Folkeskolens formålsparagraf står
igen til diskussion. Nogen vil gøre den endnu mere erhvervsrettet, så
folkeskolen kan medvirke til at sikre uddannelse af flere håndværkere. Det er et noget snævert syn på folkeskolens
opgave. Folkeskolens formål omfatter allerede, at folkeskolen blandt meget
andet skal forberede eleverne til uddannelse, herunder selvfølgelig for nogens
vedkommende til en håndværkeruddannelse. Men eleverne skal i folkeskolen lære
mange andre ting end de nyttige kundskaber og færdigheder, de selvfølgelig også
skal lære.
"At lære er at famle
i mørket, blind og stum,
at sprænge eller samle
sit eget verdensrum,
at vække det, der sover,
og gøre tanken fri,
at se en himmel over
hver drøm, man lever i."
Ovenstående er vers tre i Halfdan
Rasmussens smukke og tankevækkende sang fra 1949 "At lære er at
ville". Nummer 164 i Højskolesangbogen. Verset giver virkelig anledning
til refleksioner i forhold til folkeskolens fremtidsrute.
Skal folkeskolen fortsætte ad
helt nye og ukendte veje – ikke som formål have tilværelsesoplysning, men alene
uddanne mennesker, der kan styrke erhvervslivets konkurrenceevne på det globale
marked? Eller skal folkeskolen udvikle sig med sammenhæng til og med næring fra
den særlige danske uddannelsestradition, hvor både uddannelse og dannelse
vægtes?
Halfdan Rasmussen beskriver
præcist, hvordan tilgangen til folkeskolen efter min mening bør være:
"..at vække det, der sover, og gøre tanken fri".
Hvor ville det dog være en fin
sang for Folketinget at synge ved Folketingets åbning den første tirsdag i
oktober. Den kunne vel også meget passende indgå i sangrepertoiret ved KL´s
årsmøder, ved møder arrangeret af DPU, Århus Universitet og ikke at forglemme
ved møder i Skolelederforeningen.
Den er en rigtig fin signatursang
for alle os, der går ind for folkeskolelovens nuværende formålsparagraf i sin
helhed. Naturligvis nyttige kundskaber og færdigheder på et højt fagligt
niveau, men også trivsel, samarbejdsevne, evne til at indgå i fællesskaber,
medborgerskabsevne, åndsfrihed, tolerance, udsyn og viden om verden i tid og
rum. Kort sagt: faglighed, trivsel, demokrati, frihed, myndige borgere -
eller med andre ord det som en del nu til dags vrænger på næsen af,
nemlig dannelse. Disse ting er ikke hinandens modsætninger, men hinandens
gensidige forudsætninger.
Når parnasserne så er i gang med
tankevækkende sange, kunne de passende fortsætte med at synge
Højskolesangbogens nummer 89 skrevet af Grundtvig i 1839: "Er lyset for de
lærde blot?". I denne sang indgår følgende vers:
"Oplysning være skal vor
lyst,
er det så kun om sivet,
men først og sidst med folkerøst
oplysningen om livet;
den springer ud af folkedåd
og vokser, som den vugges,
den stråle i vort folkeråd,
til aftenstjernen slukkes! "
Det er lysten, der driver værket,
og oplysning drejer sig om oplysning om livet. Samtidig er det værd at huske,
at forudsætningen for at kunne lære er trivsel. Trivsel er en nødvendig, men
ikke tilstrækkelig forudsætning for al god undervisning. Der skal selvfølgelig
stilles krav, og eleverne skal beskæftige sig med noget, de ikke umiddelbart
kender noget til.
God undervisning kan ikke sættes
i regneark eller på formler, men den gode underviser sætter sig selvfølgelig
nogle pædagogiske mål for det, eleverne skal opnå set i relation til de af demokratiet
besluttede rammer.
Rammerne fremgår af
folkeskolelovens formålsparagraf og de overordnede mål for folkeskolens fag og
emner. Lærerne tager i deres planlægningsarbejde og i gennemførelsen af deres
undervisning udgangspunkt i formål og brede fagmål. Indenfor disse rammer har
lærerne så i øvrigt frihed til at tilrettelægge undervisningen, så den passer
til de givne elever. En sådan tilgang er professionelt lærerarbejde, og er det, der giver eleverne de bedste resultater både i forhold til faglighed og færdigheder
og ikke mindst livsduelighed til at leve som myndige handlekraftige borgere i
et demokratisk samfund.
Eleverne skal i skolen opleve
noget anderledes og tankevækkende i forhold til den hverdag, de ellers lever i.
Ellers sker der ingen udvikling. Ellers sættes tanken ikke fri, men styres af
letkøbte vidensfri meninger og letfordøjelige kommercielle
underholdningsinteresser.
Hvorfor
kaste vrag på flere hundrede års særlig dansk pædagogisk tilgang, tradition og
kultur. En tilgang der har skabt et af verdens mest succesrige og beundrede
samfund? Men måske mest beundret udenfor Danmarks grænser!På min blog har jeg en artikel om mine refleksioner over, hvilke faktorer jeg tror har påvirket min dannelse under min opvækst i et lille landsbysamfund på Vestfyn: http://ih18.blogspot.dk/2016/06/lre-noget-og-blive-til-nogen.html?spref=fb
