op ad indkørslen”, råbte Keld ekstatisk tilbage, idet han tændte de fem kinesere.
”Boom!!!”, ”Kapong!!!” og ”Kapau!!!”
…Nakkebageren var helt uforberedt. Vi lå gemte nede i skyttegravene og det tågede vejr dækkede godt over os. Så han havde slet ikke set os og var derfor ikke forberedt på de mægtige brag. Han blev så forskrækket, at han tabte de to rugbrød og franskbrødet, han bar i hænderne. Han kunne stadig ikke se os, for vi blev liggende musestille i tågen og krudtrøgen bag skyttegravenes volde, indtil han var gået ind til mor.
Så var det med at komme væk, inden han kom ud igen. Keld Bom løb hen til sin gamle nedslidte blå cykel, sprang op på den og kørte knirkende og hvinende ned mod Hygind. Han skulle ikke have noget af at tale med mor. Leif og jeg løb ind i skoven og ventede på, at Nakkebageren var kørt, inden vi kom frem igen…”
Læs de fire fortællinger her:
4. Sparket ihjel
På læsernes fjerdeplads kommer fortællingen om livet i Husby 1920. Den var den første af de tre landsbyfortællinger 1920, jeg lavede i vinteren 2021.
Hold da op, hvor jeg blev overrasket over, hvor mange dramatiske ting der skete i Husby i 1920. Husby fremstår som alt andet end et søvnigt landsogn. Her et lille uddrag af fortællingen:
”Der skete meget andet i Husby i 1920. En blev fundet druknet ved Eskør Strand. Tobaksbønderne lavede et tobakskartel. En voldtægtsmand fra Sdr. Åby blev dømt. Telefonistinderne strejkede. Og der blev doneret kartofler og penge til de sultne i Wien."
Sognet blev også ramt af et voldsomt uvejr, der i Sdr. Åby kostede nogle køer livet. Alt var nu ikke ulykke. Som altid følges sorg og glæde. Og ulykke og lykke går på rad og række.
Her er hele fortællingen om både dagligliv og dramatiske dage i Husby 1920:
Jeg lavede en tilsvarende fortælling fra 1920 om Husbys nabosogn Tanderup, hvor vi kom meget i vores unge dage og derfor føler en vis tilknytning til. Denne fortælling opnåede ikke at komme på listen over årets top 5, men kan læses her:
5. Kvinder og verden
 |
| Mindesmærket for Inge Lehmann nær det gamle universitet på Frue Plads i København |
Min fortælling om kvinder og naturvidenskab opnåede en fin femteplads. Den fortælling er et godt eksempel på, hvad der kan inspirere mig til at skrive noget ned. Udgangspunktet er Marie Krogh, som jeg faldt over på min jagt i Husbys lokalhistorie.
Hun blev født nær mit barndomshjem og blev en af Danmarks første kvindelige anerkendte forskere.
Arbejdet med Marie Krogh fik mig til at søge efter andre naturvidenskabelige kvindelige rollemodeller.
Jeg har altid været særlig optaget af den geologiske disciplin pladetektonik. Og jeg havde lige læst Eva Tinds medrivende skønlitterære roman ”Kvinden der samlede verden” om videnskabskvinden Marie Hammers forunderlige undersøgelser af mosmider på stort set alle kontinenter. En mere dramatisk og medrivende roman, end man lige skulle tro. Hun måtte selvfølgelig med i fortællingen.
Efterfølgende gav det sig selv, at geodæten og seismologen Inge Lehmann også måtte med. Hun var den, der først påviste, at jordens kerne er en fast kugle. Jeg har ofte beundret mindesmærket for Inge Lehmann på hjørnet af Fiolstræde og Frue Plads i København.
Som afrunding valgte jeg den nulevende videnskabskvinde Lene Vestergaard Hau fra Vejle. Hun forsker i USA i det, vores berømte videnskabsmand Ole Rømer kaldte ”lysets tøven”, altså lysets hastighed. Lene Hau er nok den dansker, der er tættest på en nobelpris i øjeblikket.
Her et lille uddrag af fortællingen om de kvindelige naturvidenskabelige rollemodeller:
”Mens børnene var små, prioriterede Marie Krogh familien. Ægteskabet var præget af ægtefællens karriere som forsker. Gennem sit livslange virke som forsker bidrog August Krogh med skelsættende forskningsresultater inden for menneskets lungefunktion, kredsløb og vævenes iltforsyning. Derudover havde han en usædvanlig opfinderbegavelse, der gjorde ham i stand til at udtænke og udvikle nyt og avanceret forskningsudstyr. Han modtog i 1920 Nobelprisen for sin indsats.
På trods af en mand med international forskerkarriere og trods fire børn arbejdede Marie Krogh med forskning, undervisning og lægepraksis.”
Læs fortællingerne om de seje fire kvindelige forskere her: https://ih18.blogspot.com/2021/07/en-kvindelig-rollemodel-fra-husby.html
Og så et par wildcards til to artikler jeg selv er særlig glad for, men som ikke har formået at komme ind på årets top 5 læserliste.
Wildcard 1: Hårdt ramt af sten
 |
| Jeg besøgte Memnoskolosserne på Nilens venstre bred ved Luxor i 1974 |
Fortællingen "Hårdt ramt af sten" handler om gennem fysisk tilstedeværelse at mærke, føle og opleve historiens gang og levevilkårene for fortidens mennesker. Min tur gennem historiske tider og geografiske steder starter med en vandretur ved Tybrind Vig, der bragte mig 7000 år tilbage. Så går jeg i konkret forstand videre rundt om Djosers trinpyramide for 4.600 år siden, går rundt om Stonehenge for 4.500 år siden, vandrer gennem Knossos for 4000 år siden, går på Den kinesiske Mur 2.400 år tilbage, slentrer gennem vulkanstivnede Pompejis gader 2000 år tilbage, går ind i Hadrians romerske tempel Pantheon og vandrer langs hans Hadrians Wall i England for 1.900 år siden, går ved slesvigske Dannevirke 1.500 år tilbage og ender turen med at klappe sten i Barcelonas 700 år gamle "Havets Katedral". Fortællingens afslutning er et digt skrevet af den tyske forfatter Bertolt Brecht i Svendborg for omkring 80 år siden. Et hyldestdigt til alle tiders og alverdens krumbøjede og knoklende bygningsarbejdere.
Fantastisk, hvordan "døde" sten kan sætte gang i ens historiske indlevelsesevne. Her er et par smagsprøver fra fortællingen:
”Lille og tilsyneladende ubetydelig. Pludselig lå den der, lige foran snuden på mine vandrestøvler. Wauw! ”Tag mig med”, nærmest råbte den til mig…"
"… Førsteindtrykket af de mægtige i modlyset mørke himmelstræbende sten er uudsletteligt prentet i min hukommelse. Ved dette mit første besøg ved Stonehenge var der ikke megen turist tingel tangel over stedet. Vi kunne gå rundt mellem de kæmpemæssige sten og klappe på dem. Imens kunne vi tænke på de druider, der blandt de tonstunge op til fire meter høje sten har anråbt de højere magter om at støtte og styrke deres folk. De anråbte først og fremmest den livgivende sol om vedblivende at fortsætte sin daglige tur over himlen i stadig større og varmere cirkler til gavn for årets vækst…”
Læs hele fortællingen her:
https://ih18.blogspot.com/2021/12/hardt-ramt-af-sten.html
Wildcard 2: Skolers oplevede og faktiske kvaliter
 |
| Vikingetiden kan bruges til underholdning, men også til gedigen faglig historieundervisning |
Ovenstående nummer 2 på årets Top 5-liste "Det gør ondt" med mine refleksioner efter valgmødet i Bramdrupdam i november fik mig til at lave en opfølgende artikel om, hvordan jeg ser på skolers kvalitet. Denne nåede ikke op i "Top 5", men bliver årets wildcard nr. 2. Her er et uddrag:
"Rygtebørser arbejder hurtigt. Følelser er lette at antænde, breder sig som steppebrande og kan hurtigt skrue sig op i negative spiraler, hvor saglighed og fakta bliver en mangelvare. Det er meget uhensigtsmæssigt, men på sin vis forståeligt, da vores børn jo er det bedste guld, vi har. Kunsten er derfor at modvirke rygtebørserne.
Når der rejser sig en negativ stemning om en skole, er det vigtigt at få andet end rygter og følelser på bordet. Både fakta og følelser bør tælle i vurderingen af en skoles kvalitet. Skolevurderingen bør ske ud fra helhedsvurderinger og faglig indsigt og ikke ud fra enkelttilfælde."
Læs hele synspunktet her:
Glædelig Jul og Godt Nytår
Ib Hansen, 19.12.2021
