 |
| Klinten mellem Sønder Åby Strand og Wedellsborg Hoved. Ib Hansen |
Der er
tale om en ukendt mandsperson. Alderen lader sig ikke nærmere bestemme end til
at være mellem 20 og 60 år.
Det fremgår alt sammen af sognepræsten i Husbys notater i kirkebogen, da liget blev
begravet på Husby Kirkegård på Vestfyn den 25. september 1919. Af kirkebogen
fremgår det endvidere, at det makabre fund blev gjort syd for Wedellsborg Klint
den 21. september 1919.
 |
| Udsigten fra Sønder Åby Strand over farvandet mellem Bågø og Assens. Ib Hansen |
På dette
tidspunkt var 1. verdenskrig endnu meget nærværende. Danskerne hørte stadig
jævnligt om ulykkelige hændelser, der kunne henføres til den forfærdelige krig.
Det var noget folk fulgte levende med i. Pastor Wolf kan derfor ikke lade være
med at indføre nogle personlige gætterier i kirkebogen. ”Vistnok sømand eller
fisker, antagelig fra en svensk damper, som havde last af klid og blev
minestødt ud for Assens nogle måneder forinden”. Sådan kirkebogsfører
sognepræsten sine gætterier. Det har selvfølgelig - også for Wolf - været
forfærdeligt ikke at kunne identificere den afdøde, så eventuelle pårørende
kunne få besked.
Ganske
rigtigt var der ifølge Middelfart Avis fra den 16. juni 1919 sket en frygtelig
mineulykke ud for Assens med en svensk damper ”Vesterby”, der var på vej gennem
Lille Bælt med en last klid fra Antwerpen til Kolding.
”Vesterby”
løb søndag morgen på en mine i samme område, hvor den tyske damper ”Schülow”
bare en måned tidligere var blevet minesprængt.
 |
| Allerede ved verdenskrigens begyndelse i 1914 bliver der fra både tysk og danske side lagt miner ud i de danske farvande |
Det var ikke
bare nogle tilfældige miner, der fik sådanne katastrofale følger. Lille Bælt
var under 1. Verdenskrig et militærstrategisk vigtigt område. Tyskland var jo lige
ovre på den anden side af Lille Bælt. Umiddelbart vest for Bågø. Sønderjylland
blev først igen dansk den 10. juli 1920 efter, at borgerne der havde stemt sig
hjem til Danmark ved en afstemning, der blev afholdt 10. februar 1920.
Det neutrale Danmark bøjede sig
allerede i 1914 for en tysk anmodning om at minere Lille Bælt, Store Bælt og
Øresund, så englænderne ikke kunne sejle igennem til de tyske krigshavne ved
Østersøen, fx. Sønderborg og Kiel. Og tyskerne lagde selv yderligere søminer ud
for beskytte sine flådehavne.
Tyskerne kontrollerede Lille Bælts
sydvestlige del, der jo dengang, som nævnt, var tysk fra Hejlsminde og sydpå.
De lagde derfor miner ud i området mellem Årø og Bågø, mens Danmark bøjede sig
og etablerede en minespærring i bæltets østlige del fra Bågø til
Wedellsborghalvøen.
Selvom der efter krigens afslutning
blev gennemført omfattende minestrygning, gik der alligevel nogle år før Lille
Bælt var rimelig sikker i forhold til løsslupne miner.
Det var sådanne løsslupne miner,
der blandt andre ulykkeligvis ramte ”Vesterby” og ”Schülow”.
Det fremgår af Middelfart Avis, at
”Vesterby” ramtes af en mine klokken fire om søndag morgen og sank efter 25
minutters forløb. Tre mand blev slynget i vandet. Samtidig faldt en del
klidsække overbord. De nødstedte holdt sig oppe ved at klamre sig til de
flydende klidsække, indtil det øvrige mandskab fik sat en båd i vandet og fik
dem bjerget.
 |
| Torpedobåden "Havhesten". Her efter 1930, hvor den fungerede som minestryger |
Straks efter eksplosionen kom et
par af den danske marines patruljebåde til stede, ligesom torpedobåden
”Havhesten” fra Assens sejlede ud til de nødstedte med lægehjælp. Af den 16
mand store besætning var der kun to tilskadekomne. En havde brækket et ben, og
den anden havde beskadiget ryggen. De to sårede blev indlagt på Assens Sygehus,
mens to andre med mindre beskadigelser fik logi på ”Marcussens Hotel” i Assens.
 |
| Husby Kirke, Vends Herred, Vestfyn. Ib Hansen |
Såre menneskeligt og forståeligt,
at pastor Wolf i Husby var ked af ikke at kende identiteten af den person, han
begravede og derfor gjorde sig nogle gætterier om, hvem det mon kunne være. Men
ifølge datidens presse var der altså ikke noget der tydede på, at den ukendte
skulle have været sømand på ”Vesterby”. Herfra blev alle øjensynligt reddede.
Der kunne jo for den sags skyld også være tale om en omkommen fra det tyske
skib ”Schülow”. Eller en af de mange russiske krigsfanger der under og efter 1.
verdenskrig flygtede over Lille Bælt mod Fyn fra tysk fangenskab i det
Sønderjylland, der endnu tysk var tysk helt til 10. juli 1920. En del af disse
flygtninge nåede ikke levende frem til de fynske kyster. Og så kan man i øvrigt
gisne om mange andre muligheder. Men faktum er, at den person, som pastor Wolf måtte
begrave på Husby Kirkegård den 25. september 1919, var uigenkendelig og ukendt.
 |
| Udsigten fra Sønder Åby Strand mod Wedellsborg Klinter og Wedellsborg Hoved. Ib Hansen |
En af mine yndlingsvandreture er
turen fra Sønder Åby Strand langs kysten hen til klinterne og rundt om Wedellsborg Hoved.
Ud over at nyde naturen bruger jeg tit min historiske fantasi til at spekulere
over, hvordan her var ”i gamle dage”. Et lille notat i kirkebogen for Husby
Sogn om det makabre fund her i september 1919 fik rigtig sat min fantasi på
flyvetur – efterfølgende tilsat lidt faktatjek via min higen og søgen i gamle
bøger, aviser, arkiver og dokumenter. Fakta der igen giver anledning til nye
fantasier og refleksioner.
Ib Hansen 25. august 2019
Her er
flere fortællinger fra min hjemegn Husby-Tanderup, Ejby og Vestfyn :
